Dragør Nyt nr. 23
– den 3. juni 2026
– den 3. juni 2026
Norge er det mest populære land med 259.000 rejsende, mens Italien ligger nummer to med 231.000 passagerer – en stigning på 18 procent siden samme måned i 2025.
Lufthavnen meddeler også, at de danske ruter er i stærk vækst. Siden årsskiftet har 590.000 passagerer rejst på de seks indenrigsruter til og fra København. Det er en stigning på 22 procent.
Ifølge pressemeddelelsen er fire ud af ti passagerer transferpassagerer, der fortsætter deres rejse videre fra Københavns Lufthavn.
»På fritidsklubben snakker man også meget med nogle af dem fra de andre skoler,« fortæller Kasper.
Selvom de nævner, at der er mange fede madsteder, synes de stadig, at der mangler en bestemt slags mad: Takeaway og fastfood-steder.
»Det kunne være fedt med flere butikker,« siger Theo, og fortsætter:
»En Maccen (McDonalds, red.) kunne være mega fed.«
Arthur er helt enig, men tilføjer også, at det kunne være fedt med sundere takeaway.
»Det er meget burger- og pizzasteder, men der er ikke rigtig noget sundt,« fortæller han.
Arthur kommer lidt efter i tanke om, at en salatbod kunne være en god idé.
Men selvom de er glade for Dragør, er de også klar på forandringer.
Ord som læringsform – det som voksne ville kalde undervisningsdifferentiering – er noget de nævner.
»Jeg synes, at det ville være en god idé at give nogle nemmere opgaver og mere hjælp til dem, der har svært ved det. Og så dem, der har nemt ved det, kunne få nogle svære opgaver. Det vil være meget bedre i stedet for at finde sådan et mellemniveau, hvor ingen er tilfredse,« fortæller Arthur.
Også mangel på ressourcer er noget, de sætter ord på:
»Der kunne godt komme lidt flere penge til Dragørs skoler,« mener Theo.
Kasper nævner til gengæld også, at lærerne gør sig umage med at gøre skolen til et godt sted – også selvom lidt nyere bøger ville glæde ham.
»Der er mange gamle bøger, og mange ting, der ikke har virket i lang tid. Der mangler ressourcer,« erklærer Kasper.
Til sidst kom de med en besked til borgmesteren:
»Vi har brug for flere penge til skolerne« fortæller Arthur, som også har forhørt sig hos venner fra de andre skoler, som mener det samme.
Ansøgningsfristen bliver den 1. oktober, og herefter vil et bedømmelsesudvalg bestående af to personer fra Ungerådet, to personer fra Børnerådet, lederen af UngDragør og en repræsentant fra forvaltningen mødes og beslutte, hvem der kan få penge, og hvor mange de kan få.
Henrik Kjærsvold-Niclasen (V), som er formand for Børne-, Borger- og Velfærdsudvalget, understreger, at det bliver vigtigt at kommunikere bredt ud om den nye fond, så det ikke kun bliver de unge, der i forvejen sidder i elevråd eller ungeråd, som hører om den.
»Børn og unge skal ikke kun høres, når voksne allerede har besluttet noget. Innovationsfonden giver dem mulighed for selv at komme med idéer og få dem ført ud i livet,« forklarer han.
Samtidig stiger antallet af ældre over 80 år med 56 procent. Med andre ord viser prognosen, at vi får færre indtægter og flere udgifter, hvis ikke vi stabiliserer indbyggertallet på det nuværende niveau.
Samtidig står vi også over for store og dyre anlægsopgaver såsom kystsikring, udbygning og etablering af flere plejehjemspladser samt en renovering og udvikling af havnen. Det er opgaver, vi skal løse, men de kommer til at påvirke kommunens økonomi.
Derfor bad et flertal om at få udarbejdet en prognose for den overordnede økonomi over de kommende ti år med fokus på, hvordan driftsbudgettet vil udvikle sig, og hvordan vores likviditet udvikler sig, hvis vi gennemfører alle de store anlægsopgaver.
