Jorden bliver gravet igennem. Der bliver lavet såriller, sået salat og radiser, sat rødløg, vandet og markeret med planteskilte og snore. De mange højbede, der står på rad og række i forlængelse af Hollændergårdenes køkkenhave er omringet af glade elever, der er i fuld gang. For maj er den travleste tid i Dragørs skolehaver.
»Maj er jo den fedeste måned. Jordtemperaturen er steget, nattefrost er usandsynlig, og vi kan endelig komme ud med alt det, vi har forspiret hjemme i klassen. Og så kan vi så forskellige ting direkte i jorden. Når vi vælger afgrøder som salat, radiser og rødløg, gør vi det simpelt, men sikrer et stort udbytte. Så børnene virkelig kan se, vi får noget ud af arbejdet,« fortæller Fraciska Krohn Tøgern, udeskolekoordinator for Dragørs tre folkeskoler og lærer på Store Magleby Skole.
Dragør Nyt er taget med hende ud i Dragørs skolehaver, hvor alle Dragørs 2.-klasser holder haver, og i dag er hun her med 2.B, som hun selv er klasselærer for.
Sanseligt at opleve hvor tingene kommer fra
Hendes elever har længe fulgt med i de kasser og potter, de har stående i klasseværelset, og hvor de har lagt frø og set spirerne vokse. Men hele fortællingen fra jord til bord bliver lidt mere virkelig for dem alle, når de selv kan komme udenfor og få fingrene i jorden.
Så hjemme i skolegården på Store Magleby Skole har de også netop sat jordbærplanter og skal lige straks udplante squash, græskar, agurk, tomat, porrer, knoldselleri, gulerødder og flere forskellige slags kål. Og her i skolehaverne står den så på radiser, løg og salat.
»På den måde er maj jo også en travl måned. For det er her, det hele endelig kan komme i jorden. Så bliver juni og juli brugt på vedligehold. Og så begynder vi at høste i august. Børnene går virkelig meget op i det. Det er især det sanselige i at opleve, hvor tingene kommer fra,« forklarer Franciska Krohn Tøgern.
Hun oplever, at det har en stor værdi for børnene at lære, at kartofler og mango ikke vokser i Netto.
»En af børnene sagde en dag til mig, at det ikke gjorde noget, hvis der kom krig, for nu havde jeg jo lært hende at dyrke tomater. Jeg sagde selvfølgelig ikke, at det i så fald nok vil kræve lidt mere end at dyrke sine egne tomater. For det er jo bare rigtig fint, at de får en oplevelse af, at de kan klare sig i verden, når de lærer at dyrke deres egen mad,« fortæller udeskolelæreren.
Skal selv gøre arbejdet
Når hun har børnene med i haverne, skal de selv gøre alt arbejdet. Gøde, grave, vande, afmærke og meget andet. Men inden hver opgave samler hun børnene i en halvcirkel og viser dem helt konkret, hvordan de gør. En metode, hun også opfordrer til, at man bruger hjemme i sin egen private have, når man tager børnene med i havearbejdet.
»Det fungerer altid bedre at vise, hvad man skal gøre, end hvis man bare fortæller det. Det er godt med en plan og noget struktur på arbejdet. Når det er sagt, er det også vigtigt, at man går med på børnenes måde at gøre tingene på. Måske er der nogle frø, der havner et andet sted end planlagt, så man kan plukke salat uden for højbedet, men det går jo også,« siger Franciska Krohn Tøgern.
Der er læring i alt
Uanset hvordan processen forløber, og næsten uanset hvad man sætter børnene til i haven, lærer de noget, mener hun.
»En af eleverne spurgte, hvad det er for et fag, vi har, når vi er ude i haverne. Men faktisk er det jo vildt mange fag. Det er naturteknologi, fordi vi har med planterne at gøre. Men der er masser af matematik i det, når vi skal regne ud, hvordan vi sår og planter bedst. Når vi laver skilte, er det billedkunst og dansk. Og de lærer en masse om kommunikation og samarbejde, fordi de arbejder i grupper om hver deres højbed,« forklarer Franciska Krohn Tøgern, der fortæller, at børnene og deres forældre i øvrigt også selv står for at passe og vande i højbedene hen over sommerferien.
Hun kan ikke understrege nok, at selv om man har en plan for, hvordan man kan nå det hele i haven i maj, så er det en god idé at stoppe op et øjeblik. Og invitere børn eller børnebørn med. Det tager måske lidt længere tid, og alle rækker kommer måske ikke til at stå helt lige. Til gengæld har alle det nok lidt sjovere – og børnene får en masse nyttig naturviden og læring med sig.
