Centerstrukturer, lokalplaner og kommunale regler lyder måske ikke i sig selv videre livligt. Måske ligefrem lidt tørt og tungt. Men faktisk er det nogle af de vigtigste grundsten i at få skabt en levende bymidte – og ikke mindst et aktivt butiks- og erhvervsliv i en kommune. Det påpeger flere forskere, Dragør Nyt har talt med, og det viser adskillige rapporter og analyser også.
Derfor er det heller ikke så overraskende, at det er nogle af de vigtigste værktøjer, borgmester Kenneth Gøtterup (C) mener, politikerne i Dragør har for at understøtte handelslivet i Dragør. Han mener dog, det er en nødvendig – omend til tider svær – balancekunst at holde fast i rammerne, samtidig med at man udvikler dem.
Det uddyber han i den snak, Dragør Nyt har taget med ham om, hvordan kommunen kan være med til at understøtte, at erhvervs- og bylivet blomstrer, og at flere handler lokalt.
Det første eksempel, han hiver frem, er den centerstruktur, der for snart mange år siden blev vedtaget i Dragør Kommune. Den er efterhånden blevet beskrevet mange gange i kommuneplanen, der bliver revideret hvert fjerde år.
Et supermarked for meget?
Centerstrukturen blev etableret for at sikre, at man fik spredt supermarkeder ud over kommunen. Og her blev Søvang, Sydstrandscenteret, Dragør Centret og Kongevejen defineret som områder, hvor Dragør-borgerne skulle kunne købe dagligvarer.
»Da købmanden i Søvang lukkede, fastholdt vi i mange år, at grunden skulle bruges til supermarked. Til sidst måtte vi give op, fordi der simpelthen ikke var supermarkedskæder, der ønskede at drive noget i Søvang. Men det er et eksempel på, at vi har forsøgt at holde fast i den centerstruktur, vi synes, der er den bedste for borgerne og for kommunen,« forklarer Kenneth Gøtterup.
Det er blevet ved med at være et fokusområde at holde fast i centerstrukturen. Dog fik Netto dispensation til at etablere sig på Møllevej. Og senere kunne man så ikke få Coop til at blive på Kongevejen.
»Når jeg ser tilbage, kan jeg da godt få den tanke, at vi måske har et supermarked for meget, og at det ellers ville have været muligt at fastholde et supermarked på Kongevejen. Det er svært at sige. Men det er endnu et eksempel på, at det betyder noget med en gennemtænkt centerstruktur. Og at det har konsekvenser, når man ændrer på noget eller giver dispensationer,« forklarer Kenneth Gøtterup.
Restriktivt eller fornuftigt?
Ud over at arbejde med centerstrukturen, er lokalplaner vigtige i værktøjskassen. Ikke mindst når det kommer til butikslivet på Kongevejen. Kommunen ejer kun en enkelt bygning, og derfor er det vigtigt at sikre, at ejendomsudviklere ikke omdanner Kongevejen til boligområde.
»Vi vil ikke acceptere boliger i stueetagen på Kongevejen. At etablere det, kræver dispensation, og det meldte vi ud i sidste valgperiode, at vi ikke ville give. Og nu får vi det skrevet ind i lokalplanen for området. Det er et meget vigtigt signal til boligudviklere, der køber ejendomme på Kongevejen. De skal ikke få våde drømme om boliger i stueetager. For så dør bymidten simpelthen,« siger borgmesteren.
Han appellerer i øvrigt også til, at ejendomsejere på Kongevejen tænker på at holde huslejen på et rimeligt niveau og ikke langt over markedslejen. Så de kan blive ved med at finde lejere, der har råd til at drive forretning her.
Nu vi er ved Kongevejen, er alt fra skiltning til udeservering til stadighed debat i en kulturhistorisk bymidte som i Dragør.
Her mener Kenneth Gøtterup dog ikke, kritikere har ret i, at der er for mange kommunale restriktioner. Tværtimod mener han, kommunalbestyrelsen har løsnet meget op – netop for at understøtte det levende byliv.
