Dragør Nyt nr. 15
– den 8. april 2026
– den 8. april 2026
Samlet set er udgifterne til tandplejen i Dragør Kommune steget med 135 procent fra 5,4 millioner kroner i 2022 til cirka 12,8 millioner kroner i 2025.
At undersøgelsesintervallet for såkaldte »lavrisiko børn« med umiddelbart sunde tænder sættes til 22 til 24 måneder i stedet for 18 til 24 måneder er stadig inden for Sundhedsstyrelsens anbefalinger. Men det sker for at frigøre flere personaleressourcer.
Der er nemlig kun to tandlæger og fire klinikassistenter – hvoraf tre af dem er på deltid – til at tage sig af alle børn og unge i Dragør Kommune. De har fået mere at se til, blandt andet fordi de 18–21-årige også er blevet en del af målgruppen, og fordi der er kommet flere administrative opgaver til. Derudover har der været flere patienter, som har haft bøvl med tænderne.
Hvis man kun ser på den almindelige børne- og ungetandpleje, og ser bort fra tandreguleringen, forventes udgifterne at falde i 2026 til 4,8 millioner kroner, hvor den i 2025 var på 5,4 millioner kroner. Og dette niveau forventes at fortsætte i de kommende år. Det er dog stadig næsten halvanden million kroner mere, end man brugte i 2024.
Har man problemer med tænderne, kommer man selvfølgelig til tandlæge som hidtil. Men at man forsøger at frigøre personaleressourcer og samtidig ser på et permanent samarbejde om tandpleje med Tårnby Kommune (som afventer en beslutning i Tårnbys kommunalbestyrelse), handler om at sikre driftssikkerhed på længere sigt, forklarer borgmester Kenneth Gøtterup (C).
»Vi har en superdygtig børnetandpleje i kommunen i dag. Men vi ved af erfaring, at ved stillingsledighed i så lille en organisation, som vi har, så ophobes ventelisten hurtigt. Det vil vi ikke ud i igen, og det er derfor, vi har sat gang i en proces, hvor vi vil se på, hvordan vi kan organisere et permanent samarbejde med Tårnby,« forklarer han.
Han hentyder til, at der i en periode blev ophobet så stor en venteliste til tandeftersyn, at man indgik en midlertidig samarbejdsaftale med tandplejen i Tårnby Kommune. En aftale, der udløb i december sidste år, men som man nu kunne tænke sig at gøre permanent på en eller anden måde.
På tandreguleringsområdet – altså dem, der skal have bøjle på tænderne – er udgifterne steget meget mere end på tandplejeområdet. Fra 1,4 millioner kroner i 2022 til cirka syv millioner kroner i 2025.
Udgiftsniveauet forventes at være højt også i år og næste år, hvorefter man regner med at lande på en årlig udgift til tandregulering på 4,5 millioner kroner.
Forklaringen på den stærke stigning i udgifterne til tandregulering skal findes i, at alle de patienter, der var i behandling i 2024, blev overført til behandling hos private tandlæger, da specialtandlægen i ortodonti i Dragør Kommune stoppede. Og alle fik frit valg til at vælge, hvilken tandlæge de så ville bruge.
Politikerne ønsker dog nu – efter anbefaling fra BDO – at styre udgifterne bedre ved at lave en rammeaftale med en række specialtandlæger. Derfor har de besluttet at igangsætte en udbudsproces, hvor kommunalbestyrelsen indgår aftaler med en række private specialtandlæger og godkender faste priser og serviceniveau.
»Bøjlepatienterne vil have frit valg, indtil udbuddet er gennemført. Men derefter skal man vælge blandt de tandlæger, vi har indgået aftale med. Og det er selvfølgelig for at kunne holde udgiftsniveauet mere stabilt,« lyder det fra Kenneth Gøtterup.
I 2025 fik Dragør Skole fik to millioner kroner til faglokaler, som blev brugt på nye omklædningsrum, mens man forventer at bruge anlægsmidlerne afsat i 2027 på Store Magleby Skole. På den måde går anlægsmidlerne lidt på skift.
Nordstrandskolen har samtidig fået bevilget to millioner kroner til renovering af to omklædningsrum af fagudvalgene. Også denne beslutning skal endeligt godkendes i kommunalbestyrelsen.
