Når ryttere fra foreningen Vennekredsen fastelavnsmandag kappes om at få slået fastelavnstønden ned på Hovedgaden i Store Magleby, er det som led i en tradition med rødder flere hundrede år tilbage.
Det bærer ridtet præg af – hestene er udsmykkede med seletøj med tydelige spor til fortiden, rytternes dragter er også traditionelle, og tønden er bemalet efter helt særlige mønstre.
Rytterne har altid været mænd, og sådan bliver det igen i år. Dragør Nyt erfarer, at Vennekredsen på årets generalforsamling har afvist at optage en kvinde i sin flok. Ved samme lejlighed blev begge de indstillede mænd optaget i foreningen.
For at blive medlem af Vennekredsen skal man indstilles af et nuværende medlem. Vedtægterne siger intet om, at medlemmerne skal være mænd, men der har ikke været tradition for, at kvinder blev indstillet.
Sidste år vakte det således opsigt, da to kvinder blev indstillet til medlemskab. De opnåede ikke de to tredjedeles flertal blandt de tilstedeværende medlemmer, som det kræver for at blive optaget. Ti mænd, der også var indstillet, blev alle optaget.
Foreningen har arrangeret fastelavnsridtet i Store Magleby siden 1886. Indtil engang i 1970’erne blev der redet to mandage i træk, men det rækker antallet af ryttere ikke til. I år stiller 16 op – det er fire mere end det fastsatte minimum på 12.
Overrasket
Thomas Morsing er en af de ryttere, der har redet med i Store Magleby i mange år. Han var til stede på årets generalforsamling sammen med et halvt hundrede andre, og han stemte for, at den indstillede kvinde skulle optages.
»Jeg er lidt overrasket over, at det ikke lykkedes,« siger han, og tilføjer:
»Men jeg tror, at det kommer til at ske inden for få år.«
Han peger på, at fastelavnsridtet er en gammel tradition, og at mange ryttere er trådt i fædres, bedstefædres og oldefædres fodspor. Derfor kan forandringer være svære at acceptere.
»Det er meget følelsesbetonet, fordi der er tale om en gammel tradition, som har været en del af slægterne i mange år. Men alle ved, at det er nødvendigt med forandringen,« siger han med henvisning til, at der bliver stadigt færre mænd, der kan ride en hest.
»Jeg er 65 år gammel, og der skal være nogen, som kan tage over efter mig,« siger han.
I Dragør har kvinder og mænd redet sammen, siden havnebyen fik sit eget fastelavnsridt i 1970. I Ullerup i Tårnby Kommune er det ligeledes kun mænd, som rider med. Men her kan forandringen også være på vej, mener Thomas Morsing, der også rider med Ullerup.
»Jeg har bragt det op i Ullerup, men der skal man også bearbejde tanken,« siger han.
En tradition med et halvt årtusind på bagen
Når lokale mænd til hest hver fastelavnsmandag kappes om at slå en tønde ned på Hovedgaden i Store Magleby, er det et ritual, der har rødder et halvt årtusind tilbage i tiden.
I 1520’erne landede 24 hollandske familier i Store Magleby på kongelig invitation for at indføre nye dyrkningsmetoder i Danmark.
Hollænderne medbragte en række skikke, og den mest sejlivede var fastelavnsfejringen. I sin nuværende form har den sandsynligvis rødder i 1700-tallet, hvor den blev genoplivet efter nogle års fravær – og uden ledsagende løjer som det at proppe en kat i tønden og have en sideløbende kappestrid om at flå hovedet af en ophængt gås.
I midten af 1800-tallet begyndte traditionen at fryse fast i den fysiske form, den har nu – med fastelavnsrytternes påklædning med vest, hvid skjorte og høj hat, en særligt drejet tøndestok i asketræ, heste med kunstfærdigt flettede haler og seletøj dekoreret med eksotiske havsnegle.
Der er også et fast system med fanebærere, en særligt dekoreret tønde, en rute omkring til gårde, skole og andre lokationer, hvor der synges til værtens ære og drikkes rompunch – og en musikvogn med hornblæsere.