Ved at have et godt overblik så tidligt som muligt skaber vi mulighed for at handle, have en god dialog med borgerne – og ikke mindst at tage ansvar på et oplyst grundlag om fremtidige prioriteringer i Dragør.
Da vi tiltrådte i 2022, var det oven på en periode, hvor der dels havde været overforbrug, og hvor ministeren i august 2020 orienterede Dragør Kommune om, at kommunens likviditet var på 13,8 millioner kroner, hvorfor ministeren udbad sig en handleplan.
I valgperioden 2022–2025 besluttede et flertal af Konservative, Venstre og Socialdemokratiet en ny økonomisk politik og nye modeller for budgetopfølgning. Det har betydet, at budgetterne er overholdt, og at vi har fået bygget kassebeholdningen op. Ved udgangen af 2025 havde vi 185 millioner kroner i gennemsnitlig kassebeholdning.
Under valgkampen var der mange, der angreb Konservative for dette og udtalte, at det var unødvendigt. Men virkeligheden er, at selv om 185 millioner kroner kan lyde af mange penge, så har vi en kassebeholdning, der stort set svarer til, hvad gennemsnittet af kommunerne har per indbygger.
I vores optik er vi hverken rige eller fattige. Vi er ansvarlige, og dertil har vi en lang række udgifter fremadrettet.
Forvaltningens analyse af økonomien frem mod 2035 viser, at vi må forvente et fald i skatteindtægter, og samtidig viser analysen også, at vores udgifter stiger. Det vil sige, at der er et stort gab mellem indtægter og udgifter.
Der er p.t. to befolkningsprognoser. Den ene, udarbejdet af COWI, viser, at vi kommer til at mangle 600 borgere, og den anden, udarbejdet af Danmarks Statistik, viser, at vi kommer til at mangle 1.000 borgere. Men uanset antal er kombinationen af færre borgere og øgede udgifter en dårlig kombination.
Prognosen viser også, at vi kommer til at mangle mellem 60–90 millioner kroner årligt, hvis ikke vi sikrer et højere indbyggertal. Det betyder, at kassebeholdningen vil blive tømt på fem til seks år, hvis ikke vi gør noget.
Hvis vi kan stabilisere vores indtægter ved for eksempel at tiltrække flere nye borgere, vil vi have råd til det serviceniveau, vi har i dag. Kan vi ikke stabilisere antallet af borgere, ser vi ind i store tilpasninger af den kommunale drift.
Heldigvis har vi en meget attraktiv kommune at bosætte sig i. Faldet i antallet af borgere handler ikke om, at boligerne i Dragør ikke kan sælges. Det handler om, at vi er for få per husstand – ligesom vi har få boliger til rådighed.
Først og fremmest skal vi forholde os til det fremtidige befolkningstal, baseret på prognoser. Ser vi fire år bagud, er borgertallet faldet i Dragør, og derfor skal prognoserne tages alvorligt.
Derfor kommer kommunalbestyrelsen også til at skulle træffe nogle meget væsentlige beslutninger fremadrettet. Først og fremmest vil det være vores anbefaling, at Dragør Kommune får valideret forvaltningens beregninger. Konklusionerne er vidtgående, og derfor vil det altid være fornuftigt at få foretaget en supplerende vurdering.
Når vi kender den, skal vi følge udviklingen i antallet af borgere meget nøje. Derudover bør vi få udarbejdet og vedtaget en bosætningsstrategi, så vi kan sikre vores indbyggertal. Det er en vanskelig opgave, da vi kun har meget få udbygningsmuligheder i Dragør på grund af de mange bindinger, der er i planloven og landsplansdirektivet for lufthavnen.
