Dragør Nyt nr. 9
– den 25. februar 2026
– den 25. februar 2026
Blandt andet nævnte Glenn Enrico Buhl Liwervall et arkitekttegnet hus som en del af inspirationen til fortællingen om låsesmeden, der også har en baggrund inden for installation af alarmer.
I arbejdet med bogen har forfatteren desuden lavet research flere steder i Dragør. Det har blandt andet ført ham til havnen, Dragør Kirke med de karakteristiske trælofter samt steder som Café Espersen og Dragør Strandhotel.
Efter foredraget fortsatte aftenen med et musikalsk indslag, da Dragør Gospelkor underholdt med sang. Derefter blev der serveret kakao og lagkage til deltagerne ved bordene.
Aftenen sluttede omkring klokken 21, hvor Dragør Borgerforenings formand Jørn E. Larsen rundede arrangementet af og ønskede deltagerne en god hjemtur.
Marts byder på en lang række arrangementer i anledning af Dragør Borgerforenings 120-års fødselsdag. Efter redaktionens deadline, var der mandag den 9. marts var der foredrag med Anne Skare Nielsen, der gav sit bud på, hvad fremtiden kan bringe. Mandag den 16. marts kommer historiefortælleren Pernille Stockfleth på besøg, og lørdag den 21. marts afsluttes fejringen med en stor gallafest.

Samtidig er situationen kompleks. De lokale boringer kan ikke levere rent vand i tilstrækkeligt omfang. Forsyningen er i dag afhængig af leverancer udefra, og uden en ny ledning er systemet sårbart.
Der findes sjældent enkle løsninger i sådanne sager. Med min baggrund i arbejde med kompleks infrastruktur og klimatilpasning og med erfaring fra HOFOR ved jeg, hvor vanskelige prioriteringerne er. Lovgivningen sætter rammerne. Inden for dem træffes der stadig valg om løsninger, tempo og økonomi.
Når grundvandet påvirkes af forurening, skal der handles. Men det er rimeligt at spørge, hvordan byrderne fordeles.
Det er også rimeligt at spørge, om konsekvenserne er tilstrækkeligt belyst for de borgere, der betaler.
Netop i sager som denne bliver det tydeligt, hvorfor forbrugernes stemme er vigtig. Ikke for at skabe konflikt, men for at sikre, at tekniske beslutninger også vurderes fra et borgerperspektiv.
Derfor stiller jeg op til forbrugerrepræsentantskabet i HOFOR.
Dragør har sin kommunale repræsentant i HOFORs bestyrelse. I den kommende periode er det forbrugerrepræsentanterne, der er på valg. De vælges af alle kunder i forsyningsområdet, også her i Dragør.
Så jeg håber, du vil bruge din stemme. For vandet kommer ikke af sig selv. Og beslutningerne bag det træffes af mennesker.
Med venlig hilsen
Maria Boe-Whitehorn
Så efter at have siddet i timelange telefonkøer til først rejsebureau og derefter forsikringsselskab bookede de et hotel i Chennai nær lufthavnen og var hele tiden i kontakt med flyselskabet for at komme med et fly hjem. De måtte køre ud til dem, fordi det var umuligt at komme i kontakt med dem per telefon.
Udgifterne til hotel og forplejning fik de dog heldigvis dækket, mens de ventede.
Drag-ør Nyt har været i kontakt med Lisbeth Dam Larsen flere gange undervejs, og her bringer vi et lille mail-interview med en status på, hvordan det var at sidde i Indien, mens man egentlig skulle have turneret gader og stræder rundt herhjemme for at føre valgkamp.
Hvordan var det at sidde i Indien, da der blev udskrevet folketingsvalg?
»Jamen, det er meget frustrerende ikke at kunne være med til valgkampen, ikke at kunne komme ud og hænge plakater op og ud at deltage i debatter og møde vælgerne på gaden.«
Hvordan får man hængt plakater op og ført valgkamp, mens man sidder i Indien?
»Valget blev jo udskrevet hurtigere end forventet, så mine nye valg-plakater var stadig i trykken, da plakaterne måtte hænges op. Søde folk fra Moderaterne har så været i Drag-ør og hængt mine gamle plakater op. Derfor vil jeg også meget gerne snart hjem, så de nye plakater også kan komme op i lygtepælene. Både i Dragør og resten af stederne i Tårnby, København og Frederiksberg, hvor jeg er stillet op.
Til gengæld har jeg brugt en masse tid på at svare på kandidattest med alle de uddybende kommentarer, som gerne skal med. Det har taget sin tid, så det er vel okay, at ‘ferien’ er blevet forlænget. Men jeg skal jo også hjem og passe mit arbejde.«
Hvordan får I tiden til at gå og holder humøret oppe?
