
Bettina Fellov kan ikke have gæster uden at byde på lidt at gnaske på. Heller ikke midt i nyttehaven, der denne dag – trods forårsfornemmelserne – er vindomsust og fyldt med regnbyger. Så der bliver budt på hjemmelavet rabarbersaft og kommenkiks med ost og rabarberchutney midt i haveoprydningen.
Enkelte rester er der stadig fra sidste års høst. Men Bettina Fellovs blik er dog fokuseret på alle de indledende øvelser til at få dette års høst til at lykkes.
Sammen med Pia Shahar og Ole Herltoft dyrker hun en nyttehave i Dragør, og hun blander sin viden som biolog, biopat og svampe- og tangekspert ind i alt det, de er i gang med at putte i jorden.
»Det er ikke alt, man kan plante i april. Det er stadig vigtigt at holde øje med nattetemperaturerne. For eksempel skal tomater og agurk bruge 10–12 grader om natten, så det er noget af det sidste, der kan komme ud. Men vi lægger kartofler og løg, sår gulerødder og meget andet,« lyder det fra Bettina Fellov.
Løg i æggebakker og kartofler i tang
Hun vil afprøve mange nye ting for at maksimere udbyttet af den 180 kvadratmeter store nyttehave. Blandt andet har hun indkøbt 20 store æggebakker, og dem skal de sætte løg i. Der er plads til 30 løg i hver.
»Man graver simpelthen bare lige lidt ned i jorden, placerer æggebakken, putter lidt jord i hvert hul, og derefter et sætteløg i hvert hul. Og så dækker man hele bakken til med jord. Og så kan man placere bakkerne i direkte forlængelse af hinanden. Det skulle give mindre ukrudt, løgene kommer til at stå i meget lige rækker, og vi har plads til meget mere. Så det glæder vi os til at prøve,« forklarer Bettina Fellov.
Kartofler har de også lyst til at have mange af. Men de har ikke lyst til at bruge al jorden i haven på dem. Så Bettina Fellov er kommet på den idé, at de stabler mælkekasser i et slags tårn, fylder dem med tørt ålegræs (som de henter på stranden), og så lægger de kartoflerne ned i ålegræsset med spirerne udad.
»Så kan kartoffelplanterne vokse ud af hullerne, og vi kan bare høste kartoflerne kasse for kasse. De er nemme at komme til og slet ikke beskidte i ålegræsset. Vi skal selvfølgelig sørge for at vande hele tårnet undervejs, så kartofler i alle lag får vand,« forklarer Bettina Fellov.

Armeringsjern er nyttigt
Ved siden af kartoffeltårnene skal der sås bønner og ærter op ad hegn, der er lavet af armeringsjern. Endnu en måde at udnytte pladsen optimalt på. Agurkeplanterne skal også have lov at vokse op ad armeringsjern. For så kan agurkerne få lov at vokse i fred, i stedet for at vokse nede langs jorden, hvor sneglene elsker at gå i dem.
En del af jordstykket skal plantes til med forskellige typer af græskar, som har spiret hjemme i Bettina Fellovs vindueskarm. Side om side med tomater, agurker og meget andet, i øvrigt.
Hun og de to andre følger den planteplan, de allerede lavede i januar. Men der er dog lavet nogle ting om. For Bettina Fellov researcher konstant på, hvordan man dyrker det hele bedst – og det giver ny viden, der skal prøves af med det samme.
»Jeg har fundet ud af, at vi skal have hvidløg på den ene side af gulerødderne og rødløg på den anden. For det holder ormene væk. Og så handler det også om, at når man sår eller planter noget med pælerødder, så er det godt at have en række med noget, der har rødder langs overfladen, ved siden af. For så konkurrerer planterne ikke om de samme næringsstoffer,« siger Bettina Fellov.
Vil lægge tomatplanter ned
Tagetes skal i øvrigt også plantes ud over hele haven, så de gyldne blomster kan lyse op mellem alle de forskellige grøntsager. Dog ikke bare fordi, det er kønt, men fordi de er kendt for at holde forskellige typer af lus, fluer og orme væk fra de afgrøder, man gerne selv vil spise.
Når det bliver tid til at plante tomater og agurker ud (nogle af dem dyrker hun i drivhus, andre på friland), vil Bettina Fellov også prøve noget nyt.
»Jeg har fået at vide, at jeg skal prøve at lægge tomatplanterne ned. Altså få rødderne under jorden og så lægge en pind hen over selve planten, så den lægger sig ned langs jorden. Det skulle få planten til at slå rødder flere steder, og så skulle den give helt vildt,« lyder det fra Bettina Fellov.

