Næsten hver gang de kigger på hinanden, kommer de til at grine. Ikke bare sådan en lille smule. De kniber øjnene sammen og lægger hovedet tilbage, og latteren kommer helt nede fra maven.
Veninderne Lotte Ebdrub Faurholt Nielsen og Lena Moe har netop åbnet dørene til Spisehuset i Dragør Sejlklub. Trods det, at læringskurven er stejl og snirklet som en San Francisco-gade, og trods det, at de er på benene fra tidlig morgen til sen aften alle dage, er humøret sprudlende. De er tilsyneladende både forgabt i makkerskabet og det projekt, de har gang i. Og kernen i det er faktisk, at de skal have det sjovt.
De to kvinder mødte hinanden for 25 år siden i Val Thorens i de franske alper, hvor de henholdsvis var restaurantchef og bartender på hver deres sted. Humøret og ølskummet var højt i den tid, og de følte med det samme et bånd.
Men livet førte dem i hver deres retning. Så det var først for et år siden, at de gennem LinkedIn tog kontakt til hinanden igen. De stod begge – nærmest for første gang i deres liv – uden et job. Ingen af dem havde travlt med at finde noget nyt. Men pludselig fik de travlt alligevel.
»Jeg arbejdede i restauranten her for elleve år siden og forelskede mig komplet i stedet. Jeg tænkte med det samme, at hvis jeg nogensinde skulle være selvstændig, skulle det være her. Mens jeg arbejdede her, begyndte jeg på sejlerskolen, blev medlem at sejlklubben og endte faktisk med at blive gift med min instruktør og flytte til Dragør. Det var på den måde, jeg hørte, at man søgte efter en ny forpagter. Så jeg bød ind, og da det var gået i orden, skrev jeg til Lena: Ring til mig. Og så ringede hun efter et kvarter,« fortæller Lotte Ebdrub Faurholt Nielsen og slår en latter op.
»Ja, og så sagde hun bare: Jeg vil have dig. Og jeg var bare sådan: Du er godt klar over, det er 25 år siden, jeg har arbejdet i restaurationsbranchen. Men så sagde jeg, at jeg ville ud og se stedet. Jeg bor i Nordsjælland, så jeg var også lidt bekymret for den lange køretur. Men så havde jeg bare den fedeste køretur herud, og da jeg ankom, var jeg bare solgt. Til beliggenheden. Og til at kunne arbejde med Lotte,« supplerer Lena Moe og slår ud med armene mod Øresund.
De er lige skøre
Lotte Ebdrub Faurholt Nielsen havde arbejdet i restaurationsbranchen, lige siden de mødtes første gang. Som både tjener og kok, og hun er også blevet uddannet sushikok. Så hun er chefen i køkkenet og baren.
Lena Moe har boet mange år i udlandet – Frankrig, Monaco, Tyrkiet, Grækenland, Østrig og Spanien – men i de seneste ti år i Danmark, hvor hun har arbejdet med administration – senest som sekretær i en stor entreprenørvirksomhed. Så hun er chef for alt, der har med personale, SoMe og kommunikation at gøre.
»Vi er gode til hver vores ting, så derfor passer vi bare rigtig godt sammen,« fortæller Lotte Ebdrub Faurholt Nielsen.
»Og så er vi nok lige skøre. Vi har godt humør og går ikke rundt og surmuler over tingene. Hvis vi er sure over noget, så snakker vi om det,« siger Lena Moe.
Det gode humør, de allerede delte i de franske alper, er det altafgørende for, at projektet med at åbne det nye spisehus, som skal holde åbent alle dage hele året rundt, kan lykkes.
»Vi skal have det sjovt, og vores ansatte skal have det godt. Vi har begge prøvet at arbejde på steder, hvor der blev talt grimt, og arbejdsmiljøet var hårdt. Derfor er det så vigtigt for os, at alle skal have det godt her. Og altså, jeg er lige fyldt 60, og det her bliver mit sidste job. Så det skal være sjovt. Jeg gider ikke gå på kompromis. Jeg vil arbejde med mennesker, og det er jo lige det, jeg kan her,« siger Lena Moe.
Lotte Ebdrub Faurholt Nielsen er helt enig.
