Dragør Fort og Lions Dragør inviterer til »Festdag på fortet« grundlovsdag. Foto: Lions Dragør
På grundlovsdag, fredag den 5. juni, inviterer Lions Dragør og Dragør Fort i fællesskab til »Festdag på Fortet« fra klokken 11 til 16.
Arrangementet afløser det tidligere Navy Day, som i mange år blev afholdt på fortet. Efter at Marinehjemmeværnet er trukket ud af arrangementet, har dagen fået nyt navn og et bredere fokus med aktiviteter for både børn og voksne.
Ved kajen kan gæsterne opleve museumsbådene Elisabeth og Xpilot, mens Vallensbæk Modelklub viser modelbåde frem – nogle af dem også på vandet. Hovedstadens Beredskab deltager med redningskøretøjer, og politiet kommer med både politibil og motorcykel.
Der bliver også loppemarked på området – og for børn er der både skattejagt og flødebollemaskine.
Lions Dragør står desuden klar med et lykkehjul, hvor der kan vindes fine præmier.
Mad og drikke bliver også en del af dagen. Lions og Dragør Fort sælger grillpølser, øl, vin, kaffe og is – og i teltet sørger Camilla Bødtker og hendes band for den musikalske underholdning.
Hovedstadens Beredskab er klar med redningskøretøjer. Foto: Lions Dragør
De smukke forårsdage har ikke været nok til at holde folk i Danmark. Foto: Tim Panduro
Luftrummet over Amager og Øresund har været tykt af passagerer i maj. Hele 3,1 millioner rejsende passerede gennem Københavns Lufthavn i løbet af den sidste forårsmåned.
Det fortæller Københavns Lufthavn i en pressemeddelelse, hvor det også fremgår, at det er passagerrekord for måneden. Dermed har lufthavnen i mere end et år slået nye passagerrekorder hver måned.
Sammenlignet med maj sidste år er der tale om en stigning på syv procent.
»Den globale rejselyst er fortsat høj på trods af de stigende brændstofpriser, og flere dage i maj var på niveau med de største rejsedage i lufthavnen sidste…
Norge er det mest populære land med 259.000 rejsende, mens Italien ligger nummer to med 231.000 passagerer – en stigning på 18 procent siden samme måned i 2025.
Flere rejser indenrigs
Lufthavnen meddeler også, at de danske ruter er i stærk vækst. Siden årsskiftet har 590.000 passagerer rejst på de seks indenrigsruter til og fra København. Det er en stigning på 22 procent.
Ifølge pressemeddelelsen er fire ud af ti passagerer transferpassagerer, der fortsætter deres rejse videre fra Københavns Lufthavn.
Hvad er din tilknytning til Dragør? Ingen. Nina – min kæreste – og jeg flyttede hertil på grund af vandet (havet).
Hvad er det bedste ved Dragør? Havet, fiskehejrerne, havnen – man hilser på hinanden – den afslappede omgangsform.
Hvad kan vi gøre bedre i Dragør? Gør fortet gennemsigtigt, så man kan se hvad der har været inden i. Det ville blive en kæmpe attraktion.
Hvad glæder du dig mest til i den kommende tid? Sommeren.
Hvilken aktivitet/bog/podcast/serie er du optaget af lige nu? Harmonisering af danske sange. Har harmoniseret (med becifring) »Solen er så rød mor« og »Tit er jeg glad«, begge af Carl Nielsen.
Hvad er den næste natur- eller kulturoplevelse, du skal til? Alle årets koncerter med Jazz7tetten, for eksempel i Metronomen på Frederiksberg den 28. juni klokken 15–17.
Hvordan starter og slutter den perfekte dag for dig? Jeg skal have god tid om morgenen til at forberede dagen. Hvis jeg får lavet alt det, jeg planlægger om morgenen, har det været en perfekt dag.
Theo, Kasper og Arthur fra Dragør Skole har talt med Dragør Nyts børne- og ungereporter, Laura Videbæk om, hvad de elsker ved Dragør – og hvad de kunne tænke sig at lave om. Foto: Laura Videbæk
Mit Dragør – hvordan ser det ud, hvis jeg kunne bestemme. Det vil Dragør Nyt i den kommende tid spørge forskellige børn og unge om. Det er avisens børne- og ungereporter Laura Videbæk på 14 år, der står for både tekst og foto.
Theo og Kasper på 12 år samt Arthur på 13 år er glade for at være unge i Dragør.
»Det er ret let at planlægge at være sammen, fordi alle bor tæt på hinanden,« fortæller Kasper om en af de gode ting i Dragør.
Også fodboldbanerne og Hollænderhallen er steder, de udnytter meget. Her mødes de både til træning og med vennerne efter skole.
Fritidsklubben betyder også meget for…
»På fritidsklubben snakker man også meget med nogle af dem fra de andre skoler,« fortæller Kasper.
Ønsker sig fastfood og salatbod
Selvom de nævner, at der er mange fede madsteder, synes de stadig, at der mangler en bestemt slags mad: Takeaway og fastfood-steder.
»Det kunne være fedt med flere butikker,« siger Theo, og fortsætter:
»En Maccen (McDonalds, red.) kunne være mega fed.«
Arthur er helt enig, men tilføjer også, at det kunne være fedt med sundere takeaway.
»Det er meget burger- og pizzasteder, men der er ikke rigtig noget sundt,« fortæller han.
Arthur kommer lidt efter i tanke om, at en salatbod kunne være en god idé.
En klar besked til borgmesteren
Men selvom de er glade for Dragør, er de også klar på forandringer.
Ord som læringsform – det som voksne ville kalde undervisningsdifferentiering – er noget de nævner.
»Jeg synes, at det ville være en god idé at give nogle nemmere opgaver og mere hjælp til dem, der har svært ved det. Og så dem, der har nemt ved det, kunne få nogle svære opgaver. Det vil være meget bedre i stedet for at finde sådan et mellemniveau, hvor ingen er tilfredse,« fortæller Arthur.
Også mangel på ressourcer er noget, de sætter ord på:
»Der kunne godt komme lidt flere penge til Dragørs skoler,« mener Theo.
Kasper nævner til gengæld også, at lærerne gør sig umage med at gøre skolen til et godt sted – også selvom lidt nyere bøger ville glæde ham.
»Der er mange gamle bøger, og mange ting, der ikke har virket i lang tid. Der mangler ressourcer,« erklærer Kasper.
Til sidst kom de med en besked til borgmesteren:
»Vi har brug for flere penge til skolerne« fortæller Arthur, som også har forhørt sig hos venner fra de andre skoler, som mener det samme.
50.000 kroner. Så mange penge er der årligt i den innovationsfond, som børn og unge under 18 år nu kan søge penge fra i Dragør Kommune.
Pengene blev afsat i budgetaftalen 2026–2029 for at styrke unges medindflydelse i kommunen. Og nu er der blevet skrevet en såkaldt fundats for innovationsfonden, der beskriver formål og proces for, hvordan pengene skal fordeles.
Hvad du som barn eller ung vil søge penge til, er der dog meget vidde rammer for. Du skal bare kunne forklare helt konkret, hvad det går ud på, og hvordan og hvorfor det vil gøre en forskel for børn og unge i Dragør.
I år kommer det til…
Ansøgningsfristen bliver den 1. oktober, og herefter vil et bedømmelsesudvalg bestående af to personer fra Ungerådet, to personer fra Børnerådet, lederen af UngDragør og en repræsentant fra forvaltningen mødes og beslutte, hvem der kan få penge, og hvor mange de kan få.
Henrik Kjærsvold-Niclasen (V), som er formand for Børne-, Borger- og Velfærdsudvalget, understreger, at det bliver vigtigt at kommunikere bredt ud om den nye fond, så det ikke kun bliver de unge, der i forvejen sidder i elevråd eller ungeråd, som hører om den.
»Børn og unge skal ikke kun høres, når voksne allerede har besluttet noget. Innovationsfonden giver dem mulighed for selv at komme med idéer og få dem ført ud i livet,« forklarer han.
Kenneth Gøtterup, borgmester, Det Konservative Folkeparti
13. juni 2026 19.22
Tilbage i februar besluttede et flertal i kommunalbestyrelsen, bestående af Konservative, Venstre, Socialdemokratiet og SF, at forvaltningen skulle fremlægge en vurdering af Dragørs økonomi set 10 år frem.
Denne analyse er nu færdig og blev første gang forelagt kommunalbestyrelsen på vores budgetseminar tirsdag den 26. maj.
Den vil også blive behandlet på økonomiudvalgets møde i juni.
Baggrund
Dragør står i dag med en god økonomi. Vi har en god likviditet med 185 millioner kroner i kassen ved udgangen af 2025 og generel budgetoverholdelse.
Alligevel er det rettidig omhu at kigge lidt længere…
Samtidig stiger antallet af ældre over 80 år med 56 procent. Med andre ord viser prognosen, at vi får færre indtægter og flere udgifter, hvis ikke vi stabiliserer indbyggertallet på det nuværende niveau.
Samtidig står vi også over for store og dyre anlægsopgaver såsom kystsikring, udbygning og etablering af flere plejehjemspladser samt en renovering og udvikling af havnen. Det er opgaver, vi skal løse, men de kommer til at påvirke kommunens økonomi.
Derfor bad et flertal om at få udarbejdet en prognose for den overordnede økonomi over de kommende ti år med fokus på, hvordan driftsbudgettet vil udvikle sig, og hvordan vores likviditet udvikler sig, hvis vi gennemfører alle de store anlægsopgaver.
Ved at have et godt overblik så tidligt som muligt skaber vi mulighed for at handle, have en god dialog med borgerne – og ikke mindst at tage ansvar på et oplyst grundlag om fremtidige prioriteringer i Dragør.