Vi får se
Og så er der hindbærrene. Dem vil Bettina Fellov også gerne have flere af.
»Vi har beskåret de hindbærrækker, vi allerede havde. Men så har vi simpelthen stukket afskårne hindbærgrene direkte ned i jorden hele vejen langs med hegnet langs haven. Så håber vi, de slår rødder, så vi får flere hindbærplanter, men uden at skulle bruge hele rækker på det. Der er ikke andet for end at se, om det virker,« smiler Bettina Fellov.
Hun er ikke bange for at fejle. For nye idéer skal simpelthen afprøves. Går det godt, er det fantastisk. Går det mindre godt, prøver de noget andet til næste år.

Gå svampe-amok i haven
Vidste du, at du kan dyrke dine egne svampe i haven? Bettina Fellov har faktisk gang i tre forskellige slags svampe i sin nyttehave. Hun udvælger nogle gode stammer eller stykker træ med borede huller eller naturlige sprækker i. Og så maser hun svampesporer ind dem. Det har hun gjort her i marts–april, og så er det bare om at vente på, at svampene udvikler sig.
»Vi har fundet en gammel poppelstamme, og så har vi sat den op og bundet den fast. Og så har jeg fyldt den med sporer fra den her orange svamp, Chicken of the woods (kaldes også Svovlsporesvamp, red.), som jeg havde fået af en ven. Strukturen den svamp minder lidt om kyllingekød og kan faktisk bruges til tarteletter,« forklarer Bettina Fellov.
En anden træstub er fyldt med levende myselium fra østershatte. Og så har hun podet en sidste med svampesporer fra Turkey Tail (kaldes også broget læderporesvamp, red.), der har mange helende egenskaber og blandt andet bruges til kræftpatienter i Japan.
Haven på menuen
Mens du går og planter og sår i haven i april, kan du begynde at glæde dig til alt det, du skal spise, når det er tid til at høste. Husk, at meget af det, du dyrker, kan bruges til utrolig mange forskellige ting.
Tre gode tip
• Radiser kan både spises rå og syltes (syltede radiser er rigtig godt til røget fisk).
• Rabarber kan ikke bare bruges i kager og til saft, men er også gode til at sylte eller lave chutney og marmelade af.
• Spinat er lækkert i salat og i mange middagsretter, men er også skønt at bruge i vafler eller boller.
I haven med børnene i april
Hvad er særligt sjovt at foretage sig med børnene i haven i april?
At lægge kartofler er den helt perfekte haveaktivitet med børnene i april, mener Franciska Krohn Tøgern, udeskolekoordinator for Dragørs tre folkeskoler og lærer på Store Magleby Skole.
»I april lægges kartofler direkte på græsplænen med et lag tang som naturlig gødning og beskyttelse. Hent tangen på Mormorstranden og få en tur ud af det. Vi vil også prøve at dyrke kartofler i mos. Børnene er med hele vejen og lærer, at mad ikke bare kommer fra supermarkedet. Når kartoflerne høstes i august, kan de tydeligt se sammenhængen mellem indsats og resultater,« fortæller hun.
April er i øvrigt også måneden, hvor hun starter sansehaverne op på Store Magleby Skole. Franciska Krohn Tøgern kommer til at befinde sig i haverne i alle 10’er-pauser, så alle børn på skolen kan komme og være i en slags haveklub, hvor de skal så, plante, høste, snakke, lave skilte, havespil og luge.
Hop i haven
Rigtig mange Dragør-borgere har deres egne haver, en jordlod eller er med i en nyttehave. Har man først fået smag for at gå og rode ude i mulden, tage børnene med derud eller prøve at spire sine egne planter, er det svært at stoppe igen.
Men er man ny eller bare lidt rusten i sin haveviden, kan det virke uoverkommeligt at komme i gang – uanset om det bare handler om, hvornår græsset bør gødes og slås, hvordan man kan få haven til at blomstre hele året, eller komme i gang med at dyrke noget som helst.
Dragør Nyt har derfor samlet et lille panel af haveeksperter som hver måned på skift vil komme med deres perspektiv på, hvad det er tid for at gøre i haven netop nu. De kommer med masser af inspirerende tips og fakta – og så er det bare om at hoppe i haven.
Du kan møde:
• Fraciska Krohn Tøgern, udeskolekoordinator for Dragørs tre folkeskoler og lærer på Store Magleby Skole, som har stor erfaring med at etablere skolehaver og lærerige naturaktiviteter udenfor med børn.
• Bettina Fellov, uddannet biolog, biopat og teknisk miljøleder, som har stor erfaring med alt fra at dyrke nyttehave til at arrangere svampekurser og tangkurser.
• Amalie Agth Østergaard Sørensen, nyuddannet gartner og indehaver af et stykke jord i Store Magleby, som hun dyrker og skal sælge grøntsager fra. Hun er frivillig på Amagermuseet og skal også dyrke gamle sorter hertil.




















