
Er det fornuftigt, at flertallet af politikerne i Dragør Kommune vil lave en budgetvurdering for de næste 8–10 år? Kan man overhovedet forudsige en kommunes økonomi så langt ud i fremtiden? Og er det lidt eller meget, når kommunen ser frem til at skulle optage lån for omkring 184 millioner for at holde snuden oven vande likviditetsmæssigt over det næste årti?
Det har Dragør Nyt bedt Niels Jørgen Mau Pedersen, økonom og projektchef emeritus i VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd komme med sit bud på.
Han er ekspert i kommuneøkonomi generelt og har arbejdet mange år i Indenrigsministeriet. Faktisk har han over 20 år været med til at sætte 30 kommuner under økonomisk administration. Han har blandt andet kommunikeret meget frem og tilbage med Dragør Kommune i 2002, hvor kommunen fik dispensation fra lånereglerne og skulle fremlægge en økonomisk genopretningsplan. Så han ved et og andet om, hvilke faresignaler man skal være opmærksom på.
Han forstår godt, at politikerne i Dragør har lyst til at se på en langsigtet budgetvurdering, selv om han ikke vil gøre sig til ekspert i netop Dragør.
»Det er store investeringer, Dragør står over for. Blandt andet i forhold til kystbeskyttelse. Og det er generelt meget fornuftigt at lave langsigtede planer. Regeringen og staten har også netop lavet en 2035-plan. Der er jo en masse usikkerheder, man må tage højde for. Men det er meget godt en gang imellem at tage det lange lys på,« siger Niels Jørgen Mau Pedersen.
Giver ro
Ud over at det er økonomisk fornuftigt at prøve at se fremad, mener han også, der ligger en del psykologiske mekanismer i at tage beslutningen om at gøre det.
»Jeg har ikke statistisk baggrund for at sige det, men jeg oplever, at det ikke er usædvanligt, at man gør sådan noget her efter et kommunalvalg. Man skal lige se hinanden i øjnene og blive enige om, hvordan det hele ser ud på længere sigt. Derudover tror jeg også, det i en kommune som Dragør kan skræmme lidt, at man har været så tæt på at komme under administration, som man har. At blive sat under administration er ikke nødvendigvis så dramatisk, som det lyder. Det handler jo om, at man stille og roligt finder frem til en handleplan. Men det er da ikke en rar situation for en kommune at være i, og det er naturligt, man gerne vil undgå det igen,« lyder det fra Niels Jørgen Mau Pedersen.
Demografisk udvikling vigtig
Ifølge ham ligger en kassebeholdning på godt 185 millioner kroner en smule over gennemsnittet per indbygger i forhold til i andre kommuner.
Men at skulle optage gæld på 184 millioner kroner over de næste ti år vil være over en fordobling af den langsigtede gæld, kommunen har p.t. Derfor er der grund til at tænke sig godt om, mener han.
Men der er mange ting at tage højde for i en langsigtet prognose. Han peger blandt andet på den demografiske udvikling – altså sammensætningen i befolkningen. På samarbejdet med Tårnby. Og økonomien i Hovedstadsområdet. Alle er faktorer, der spiller ind på Dragørs økonomiske situation.
Husk usikkerhederne
Og så er der alle usikkerhederne. Alt det, man ikke kan lave præcise regnestykker for – men hvor man skal have gennemtænkt en række forskellige scenarier. Det gælder blandt andet lånerammen, som i et vist omfang er konjunkturbestemt.
»Kystbeskyttelsen bliver afgørende. Men på hvilken måde er usikkert. Det afhænger af, hvordan og hvor pengene i regeringens klimahandlingsplan lander. Udligningssystemet kan også blive en dark horse. Der er snak om at lave den om, men hvor lander den?« lyder det fra Niels Jørgen Mau Pedersen.
Udligningsordningen er den model, der i korte træk sikrer, at skattekroner omfordeles mellem kommunerne for at sikre bedre balance mellem indkomst og sociale udgifter i kommunerne. En reform af den bliver p.t. behandlet i Finansieringsudvalget, der skal komme med en udmelding i løbet af 2027.
Den lille ordbog
Likviditet: En kommunes likviditet er det samme som deres kassebeholdning. Altså mængden af penge, de har i banken, som kan bruges til at betale både løbende udgifter og uforudsete regninger.
At blive sat under administration: Hvis man som kommune har overskredet sine budgetter meget alvorligt og er nede på en minimal kassebeholdning, kan man blive sat under administration, hvilket betyder, at staten overtager kontrollen med økonomien for at genoprette økonomisk stabilitet. Kan kommunen selv komme op med en realistisk genopretningsplan, kan det i nogle tilfælde undgås.
Budgetvurdering: En budgetvurdering er helt konkret, at man laver en gennemgang og analyse af kommunens forventede indtægter og udgifter – og det kan man så bruge som grundlag for at vedtage et budget. Budgetvurderingen kan laves for et eller flere år ad gangen.
Låneramme: Hvor mange penge en kommune må låne om året er fastsat i en såkaldt låneramme, som reguleres af Indenrigs- og Sundhedsministeriet og skal sikre en samlet stabil dansk økonomi. En del af den ligger fast via en lånebekendtgørelse, men en del fastsættes via årlige forhandlinger mellem Finansministeriet og Kommunernes Landsforening, hvor man lægger niveauet for anlægsinvesteringer og lån, så lånerammen på den måde også tilpasses konjunkturerne.



