Økonomien genoprettet
Da vi tiltrådte i 2022, var det oven på en periode, hvor der dels havde været overforbrug, og hvor ministeren i august 2020 orienterede Dragør Kommune om, at kommunens likviditet var på 13,8 millioner kroner, hvorfor ministeren udbad sig en handleplan.
I valgperioden 2022–2025 besluttede et flertal af Konservative, Venstre og Socialdemokratiet en ny økonomisk politik og nye modeller for budgetopfølgning. Det har betydet, at budgetterne er overholdt, og at vi har fået bygget kassebeholdningen op. Ved udgangen af 2025 havde vi 185 millioner kroner i gennemsnitlig kassebeholdning.
Under valgkampen var der mange, der angreb Konservative for dette og udtalte, at det var unødvendigt. Men virkeligheden er, at selv om 185 millioner kroner kan lyde af mange penge, så har vi en kassebeholdning, der stort set svarer til, hvad gennemsnittet af kommunerne har per indbygger.
I vores optik er vi hverken rige eller fattige. Vi er ansvarlige, og dertil har vi en lang række udgifter fremadrettet.
Fremtiden kan være udfordret
Forvaltningens analyse af økonomien frem mod 2035 viser, at vi må forvente et fald i skatteindtægter, og samtidig viser analysen også, at vores udgifter stiger. Det vil sige, at der er et stort gab mellem indtægter og udgifter.
Der er p.t. to befolkningsprognoser. Den ene, udarbejdet af COWI, viser, at vi kommer til at mangle 600 borgere, og den anden, udarbejdet af Danmarks Statistik, viser, at vi kommer til at mangle 1.000 borgere. Men uanset antal er kombinationen af færre borgere og øgede udgifter en dårlig kombination.
Prognosen viser også, at vi kommer til at mangle mellem 60–90 millioner kroner årligt, hvis ikke vi sikrer et højere indbyggertal. Det betyder, at kassebeholdningen vil blive tømt på fem til seks år, hvis ikke vi gør noget.
Hvis vi kan stabilisere vores indtægter ved for eksempel at tiltrække flere nye borgere, vil vi have råd til det serviceniveau, vi har i dag. Kan vi ikke stabilisere antallet af borgere, ser vi ind i store tilpasninger af den kommunale drift.
Heldigvis har vi en meget attraktiv kommune at bosætte sig i. Faldet i antallet af borgere handler ikke om, at boligerne i Dragør ikke kan sælges. Det handler om, at vi er for få per husstand – ligesom vi har få boliger til rådighed.
Prioriteringer
Først og fremmest skal vi forholde os til det fremtidige befolkningstal, baseret på prognoser. Ser vi fire år bagud, er borgertallet faldet i Dragør, og derfor skal prognoserne tages alvorligt.
Derfor kommer kommunalbestyrelsen også til at skulle træffe nogle meget væsentlige beslutninger fremadrettet. Først og fremmest vil det være vores anbefaling, at Dragør Kommune får valideret forvaltningens beregninger. Konklusionerne er vidtgående, og derfor vil det altid være fornuftigt at få foretaget en supplerende vurdering.
Når vi kender den, skal vi følge udviklingen i antallet af borgere meget nøje. Derudover bør vi få udarbejdet og vedtaget en bosætningsstrategi, så vi kan sikre vores indbyggertal. Det er en vanskelig opgave, da vi kun har meget få udbygningsmuligheder i Dragør på grund af de mange bindinger, der er i planloven og landsplansdirektivet for lufthavnen.
Og endelig må vi også se på mulige tilpasninger i den kommunale service, der modsvarer de mistede indtægter, vi kan få. Vi vil gøre alt, hvad vi kan, for ikke at bringe tilpasninger, besparelser og forringelser i spil, men ved både tiltrækning af flere borgere samt tæt opfølgning kan vi forhåbentlig undgå dette.
Dernæst skal der også være fokus på, hvorvidt der kan skabes flere indtægter generelt.
Med andre ord er der brug for en fast hånd på roret, for at vi holder vores nuværende kurs og er i stand til at ændre kursen, hvis den økonomiske trussel, der er i horisonten, rammer Dragørs kyster. Det ansvar tager vi på os og ser frem til at løfte opgaven både i samarbejde med borgerne og de øvrige partier i kommunalbestyrelsen.
Juni er tid til at nyde haven. Men der er dog også masser af arbejde med at vande og gøde, forklarer gartner Amalie Agth Østergaard Sørensen. Hun sidder her omgivet af honningurt. En smuk blomst, som især bierne elsker. Foto: Kirsten Marie Juel Jensen
Nyd det. Det er nok den allervigtigste lektie om haven i juni. Nyd alle de grønne planter og blomster, der gror. Hvis du vil have så mange sommerblomster som muligt og kunne høste sprøde grøntsager i køkkenhaven, er der dog også lidt arbejde at tage sig til.
»Juni er den tid, hvor man skal få gødet godt, hvis man gerne vil hjælpe sine planter. Både i bede, krukker og i køkkenhaven. Hvis man spørger mig, er organisk gødning bedst. Så køb noget organisk granulat eller flydende gødning. Eller endnu bedre. Brug kompost eller hestegødning, som der jo er masser af her i Dragør,« opfordrer Amalie…
Hvis du vælger flydende gødning, skal du bare hælde den rette dose i vandkanden sammen med vand. Det skal dog gives oftere end den faste gødning.
»Hvis man bruger granulat, skal man gøde sjældnere. For de små kugler opløses efterhånden med regnen, eller når du vander. Granulat er dermed bedre at vælge, hvis du er bange for at komme til at overdosere gødningen,« forklarer gartneren.
Hun bruger selv mest hestemøg. Ikke mindst fordi naboen har heste og læsser hestepærer ind over hegnet og i en bunke i hendes have, hvorfra hun så henter en trillebør fuld, efterhånden som hun får brug for det.
De kolde nætter helt hen i maj har betydet, at Amalie har ladet mange af sine spirer og små planter stå i drivhuset om natten – og så er de kun kommet ud om dagen. Men i juni skal de sidste plantes ud. Foto: Kirsten Marie Juel Jensen
De sidste spirer skal ud
Udover gødning er det også vigtigt, at du sørger for at vande godt. Det gælder alt fra frugtbuske til kartofler. For som mennesker kræver planterne selvfølgelig både næring og væske for at vokse sig store og stærke.
Noget andet, der vokser sig stort og stærkt, er ukrudt og vilde blomster. Men lad det hele stå, så længe du kan holde det ud. For det tiltrækker vigtige insekter til haven. Og når du luger ukrudt, så saml det gerne sammen og start en kompost af det. Så har du næring til jorden næste år, lyder rådet fra Amalie.
Juni er også tiden til at sætte det sidste af det, du måske har forspiret, ud i haven. Det kan være tomater, porrer, agurkeplanter og grønkål eller blomster som tallerkensmækkere og tagetes. Hvis du som Amalie har passet ekstra godt på spirerne i et drivhus eller en udestue, er det på tide, at de får mere plads at vokse på og mere næring fra jorden.
»Der er dog også for eksempel tomatsorter, blomster og chili, som du kan lade blive inde og dyrke i vindueskarmen eller i en udestue,« siger Amalie Agth Østergaard Sørensen.
Så direkte – og tynd ud
Juni er også varm nok til, at du kan så mange ting direkte i jorden. Flere sommerblomster, majs eller gulerødder, hvis du ikke allerede har sået dem.
»De planter, du allerede har sået eller plantet ud, vokser hurtigt, og så skal du også tynde ud i dem. For eksempel grønkål og spidskål, som gerne vil have 40–50 centimeter imellem planterne, fordi de kan blive store. Senest 1. juli skal du også lægge et kål-net hen over dem – eventuelt hen over nogle pinde eller bøjler, så de kan vokse under nettet. For ellers bliver de spist af kållarver,« forklarer Amalie Agth Østergaard Sørensen.
Gulerødderne skal også tyndes ud. Og her er der et trick, hvis du gerne vil have lange, lige og lækre gulerødder.
»Hvis du hiver en hel gulerodsplante op, som står lige ved siden af en anden, kan du komme til at forstyrre rødderne ved den gulerod, der står tilbage. Så nip eller klip bare toppen af de gulerødder, du skal fjerne. De skyder ikke igen. På den måde forstyrrer du ingen rødder, og gulerødderne kan vokse lige,« siger gartneren.
Gødning er altafgørende for at sikre god og kraftig vækst til alt fra kartofler til sommerblomster og frugtbuske. Husk at det er vigtigt at hyppe omkring kartoflerne – at samle ekstra jord om planterne – her i juni. For når kartoflerne vokser, skal man sikre sig, de ikke titter op af jorden og bliver grønne og giftige af for meget sollys. Foto: Kirsten Marie Juel Jensen
Slut med asparges
Noget andet, du også skal sørge for at nippe af, er visne blomsterhoveder. Og det er ikke kun for syns skyld. Det får blomsterne til at skyde og blomstre mere og i længere tid gennem sommeren.
Andre lækre sager i haven er det dog ved at være slut med i juni, hvis du vil være sikker på, at planterne også giver noget til næste år. Det gælder blandt andet de tidlige sorter af rabarber. Og asparges.
»En god tommelfingerregel er, at når aspargesskuddene er tyndere end en blyant, skal du stoppe med at høste. Det er også en god idé at lade nogle stå, fordi der så er flere til at smide frø, så aspargesplanterne kan sprede sig,« forklarer Amalie Agth Østergaard Sørensen.