»Jeg smiler hele vejen på arbejde og hele dagen, mens jeg er her. Og det er sådan, det skal være. Jeg er også sikker på, at når vi har det godt, så kan gæsterne mærke det. Det er den gode stemning, vi gerne vil skabe,« forklarer hun.
Plads til alle spisesteder
De er to kokke og en køkkenhjælper i det lille køkken, og så har de fem unge opvaskere, de kan tilkalde. Og syv på gulvet – alle over 18 – der på skift tager imod gæster og serverer.
»Det har faktisk ikke været så nemt at finde folk, som vi regnede med. Vi vil helst have de lokale, som vi nemt kan ringe efter, når det brænder på. Og så skal det være nogen, som har lyst til at være her. Som vil have det sjovt med os og er gode til mennesker,« siger Lena Moe, der ikke kan skjule HR-kasketten.
Det regner nemlig med at gå en travl sæson i møde. De har været heldige at have fulde borde, lige siden de startede. Men de glæder sig til, at vejret bliver til at nyde maden på den nyindrettede terrasse i solskin og varme.
Frisk fisk og skaldyr er i fokus på menukortet, og det smager bare bedst, når man samtidig kan indsnuse havluften fra Øresund. Makkerparret ser også frem til, at terrassen kan blive en lun scene for alt fra grill-arrangementer til fredagsbarer og livemusik.
»Vi har et lille køkken, så vi går efter simple, men lækre retter af gode råvarer. Vi vil ikke have et stort spisekort – hellere få, men gode retter. Og så er det jo også vigtigt, vi ikke laver præcis det samme som alle andre. Vi er jo mange spisesteder her på havnen. Men jeg føler, der er plads til alle. At vi alle kan noget forskelligt, og at vi også kan være med til at presse hinanden til at blive bedre,« lyder det fra Lotte Ebdrup Faurholt Nielsen.
Vigtigt at støtte op om hinanden
Det med at være lokale og være en del af et lokalmiljø fylder meget for de to veninder. Ud over gerne at ville hyre lokal arbejdskraft, fordi det er praktisk, er det også en del af at være med i Dragør-fødekæden, mener de. Sejlklubbens medlemmer er nogle af deres vigtigste kunder og ambassadører. Og så oplever de i øvrigt, at alle handelsdrivende og spisesteder i Dragør er gode ambassadører for hinanden.
»Vi ligger jo lidt herude for enden, hvor især turisterne måske ikke kommer så naturligt. Men vi har allerede oplevet, at der kommer kunder, som er blevet anbefalet at gå herned, efter at have været oppe i en af butikkerne på Kongevejen. Jeg synes, folk er gode til at anbefale hinanden – og det gør vi også den anden vej. Nu har jeg ikke købt tøj i 100 år, men hvis jeg skal have noget, så gør jeg det oppe i byen – og det gør min mand også. Jeg kunne heller ikke drømme om at gå til optiker i en anden by. Det betyder meget, at vi støtter op om hinanden,« siger Lotte Ebdrup Faurholt Nielsen.
Lena Moe kender ikke Dragør så godt endnu. Men det glæder hun sig til. For hun elsker det, hun allerede oplever som en særlig Dragør-stemning.
»Når kunderne kommer ind, hilser de altid på alle mulige, inden de får sat sig ned ved bordet. Alle kender hinanden. Og jeg vil også så gerne kende alles navne. Jeg er på vej, men hvis der er nogen, jeg ikke lige kan huske, så hvisker Lotte det lige til mig. Hun har helt styr på alle,« griner Lena Moe.
Artikelserie: Hvad betyder det at handle lokalt?
Hvordan står erhvervslivet og handelslivet bedst sammen? Hvad kan få flere Dragør-forbrugere til at handle lokalt? Hvordan skaber politikerne de bedste rammer for den blomstrende udvikling?
Det sætter Dragør Nyt fokus på i denne artikelserie.
Vi taler med Dragørs erhvervsforeninger og erhvervsråd, lokale forretningsdrivende, politikere, forbrugere og forskere.
Har du et perspektiv på det at handle varer og services lokalt, som du vil dele med os? Eller en idé til, hvem vi bør tale med? Kontakt os på redaktion@dragoer-nyt.dk
