Fastelavnstraditionerne holder stand i Dragør

Brat opvågning

Det blev et »wake-up-call« for »The establishment« på rådhuset. Ikke mindst, da Amagerlisten ved det førstkommende kommunalvalg i 2014 blev valgt ind i kommunalbestyrelsen.            

Amagerlistens blotte tilstedeværelse i den ellers slumrende lokalpolitik fik kommunalbestyrelsens partier, medlemmer og forvaltningen til at løfte sig lidt fra taburetterne, og sammen dannede de front mod den generende forstyrrelse af dagligdagen. En »lokalliste« stiftet af en lille gruppe rebelske borgere, der vist hellere måtte finde sig et andet sted at bo – som det ved flere lejligheder kom til udtryk i debatten på de sociale medier.   

Amagerlisten

I Amagerlisten var der ingen, der havde forestillet sig, at man alene ad denne vej kunne opnå et politisk flertal for en sammenlægning med Tårnby Kommune.

Man var fuld bevidst om, at det i højere grad ville blive en kamp mod vælgernes følelser fremfor en kamp for fonuften. Som som Piet Hein sagde:

»At appellere til fornuften – er verdens største slag i luften.«

Det blev til fire udfordrende år, som dog fik sat sine spor, ikke mindst i den øgede erkendelse af, at Dragør Kommune var nødt til at række ud over kommunegrænsen for at få hjælp til at fylde de mange huller, vi ikke selv havde hverken kompetencer eller ressourcer til at mønstre. En absolut nødvendighed, der fortsat gør sig gældende.              

Sydamagerlisten

I den efterfølgende valgperiode (2018–2022) stillede Amagerlisten ikke op til kommunalvalget, men i 2021 havde listen skiftet navn til Sydamagerlisten, og nye kræfter bar faklen videre og opnåede igen et mandat i kommunalbestyrelsen.

Også denne valgperiode, frem til 2026, blev en hård kamp i byrådssalen mod det overvældende flertal, der fortsat kæmpede for deres »taburetter« og havde som politisk mål at bevise kommunens styrke med en så svulmende kassebeholdning som muligt. En kassebeholdning, der blev tilvejebragt ved at gennemføre massive nedskæringer og besparelser på en lang række vitale velfærds- og anlægsområder, og som yderligere blev begunstiget af betydelige ekstraordinære tilskud fra staten til kommunerne.

Vælgerlussing til lokallister

Om de fleste er de bedste eller bare de fleste kan være svært at afgøre, men demokratiet har talt, og ved kommunalvalget i november måned løb Sydamagerlisten ind i en gevaldig vælgerlussing.

Denne skæbne er ikke ukendt for lokallister gennem tiden i Dragør, hvor blandt andet Borgerlisten og siden Dragør Listen – sidstnævnte med vor nuværende borgmester i spidsen – måtte kaste håndklædet i ringen tilbage i nullerne.

Stramme regler for sammenlægning

Bestemmelserne for at gennemføre en kommunesammenlægning er senest reguleret i en lovbekendtgørelse (nr. 27 af 9. januar 2018) om ændring af landets inddeling i kommuner og regioner etc. – bestemmelser, der flere gange er reguleret siden kommunalreformen i 2007.

Forudsætningen for at gennemføre en kommunesammenlægning fremover kræver, at der skal være politisk flertal herfor i hver af de kommuner, der måtte ønske en sammenlægning.  

Forud for endelig stillingtagen kan hver af kommunalbestyrelserne afholde en enten vejledende eller bindende afstemning blandt kommunens borgere.    

Den endelig afgørelse om sammenlægning beror hos Indenrigsministeriet, der til enhver tid og under særlige forudsætninger egenhændigt kan sammenlægge kommuner samt ophæve eller kræve forpligtende samarbejder effektueret.

Kommunalreformer

Gennem alle tider er der løbende blevet gennemført sogne-, kommunal- og nu regionsreformer. Og hver gang med en betydelig reduktion i antallet af små kommuner til fordel for større og kompetencestærke enheder. 

Det må på den historiske baggrund formodes, at Dragør ved førstkommende nye reform af kommunernes inddeling vil blive sammenlagt med Tårnby, men da på vilkår fastsat af Christiansborg eller Indenrigsministeriet.

Indtil da vil det være en udfordrende tid, vi går i møde, og råder vi – som en af landets mindste kommuner – over de ressourcer og kompetencer, der er forudsætningen for at løse de massive udfordringer, der på alle vitale områder og med stigende hast og styrke venter på langsigtede, konstruktive løsninger for Dragørs borgere?

Med venlig hilsen
Svend Mathiasen  

Kysterne er af national værdi, natur- og kulturmæssigt. Mange af landets kystområder er udpeget som internationale naturbeskyttelsesområder i EU (Natura 2000-områder). Langt størstedelen af dem er truet af oversvømmelse på grund af vandstandsstigning og stormflod. Og de fleste større og mindre byer ligger ved kysten. Behovet for kystbeskyttelse er således udbredt til store dele af Danmark. Klimatilpasning er nødvendig og vil under alle omstændigheder betyde ændring af de kystnære områders natur – både inden for og uden for Natura 2000-områder.