Hvis man for alvor vil have succes med både blomster og køkkenhave, er man nødt til at læse lidt op på det hele. Eller tale med sin lokale planteskole. Blandt andet for at finde ud af, om planterne trives bedst i sol eller skygge – og hvornår man kan se, de er klar til at høste. Når det gælder hvidløgene, skal de nederste blade være visne – så plejer de at være klar til at tage op. Foto: Kirsten Marie Juel Jensen.
Høst kartofler og hvidløg
Til gengæld er der så andre ting, du kan begynde at høste i juni. Som dine kartofler, hvis du har lagt tidlige sorter som solist. Når de har blomstret, kan du grave forsigtigt omkring planten, løsne jorden og få de nye kartofler op. De tidlige sorter skal spises hurtigt, da de ikke holder sig længe i køleskabet.
»Hvis man har sat hvidløg i efteråret, er det også i juni, man kan begynde at høste dem. Når de nederste blade er visnet, er de ved at være klar,« siger Amalie Agth Østergaard Sørensen.
Grønkål kan både forspires og sås direkte i jorden. Husk at planterne skal stå med 40–50 centimers afstand, fordi de vokser sig store. Senest 1. juli skal du dække dem med fiberdug, hvis du skal sikre dig, at de ikke bliver spist af larver. Foto: Kirsten Marie Juel Jensen
Myreshowet – og hvad du gør ved det
Myrer elsker tør jord, og hen over sommeren kan de godt myldre vel meget rundt i både køkkenhave og blomsterbede. Det skal du helst undgå. For godt nok er myrer nyttige i haven, fordi de løsner jorden og spiser en række skadedyr.
Men hvis de overtager det hele, kan de ødelægge blomsterne, fordi de suger saften ud af dem. De kan ødelægge frugter og grøntsager, fordi de spiser af dem. Og de kan stjæle nysåede frø og spise dem, så du ikke får planter ud af det. Derudover kan de underminere fliserne i din terrasse eller indkørsel, så de synker og kommer til at ligge skævt.
Ligesom inde i huset, kan myrerne i haven dog også være svære at få styr på. Gartner Amalie Agth Østergaard Sørensen har dog et par tip.
»Hold jorden fugtig omkring planter og blomster – for myrerne trives bedst i tør jord. Du kan også spule dine blomsterknopper og planter med vandslangen – det får også myrerne væk. Hvis du opdager, at der er ved at udvikle sig en hel myretue et sted, så hæld kogende vand over. Det holder ikke myrerne helt væk, men det hjælper,« siger hun.
Ifølge både Videncentret Bolius og Havenyt kan gode gammeldags tricks som at strø kanel, kaffegrums eller appelsinskræller i nogle tilfælde godt skræmme myrerne væk. Men det kommer både an på, hvor mange myrer der er – og hvilken type af myrer, du døjer med.
I haven med børnene: Lav soluroer
Der er selvfølgelig en del at se på og smage på i haven i juni – fra rabarber til radiser. Men der er også andre aktiviteter at tage børnene med til. For eksempel kan I samle materialer ind fra haven – pinde, skaller og blomster, I kan tørre – og lave sol-uroer af dem.
»Uroerne hænges op udenfor, hvor de bevæger sig i vinden og kaster skygger i solen. Hvis man har små spejle, perler eller glas, så kan de hænges med og kaste endnu mere lys. Aktiviteten kombinerer kreativitet, natur og snak om lys, sommer og bevægelse,« siger Franciska Krohn Tøgern, udeskolekoordinator for Dragørs tre folkeskoler og lærer på Store Magleby Skole.
Hop i haven
Rigtig mange Dragør-borgere har deres egne haver, en jordlod eller er med i en nyttehave. Har man først fået smag for at gå og rode ude i mulden, tage børnene med derud eller prøve at spire sine egne planter, er det svært at stoppe igen.
Men er man ny eller bare lidt rusten i sin haveviden, kan det virke uoverkommeligt at komme i gang – uanset om det bare handler om, hvornår græsset bør gødes og slås, hvordan man kan få haven til at blomstre hele året – eller komme i gang med at dyrke noget som helst.
Dragør Nyt har derfor samlet et lille panel af haveeksperter som hver måned på skift vil komme med deres perspektiv på, hvad det er tid for at gøre i haven netop nu. De kommer med masser af inspirerende tips og fakta – og så er det bare om at hoppe i haven.
Blomsterfloret er imponerende i juni måned. Hvis du husker at nippe de blomsterhoveder af, som er visne, skyder mange planter igen, og du har blomster i længere tid. Foto: Kirsten Marie Juel JensenAmalie Agth Østergaard Sørensen har gang i omkring 100 forskellige sorter dahlia. Hun synes, den smukke blomst er særligt interessant at dyrke i Store Magleby, fordi det har været en tradition i mange, mange år. Manden, der tidligere havde det jordstykke, hun driver, leverede i mange år dahlia til Grønttorvet og udviklede selv specielle sorter. Foto: Kirsten Marie Juel Jensen
Lufthavnens brandøvelsesplads ligger tæt ved hegnet mod Dragør Nordstrand – så her er blevet brugt store mængder PFAS-holdigt brandskum. Foto: Tim Panduro
Det kommer endnu engang til at trække ud med at få renset spildevand for PFAS, et såkaldt evighedskemikalie, ved udløbet U8 tæt på Dragør Nordstrand.
Udløbet modtager vand fra Københavns Lufthavn, der er forurenet med PFAS på grund af tidligere brug af brandslukningsstof med miljøgiften. Lufthavnen har i forvejen flere rensningsanlæg, der håndterer forureningen, og planen var oprindeligt, at U8 også skulle dækkes ind af et anlæg, der skulle have været sat i gang inden udgangen af 2025.
En forsinkelse i processen gjorde, at udbudsmaterialet først kunne ligge klar i forsommeren i år – altså…
»Vi forventer at kunne sende udbudsmateriale ud efter sommerferien, og med den foreløbige tidsplan fra vores rådgiver forventer vi, at anlægget er i drift inden sommeren 2027,« hedder det i et skriftligt svar til Dragør Nyt fra Københavns Lufthavns kommunikationsafdeling.
»Grunden til forsinkelsen af renseanlægget ved U8 er, at vi har haft længere drøftelser med Tårnby Kommune om kravene til anlægget, og at vi derudover desværre har været nødt til at skifte rådgiver midt i processen. Vi har stadig et godt samarbejde med Tårnby Kommune og Dragør Kommune om PFAS,« hedder det videre i svaret.
Tårnby Kommune er hovedmyndighed på sagen, fordi de fleste miljøsager fra Dragør formelt behandles af Tårnby.
PFAS
PFAS er en miljøgift, der tidligere indgik i det særlige brandskum, som bruges ved flyulykker.
Ifølge Sundhedsstyrelsen er der statistisk sammenhæng mellem PFAS og dårligere virkning af vacciner hos børn, nyrekræft hos voksne, forøget kolesterol og lav fødselsvægt, mens der er mere usikkerhed om, hvorvidt det giver forøget risiko for blandt andet bryst- og testikelkræft.
Københavns Lufthavn var blandt de første, der stoppede med at bruge brandskum med stoffet. Men det har meget lang nedbrydningstid, og derfor vil det være en udfordring i årtier endnu, hvilket har resulteret i betegnelsen »evighedskemikalie«.
Flemming Bender Jensen har altid været glad for det, han lavede – men samtidig har han altid haft en udlængsel. Han har skuet efter den næste skumtop og den næste blå himmel. Foto: Kirsten Marie Juel Jensen
Han kunne ikke se vandet. Der var kun en smal række af vinduer øverst oppe i den hal med de store hvide vægge, hvor han stod og arbejdede.
Men den blå himmel og skyerne, der dansede forbi, kunne han skimte. Synet og eventyret – og tanken om de skibe, der sejlede afsted lige udenfor – gav ham en voldsom udlængsel.
Han vidste, han havde et godt job som maskinarbejder hos B&W (verdens førende skibsmotorbyggere i 60’erne). Og at han var en mester i at bygge motorer og maskiner. Nu var han 22 år, og det nemmeste ville være at gøre som alle andre. Beholde jobbet, blive gift, købe et hus. Slå sig ned…
»Men i det øjeblik kunne jeg bare mærke, at det her skal jeg ikke bruge hele mit liv på. Så jeg solgte en båd, jeg havde bygget og brugte pengene til at købe en flybillet til New York.«
Sådan fortæller Flemming Bender Jensen, der i denne uge fylder 80 år, hvordan hans sejleventyr for alvor begyndte.
Egentlig ikke tid til drømme
At bådene skulle blive en livslang passion for ham, kom ellers ikke i dåbsgave, da han voksede op i Kastrup. Faderen var selvstændig og havde før krigen haft sejlbåd i Nakskov Fjord, og moderen var hjemmegående husmor. Men juleaften det år, Flemming var fyldt fem år, døde faderen af et mavesår. Så moderen tog arbejde som husmorafløser for at tjene penge. Og Flemming og hans søster måtte selv hjælpe til fra barnsben.
Flemming gik da også i lære på en maskinfabrik allerede som 14-årig. Så fritidsinteresser og store drømme burde der egentlig ikke have været tid til.
Men saltvandet i luften trak, og som 12-årig var han begyndt i Kastrup Sejlklub. Han sparede sammen til at købe en OK-jolle og byggede selv en bedre som 20-årig.
Og det var den, han kunne sælge til så gode penge, at han kunne flyve til New York. Han havde en beslutsomhed med sig og en vilje til at gribe chancer, som, mener han, kan føres tilbage til det at miste sin far som 5-årig og være nødt til at tage ansvar.