»Vi har ændret udeserveringsreglerne, så man må have udeservering hele året. Og så man ikke kun må have det ud for sin egen væg, men at nogle også har mulighed for at rykke ud på Neels Torv og Nordre Væl,« peger han på.
Og så minder han om, at det for altid vil være noget særligt at være butiksdrivende i Dragørs bykerne. Der er særlige rammer, som skal bevares. De samme rammer, der trækker kunder og turister til.
»Det er jo en svær balancegang, at vi har en gågade i et område med en bevarende lokalplan. Og her kan nogle synes, at reglerne er restriktive. Jeg mener, de er fornuftige. Og at det er vilkåret, når man er erhvervsdrivende i en bevaringsværdig by,« siger Kenneth Gøtterup.
Gratis rådgivning til alle erhvervsdrivende
Foruden strukturer og rammer på papir, mener borgmesteren, at både forvaltningen og politikerne har en forpligtelse til at støtte udviklingen i handels- og erhvervslivet på en mere direkte måde.
Det er en af grundene til, at Dragør Kommune samarbejder med Erhvervshus Hovedstaden, der tilbyder gratis rådgivning til alle erhvervsdrivende – små som store virksomheder – i Dragør. Og at Dragør Kommune udvikler samarbejdet med Wonderful Copenhagen om en ny turismestrategi.
»Det er nyt, at vi nu får systematiseret viden om turismen. Fra efteråret 2026 får vi hvert år alle data for turismen i Dragør. Trends. Udvikling. Og så ser vi på: Skal vi justere noget? Og her skal vi inddrage erhvervslivet,« siger Kenneth Gøtterup.
Dragør Nyt har i løbet af de sidste par år talt med både iværksættere og etablerede forretninger, der ikke har kendt muligheden for rådgivning eller haft overblik over, hvilke samarbejder og netværk, der har været i kommunen. Hvad tænker du om det? Er det deres eget ansvar at opsøge hjælp og samarbejder, hvis de har brug for det? Eller mener du, kommunen har et ansvar for at være synlig og række ud til erhvervslivet?
»Her har vi helt klart fejlet. Vi har ikke været gode nok til at formidle vores tilbud og de samarbejder, vi har. Og det skal vi blive bedre til. Vi skal have mere direkte kontakt til erhvervslivet, og det er det, vi blandt andet sætter i gang nu på turismeområdet. Det er også derfor, jeg er så stolt af vores nye erhvervsstrategi. For her slap vi som politikere og forvaltning kontrollen, fik repræsentanter fra erhvervslivet til selv at komme med forslag til strategien og godkendte den faktisk uden ændringer,« siger Kenneth Gøtterup.
Fælles planlægning og fælles stemme
Borgmesteren mener dog også, kontakten skal gå den anden vej. Oplever man som forretningsdrivende barrierer, er det vigtigt at gøre kommunen opmærksom på dem. Måske kan de ikke blive ændret fra den ene dag til den anden. Men at politikerne kender til dem, kan hjælpe.
Kenneth Gøtterup appellerer også til, at erhvervsforeninger og aktivitetsgrupper skal komme med deres betragtninger og ønsker i god tid, hvis kommunen skal kunne stille de rette rammer og tilladelser til rådighed. Og det kræver planlægning.
»Vi har meldt ud, at vi hvert forår gerne vil vide, hvad de planlægger i løbet af året. Vi vil lave aftaler om årlige events, så de ikke skal søge tilladelse forfra hvert år. Og så tror jeg generelt på, at vi får en bedre kvalitet med planlægning. Det minimerer bureaukratiet, når vi får mere struktur på det. Det gør man også i resten af landet, så det er ikke usædvanligt. I Dragør har vi nok bare for længe tænkt, at nu stabler vi bare lige det her på benene, og så går det nok,« siger Kenneth Gøtterup.
