Hackere fra gruppen Z-Pentest udså sig en nat i december 2024 det lille vandværk i Tureby Alkestrup. De sad et sted i verden foran deres computere og fik pumperne i vandværket nær Køge til at stoppe. Dagen efter skruede de bogstaveligt op for truslen og satte så meget tryk på pumperne, at vandrør rundt omkring i Køge sprang. Hundreder af husstande stod i mange timer uden vand i hanerne. På et pressemøde i fredags kunne man på miljøminister Magnus Heunicke (A) forstå, at danske vandværker »dagligt er udsat for massive cyberangreb«.
Dels er vores sikkerhed ikke alene truet af hackere med forbindelser til Rusland, dels er det ikke kun vores livsnødvendige vandforsyning, der er truet. Truslen kommer i princippet fra alle magter, som vil os det ondt, og den er også rettet mod vores sundhedssystem, vores systemer, der regulerer trafikken til lands, vands og i luften samt vores betalingssystemer.
Samtlige forsyningskæder, fysiske som digitale, er sårbare over for angreb. Men også naturen er vi underlagt. Oversvømmelser og storme kender vi, og de kan også sætte vitale funktioner ud af spillet.
Alt dette er egentlig ikke en nyhed. Både vi og vores nordiske naboer har længe levet med disse trusler, men de er længere fremme i oprustningen af deres beredskab. Derfor bør vi lade os inspirere af dem og etablere et egentligt totalberedskab, lyder det fra regeringen.
Regeringen har nu lanceret sit ønske om et langt bedre og bredere beredskab, hvor alle dele af samfundet arbejder sammen på tværs. Det gjorde hele fire ministre på et pressemøde under sloganet »Vi er alle Danmarks totalberedskab«.
På den ene side skal vi forsvare os mod disse trusler. Vi skal gøre, hvad vi kan for at forhindre dem. Men vi skal i mindst lige så høj grad have en plan for, hvad vi gør, hvis en eller flere vitale funktioner bliver sat ud af spillet af enten ondsindede mennesker eller farlige naturfænomener.
Derfor bør både Dragør Kommune, dens institutioner, byens virksomheder og alle borgere, der kan bidrage på forhånd, kende og planlægge deres bidrag. Alle, der kan, bør forberede sig på at hjælpe sig selv, sine nærmeste, naboen, kollegaerne og alle de borgere, som af den ene eller anden grund ikke kan hjælpe sig selv, når vandforsyningen svigter, når lyset er gået, når radiatorerne er kolde, når hjemmehjælperen ikke dukker op, fordi der ikke er strøm eller brændstof til bilen, eller fordi vejene er oversvømmede.
Vi ønsker på ingen måde at male fanden på væggen. Det klarer han fint selv. Måske sker der noget vildt lige om hjørnet. Måske gør der ikke. Vi håber det ikke. Men selvfølgelig bør vi alle gribe i egen barm.
Intet beredskab er perfekt, og der er er ikke en klar definition af, hvordan et optimalt beredskab ser ud. For i sagens natur ved ingen, hvor, hvornår eller hvordan udfordringerne viser sig. Men et er helt sikkert; jo mere vi er i stand til at hjælpe os selv, desto længere kan vi række ud til dem omkring os, der ikke kan hjælpe sig selv.
Dem med formelt ansvar skal også leve op til det. For langt mere juridisk og teknisk end ovenstående opfordring til selv frivilligt at opbygge et mindre lager af vand, mad og energi er regeringens valg af ikke at ændre på det såkaldte sektoransvar eller at undlade at stille minimumskrav til kommunernes beredskab.
Derfor står for eksempel kommunen og dens institutioner efter fredagens pressemøde i Eigtveds Pakhus ikke med et mindre ansvar end dagen før. De ekstra 220 millioner kroner til beredskabet i landets i alt 98 kommuner kan hurtigt få ben at gå på, når der skal indkøbes nødgeneratorer og kapaciteter til nødforsyning af rent vand.
JM