Så der stod han altså i New York. Året var 1968, og planen var at tage videre for at besøge sin gode ven Ib, som skulle træne mexikanerne til de olympiske lege i Acapulco. Flemming nåede da også frem, overraskede Ib og endte med at hjælpe de danske OL-sejlere under hele OL. Det var også der, han første gang mødte Paul Elvstrøm – sejlsportens ukronede konge.
»Det var et fantastisk OL, men også resten af de seks måneder, jeg havde i Mexico og USA. Det var fest og farver. Amerikanerne var meget venlige, og jeg mødte så mange spændende mennesker,« fortæller Flemming Bender Jensen.
Mødet med Paul Elvstrøm og sejloplevelserne med ham har sat sig dybt i Flemming Bender Jensen. Foto: Kirsten Marie Juel Jensen
Fortsatte sin sejl-færd
Så han kom hjem med endnu mere lyst til eventyr og sejlads, end da han tog afsted. Derfor passede det ret godt, at han blev mødt med en militærindkaldelse til Søværnet.
Han kom i marinen og endte med at blive der i tolv et halvt år, fordi han kunne kombinere sin viden om sejlads og nødprocedurer inden for sejlads. Han var blandt andet instruktør i brandbekæmpelse og røgdykning og blev siden brandvagtchef på Holmen. Samtidig sejlede han de hvide chalupper, der sejlede med de kongelige til og fra kongeskibet Dannebrog.
Kapsejladsen kunne han ligeledes dyrke inden for marinen. Og også her mødte han de kongelige. Han kan fortælle anekdoter om at have sejlet med den norske Kong Harald, der var på besøg i Danmark, fordi den danske Kong Frederik var død. Eller om at have sejlet mod en Kong Konstantin, som var en presset mand, fordi det var kort tid før, han blev afsat og måtte i eksil.
Men det er en anden »kongelig«, der har gjort mest indtryk på Flemming.
»Jeg plejer at sige, at jeg har sejlet med to konger og en kejser. Og kejseren – det var Elvstrøm. Jeg havde jo mødt ham i Acapulco, men næste gang jeg mødte ham, var da jeg sejlede kapsejlads i marinen. Jeg havde bygget 20 flipperjoller med konstablerne på Margretheholm. Og så skulle Elvstrøm flyve ind i en helikopter sammen med admiralen og indvie de her joller. Men da helikopteren kom og lavede et stort ‘blast’, blev den yderste jolle – som var den, jeg havde bygget til mig selv – løftet op over pladsen, hvor den vendte sig, faldt ned og blev slået i 1.000 stykker,« husker Flemming Bender Jensen med et skævt grin.
Flemming Bender Jensen elsker, når det kun er ham selv og hans kendskab til båden, der afgør det hele. Privatfoto.
Nyt eventyr med Elvstrøm
Den smadrede båd blev dog starten på et nyt eventyr. For Flemming kom på den måde naturligt i snak med Elvstrøm og blev fast gast på hans Soling i 1970 og 1971.
»På det tidspunkt havde jeg sejlet i mere end ti år. Men jeg følte det, som om jeg sad i en båd for første gang, når jeg sejlede med Elvstrøm. Han havde en unik forståelse for sine gaster og for, hvor vinden og strømmen kom fra, og hvad det krævede af os,« forklarer Flemming Bender Jensen.
En diskusprolaps satte dog en midlertidig stopper for Flemmings sejlkarriere i 1972. Og det blev farvel til OL-drømmen med Elvstrøm.
Til gengæld fik Flemming lov at låne en form af Elvstrøm til at støbe en finnjolle i. Han endte faktisk med at bygge fire finnjoller i den form. Men han syntes ikke, de blev hurtige nok. Så han endte med at købe sig en bedre finnjolle i stedet. Og lige siden har det været hans foretrukne fartøj.
Sejlads og familie konkurrerede
Efter marinen blev Flemming uddannet folkeskolelærer og fik seks år i den danske folkeskole som matematik- og fysiklærer. Senere fik han ansættelse i SAS, hvor han blev chefinstruktør for nødprocedurer og security og underviste i hele verden. Samtidig kunne han dyrke kapsejladsen i flybranchens egne konkurrencer. Blandt andet vandt han World Airline Championships i Sydney.
Udover at dyrke kapsejladsen på højt plan endte han i øvrigt ved lidt af en tilfældighed med at blive fast styrmand på en stor ejendomsmagnats båd, som han sejlede 30.000 sømil med. Så når han ikke fløj rundt i verden med SAS, kunne han sejle rundt i den båd som styrmand. Sejladsen og eventyrlysten har foreløbigt bragt ham rundt i 67 forskellige lande.
Undervejs har udlængslen dog også skullet konkurrere med familien. For allerede i marinen mødte han Ingelise, som han blev gift med, byggede hus med i Dragør og fik to børn med.
»Ingelise har altid givet mig plads til at sejle. Og vi har to fantastiske børn, som begge har fået den her eventyrlyst med sig. Men når jeg tænker over det, så er det jo Ingelise, der altid har været stabil, og mig, der har været klovnen, som kom ind og ud,« siger Flemming Bender Jensen med lige dele sjov og alvor i stemmen og fortsætter:
»Men familien betyder alt. Og da børnene var små, læste jeg i øvrigt til lærer og arbejdede i flere år som folkeskolelærer. Så her havde jeg mere tid til at være sammen med familien. Så kom SAS og prikkede mig på skulderen og lokkede med mere i løn og frie rejser, og så vandt eventyrlysten igen.«
Kan ikke slippe finnjollen
Uanset hvor hans job og livet har ført ham hen, har kapsejladsen dog altid været en konstant. Og den runde fødselsdag får ham ikke til at ændre det.
»Det gode ved finnjolleklassen er, at man kan blive ved med at sejle hele livet. Og nu har jeg nået klassen på over 80 år, hvor man er Super Legend. Det, synes jeg faktisk, er et mål i sig selv,« smiler han.
I klassen før Super Legend – som hedder Legend – vandt han i øvrigt EM i Polen som 74-årig. Han var den første dansker, der deltog i den klasse.
Efter EM endte Flemming dog med at sælge sin elskede finnjolle og købe en stor havkrydser, han altid havde drømt om. Men sådan en båd kræver en besætning på seks til syv mand, og det blev for besværligt at samle så stort et hold, når han ville ud at sejle. Så nu har han lige købt sin gamle finnjolle tilbage, og den ligger på plads nummer ét i Dragør Havn.
For uanset, at han har masser af eventyr i kufferten og føler sig taknemlig over alt, han har oplevet, slipper han ikke sejladsen. Uanset at kroppen ikke er så hurtig, som den har været. Men hvad er der med de både?
»Jamen, du er alene med naturen og det sportsredskab, du har. Jo bedre, du kender båden, vinden og strømmen, og jo mere du træner, jo bedre bliver du. Det elsker jeg bare,« fortæller han.
Minder og sjove anekdoter er der masser af, når man som Flemming Bender Jensen har sejlet med konger og ‘kejsere’. Foto: Kirsten Marie Juel Jensen
Kort om Flemming Bender Jensen
• Født i 1946. • Gift med Ingelise på 55. år. • Opvokset i Kastrup, men har boet i Dragør i over 50 år. • Har to børn og fem børnebørn. • Uddannet maskinarbejder og folkeskolelærer. • Har blandt andet arbejdet som maskinarbejder hos B&W, som instruktør i brandsikkerhed og røgdykning i marinen, som brandchef på Holmen og bådfører for de kongelige hvide chalupper, som chefinstruktør i nødprocedurer i SAS og som selvstændig underviser i både safety og security i flybranchen. • Sejlet kapsejlads, siden han var 12 år. Blandt andet med Paul Elvstrøm, for marinen og for SAS. Medaljer har der været mange af. Deriblandt en del af guld. For eksempel til DM i Drage i 1984. Til World Airline Championships i Sydney i 1992. Til EM i Finnjolle i Legendklassen i 2020. Derudover har han i mange år været styrmand på en 53 fods danskbygget havkrydser.
Kend dine sejlbåde
Finnjolle: En enmandsjolle med ét sejl. 4,5 meter lang og 1,5 meter bred og har et sejl på 10 kvadratmeter. Som regel støbt i glasfiber og har en kulfibermast. Forholdsvis tung båd at sejle.
OK-jolle: En enmandsjolle med ét sejl. Fire meter lang og 1,42 meter bred med et sejl på 8,25 kvadratmeter. Bygget i krydsfinér og/eller glasfiber og er et lettere og billigere alternativ til Finnjollen, der er mere fysisk krævende at sejle.
Flipperjolle: En tomandsjolle med tre sejl (fok, spiler og storsejl). En let båd bygget i glasfiber, som er 4,1 meter lang og 1,32 meter bred.
Soling: En tre-personers åben kølbåd med tre sejl (fok, spiler og storsejl). 8,2 meter lang og 1,9 meter bred. Skroget er bygget af glasfiber, men kølen er i bly, og mast og bom i aluminium.
Drage: En kølbåd, der sejles af tre personer og har tre sejl (storsejl, genua og spiler). 8,9 meter lang og 1,95 meter bred. Den blev tidligere bygget af fyrretræ og mahogni, men bygges i dag af glasfiber.
Havkrydser: En solid og sødygtig sejlbåd, der er velegnet til lange sejladser. Den er typisk 8,5–13,5 meter lang og ofte noget bredere end kapsejladsbådene. Den kan være bygget af både glasfiber, stål og træ.
Peter Læssøe, medlem af kommunalbestyrelsen for Liste T samt Annette Nyvang og Sanne Rossen, medlemmer af Liste T’s bestyrelse
12. juni 2026 19.22
I sidste uge kom det frem, at Dragørs tre skoler skal spare meget. Nu viser det sig, at beløbet er historisk højt. 3,5 millioner kroner. Så store besparelser har skolerne ikke oplevet i mindst ti år.
