Dragør Nyt nr. 17
– den 22. april 2026
– den 22. april 2026
Fælles for begge selskabsformer er, at det økonomiske mål for ledelsen er, at maksimere virksomhedens indtjening og overskud. Og i OK-Fondens tilfælde er der så rigeligt at bruge et eventuelt driftsoverskud til.
Som koncern driver og ejer OK-Fonden en lang række underliggende aktie- og anpartsselskaber (100%), hvor regnskabsresultaterne indgår i det samlede koncernregnskab. Og viser regnskabsresultatet overskud på bundlinjen, skal pengene som nævnt anvendes efter formålsbestemmelsen, der primært tager sigte på at øge antallet og omfanget af opgaver (herunder drift af plejehjem) indenfor ældre- og sundhedsområdet i øvrigt.
OK-Fonden drifter i dag blandt andet 15 plejehjem samt et hospice, og man administrerer 1.300 ældreboliger. Opgaverne udføres på almindelige løn- og markedsvilkår, og fonden har i dag 2.300 ansatte.
De seneste to regnskabsår har OK-Fonden dog haft underskud i koncernregnskabet på henholdsvis 15 og 23 millioner kroner, men forventer overskud på bundlinjen i det kommende år.
I årsrapporten påpeger ledelsen i den forbindelse, at der p.t. forhandles med flere kommunale plejehjem om overtagelse af den daglige drift.
Ender Konservative, Venstre og SF i Dragør op med en beslutning om, at lade OK-Fonden overtage kommunens daglige drift af Enggården, synes der ikke at være tvivl om, at opgaven vil blive løst og formentlig også på et lidt stærkere fagligt, driftssikkert og tidssvarende grundlag, end det er lykkes kommunen at skabe gennem flere årtiers utilstrækkelighed og fravær af de nødvendige politiske beslutninger og faglige kompetencer.
Men helt at fraskrive sig ansvaret (og risikoen for vælgerkritik) for Enggårdens drift kan kommunen ikke. Det vil fortsat påhvile kommunen at varetage det overordnede ansvar for såvel kvalitetsniveauet som gennemførelsen af den løbende, lovlige tilsynspligt.
At det kan være udfordrende at drive et plejehjem, har også OK-Fonden erfaret. Senest på Plejehjemmet Lotte på Frederiksberg, som OK-Fonden også driver. Her omkom to beboere med to måneders mellemrum i efteråret 2025, begge som følge af brandskader og uden nærværelse af det nødvendige plejepersonale i situationerne.
Med venlig hilsen
Svend Mathiasen
»Jeg synes, det kan være sjovt, når jeg sidder sammen med mine venner og finder nogle sjove videoer, lærer en dans eller noget andet, vi kan hygge os med sammen. Men nogle gange kan man godt komme til at stene og scrolle i en time, før vi begynder at tænke, at vi skal lave noget. Det er ikke så fedt,« siger Frederikke Lorentzen.
»Vi har spillet meget Roblox i klassen (et onlinespil, red.), men gør det ikke så meget mere. Men der er mange, der ser noget på YouTube, og så er der også nogle, der har Snapchat. Nogle gange kommer vi til at scrolle for meget,« fortæller Ingrid Buur Bækgaard.
Ingen af dem er specielt begejstret for Folketingets udmelding om, at det skal være ulovligt at bruge sociale medier, før man bliver 15 år, og at de anbefaler, man først får en mobiltelefon, når man er 13 år. For de synes, telefonen kan bruges til mange sjove ting, og når man først har den, er den svær at undvære.
Men de synes, det er træls, når de for eksempel er blevet skræmt af Fake News (falske nyheder, red.) på TikTok, eller hvis nogen bliver holdt uden for en gruppe på for eksempel Snapchat.
»Så jeg synes, det kunne være sjovt at spille det her spil i klassen, så man også får snakket om de her ting,« siger Ingrid Buur Bækgaard.
Begge understreger, at de altså laver mange andre ting med deres venner end at hænge over mobilen. For eksempel at bage sammen, gå i aftenklub, svømme, spille fodbold, shoppe eller bare cykle lidt rundt i kvarteret. Mobilen bliver mest hevet frem, hvis de kommer til at kede sig.

»Ja, jeg kan godt lide, at mobilen er en måde at være i kontakt med sine venner hele tiden. Vi kan skrive sammen, og det giver et godt fællesskab. Det dårlige er nok, hvis alle tager telefonerne frem og sidder og stirrer i dem, mens man er sammen,« supplerer Daniel Nicolai Seiersen.
Emilia Lucca Ingwes Thygesen har samme oplevelse.
»Jeg kan virkelig godt lide, at jeg hele tiden kan skrive med mine veninder. Det er måske ikke så vigtige ting, vi skriver om, men det er en sjov måde at være i kontakt på. Men når vi så er sammen, skal man lige tage sig i, at man ikke bare glor på telefonen, men at man får den lagt væk,« siger hun.