Og endelig må vi også se på mulige tilpasninger i den kommunale service, der modsvarer de mistede indtægter, vi kan få. Vi vil gøre alt, hvad vi kan, for ikke at bringe tilpasninger, besparelser og forringelser i spil, men ved både tiltrækning af flere borgere samt tæt opfølgning kan vi forhåbentlig undgå dette.
Dernæst skal der også være fokus på, hvorvidt der kan skabes flere indtægter generelt.
Med andre ord er der brug for en fast hånd på roret, for at vi holder vores nuværende kurs og er i stand til at ændre kursen, hvis den økonomiske trussel, der er i horisonten, rammer Dragørs kyster. Det ansvar tager vi på os og ser frem til at løfte opgaven både i samarbejde med borgerne og de øvrige partier i kommunalbestyrelsen.
Med venlig hilsen
Kenneth Gøtterup
Hvis du vælger flydende gødning, skal du bare hælde den rette dose i vandkanden sammen med vand. Det skal dog gives oftere end den faste gødning.
»Hvis man bruger granulat, skal man gøde sjældnere. For de små kugler opløses efterhånden med regnen, eller når du vander. Granulat er dermed bedre at vælge, hvis du er bange for at komme til at overdosere gødningen,« forklarer gartneren.
Hun bruger selv mest hestemøg. Ikke mindst fordi naboen har heste og læsser hestepærer ind over hegnet og i en bunke i hendes have, hvorfra hun så henter en trillebør fuld, efterhånden som hun får brug for det.

Udover gødning er det også vigtigt, at du sørger for at vande godt. Det gælder alt fra frugtbuske til kartofler. For som mennesker kræver planterne selvfølgelig både næring og væske for at vokse sig store og stærke.
Noget andet, der vokser sig stort og stærkt, er ukrudt og vilde blomster. Men lad det hele stå, så længe du kan holde det ud. For det tiltrækker vigtige insekter til haven. Og når du luger ukrudt, så saml det gerne sammen og start en kompost af det. Så har du næring til jorden næste år, lyder rådet fra Amalie.
Juni er også tiden til at sætte det sidste af det, du måske har forspiret, ud i haven. Det kan være tomater, porrer, agurkeplanter og grønkål eller blomster som tallerkensmækkere og tagetes. Hvis du som Amalie har passet ekstra godt på spirerne i et drivhus eller en udestue, er det på tide, at de får mere plads at vokse på og mere næring fra jorden.
»Der er dog også for eksempel tomatsorter, blomster og chili, som du kan lade blive inde og dyrke i vindueskarmen eller i en udestue,« siger Amalie Agth Østergaard Sørensen.
Juni er også varm nok til, at du kan så mange ting direkte i jorden. Flere sommerblomster, majs eller gulerødder, hvis du ikke allerede har sået dem.
»De planter, du allerede har sået eller plantet ud, vokser hurtigt, og så skal du også tynde ud i dem. For eksempel grønkål og spidskål, som gerne vil have 40–50 centimeter imellem planterne, fordi de kan blive store. Senest 1. juli skal du også lægge et kål-net hen over dem – eventuelt hen over nogle pinde eller bøjler, så de kan vokse under nettet. For ellers bliver de spist af kållarver,« forklarer Amalie Agth Østergaard Sørensen.
Gulerødderne skal også tyndes ud. Og her er der et trick, hvis du gerne vil have lange, lige og lækre gulerødder.
»Hvis du hiver en hel gulerodsplante op, som står lige ved siden af en anden, kan du komme til at forstyrre rødderne ved den gulerod, der står tilbage. Så nip eller klip bare toppen af de gulerødder, du skal fjerne. De skyder ikke igen. På den måde forstyrrer du ingen rødder, og gulerødderne kan vokse lige,« siger gartneren.

Noget andet, du også skal sørge for at nippe af, er visne blomsterhoveder. Og det er ikke kun for syns skyld. Det får blomsterne til at skyde og blomstre mere og i længere tid gennem sommeren.