Det er ikke besparelser, der kan findes ved at flytte lidt rundt på papirerne. De vil kunne mærkes af elever, forældre og medarbejdere.
Men det er ikke kun størrelsen på besparelserne, der er opsigtsvækkende. Det er også måden, de bliver gennemført på. Har du heller ikke hørt om besparelserne? Det er der en grund til.
Normalt ville besparelser af denne størrelse udløse en politisk sag, hvor…
Men den økonomiske styremodel på skoleområdet (den såkaldte Dragør-model) gør, at det alene er skolerne, der skal holde for, når specialområdet overskrider budgettet.
Ingen offentlig debat. Ingen reel politisk prioritering.
Det er et demokratisk problem. Mange forældre vil først opdage besparelserne, når de rammer deres barns skolehverdag.
Derfor foreslår Liste T, at Dragør-modellen sættes ud af kraft i denne situation. Ikke for at ignorere de økonomiske udfordringer, men for at sikre en reel politisk debat om besparelsernes størrelse og konsekvenserne for skolerne – og ikke mindst for at give kommunalbestyrelsen muligheden for at finde besparelser på andre områder end skolerne.
Mere end en budgetdiskussion
I virkeligheden handler dette om mere end 3,5 millioner kroner. Det handler om, hvilken folkeskole vi ønsker i fremtiden.
Dragør har gennem mange år været kendt for stærke folkeskoler med høj kvalitet. Det har vi haft god grund til at være stolte af.
Men hvad sker der, når skolerne år efter år mødes med besparelser og gradvist får færre ressourcer?
Det er en debat, vi er nødt til at tage åbent og ærligt.
For hvis vi ønsker at tiltrække flere børnefamilier til kommunen, er gode skoler en helt afgørende forudsætning. Samtidig ved vi, at gode skoler er afgørende for at kunne tiltrække og fastholde dygtige lærere og pædagoger. Det er allerede en udfordring i dag, og den bliver ikke mindre, hvis vi sender et signal om, at skoleområdet år efter år må holde for.
Derfor bør spørgsmålet ikke være, hvordan vi automatisk finder 3,5 millioner kroner på skolerne. Spørgsmålet bør være, hvilken folkeskole vi ønsker i Dragør – og om vi er villige til at investere i den.
Søndag eftermiddag klokken alt for sent kom jeg i tanker om en ret kritisk hjemlig situation; jeg havde intet aftensmad. Konen og datteren var til et arrangement, jeg havde brugt de foregående timer på at få skrevet et par artikler, så jeg var smågnaven og noget modløs ved tanken om at skulle ud i søndagens regnvejrslotteri. Men afsted måtte jeg.
Den ekstra trafik fra Dragørmarkedet gjorde det til en ren frontlinjeoplevelse at undgå hjulsprøjt på min fodtur til Netto på Møllevej – og til en tålmodighedsøvelse af de helt store overhovedet at kunne krydse vejen.
Normalt er jeg egentlig meget godt…
Mit hoved var mere tomt end køleskabet derhjemme, grøntsagshylder og køledisken pustede ikke til inspirationen. Jeg undlader at fortælle, hvad der endte i kurven – jeg vil nødig have en tilsynssag hos hverken børneværnet eller Ernæringsrådet. Men jeg kan sige så meget, at det blev 84 kroner og 14 øre med supermarkedernes løjerligt skæve beløb, som er blevet virkeligheden på grund af deres kontrære protest mod emballageafgiften. Det er også en måde at give det videre på.
Selv var jeg bare ved at give op, da jeg opdagede, at jeg havde ladet mit Dankort blive hjemme efter først at have skændtes med en selvtjekud-maskine, opgivet og gået videre til den næste med et strejf af dårlig samvittighed over den blinkende røde lampe. Den virkede.
Når jeg køber kål og kartofler hos Riber lidt længere nede ad vejen, kan jeg bruge mobilepay. Men i Netto gælder kun kontanter, plastik og flaskeboner. Jeg havde ingen af delene, kun en vis frustration over at skulle luske hjem, hente penge og så tage hele turen forfra.
Jeg har nok set temmelig opgivende ud, som jeg dansede min lille dans foran tjekudautomaten. I hvert fald fangede en herre i køen mit blik, og han spurgte, om han kunne hjælpe med noget.
»Kan du lokkes til at betale, så overfører jeg på MobilePay?«
Det kunne han så absolut. Og selvfølgelig fumlede jeg også med min telefon, da jeg skulle åbne appen.
Det var ikke nødvendigt at stå der med telefonen, sagde han. De 84,14 kunne jeg bare beholde.
»Sikker? Jeg vil gerne betale.«
»Det ved jeg. Men gør noget godt for en anden i stedet.«
Han fortalte, at han blot en time inden havde læst en artikel om netop det – at gøre en tjeneste og bede om, at den blev sendt videre i rækken.
Jeg takkede. Så takkede jeg. Og så takkede jeg igen, inden jeg ganske opløftet forlod Netto med mine indkøb over skulderen.
Her ville jeg gerne fortælle, at solen brød igennem skyerne, da jeg trådte ud på parkeringspladsen. Men sandt at sige pissede det ned, og mine fumlerier fortsatte, da jeg skulle have min paraply op af posen. Jeg nåede at få et ordentligt skud vand, inden jeg fik sat tag over mig selv. Møllevej var igen ganske umulig at krydse på grund af kræmmerbilistene. Og mit valg af sandaler som fodtøj var selvfølgelig fuldstændigt tåbeligt, når der skulle manøvreres rundt om vandpytterne.
Men det var sådan set ligegyldigt i sammenhængen. For jeg var helt glad over oplevelsen i Netto.
Tak for hjælpen til dig, der gjorde en træls dag betydelig mere behagelig.
Jeg skal nok give det videre, når jeg får chancen.
Der foregår mange spændende ting i Dragørs Aktivitetshus på Wiedergården – og nu skal der laves en femårsplan. Arkivfoto: Dragør Lokalhistoriske forening.
En femårsplan for Dragørs Aktivitetshus, der skal sikre gennemsigtighed i økonomi og drift samt opdaterede vedtægter. Det er, hvad et stort flertal i kommunalbestyrelsen netop har godkendt at sætte i gang.
Liste T’s to medlemmer stemte dog imod analysen.
»Liste T ønsker en proces med reel lydhørhed og brugerinddragelse. Vi synes, vi har et velfungerende aktivitetshus. Så hvorfor lave om på det? Nu vil det politiske flertal have mere kontrol og ønsker en plan. Er målet at få mere politisk kontrol, eller er det reel brugerinddragelse? Processen minder mest af alt om en skin-proces. Man vil ikke…
Sundt at kigge frem
Jan Madsen (C), som er formand for Ældre- og Sundhedsudvalget, tog dog til genmæle.
»Der har i (Dragørs Aktivitetshus, red.) været en sammenblanding af penge fra kommunen, vennerne og andre steder fra. Vi skal have et billede af, hvordan økonomien hænger sammen. Det mener jeg, vi kan klare selv, for vi må selv kunne finde tallene frem. Den anden del er visionsplanen. Det er vigtigt at se på, hvordan aktivitetshuset skal udvikle sig i fremtiden. Brugerrådet har også et ønske – sammen med forvaltningen – om at tage andre steder hen og få noget inspiration. Jeg synes, det er sundt at kigge frem og sætte en vision,« sagde han blandt andet.
At få afklaret, hvilke udgifter, der dækkes af den kommunale drift, hvilke der søges fondsmidler til, og hvilke der kan finansieres af Wiedergårdens Venner, skal danne baggrund for at tage stilling til normering og personalesammensætning i aktivitetshuset, lyder det i oplægget til analysen.
I samme oplæg er der også bestemt, at der i forvaltningen udpeges en projektleder for analysen, og at der derudover nedsættes en styregruppe og projektgruppe, hvor man vil inddrage repræsentanter for aktivitetshusets frivillige, brugerråd og ansatte.
En samlet plan for aktivitetshuset og de nye vedtægter skal ligge klar i slutningen af i år.
Handler ikke om politisk kontrol
Flere andre i byrådssalen mente, at Peter Læssøe skød politikerne helt forkerte motiver i skoene.
»Jeg forstår på ingen måde, hvad I siger, Liste T. Der bliver lagt nogle motiver frem, der ikke er hold i. Sagen lægger overhovedet ikke op til mere politisk kontrol,« lød det fra Nicolaj Bertel Riber (A), der lagde vægt på, at det er vigtigt og naturligt for Dragørs Aktivitetshus at udvikle sig og tegne nye visioner i takt med, at ældreområdet udvikler sig hastigt i disse år.
»Brugerinddragelse er netop central i processen. Der lægges op til workshops og følgegruppe,« pointerede Theis Guldbech (C), der heller ikke kunne forstå, hvorfor Liste T bad om et protokollat, hvor det fremgår, at de ønsker Dragørs Aktivitetshus som en selvejende institution – i stedet for at stille det som forslag.
»Jeg er nok bare ikke så optimistisk som I er, i forhold til hvad der kommer ud af det. Hvis man læser det meget nøje, er det ikke reel inddragelse, der lægges op til – blandt andet med de korte høringsfrister,« svarede Peter Læssøe.
De imponerende modelskibe inspiceres. Foto: TorbenStender
Lions Dragør og Dragør Fort havde igen i år inviteret byens borgere til et festligt arrangement på Grundlovsdag, fredag den 5. juni, hvor Dragør Fort dannede rammen for »Festdag på Fortet«.