Også i dette tilfælde er både administrationen og de tre skoler enige om, at det er på Nordstrandskolen, pengene – som kommunalbestyrelsen i anlægsbudgettet for 2026 specifikt afsatte til genopretning af baderummene på skolerne – skal bruges i denne omgang.
For Dragør Skole fik som nævnt renoveret omklædnings- og baderum sidste år, mens eleverne på Store Magleby Skole i høj grad benytter Hollænderhallen til idrætsundervisning og derfor bruger omklædnings- og baderum her.
Derfor virker det ifølge indstillingen til udvalgene oplagt at bruge pengene på Nordstrandskolen, der har to omklædningsrum, som begge har brug for renovering. Også dette arbejde forventes at gå i gang til efteråret.
»Det her er helt konkrete forbedringer, som elever og lærere kan mærke i hverdagen – og det er præcis den type investeringer, vi skal prioritere,« lyder det fra Henrik Kjærsvold-Niclasen (V), formand for Børne-, Borger- og Velfærdsudvalget.
Pattesutter – som er døbt Jakob Maegaard – er en anden dansk musiker og rapper, der med hits som »Technopiik«, »Det Ka’ Du Ik’« og »Madonna« er kendt for at skabe en vild festivalstemning blandt publikum. Han har optrådt på både Roskilde Festival og Smukfest, og han går altså nu på scenen for 9.- og 10.-klasserne i Dragør.
Når der ikke lige er rappere på scenen til fællesskabsfesten – de forventes at optræde omkring klokken 21 og 22 – spiller DJ Jafar. Der vil være foodtrucks, og desuden kommer Joe & The Juice i øvrigt til at stå for en stor juicebar og lounge, hvor de unge kan tage en lille pause i loungemøblerne med en lækker juice eller spille havespil.
En bankuddannelse og en speditøruddannelse gav dem da en baggrund for at kunne føre regnskab og planlægge noget logistik, men de er begge enige om, at de faktisk ikke rigtig anede, hvad de gjorde.
Var det noget, I havde drømt om I mange år – at starte butik sammen? Eller var det bare noget, du havde tænkt over i lang tid?
»Nej. Det kom virkelig helt ud af den blå luft. Vi trængte nok bare begge to til noget helt nyt,« forklarer Annette Hansen.
Ret hurtigt viste der sig en mulighed for at overtage en børnetøjs- og legetøjsbutik på Magleby Torv, og så sprang de til. Også selvom de forrige ejere ikke lagde skjul på, at de gerne ville sælge butikken, fordi de var bekymrede for, hvad det ville betyde for det lokale salg i Dragør, når Fields skulle åbne dørene i 2004.
Hvorfor skræmte tanken om Fields så ikke jer?
»Vi troede nok bare på vores evner. Vi tænkte: Hvor svært kan det være? Vi blev selvfølgelig klogere. Helt nemt er det jo ikke. Og vi var da bevidste om, at vores leverandører rystede på hovedet ad os, fordi vi kom uden butikserfaring. Men det er gået meget godt alligevel,« fortæller Annette Hansen.
I det hele taget virker det ikke, som om de to søstre er de bekymrede typer. Ud over at de var overbeviste om, at de uden erfaring ville kunne holde styr på indkøb, salg, lager, regnskaber, messer, og meget mere, så skænkede de det heller ikke en tanke, at de som søstre kunne ryge i totterne på hinanden.
»Det var slet ikke i vores tanker, at vi kunne blive uvenner. Jeg tror ikke, vi overvejede, at det kunne være et problem, at vi startede noget op som søstre. Vi har også hele tiden kunnet komplementere hinanden. Og vi har kunnet dække hinanden ind, når den ene havde syge børn,« lyder det fra Annette Hansen.
»Jeg synes også bare, det har gjort det hele nemt, at vi er søstre. Vi kender hinanden så godt,« supplerer Lisbeth Hansen.
Den eneste ulempe, de kan komme i tanke om, er, at de meget sjældent har kunnet holde ferie sammen. Og der skal også koordineres lidt ekstra i forbindelse med familiefester, som de gerne vil med til. For lukke i deres normale åbningstid vil de ikke. Heldigvis har de dog altid haft en eller to ansatte til at træde til.
Der er flere grunde til, at det er gået godt med De Små Engle, mener søstrene. For det første har de aldrig oversatset. Annettes bankbaggrund og begges økonomiske snusfornuft har betydet meget.