Andre lækre sager i haven er det dog ved at være slut med i juni, hvis du vil være sikker på, at planterne også giver noget til næste år. Det gælder blandt andet de tidlige sorter af rabarber. Og asparges.
»En god tommelfingerregel er, at når aspargesskuddene er tyndere end en blyant, skal du stoppe med at høste. Det er også en god idé at lade nogle stå, fordi der så er flere til at smide frø, så aspargesplanterne kan sprede sig,« forklarer Amalie Agth Østergaard Sørensen.

Til gengæld er der så andre ting, du kan begynde at høste i juni. Som dine kartofler, hvis du har lagt tidlige sorter som solist. Når de har blomstret, kan du grave forsigtigt omkring planten, løsne jorden og få de nye kartofler op. De tidlige sorter skal spises hurtigt, da de ikke holder sig længe i køleskabet.
»Hvis man har sat hvidløg i efteråret, er det også i juni, man kan begynde at høste dem. Når de nederste blade er visnet, er de ved at være klar,« siger Amalie Agth Østergaard Sørensen.

Myrer elsker tør jord, og hen over sommeren kan de godt myldre vel meget rundt i både køkkenhave og blomsterbede. Det skal du helst undgå. For godt nok er myrer nyttige i haven, fordi de løsner jorden og spiser en række skadedyr.
Men hvis de overtager det hele, kan de ødelægge blomsterne, fordi de suger saften ud af dem. De kan ødelægge frugter og grøntsager, fordi de spiser af dem. Og de kan stjæle nysåede frø og spise dem, så du ikke får planter ud af det. Derudover kan de underminere fliserne i din terrasse eller indkørsel, så de synker og kommer til at ligge skævt.
Ligesom inde i huset, kan myrerne i haven dog også være svære at få styr på. Gartner Amalie Agth Østergaard Sørensen har dog et par tip.
»Hold jorden fugtig omkring planter og blomster – for myrerne trives bedst i tør jord. Du kan også spule dine blomsterknopper og planter med vandslangen – det får også myrerne væk. Hvis du opdager, at der er ved at udvikle sig en hel myretue et sted, så hæld kogende vand over. Det holder ikke myrerne helt væk, men det hjælper,« siger hun.
Ifølge både Videncentret Bolius og Havenyt kan gode gammeldags tricks som at strø kanel, kaffegrums eller appelsinskræller i nogle tilfælde godt skræmme myrerne væk. Men det kommer både an på, hvor mange myrer der er – og hvilken type af myrer, du døjer med.
Der er selvfølgelig en del at se på og smage på i haven i juni – fra rabarber til radiser. Men der er også andre aktiviteter at tage børnene med til. For eksempel kan I samle materialer ind fra haven – pinde, skaller og blomster, I kan tørre – og lave sol-uroer af dem.
»Uroerne hænges op udenfor, hvor de bevæger sig i vinden og kaster skygger i solen. Hvis man har små spejle, perler eller glas, så kan de hænges med og kaste endnu mere lys. Aktiviteten kombinerer kreativitet, natur og snak om lys, sommer og bevægelse,« siger Franciska Krohn Tøgern, udeskolekoordinator for Dragørs tre folkeskoler og lærer på Store Magleby Skole.
Rigtig mange Dragør-borgere har deres egne haver, en jordlod eller er med i en nyttehave. Har man først fået smag for at gå og rode ude i mulden, tage børnene med derud eller prøve at spire sine egne planter, er det svært at stoppe igen.
Men er man ny eller bare lidt rusten i sin haveviden, kan det virke uoverkommeligt at komme i gang – uanset om det bare handler om, hvornår græsset bør gødes og slås, hvordan man kan få haven til at blomstre hele året – eller komme i gang med at dyrke noget som helst.
Dragør Nyt har derfor samlet et lille panel af haveeksperter som hver måned på skift vil komme med deres perspektiv på, hvad det er tid for at gøre i haven netop nu. De kommer med masser af inspirerende tips og fakta – og så er det bare om at hoppe i haven.