De mange gæster kunne opleve de to museumsbåde Elisabeth og X-Pilot ved kajen, mens både Hovedstadens Beredskab og politiet viste køretøjer frem. Vallensbæk Modelklub deltog med modelbåde, hvoraf flere kom på vandet.
For børnene var der blandt andet skattejagt og flødebollemaskine, og der blev også flittigt vundet præmier på Lions lykkehjul. Der var også mulighed for at købe mad og drikke på området.
Beredskabets køretøjer trak nysgerrige gæster. Foto: TorbenStenderSelvom der ikke var ildebrand, var brandslangerne fremme, og der var mulighed for at prøve. Foto: TorbenStender
Alt var, som det plejer at være – og som det vel skal være – da der i grundlovsweekenden igen blev budt til Dragør Marked på Fælledvej i Store Magleby.
Kørende forlystelser, et pariserhjul, hvor man kunne lade sig betage over udsigten, og boder med både gamle sager og – især – nyt tøj og legetøj. Der kunne også sættes flueben ved rigeligt med fadølshaner, ristede pølser og is og slik nok til at sende selv den mest robuste søde tand i sukkerchok.
Hele seancen startede smukt fredag, hvor solen kastede sig lys over markedspladsen – og sluttede søndag, hvor bygevejret nok lagde en dæmper på en del af…
Susan Lüth Hedegaard er tilbage i Dragør Havnegalleri. Privatfoto
Susan Lüth Hedegaard er for tiende gang klar med udstilling i Dragør Havnegalleri på Strandgade 36. Udstillingen kan opleves fra fredag den 12. juni til torsdag den 18. juni – lørdag den 13. juni er der fernisering med bobler og fællessang.
Besøgende kan se værker inspireret af naturens store vidder, høje bjerge, dybe dale, havets uendelige udstrækning og det særlige lys, som skifter med vejret.
»Jeg bliver overvældet af højder, dybder, vandet og lyset,« fortæller Susan Lüth Hedegaard.
Selvom malerierne er i centrum, viser udstillingen også bredden i kunstnerens arbejde. Udover lærred arbejder Susan Lüth Hedegaard med akvarel, collage, plexiglas og skifer. Hun skaber desuden krukker og skulpturer i stentøj.
Susan Lüth Hedegaard har tidligere udstillet på gallerier og i kunstforeninger rundt om i landet samt i Sverige, Italien og USA.
Nicolaj Bertel Riber (A), formand for By-, Miljø- og Klimaudvalget
11. juni 2026 19.18
Torsdag aften afholdt vi »sæsonens« sidste udvalgsmøde i By-, Miljø- og Klimaudvalget (BMKU), og det betyder også, at jeg har siddet som udvalgsformand i næsten et halvt år. Det har jeg været rigtig glad for.
Det var et stort skifte at gå fra social- og sundhedsområdet til det tekniske område, men det er bestemt også meget spændende.
Selv om jeg kom med otte års erfaring som udvalgsformand, er der tale om en stejl læringskurve, når man skifter så markant fagområde.
Samtidig er BMKU også et »nyt« udvalg. Ved konstitueringen blev erhvervsdelen skilt fra, og miljøområdet kom tilbage i fokus, efter…
Selv om det kan virke som en lille ting, er der for mig et vigtigt signal i at trække miljøområdet frem – især i en tid, hvor for eksempel drikkevand, luftforurening og støj betyder mere end nogensinde før.
De store sager
Det første halve år er gået, og der har været travlt.
Af store sager, der kan fremhæves, er selvfølgelig kystsikringen. Her har vi sat gang i lokalplanarbejdet for kystsikringen for Søvang, Sydvestpynten og Kongelunden, og hvis alt går efter planen, går vi i gang med at bygge i 2028.
Samtidig tager vi de næste skridt for delstrækningerne Sydstranden, Dragør Gamle By og Havn samt Nord.
Nu skal vi til at blive konkrete på, hvordan kystsikringen skal se ud her. Der har været holdt borgermøder og -vandringer, og der har været såkaldte »mock-ups« i landskabet for at give os alle sammen et indtryk af, hvordan kystsikringen kan komme til at påvirke vores landskab.
For mig er borgerinddragelse enormt vigtig for at kunne lykkes med kystsikringen.
Fra national side har vi forslag til Klimahandlingsplan II, der også gerne skal blive til lovgivning. Det kan få positiv betydning for vores finansiering; til gengæld er der et tiårigt perspektiv i den investeringsplan, der lægges op til – og det er lang tid at vente. Vi har travlt. Klimaforandringerne venter ikke på os.
Havvand er ikke det eneste vand, der har fyldt for udvalget. Det har en kilometerlang ny vandledning også.
I flere år har vi været i gang med at planlægge en ny vandledning, der skal sikre Dragørs fremtidige vandforsyning. Desværre havde HOFOR ikke styr på jura og finansiering. Pludselig skulle Dragør selv betale for den nye vandledning, hvilket ville gøre forbrugernes i forvejen høje vandpriser endnu højere.
Et enigt udvalg indkaldte HOFOR til krisemøde. Selv om sagen på ingen måde har været tilfredsstillende, må vi videre. Derfor er vi p.t. i gang med at afklare både behovet for ny vandforsyning og eventuelle alternativer.
Udviklingen af lufthavnen og de konsekvenser, dette måtte have, har også haft udvalgets store fokus. Blandt andet har vi sendt et brev til lufthavnen om inddragelse i sensornetværket, der skal måle partikelforurening, appelleret til mere borgerinddragelse og protesteret over de korte frister, der er lagt op til i forhold til de nye lokalplaner for lufthavnen. Vi kommer også til at række ud til Trafikstyrelsen, fordi der er lagt op til lempede støjkrav.
Det må være muligt at have en stor international lufthavn, der skaber vækst og arbejdspladser, samtidig med at det sker med respekt for, at den ligger bynært og i bogstaveligste forstand i vores baghave.
Som jeg tidligere har sagt flere gange – lufthavnen er der på godt og ondt og er på alle måder en stor del af vores dna, både i Dragør og på hele Amager.
Derfor glæder det mig også, at den nye socialdemokratisk ledede regering lægger op til, at der skal kigges på forholdene for os, der er naboer til lufthavnen.
Vi bygger og vedligeholder Dragør
BMKU har ansvaret for Dragør Kommunes anlægsbudget på godt 42 millioner kroner. Det kan lyde af meget, men det er det egentlig ikke, når man både skal lave kystsikring, trafiksikkerhed og infrastruktur samt vedligeholde vores velfærdsbygningsmasse.
Alligevel når vi en del, og indtil videre har udvalget frigivet mange millioner kroner til forskellige projekter i Dragør, lige fra energieffektiviseringsinvesteringer, der både er grønne og fornuftige, til nye omklædningsrum i Hollænderhallen, en sikker overgang på Møllegade, baderum på Nordstrandskolen, opgradering af legepladserne på Sansehuset, Børnehuset Halvejen og Børnehuset Sølyst samt nye toiletter på vuggestueafdelingen på Sølyst. Bare for at nævne enkelte ting.
Alt sammen vigtige projekter, der betyder en stor forskel i vores hverdag – især for vores børn og unge.
Slutteligt vil jeg gerne sige tak til de øvrige udvalgsmedlemmer for de første seks måneder samt til forvaltningen, der har bakket os godt op.
Når man skal servere sine burgere første gang – sådan for alvor – skal alt stå skarpt. Så Rasmus Tindahl Kirkegaard og hans medarbejdere knoklede på for at blive klar til Dragør Food Festival i weekenden. Foto: Kirsten Marie Juel Jensen
»Jamen, det går virkelig godt i pizzariaet. Og jeg har længe gerne ville have noget på Kongevejen. Så da Takeasy Sushi rykkede ned i RE Cucinas gamle lokaler, så blev det her ledigt, og så slog vi til.«
Sådan forklarer Rasmus Tindahl Kirkegaard beslutningen om at åbne et helt nyt burgersted på Kongevejen – Gabby’s. Hans tredje mad-eventyr på få år.
Dragør Nyt møder ham til en hurtig snak, mens han sammen med sine kollegaer er ved at stille op til Dragør Food Festival, hvor han i weekenden havde to boder – en for Pizzaria Estadio og en for Gabby’s. Så Dragør-borgerne kunne smage både de pizzaer…
Som med alting, Rasmus Tindahl Kirkegaard sætter i søen, får han det til at lyde lidt tilfældigt. Men der er ingen tvivl om, at han og Rasmus Hjeds Fisker ved, hvad de laver.
De åbnede Gabriel Jensens Traktørsted i den gamle feriekoloni ved søbadet i 2021. Sidste år åbnede de så Pizzaria Estadio i Hollænderhallen. Og den ret konstante lange kø af kunder begge steder betyder nu, at de er klar til at prøve kræfter med et tredje sted.
De mener dog ikke, at de andre restauratører i Dragør skal føle sig truet eller tænke, at de er ved at overtage hele byen.
»Forhåbentlig højner det alles niveau, at vi bliver flere om det herude. Og jeg mener, der er plads til og et marked for os alle,« lyder det fra Rasmus Tindahl Kirkegaard.
Spist burgere i fire måneder
Hvor det første halve år af sidste år gik med at prøvesmage pizzaer sammen med Rasmus Hjeds Fisker og Antonietta Pacifico – den italienske pizzabager, der står i spidsen for Estadio til dagligt – er det første halvår af 2026 gået med at smage på burgere.
»Jeg har virkelig spist mange burgere i de sidste fire måneder. Både på Gabriel Jensens, men også derhjemme. Så min familie er ved at være trætte af burgere. Men jeg har bare altid drømt om at lave en god burger. Med en god bolle, noget crunch og hjemmesyltede agurker,« forklarer Rasmus Tindahl Kirkegaard.