»Vi gør, hvad vi kan for at finde en løsning på at komme hjem. Og så er der jo ikke så meget andet at gøre end at acceptere tingenes tilstand. Vi er jo heldigvis strandet i Indien og ikke i Mellemøsten, hvor folk må være bange for at blive fanget i krigen.
Jeg rejser med kæresten, så vi nyder hinandens selskab, nyder Indien og stemningen hernede, bliver husket på, hvor privilegerede vi er i Danmark med det danske velfærdssamfund. Og finder ud af, hvad der er af seværdigheder i Chennai og venter på en afklaring.«
Mandag den 9. marts lykkedes det imidlertid for Lisbeth Dam Larsen at komme hjem.
Ruten gik over Dubai og var noget længere, da flyet tog en sydigere rute over Egypten.
»Indrømmet – det var lidt foruroligende at skulle flyve via Dubai for at komme hjem. Og jeg overvejede, om jeg burde sende mit testamente til advokaten, inden vi fløj. Opholdet i Dubai lufthavn var heldigvis fredelig med ikke ret mange passagerer,« skrev Lisbeth Dam Larsen i et facebookopslag tirsdag morgen.
»Miljøkonsekvensvurderingen gennemføres, inden der træffes endelig beslutning om at anlægge lufthavnsdiget,« står der endvidere.
Lufthavnsdiget bliver undersøgt, fordi staten har vurderet, at der er behov for en maksimal beskyttelse mod oversvømmelser på lufthavnsområdet på grund af dens status som såkaldt kritisk infrastruktur. Den beskyttelse er for dyr at lægge hele vejen langs Dragørs kystlinje, og maksimalbeskyttelsen harmonerer heller ikke med Dragør Kommunes ønsker til blandt andet digehøjder. Derfor arbejder staten med projekter om et dige, der kun beskytter lufthavnen, men skærer Dragør Kommune af.
Christian Henriksen, der er myndighedschef i Sund & Bælt, understreger, at det, at man får besøg, ikke behøver at betyde, at man får et dige gennem matriklen. Det handler om naturens og dyrenes bevægelsesmønstre.
»Når vi laver vores feltregistreringer, så kigger vi ikke kun der, hvor vi forventer at diget skal ligge. Natur og dyr forholder sig ikke til adresser og matrikler, så derfor er vi nødt til at kigge bredt. Derfor har vi også henvendt os til mange i et stort område. Har man fået et brev i postkassen, så betyder det altså ikke, at man også får et dige i baghaven. Vores arbejde med en specifik linjeføring er ikke så langt fremme endnu, men vi vil meget gerne fortælle mere om den del også, når vi har noget mere konkret at præsentere,« hedder det i et skriftligt svar fra myndighedschefen.
Beboerne, der har modtaget brevet, skal selv give lov til, at Sund & Bælt kommer på besøg for at kigge efter de beskyttede arter og naturtyper.
Sund & Bælt nævner grønbroget tudse, strandtudse, markfirben, flagermus, natlyssværmer og skæv vindelsnegl som eksempler på dyr, man kigger efter. Der er hovedsageligt tale om dyr, der er ekstra beskyttede under EU-habitatsdirektivet.
Fredede dyr som snog, hugorm, pindsvin og skrubtudse spiller ikke den samme rolle i miljøkonsekvensanalyser som de EU-beskyttede dyr, men de bliver dog medtaget. Uanset fredningsgrad er der mulighed for at få dispensation, blandt andet hvis et projekt vurderes nødvendigt for samfundet som helhed.
Pressetjenesten oplyser også om, at smittetrykket generelt er højt i Danmark, og at man siden oktober har aflivet op mod 500.000 fugle fra både professionelle fuglehold og hobbyhold på grund af fund af fugleinfluenza.
Derfor er det vigtigt, du som borger følger en række råd:
Anmeld døde fugle – især vandfugle, rovfugle og kragefugle – via Fødevarestyrelsens app FugleinfluenzaTip.
Undgå at røre direkte ved de døde fugle eller fugleekskrementer. Fuglene kan være døde af mange andre ting – blandt andet den hårde vinter – men det er bedst at være på den sikre side.
Hvis du vil fjerne en død fugl, som ikke er anmeldt til Fødevarestyrelsen, så brug engangshandsker eller en plastikpose. Læg fuglen i plastikposen, luk den og smid den i affaldsbeholderen til restaffald.
Hvis du holder gæs, ænder eller høns, skal du huske, at der gælder en række skærpede regler lige nu, fordi trusselsniveauet for fugleinfluenza har været hævet siden oktober sidste år.