Samtidig roser han det stærke fællesskab, han oplever der er i både detailhandel og erhvervsliv i Dragør. Og at de fleste bakker fælles aktiviteter og events op. Han kan dog godt savne sammenhængen mellem de forskellige centre og områder i Dragør.
»Jeg kunne drømme om, at de mange erhvervsforeninger i Dragør kunne samle sig i én erhvervs- og handelstandforening. For jeg er sikker på, det vil give bedre dialog og udvikling. Det vil også være lettere for dem at få politisk indflydelse,« siger han.
Det hele hænger sammen
Et fokus på at handle varer og services lokalt er måske ikke et særskilt emne i Dragør Kommunes nye erhvervsstrategi. Men borgmesteren mener alligevel, det ligger implicit i kommunens fire hovedretninger for udvikling: Iværksætteri, fødevarer, gastronomi og klima, turisme og livskvalitet samt liv på havnen.
For jo flere, der handler varer og services lokalt, jo nemmere bliver det at få luft under vingerne til erhvervsstrategien. Jo mere liv kommer der i bymidten, havnen og handelslivet generelt. Jo flere turister kommer der til byen og jo nemmere er det at tiltrække borgere og arbejdskraft og udvikle erhvervslivet endnu mere.
Og omvendt: Jo mere fut, der bliver sat i erhvervslivet, aktiviteter og events, jo flere handler lokalt og søger oplevelser og services lokalt. Det skaber mere liv. Og så er det igen nemmere at få turister, borgere og arbejdskraft til byen.
Det hele er en fødekæde. Et maskineri, hvor alle tandhjul skal fungere. Kenneth Gøtterup advarer dog også om, at fokus på at handle lokalt bliver for snævert.
»Det er supervigtigt at have fokus på at handle lokalt. Og jeg oplever, at mange borgere har det blik. Og at de erhvervsdrivende også er rigtig gode til at henvise til hinanden og tale hinanden op. Men jeg tror heller ikke, man kan gøre alle indkøb i sin by. Man skal bare altid huske sin by. Samtidig må man ikke udskamme dem, der vælger en håndværker fra Tårnby eller København. Det er jo også lokalt. Det er også derfor, jeg har rakt ud til Allan S. Andersen (borgmester i Tårnby, red.) og Line Barfoed (klima-, miljø- og teknikborgmester i København, red.) og mener, det kan være interessant at snakke med Tårnby og København om en fælles erhvervsstrategi,« siger han.
Udvikling kræver udsyn
Helt generelt mener borgmesteren nemlig, Dragør skal passe på med at lukke sig om sig selv. For udvikling i erhvervslivet, turismen og butikslivet kan have godt af – og i nogle tilfælde afhænge af – input udefra.
»Dragør er en del af verden. Vi kan ikke bare sidde på Amager og tænke, at vi kan klare os selv. Vi skal åbne op, hente ekspertise og input udefra. Det har vi ikke været gode nok til. Vi har også været for dårlige politisk til at gøre Dragør troværdig som samarbejdspartner. Der har været en fortælling om, at ting går i stå eller går for langsomt herude. Her er det utrolig vigtigt for mig, at vi gennemfører det, vi beslutter. Ellers tør ingen udefra investere i vores kommune. Og så går udviklingen i stå. Det går ikke. Og jeg mener sagtens, vi kan finde en balance i at have en kulturhistorisk arv, der skal bevares – og samtidig udvikle vores kommune,« siger han.
Artikelserie: Hvad betyder det at handle lokalt?
Hvordan står erhvervslivet og handelslivet bedst sammen? Hvad kan få flere Dragør-forbrugere til at handle lokalt? Hvordan skaber politikerne de bedste rammer for den blomstrende udvikling?
Det sætter Dragør Nyt fokus på i denne artikelserie.
Vi taler med Dragørs erhvervsforeninger og erhvervsråd, lokale forretningsdrivende, politikere, forbrugere og forskere.
Har du et perspektiv på det at handle varer og services lokalt, som du vil dele med os? Eller en idé til, hvem vi bør tale med? Kontakt os på redaktion@dragoer-nyt.dk