Hos Gabby’s kommer der kun til at være tre forskellige burgere på menuen. Og at køre med et enkelt menukort går igen på Pizzaria Estadio og Gabriel Jensens Traktørsted. Han mener, det er en del af forklaringen på, at både Dragør-borgere og folk udefra har taget så godt imod deres koncept.
»Jeg kan godt lide det her med at holde et stramt fokus på at lave få ting, men at lave dem godt. Og burgere er også perfekte til det. For der er så stort et flow i dem, at vi ikke behøver have noget på frost. Alt kan være friskt og lækkert, fordi der er behov for så få råvarer,« siger han.
Fedt fokus og dygtige unge
Rasmus Tindahl Kirkegaard er glad for samarbejdet mellem de forskellige madsteder i Dragør – som Dragør Food Festival også er et eksempel på. Og at kommunen i øvrigt har lanceret et stort fokus på lokalt producerede fødevarer og opfordrer til, at spisesteder og gartnerier bruger hinanden mere.
»Det er da megafedt. Vi bruger allerede Seerupgaard på pizzariaet og har også gjort det flere gange på Gabriel Jensens,« siger den tredobbelte restaurantejer.
Udover at han mener, mere samarbejde mellem spisesteder og lokale fødevareproducenter kan skabe vækst og udvikling for byen, giver væksten i antallet af spisesteder også flere arbejdspladser til kommunens unge.
»Vi skal bruge 20 unge mennesker til Gabby’s. Så nu har vi omkring 50 ansatte under 20 år. Der skal virkelig lyde stor ros til Dragørs unge. De er vildt sjove at arbejde med. Så sindssygt gode, søde og velopdragne,« siger Rasmus Tindahl Kirkegaard.
Rasmus Tindahl Kirkegaard er ikke bange for at kaste sig ud i et tredje madeventyr på fire-fem år. Han har altid drømt om at lave en god burger – og om at åbne et sted på Kongevejen. Så nu kombinerer han begge drømme i Gabby’s. Foto: Kirsten Marie Juel JensenKongevejen har fået to nye spisesteder på kort tid. Takeeasy Sushi har godt nok ligget der længe, men de er flyttet ind i nye og større lokaler på hjørnet. Det har givet plads til det nye burgersted Gabby’s. Hvad der skulle have været en lille klat maling for at shine det gamle sushisted op, er i øvrigt blevet til en totalombygning, men i næste uge skulle det hele være færdigt, så Gabby’s kan åbne dørene. Foto: Kirsten Marie Juel Jensen
Kenneth Gøtterup regner fortsat ikke med metro til Dragør – og frygter, at regningen for eventuelle gratis busbilletter vil havne hos kommunerne. Foto: Tim Panduro
Drømmen om, at Dragør Kommune får en eller flere metrostationer, er blevet aflivet igen og igen – og borgmester Kenneth Gøtterup har ikke fået forhåbningerne op, selv om grundlaget for den ny regering blandt andet siger, at regeringen vil »indgå i et samarbejde med Københavns Kommune om potentialerne i en yderligere udvidelse af metroen i København, der bygger oven på de udvidelser af metronettet, der er aftalt mellem staten og Københavns Kommune«.
Det fortæller Kenneth Gøtterup – der som konservativ repræsenterer et af de partier, der er i opposition i Folketinget – til Dragør Nyt i et…
»Ved seneste undersøgelse af udbygningen af metrolinjen scorede Dragør dårligst på alle parametre. Jeg tror ikke, det er realistisk, at vi får en metro. Derfor er mit fokus, at vi hele tiden skal optimere på vores busdrift, så vi får flest mulige busafgangen fra Dragør til Metroen, og det bliver let for Dragørs borgere at komme til og fra metrostationerne,« skriver han.
Netop busdriften – og den øvrige kollektive trafik – er også omtalt i regeringsgrundlaget.
Det skal blandt andet undersøges, hvordan den kollektive transport kan gøres mere attraktiv, og der skal afsættes to milliarder kroner til billigere offentlig trafik og gratis transport til unge under 22 år.
Udmeldingen kommer oven på et forår, hvor den ny Region Østdanmark har varslet en stor risiko for voldsomme nedskæringer på regionens busser – herunder S-buslinjer som 250S, der er Dragørs mest brugte buslinje.
Kenneth Gøttterup er som borgmester forsigtig med at blande regeringens udmelding og risikoen for nedskæringer sammen.
»Vi afventer stadig Region Østdanmarks beslutning vedrørende S-linjerne. Den beslutning tror jeg først kommer, når der er forhandlet en økonomiaftale mellem Danske Regioner og regeringen. Men min melding er helt klar til Region Østdanmark og regionsrådsformand Lars Gaardhøj. Dragør kan ikke undvære sin buslinje, som regionen driver,« skriver han, inden han går i krig med regeringsudspillet.
»Regeringens udspil om kollektiv trafik er svært som borgmester at forholde sig til. Vi ved først, hvordan de vil strikke det hele sammen, når vi har set finansieringen. Men generelt i forhold til regeringsgrundlaget er jeg meget bekymret for, at man lover for meget, man har ikke finansieringen på plads, og at man lader regningen ende hos kommunerne,« tilføjer han.
Kenneth Gøtterup er ud over at være borgmester også formand for det regionale Trafikselskab Movia. I den rolle har han en tilsvarende bekymring om finansieringen.
»Vi er som trafikselskab p.t. ved at vurdere regeringens udspil og omkostningerne i deres forslag om gratis trafik. Hvis ikke regeringen kompenserer fuldt ud for den faldende indtægt, vil det jo betyde, at kommunerne står tilbage med en regning, og det er på ingen måde rimeligt. Og dertil kommer også, at man bør se på, om kapaciteten, det vil sige antallet af busser, er tilstrækkelig, hvis den gratis bustransport medfører flere passagerer. Men regeringsgrundlaget er nyt, og vi vil forholde os til det løbende,« lyder det fra Kenneth Gøtterup.
Lufthavnens CEO Christian Poulsen bakker fuldt op om regeringens udspil om lufthavnsforurening og håber på øget fokus på grønnere brændstof. Foto: Tim Panduro
Det er ikke just med et utvetydigt løfte om at løse udfordringer med forurening fra Københavns Lufthavn, der indgår i regeringsgrundlaget.
Men med ord om, at regeringen vil »Undersøge mulighederne for og tage initiativ til at mindske de forureningsmæssige gener for naboerne til Københavns Lufthavn med respekt for armslængdeprincippet for statens ejerskab af lufthavnen« har regeringen erkendt, at der kan være problemer, som der skal tages fat om.
Og det er et skridt i den rigtige retning at der lægges op til, at staten tager ansvar, mener borgmester i Dragør Kenneth Gøtterup, der som konservativ…
»Det er positivt, at regeringen sætter dette på dagsordenen. Staten ejer lufthavnen og staten har også ansvaret for de rammer kommunerne har som miljømyndighed. Jeg har altid gået ind for, at vi får ordentlige og brugbare analyser, der bygger på faktuelle data. Og hvis der dokumenteres udfordringer, så er det også et statsligt ansvar at finde løsninger, og ikke kommunernes. Men vi samarbejder som kommune og medvirker til de forbedringer, staten ønsker. Så når regeringen sætter det på dagsorden, har jeg også en forventning om, at de vil være ærlige i forhold til eventuelle udfordringer og ikke mindst mulige løsninger. Jeg er i hvert fald klar til denne dialog,« skriver borgmesteren i et svar til Dragør Nyt.
Formanden for By- Miljø- og Klimaudvalget, socialdemokraten Nicolaj Bertel Riber, er også begejstret for udmeldingen.
»Jeg er glad for, at de fire regeringspartier kigger på vores område og siger, at de vil gøre noget,« siger han.
»Det er skrevet med elastik, men jeg er sikker på, at der er ministre, som skal forfølge det. Jeg er meget positiv over, at der er et signal til Dragør og Tårnby om, at man forstår vores bekymring.«
Nicolaj Bertel Riber kalder lufthavnen »supervigtig«, men har selv bemærket, at lufthavnen fylder mere i området end tidligere.
» mange år havde jeg det sådan, at når folk brokkede sig, tænkte jeg, at de fleste vidste, at lufthavnen lå her, når de flyttede herud. Men de senere år har jeg selv oplevet, at noget har ændret sig. Det er ikke kun folks tolerancetærskel, der er blevet lavere. Samtidig er vi gennem årene blevet klogere på forureningsdelen. Udmeldingen fra regeringen kan være en løftestang til at finde konkrete initiativer. Det handler ikke om, hvorvidt vi skal have en lufthavn, men hvordan vi skal håndtere at have en stor international lufthavn i området.«
Lufthavn bakker fuldt op
Fra Københavns Lufthavn er tonerne også positive. Dragør Nyt har bedt om et interview, men har fået skriftlige svar fra Christian Poulsen, der er CEO i Københavns Lufthavn.
»Vi bakker fuldt op om regeringens ambitioner. Det er positivt, at regeringen sætter en klar retning og arbejder aktivt for at accelerere omstillingen af luftfarten,« hedder det fra Christian Poulsen.
»Luft- og støjforurening kan være til gene både for vores naboer og for alle os, der arbejder i lufthavnen. Vi har allerede et stort fokus på området og har taget en række initiativer for at mindske forureningen og generne mest muligt. Vi glæder os over den politiske opbakning og ambition om at finde nye løsninger, og vi ser frem til at bidrage konstruktivt i det videre arbejde.«
Christian Poulsen peger blandt andet på muligheden for at bruge alternative flybrændstoffer, der er nævnt andetsteds i regeringsgrundlaget med en bemærkning om, at man vil »arbejde for, at fremtidens fly flyver på grønne PtX-brændstoffer produceret i Danmark.«
PtX betyder Power to X, en proces, hvor strøm og vand omdannes til brint, der så kan bruges til at producere flybrændstof.