Sådan tackler du ukrudtet i maj
Amalie Agth Østergaard Sørensen, der er nyuddannet gartner og driver et stykke jord i Store Magleby bryder sig ikke om at sprøjte for ukrudt. Til gengæld har hun flere gode tip til, hvordan du tackler alt det, der pibler frem her i maj. Måske skal alt slet ikke væk:
1. »Først og fremmest er det vigtigt at få fjernet ukrudt med rødderne, og inden blomsterne visner og spreder deres frø.«
2. »I køkkenhaven og blomsterbedet kan man tilføje et lag kompostjord på cirka 5–10 centimeter. Det er bedst at gøre i efteråret eller det tidlige forår. På den måde undertrykker man ukrudtet og styrker de planter, vi gerne vil beholde.«
3. »I en flisebelægning vil jeg først fjerne ukrudtet med så meget rod som muligt. Derefter kan man tilføje No Grow Fugesand, som giver dårligere vækstbetingelser for ukrudtet.«
4. »Man skal huske på, at rigtig mange insekter har glæde af det blomstrende ukrudt som eksempelvis mælkebøtte og rød tvetand i det tidlige forår. Så har man mulighed for at bevare lidt i sin have, har det stor betydning for biodiversiteten og bestøvning af frugtbuske og træer.
Jeg prøver hele tiden at huske mig selv på, at de planter, vi fjerner, er led i en kæde, som har stor betydning for det videre liv i haven. Har vi ikke nok insekter i haven, kommer der færre fugle, som kan spise snegle og andre skadedyr.«
Hollænderne og grøntsagerne
Leni Larsen, formidlingsinspektør ved skoletjenesten på Hollændergårdene, fortæller her 2.B fra Store Magleby Skole – i forbindelse med at de har havedag i Dragør skolehaver – om den historie, børnene er en del af, når de går og roder med grøntsagerne:
Danskerne var gode til at dyrke korn i gamle dage, og det gjorde de også på Amager.
Men en dag (i 1521) inviterede kongen (Christian 2.) 24 hollandske bondefamilier til at overtage Amager for at dyrke jorden her – og så skulle de danske bønder flytte herfra.
Kongen, der havde både en dronning og en kæreste, var nok påvirket af, at hans kæreste Dyveke og hendes mor Sigbrit, som var hans rådgiver, stammede fra Holland, og at de måske gerne ville have nogle flere grøntsager at spise.
Kongen blev upopulær på sin beslutning, men hollænderne fik lov at blive. Dog fik de ikke hele Amager, men måtte nøjes med Store Magleby. Her slog de sig ned og begyndte at dyrke masser af grøntsager på markerne.
Alle i familien hjalp til om foråret, når der skulle sås og plantes. Og det var hårdt arbejde. Vi kan for eksempel læse i en dagbog, at man havde sat 6.000 løg på en dag.
Hollænderne var så dygtige til at dyrke grøntsager, at de dyrkede mange flere, end de selv kunne spise. Så de kørte dem til torvet i København, hvor der hver onsdag og lørdag var torvedag. Konen stod på torvet og solgte grøntsagerne, mens manden gik rundt i byen og snakkede, handlede måske lidt og fik nok også en øl.
Hollænderne var i øvrigt så gode til at dyrke grøntsagerne, at de solgte og tjente meget. Det kan man både se på indretningen og tøjet, vi har her på Hollændergårdene.
Hop i haven
Rigtig mange Dragør-borgere har deres egne haver, en jordlod eller er med i en nyttehave. Har man først fået smag for at gå og rode ude i mulden, tage børnene med derud eller prøve at spire sine egne planter, er det svært at stoppe igen.
Men er man ny eller bare lidt rusten i sin haveviden, kan det virke uoverkommeligt at komme i gang – uanset om det bare handler om, hvornår græsset bør gødes og slås, hvordan man kan få haven til at blomstre hele året, eller komme i gang med at dyrke noget som helst.
Dragør Nyt har derfor samlet et lille panel af haveeksperter som hver måned på skift vil komme med deres perspektiv på, hvad det er tid for at gøre i haven netop nu. De kommer med masser af inspirerende tips og fakta – og så er det bare om at hoppe i haven.
Du kan møde:
∎ Fraciska Krohn Tøgern, udeskolekoordinator for Dragørs tre folkeskoler og lærer på Store Magleby Skole, som har stor erfaring med at etablere skolehaver og lærerige naturaktiviteter udenfor med børn.
∎ Bettina Fellov, uddannet biolog, biopat og teknisk miljøleder, som har stor erfaring med alt fra at dyrke nyttehave til at arrangere svampekurser og tangkurser.
∎ Amalie Agth Østergaard Sørensen, nyuddannet gartner og har et stykke jord i Store Magleby, som hun dyrker og skal sælge grøntsager fra. Hun er frivillig på Amagermuseet og skal også dyrke gamle sorter hertil.