Og så har de været gode til at sadle om. De har set alt fra finanskrise og coronatid til TikToks uforudsigelighed på børnenes ønskelister som en sjov udfordring – altså når det første chok lige har lagt sig.
»Finanskrisen var den første store udfordring. Først var vi selvfølgelig lidt sådan: Uha, hvordan skal det gå? Men så blev vi bare enige om, at vi selvfølgelig var nødt til at ændre i vores udvalg. Vi kunne ikke satse på dyre mærker i børnetøj og luksuriøst trælegetøj. Vi var nødt til at få nogle mærker, flere kunne betale,« fortæller Lisbeth Hansen.
Da statsministeren lukkede landet – og dermed også alle små butikker – ned på grund af coronapandemien, skulle de også synke en ekstra gang.
»Vi brugte lige et par dage på at tænke over, hvor uretfærdigt det var, at Bilka bare kunne holde åbent og sælge alt muligt. Men så gik vi i løsningsmodus. Hvad gør vi? Og så begyndte vi at bruge Facebook, tage billeder af vores udvalg og lægge det op, og så kunne man komme og hente varerne ved døren her. For det måtte vi godt. Og det tog kunderne rigtig godt imod. Så vi arbejdede faktisk virkelig meget under corona. Hele tiden i gang med at tage billeder, lægge op og køre op på alle mulige tidspunkter af døgnet, hvor folk kunne komme forbi og hente varer,« fortæller Annette Hansen.
Det var også her, de besluttede sig for, at de ville supplere den fysiske butik med en webshop, så de havde flere kanaler og var mindre sårbare. Derfor opstod webshoppen altså ud af corona.

I de sidste par år er en helt tredje udfordring opstået. Nemlig, hvordan man skal bestille varer hjem. Det har selvfølgelig altid været svært at forudsige præcist, hvilket tøj eller legetøj der ville hitte et år.
»Men leverandørerne havde som regel et realistisk bud på, hvad der ville blive stort. Og vi havde også selv en god fornemmelse for det. Men nu er det en tilfældig TikTokker, der har købt en eller anden dims, som de reklamerer for, og så eksploderer salget af den dims bare. Vi prøver at følge med på de sociale medier, og vi har også unge mennesker at rådføre os med derhjemme, men det er blevet sværere at forudsige trends,« forklarer Lisbeth Hansen.
Også dette har de dog fundet en konstruktiv løsning på.
»Vi køber normalt ind til et halvt år ad gangen. Men vi efterlader altid et hul i budgettet til, at når der pludselig opstår en eller anden dille, så har vi råd til at købe ind til den,« fortæller Annette Hansen.
En anden udfordring, som har været konstant alle årene, er at få folk til at handle lokalt. Få folks øjne op for, at det betyder noget både for det lokale handelsliv, livet i byen og bæredygtighed i øvrigt, at man køber mest muligt lokalt i stedet for at køre i Fields eller klikke sig frem til et køb online og udenbys.
Så De Små Engle sender glittede kataloger ud til kunderne og laver forskellige arrangementer i Dragør Centerforening, som de er med i sammen med alt fra Føtex til Matas, der ligger omkring dem.
Faktisk er Lisbeth og Annette Hansen både formand, næstformand og kasserer i foreningen og må derfor nok siges at være de absolut drivende kræfter.
»Men vi får stor opbakning fra de andre forretningsdrivende her. Vi har et rigtig godt samarbejde og er gode til at bakke hinanden op. Det gælder blandt andet vores årlige fastelavnsfest, hvor Føtex donerer fastelavnsboller, og vi donerer nogle gaver og så videre. Det er sjovt at være sammen om det og finde på nye ting, hvor vi får flere til at handle lokalt og i øvrigt bare have en god dag,« siger Annette Hansen.
De to søstre synes dog, at langt de fleste af deres kunder er meget opmærksomme på at støtte lokalt, når det er muligt. De husker at gå til dem, når de skal købe julegaver til barnebarnet, en lille gave til klassekammeraten, eller der mangler noget til børnegarderoben.
»Vi har jo både dem, der kommer jævnligt, og dem, der kommer her som brandslukning. Når de lige har glemt en barselsgave eller en fødselsdag. Men vi synes virkelig, at vi har nogle fantastiske kunder, der tænker meget på at støtte os,« siger Lisbeth Hansen.