Blandt andet skal dine høns, ænder og gæs være under tag og i indhegning, hvis du holder dem på et areal, der er over 40 m2.
Alt foder og vand til dine fugle skal placeres enten indendørs, under fast tag eller under fast overdækning.
Læs meget mere om, hvordan du skal forholde dig:
Fugleinfluenza: Fakta om sygdommen
Det blev et »wake-up-call« for »The establishment« på rådhuset. Ikke mindst, da Amagerlisten ved det førstkommende kommunalvalg i 2014 blev valgt ind i kommunalbestyrelsen.
Amagerlistens blotte tilstedeværelse i den ellers slumrende lokalpolitik fik kommunalbestyrelsens partier, medlemmer og forvaltningen til at løfte sig lidt fra taburetterne, og sammen dannede de front mod den generende forstyrrelse af dagligdagen. En »lokalliste« stiftet af en lille gruppe rebelske borgere, der vist hellere måtte finde sig et andet sted at bo – som det ved flere lejligheder kom til udtryk i debatten på de sociale medier.
I Amagerlisten var der ingen, der havde forestillet sig, at man alene ad denne vej kunne opnå et politisk flertal for en sammenlægning med Tårnby Kommune.
Man var fuld bevidst om, at det i højere grad ville blive en kamp mod vælgernes følelser fremfor en kamp for fonuften. Som som Piet Hein sagde:
»At appellere til fornuften – er verdens største slag i luften.«
Det blev til fire udfordrende år, som dog fik sat sine spor, ikke mindst i den øgede erkendelse af, at Dragør Kommune var nødt til at række ud over kommunegrænsen for at få hjælp til at fylde de mange huller, vi ikke selv havde hverken kompetencer eller ressourcer til at mønstre. En absolut nødvendighed, der fortsat gør sig gældende.
I den efterfølgende valgperiode (2018–2022) stillede Amagerlisten ikke op til kommunalvalget, men i 2021 havde listen skiftet navn til Sydamagerlisten, og nye kræfter bar faklen videre og opnåede igen et mandat i kommunalbestyrelsen.
Også denne valgperiode, frem til 2026, blev en hård kamp i byrådssalen mod det overvældende flertal, der fortsat kæmpede for deres »taburetter« og havde som politisk mål at bevise kommunens styrke med en så svulmende kassebeholdning som muligt. En kassebeholdning, der blev tilvejebragt ved at gennemføre massive nedskæringer og besparelser på en lang række vitale velfærds- og anlægsområder, og som yderligere blev begunstiget af betydelige ekstraordinære tilskud fra staten til kommunerne.
Om de fleste er de bedste eller bare de fleste kan være svært at afgøre, men demokratiet har talt, og ved kommunalvalget i november måned løb Sydamagerlisten ind i en gevaldig vælgerlussing.
Denne skæbne er ikke ukendt for lokallister gennem tiden i Dragør, hvor blandt andet Borgerlisten og siden Dragør Listen – sidstnævnte med vor nuværende borgmester i spidsen – måtte kaste håndklædet i ringen tilbage i nullerne.
Bestemmelserne for at gennemføre en kommunesammenlægning er senest reguleret i en lovbekendtgørelse (nr. 27 af 9. januar 2018) om ændring af landets inddeling i kommuner og regioner etc. – bestemmelser, der flere gange er reguleret siden kommunalreformen i 2007.
Forudsætningen for at gennemføre en kommunesammenlægning fremover kræver, at der skal være politisk flertal herfor i hver af de kommuner, der måtte ønske en sammenlægning.
Forud for endelig stillingtagen kan hver af kommunalbestyrelserne afholde en enten vejledende eller bindende afstemning blandt kommunens borgere.
Den endelig afgørelse om sammenlægning beror hos Indenrigsministeriet, der til enhver tid og under særlige forudsætninger egenhændigt kan sammenlægge kommuner samt ophæve eller kræve forpligtende samarbejder effektueret.
Gennem alle tider er der løbende blevet gennemført sogne-, kommunal- og nu regionsreformer. Og hver gang med en betydelig reduktion i antallet af små kommuner til fordel for større og kompetencestærke enheder.
Det må på den historiske baggrund formodes, at Dragør ved førstkommende nye reform af kommunernes inddeling vil blive sammenlagt med Tårnby, men da på vilkår fastsat af Christiansborg eller Indenrigsministeriet.
Indtil da vil det være en udfordrende tid, vi går i møde, og råder vi – som en af landets mindste kommuner – over de ressourcer og kompetencer, der er forudsætningen for at løse de massive udfordringer, der på alle vitale områder og med stigende hast og styrke venter på langsigtede, konstruktive løsninger for Dragørs borgere?
Med venlig hilsen
Svend Mathiasen