»Alternative flybrændstoffer vil – udover at belaste klimaet mindre – også have en gavnlig effekt på luftkvaliteten. Derfor er det positivt, at regeringsgrundlaget peger på, at fremtidens fly skal flyve på Power-to-X-brændstoffer, og at man desuden vil afsøge muligheden for, at produktionen kan være i Danmark. Københavns Lufthavn arbejder allerede efter samme mål via flere partnerskaber og hilser derfor den politiske opbakning velkommen.«
Hvad der reelt bliver gennemført af de mange planer og visioner i regeringsgrundlaget for den nye regering – og hvordan finansieringen findes – er endnu uvist. Men her serverer Dragør Nyt 12 punkter fra grundlaget, som kan få særlig betydning for Dragør og kommunens borgere.
Ny finansiering af folkeskoler: Dragørs tre folkeskoler – og alle andre skoler – skal have mere lokal frihed. Og en ny økonomisk model skal sikre, at skoler i hele landet får samme basisvilkår. Indtil den er på plads, er det planerne at øge skolernes timebank, så den enkelte skole får bedre mulighed for at udbrede for eksempel brugen af to-voksenordning, mindre klasser osv.
Billigere at købe ind: En halvering af momsen på alle fødevarer og en fuldstændig fjernelse af momsen på frugt og grønt gennemføres så hurtigt, det teknisk er muligt.
Digital trivsel: Børn må ikke bruge TikTok og Instagram, før det bliver 15 år. Aldersgrænsen på 15 år for brug af sociale medier gennemføres nemlig og skærpes sådan, at der ikke gives mulighed for forældredispensation fra 13 år.
Langsigtet økonomisk planlægning: Kommunalbestyrelsen i Dragør, som går efter langsigtet økonomisk planlægning, får hjælp, fordi staten nu vil understøtte dette ved at overgå til flerårige økonomiaftaler og flerårige budgetter med regioner og kommuner.
Bedre mulighed for bosætning: Dragør har brug for flere borgere og bedre muligheder for at boligudvikle. Og i regeringsgrundlaget står der, at planloven skal moderniseres, så den særligt uden for de større byer i højere grad blandt andet understøtter bosætning og bæredygtig udvikling og styrker mulighederne for frilufts- og helårsturisme.
Tilskud indtil udligningsreform: Regeringen vil nu forhøje og anvende særtilskudspuljen til at understøtte en bedre økonomi i de økonomisk udsatte kommuner, indtil en ny udligningsreform træder i kraft. Om dette kommer til at omfatte Dragør (som traditionelt har afgivet mange penge qua udligningsreformen) med stigende ældrebyrde er dog uvist.
Kystbeskyttelse: Regeringen vil indgå en aftale om klimatilpasning med afsæt i National plan for kystbeskyttelse af Danmark. Regeringen vil fortsætte arbejdet med den nedsatte ekspertgruppe til ny bidragsfordelingsmodel. Dragør kan dermed stadig krydse fingre for økonomisk hjælp til kystbeskyttelsen.
Ud med gas- og oliefyrene: Gas og olie skal udfases til boligopvarmning i 2035, slås det fast. En plan for dette præsenteres allerede i år. Og der skal fremadrettet arbejdes målrettet med at gøre Danmark selvforsynende med billig og sikker vedvarende energi. For eksempel foreslås det, at borgere i lokalsamfund får medejerskab af anlæg til vedvarende energi. Og at kommuner, der tager ansvar for udbygning af vedvarende energi, belønnes med en bonus.
Mindre forurening fra lufthavnen: Regeringen vil undersøge mulighederne for og tage initiativ til at mindske de forureningsmæssige gener for naboerne til Københavns Lufthavn (med respekt for armslængdeprincippet for statens ejerskab af lufthavnen).
Billigerebusser og cykelbonus: Hånden skal holdes under den lokale, kollektive transport, og der igangsættes en analyse af, hvordan den kollektive transport kan forbedres på landet. Det bliver gratis for alle under 22 år at tage bus, metro og tog. Det skal undersøge, om man kan indføre et særligt befordringsfradrag for cyklisme for et mindre antal kilometer, end hvad der i dag er omfattet. Og et midlertidigt forhøjet befordringsfradrag indføres for at kompensere for stigende benzin- og dieselpriser.
Mere eller mindre i skat: En skattereform skal gøre skattesystemet enklere og afskaffe mellemskatten. Så man op til en indkomst på 777.900 kroner om året kun betaler bundskat. Alt man tjener derover, skal der så betales ekstra 15 procent skat af (topskat). Ifølge Danmarks Statistik tjente 2.139 Dragør-borgere over 750.000 kroner før skat i 2024. Pristalsregulerede beløbsgrænser skal fastfryses i to år, hvilket i praksis vil være en skattestigning for alle borgere. Der planlægges et loft over størrelsen af rentefradrag.
Nemmere at være iværksætter: Der bliver fremlagt en Iværksætterpakke 2.0, der skal gøre det lettere for iværksættere at låne penge og undgå, at man støder imod for mange skattemæssige barrierer. Pakken skal også udvide grønne, socioøkonomiske og kvindelige iværksætteres adgang til risikovillig kapital.
Anton Westerlin er klar med et dj-set. Foto: Jonas Villadsen
I weekenden 12. og 13. juni bliver Dragør Fort for alvor vækket til live, når Fortet Live forvandler det historiske sted med den særlige beliggenhed mellem by og hav til koncertplads med musik, madsteder, cocktailbar, vinbar og en lang række andre aktiviteter.
På førstedage fredag den 12. juni er der Fortet Live Young, som henvender sig til det yngre publikum med musik, som hitter i dag. Her er Michael Williams, Anton Westerlin og Justé på plakaten. I pauserne mellem artisterne står DJ FABZ for at holde stemningen i top.
»Vi afholder en sikker fest for de unge mennesker, hvor der er fokus på sikkerhed og trygge rammer, og hvor det…
Michael Williams er et navn, man mærker, ikke bare hører. På rekordtid har han markeret sig som en af dansk hiphops mest markante liveartister, og det er på scenen, at hans univers for alvor folder sig ud. Han inviterer publikum ind i et univers, hvor detaljerne tæller, og hvor performance bliver til fortælling.
Anton Westerlin er nok mest kendt som producer, hvor han har de seneste år har vundet priser for sit samarbejde med en lang række store danske kunstnere som for eksempel Lamin, Annika, Artigeardit og KESI.
Med debutalbummet »Godaften« trådte Anton Westerlin frem sidste år frem som artist. Albummet samler en række af landets største navne og bygger på de samarbejder, som Anton Westerlin har været med til at skabe gennem sin karriere. Singler som »Blodigt«, »Entré« og »Handsome« fra albummet giver publikum smag på det univers, han tager med til Dragør.
Aftenen sluttes af med en koncert af Justé, som målt på lyttere er den største kvindelige dj i verden. 23-årige Justės karriere inden for elektronisk musik er præget af en enorm vilje. Hun er vokset op i Litauen og flyttede til Danmark efter endt skolegang for at opleve livet uden for sit hjemland og finde sig selv. Det var under denne rejse, at hun forelskede sig i elektronisk musik, som blev hendes tætteste følgesvend og hjalp hende med at overvinde modgang.
Det store gennembrud kom med singlen »Turn The Lights Off« i samarbejde med den danske DJ Jaxstyle og sangeren Jon. Singlen har opnået stor international succes på både radio, streaming og sociale medier, og den har genereret over 200 millioner visninger.
Fortet Live Young byder fredag på koncert med Michael Williams, Anton Westerlin og Justé. Arkivfoto: Thomas Mose
Forever Young
Lørdag den 13. juni skifter Fortet Live karakter og rejser tilbage i tiden med Forever Young. Musikken fra aftenens tre cover-bands er målrettet et publikum med en lidt ældre musiksmag.
A Rush of Coldplay, som hylder et af de helt store sværvægtere inden for pop/rock (Coldplay, hvis man skulle være i tvivl), er første band på scenen. Publikum kan blandt andet opleve sange som »Yellow«, »Fix You«, »Paradise« og »Viva La Vida« i en koncert, hvor der er fokus på Coldplays største hits og det visuelle univers, som bandet er kendt for.
Fortet Live Forever Young er tilbage med fest for det voksne publikum lørdag den 13. juni. Arkivfoto: TorbenStender
ROX! fra Holland optræder for første gang i Danmark. Bandet kendt som et af Europas mest anerkendte Roxette-tributebands og tager publikum med tilbage til slut 80’erne, hvor Roxette for alvor slog igennem med »The Look«. Popklassikere som for eksempel »Listen to Your Heart«, »It Must Have Been Love« og »Joyride« er naturligvis blandt numrene på repertoiret.
Aftenen afsluttes med The Robbie Williams Experience fra Sverige. Showet hylder den britiske stjerne med et udvalg af hans største sange gennem karrieren. Publikum kan blandt andet synge med på »Angels«, »Feel«, »Rock DJ« og »Let Me Entertain You« fremført af et band, der har specialiseret sig i at genskabe Robbie Williams’ særlige energi på scenen.
»Forever Young er en oplevelse skabt til dem, der elsker en god voksenfest, med god livemusik med hits på hits, Amagers største dansegulv og mulighed for at få skrålet med på de største hits fra de bedste tributebands,« lyder det fra Thomas Thomsen.
