»Dragør skal være hovedstadens rekreative forstad, og arbejdet med kystbeskyttelsen af Dragør skal vise nye veje til en værdiskabende kystbeskyttelse, der giver tilbage til stedet. Kystbeskyttelsen skal styrke Dragør som et attraktivt sted at bo, besøge og drive erhverv og samtidig beskytte mod oversvømmelser fra stormflod.«
Sådan lyder det i det projektforslag, der netop er blevet godkendt af politikerne i Dragørs By-, Miljø- og Klimaudvalg.
Ordene dækker planen for kystsikringen fra Kongelunden og til og med Søvang, som med forslaget og beslutningen om at udarbejde en lokalplan har taget et skridt tættere på at blive virkelighed. Meget kan dog stadig nå at ændre sig frem til, at kystsikringen står færdig – blandt andet kan en kommende miljøkonsekvensvurdering give ændringer i linjeføringen.
Men projektforslaget giver alligevel et overblik over, hvordan kystsikringen på strækningen kan tage sig ud, når den efter planen står klar i 2030.
Dige gennem skoven
Diget kommer til at begynde ved Ullerupdiget og bevæge sig ind i Kongelunden. Her er det lagt yderligt for at bevare mest muligt skovareal, og derfor bliver det anlagt med en ret stejl hældning, der følger eksisterende stier, så der skal ryddes mindst mulig skov. Det bliver muligt at gå på diget hele vejen igennem området.
Ved de eksisterende veje bygges det med en mindre hældning, så de kan passeres. Diget kommer til at løbe bag om Kongelundskroen, der får en lokal løsning, så de fire bygninger på kroens område også bliver beskyttet.
Kystbeskyttelsen frem til Søvang bliver også bygget som landdiger – de vil kunne ses, men bliver bygget med meget skrå flader, så de indpasser sig i landskabet.
Linjeføringen er ikke på plads alle steder – og der vil kun blive adgang til kystsikringsområderne i samme grad, som der er nu.
Digerne kommer til at ligge lidt inde fra kysten, så de vil næppe blive skadet meget af bølger. Til gengæld fremgår det af projektforslaget, at tunge maskiner og hestehold kan slide på dem.
Strandvolde ved Søvang
Den mest markante del af kystsikringen kommer til at ligge ved Søvang.
Beboerne i villabyen ved Fælledvej kommer til at opleve en ændret kystlinje med et helt nyt kystforland. Det er en måde at hindre høje digebyggerier.
Forlandet kommer til at bestå af et bredt stykke med strandvolde, der ifølge projektforslaget kommer til at ligne landskabet Kofoeds Enge syd for Søvang. Et stort forland vil kunne bryde bølger effektivt og tåle, at sand bliver flyttet rundt af naturens kræfter – også når der er stormflod.
Helt uden diger bliver området dog ikke. Der bliver lavet en såkaldt strandvold, der vil kunne forhøjes, hvis behovet ændrer sig.
Der bliver desuden udgravet flere søer. Sandet fra de udgravninger skal delvist bruges til at etablere sandvolden. Derudover skal der bruges indvundet sand og jord fra byggepladser i Storkøbenhavn.
Søer og broer
De nye søer bliver halvanden meter dybe og med flade skråninger. Det skal hindre, at de gror til – og forventningen er, at de forventes at have god vandkvalitet, så de hverken giver lugtgener eller en særlig myggeplage.
Der er også tænkt på Søvangs historiske badebro, der med det ny forland kommer til at ligge længere ude. Det vil fortsat være brugerne selv, der skal sætte broen op – men adgangen til den vil blive sikret med en fast træbro hen over de nye områder.
Det bliver ikke den eneste bro i området. Mellem Poppelvej og Parkvej ligger både en beskyttet strandeng og en beskyttet skanse fra første verdenskrig. Skansen bliver krydset med en træbro, så den ikke bliver gennembrudt af kystsikring.
Fire vintre mere
Frygten for efterårs- og vinterstorme med tilhørende stormfloder er hovedårsagen til, at Dragør Kommune arbejder med kystsikringen. Og beboerne i de berørte områder må udholde risikoen i endnu tre til fire vintre, før de kan være nogenlunde sikre på at komme tørskoede gennem årets mørke måneder.
Selv om kystsikringsprojektet følger tidsplanen, går der nemlig en rum tid, før etapen til og med Søvang er gennemført. Først skal der laves en miljøkonsekvensvurdering og blandt andet laves lokalplan, og fra midten af 2026 kan der laves et mere detaljeret projekt, der så skal sendes i udbud. Først når det er overstået, kan der komme skovle i jorden.
Det forventes, at arbejdet med den fysiske etablering vil gå i gang i begyndelsen af 2028, og derefter vil der gå mellem halvandet og to år med at få det bygget færdigt. Håbet er, at det hele er færdiganlagt i løbet af 2029.
Sådan skal digerne og kystforlandet bygges
Landdigerne etableres enten med kerne af ler eller tilstrækkelig tæt ren overskudsjord.
Digerne opbygges lag for lag, og hvert lag komprimeres omhyggeligt, så diget bliver stabilt og tæt, så vand under stormflod ikke kan trænge igennem.
Før selve opbygningen ryddes vegetationen, og det øverste jordlag fjernes for at eliminere eventuel drænvej under diget. Det afrømmede muldlag genanvendes som overfladelag på diget, og der tilsås med græs, så diget får en stabil, naturlig beplantning, der beskytter mod slid.
Kystforlandet etableres ved at pumpe marint sand ind fra havet, hvorefter det fordeles på kystforlandet med entreprenørmaskiner. Herefter anlægges digekernen, som komprimeres lagvis og beskyttes af en stenkastning, der etableres skjult i kystforlandet, som ekstra sikkerhed mod bølgeerosion under en ekstrem stormflod. Stenene hentes fra Sverige eller Norge.
Det nye kystforland opbygges uden på stenbeskyttelsen med en kombination af marint sand og ren overskudsjord, og der placeres stenflak langs den nye kystlinje. På arealet
mellem den nuværende kyst og diget på det nye kystforland udgraves søer. Jorden fra udgravning af søerne anvendes til formgivning af arealet bag diget.
Kilde: Projektforslag for kystbeskyttelse – etape 1 kort fortalt