Lærke Marie Tornberg kan især blive træt af, at alle hiver telefonen frem, når man skal spise frokost. Og at alle står ved cyklen og kigger ned i skærmen, så snart de har fået fri. For i selve skoletiden er mobiltelefonerne låst væk på skolen.
»Jeg synes virkelig, det kunne være fedt, hvis vi kunne begynde at ændre adfærd. Jeg er oprindeligt bornholmer, og når jeg ser på mine fætre og kusiner derovre, så bruger de slet ikke så meget tid på skærm. Naturen fylder meget mere, og det er en helt anden hverdag. Det, synes jeg, er federe. For jeg hader følelsen af at have spildt min tid. Tid, man gerne ville have brugt på noget andet,« forklarer hun.
Alle tre har lidt svært ved at se, hvordan man skal håndhæve regler om, at man ikke må være på sociale medier, før man bliver 15, og ikke have en mobiltelefon, før man bliver 13.
Men de kan se en idé i, at man måske har en telefon, som man kun bruger til at ringe fra og sende ‘Snaps’ eller lydbeskeder – og ikke til så meget andet. Kort sagt: Der er nogle funktioner, de ville have svært ved at undvære – samtidig med, at der er nogle, de meget gerne vil have begrænset.
Journalisten får i øvrigt at vide, at det er meget gammeldags at sende sms’er. De unge forklarer, at ofte vil de gerne sende en besked, der skal gå hurtigt, eller et sjovt foto, som de ikke nødvendigvis har lyst til at gemme. Og så duer det ikke med en sms, der automatisk bliver arkiveret. Her virker det bedre med flygtige tjenester, hvor din besked eller foto slettes, så snart den er blevet set.
»Vi har en meget aktiv gamergruppe, hvor vi bruger en app, der hedder Discord. Så kan man sidde og snakke sammen, mens man spiller. Det kan jeg rigtig godt lide, for der er altid nogen derinde, uanset hvornår man sætter sig til computeren. Men jeg synes, jeg bruger lidt for meget tid på skærmen i weekenden,« lyder det fra Daniel Nicolai Seiersen.
Også Emilia Lucca Ingwes Thygesen ville gerne begrænse sit skærmbrug lidt mere.
»Jeg kan som sagt godt lide at snakke med vennerne og sende videoer. Men når jeg ender med at scrolle videoer, selvom jeg egentlig skulle gøre noget andet, så er det ikke så fedt. Så jeg tror virkelig, det handler meget om, at man lige stopper op og tænker over det: Hvor lang tid bruger jeg på min telefon? Hvornår vil jeg ikke bruge den?« siger hun.
Det håber hun, at både kortspil og videofilm kan være med til at starte en samtale om. Alle tre håber, at det kan få flere til at reflektere og tage stilling i stedet for bevidstløst at være klæbet til en skærm.
»Jeg tror virkelig, det er vigtigt, at vi kommer i gang med at begrænse skærmtid og prioriterer, hvad der er vigtigst. Vi har nok brug for et wakeup-call. For lige nu tror jeg, at når vi bliver ældre, så kommer vi til at tænke: Hold da op, vi har spildt meget af vores ungdom på de telefoner,« lyder det fra Lærke Marie Tornberg.
Begge dele udbredes nu af Red Barnet som undervisningsmateriale, så elever over hele landet kan blive inspireret af de samtaler, Dragør-børnene har haft – og bruge dem som udgangspunkt for deres egne diskussioner. Red Barnet udvalgte nemlig i efteråret sidste år Dragør Skole som samarbejdspartner til at få fokus på digital trivsel.
»Jeg er virkelig stolt på børnenes vegne over, at de har været med til at lave et forløb, som kan gavne elever over hele Kongeriget Danmark. Vores børn fra Dragør. Det synes jeg bare er sejt. Red Barnets folk, som var herude, synes virkelig også, eleverne var gode. Når først de kom i gang, så strømmede det bare ud af dem,« fortæller Nikolaj Kappelgaard Nowak, lærer på Dragør Skole.
Lærerteamet udpegede elever til projektet, som de vurderede både havde noget på hjerte, og som havde erfaring med telefoner og sociale medier.
Han er imponeret over de mange gode input, som de yngste elever havde, og som kunne bruges til at forbedre det kortspil med samtalekort og opgaver om digital trivsel og adfærd, som Red Barnet var ved at udvikle. Og ikke mindst over de ældste elever, som sagde ja til at blive filmet, mens de fik talt om, hvordan de forholder sig til mobiltelefoner og sociale medier – og hvilke dilemmaer, de selv har oplevet.
»Der kom jo et helt professionelt produktionsselskab herud, så det var et rigtig fint setup, og både vi og eleverne synes, det var virkelig spændende at være med til. I det hele taget var det fedt at være prøveskole for så stor en organisation som Red Barnet, og jeg håber på, at vi kan lave flere projekter sammen med dem,« fortæller Nikolaj Kappelgaard Nowak.
Undervisningsmaterialet om børns digitale liv – der er både noget til børn, lærere og forældre – kan findes på Red Barnets hjemmeside:
https://skole.redbarnet.dk/materiale/boerns-digitale-liv/