De mener dog også, at de som butik selv skal være en aktiv kraft i lokalsamfundet. Så de har støttet to elitesvømmere og doneret til lokale foreninger og institutioner.
»Du er nødt til også selv at give noget til samfundet. Det betyder noget herude,« siger søstrene samstemmende.
Sammenhængskraften og fællesskabet i Dragør er i øvrigt det, der har vist sig at være allermest sjovt ved at drive forretning, mener søstrene. At give sig tid til at tale med kunderne, at kende mange af dem og følge med i deres liv og hilse på nye borgere.
»Men vi er også erfarne i at spotte, hvem der har lyst til at snakke, og hvem der bare gerne vil købe noget og så videre. For det skal de jo også have lov til,« siger Annette Hansen.
At få folk til at blive ved med at handle lokalt bliver ved med at være en udfordring de næste år. Ikke mindst når der også er kommet spillere på banen som Temu. Men igen lader det til, at søstrene både har tillid til sig selv og til kunderne.
»Jeg synes, at folk er gode til at forstå, at man får noget andet her,« siger Lisbeth Hansen.

• Foreningen blev stiftet i 2016.
• I øjeblikket er der syv medlemmer i Dragør Centerforening – Føtex, Netto, Matas, Dragør Apotek, Frisør Bresseman, Rene Poter og De Små Engle.
• Lisbeth og Annette Hansen, der driver De Små Engle, er formand, næstformand og kasserer i foreningen.
Dragør Nyt laver løbende erhvervsportrætter af de mange iværksættere og erhvervsdrivende, der er i kommunen, og det fortsætter vi med. For det er vigtigt, at vi kender hinanden og er nysgerrige på, hvad byens borgere laver og hvorfor – og at vi samtidig bliver klogere på, hvad der er muligt at købe lokalt af varer og serviceydelser.
Samtidig forsøger vi også i den kommende tid at sætte spot på de forskellige erhvervsforeninger og netværk, Dragør har. Hvad er historien? Hvad er deres visioner? Og hvordan arbejder de konkret med at få Dragør-borgerne til at handle mere lokalt?

Den overordnede konklusion er alligevel, at den samlede status for udviklingsplanen er »igangsat og under udvikling«. Man er ikke i nærheden af det niveau, der hedder »forankret praksis og sikker drift«.
Rapporten peger blandt andet på, at man ikke er så langt i udviklingsplanen, som man havde håbet, fordi Enggården har været i en svær overgangsfase, hvor der har været ledelsesrotation og et stort pres på arbejdsmiljøet.
Hvor der blev arbejdet meget systematisk med planen frem til december 2025, har en række indsatser i det faglige arbejde herefter manglet koordineret styring, fordi centerlederen stoppede, og man har ventet på en ny.
Ifølge rapporten har de enkelte afdelinger arbejdet videre med de forskellige indsatser, men der har manglet fælles overblik og opfølgning på tværs af organisationen.
For eksempel er der blevet etableret bedre strukturer for medicinhåndtering og dokumentation i det digitale journalsystem CURA og øget opmærksomhed på indberetning af utilsigtede hændelser. Men det halter stadig med den tværgående og systematiske læring af utilsigtede hændelser. Og de fysiske rammer for medicinopbevaring er heller ikke hensigtsmæssige i alle tilfælde.
Borgmester Kenneth Gøtterup (C) lægger ikke skjul på, at rapporten fra den eksterne audit ikke har beroliget ham.
»Der er iværksat nogle nye tiltag. Og der er også kommet ny ledelse, som ikke har været der under denne audit. Men den bekræfter stadig den bekymring, jeg har haft. Og det er, at vi som forvaltning ikke er gode nok til at arbejde velstruktureret med instrukser og vejledninger. Vi har slet ikke nået de udviklingsmål, vi ville. Og vi kan ikke acceptere, at processen går i stå ved stillingsledighed. Heller ikke, når det drejer sig om ledere. Når det handler om patientsikkerhed, kan vi ikke skrue op og ned på kvaliteten. Her skal vi have 100 procent driftsikkerhed. Det er også mit tydelige signal til direktionen,« siger han.
Hvordan der konkret skal følges op på den eksterne audit, bliver et dialogemne på det kommende kommunalbestyrelsesmøde torsdag den 30. april.
Foreløbigt er der dog planlagt endnu et eksternt audit, hvis resultater skal fremlægges for politikerne til juni.