Holland er det bedste eksempel på kystbeskyttelse i Europa. Hele landet og befolkningen har historisk været afhængig af diger, der holder havet ude.

Forskellen til Danmark er, at staten i vidt omfang ejer jorden i Holland. I Danmark er det meste jord privatejet, men risikoen for oversvømmelse er kollektiv – rammer bredt.

Kritisk infrastruktur

Dragør ligger på Amager – en usædvanligt lav og flad ø. Området ligger udsat ved det smalle Øresund mellem Østersøen samt Kattegat og Nordsøen. Kyststrækningerne på Amager er udpeget af staten som særligt risikoområde for oversvømmelse.

Staten har besluttet kun at beskytte såkaldt »kritisk infrastruktur«, det vil sige lufthavn, øresundsforbindelse og metro.

Statens udspil til høj kystsikring omfatter imidlertid ud over infrastrukturen også kyststrækninger med boliger og erhvervsvirksomheder i København og Tårnby kommuner, men ikke i Dragør.

Både København og Dragør rummer mange bevaringsværdige bygninger og bymiljøer af national kulturhistorisk værdi. Men de beskyttes ikke af staten på samme måde de to steder.

Staten tilkendegiver således »kritisk infrastruktur« som afgørende for sin beslutning om en høj kystsikring mod en 10.000-årshændelse og udelukker dermed statslig medvirken til en høj sikring for Dragør.

Er bebyggelse og befolkning da mere værd i København og Tårnby end i Dragør?

Dragør har hidtil arbejdet med en lav lokal kystsikring mod en 100-årshændelse. Forskningen viser imidlertid, at hyppigheden af stormflod og stigningen i havniveau er tiltagende fremover, så man må forvente betydeligt kortere tid mellem hver oversvømmelse end hvert hundrede år.

Kystbeskyttelsen skal betales af grundejerne efter det såkaldte »nytteprincip«. Det vil med de nugældende regler sige, at betalingen afhænger af, hvor meget kystbeskyttelsen vurderes at gavne den enkelte ejendom.

En lav lokal beskyttelse mod en 100-årshændelse i Dragør vil ikke forsikre mod oversvømmelse på længere sigt – specielt når havniveauet stadig stiger.

To løsninger

Dragørs kommunalbestyrelse har allerede besluttet en lav lokal løsning for en etape 1 (Søvang – Kongelunden). Nu forestår der beslutning om etape 2 (Fra Nordstrand over Dragør Havn til Sydstrand) set ud fra to alternative modeller: et indre dige på land eller et ydre dige på vand.

Den indre digeløsning anlægges på land for at skabe mindst mulig konflikt med det internationale Natura 2000-område, der strækker sig langs Dragør Havn og Sydstranden (Etape 1 fra Søvang til Kongelunden griber dog også ind i Natura 2000-området ved Søvang).

Diget vil flere steder forløbe tæt foran den eksisterende bymæssige bebyggelse og vil på sigt med udbygning i højden danne en visuel barriere. Diget vil dele havnen og grønningen foran den gamle by. Diget må vurderes vanskeligt at udbygge på lang sigt tæt på byen og Natura 2000 området ved de fredede strandenge.

Ved en ydre digeløsning anlægges diget som forland i vandet ud for kysten, først og fremmest for at sikre mulighed for udbygning af diget på langt sigt i takt med havstigningen og for at undgå voldsomme visuelle barrierer tæt på byområdet.

Diget vil gribe ind i Natura 2000-vandområdet langs Sydstranden. Her er staten er myndighed og har nationalt ansvar for en konkret løsning af konflikten mellem kystbeskyttelse og naturbeskyttelse.

Dragør står som lokalsamfund over for den måske mest afgørende beslutning om kommunens fysiske forhold historisk set. Kystsikringen vil påvirke by og landskab for kommende generationer. Der bør derfor vælges en fremtidssikret, langsigtet løsning.

I lyset af alvoren af klimaændringerne og landets generelt udsatte kystnære beliggenhed er staten nødt til at ændre de eksisterende lovregler for kystbeskyttelse. Kun staten kan løse den samfundsmæssige opgave med at tilpasse naturbeskyttelse og kystbeskyttelse.

På lokalt plan skal kystbeskyttelsen fysisk og økonomisk kunne løses kollektivt af fællesskabet – kommunen. Alle private grundejere i en kommune må naturligvis bidrage økonomisk og i fællesskab.

Anbefaling for Dragør

Staten har tilkendegivet ikke at arbejde videre med en omfattende ydre høj stormflodssikring foran Dragør, der samtidig sikrer kritisk infrastruktur. Dragør må derfor satse på en lokal kystsikring på kort sigt, men samtidig sikre, at løsningen kan udbygges på længere sigt i en fremtid, vi ikke kender i dag.

Kystbeskyttelsen skal først og fremmest skabe størst mulig tryghed og være forudseende over for mulige kommende klimaændringer. Derfor anbefales:

• Ydre løsning på vand for etape 2 (Nordstrand – Dragør Havn – Sydstranden):
  Denne løsning vil påvirke byområdet mindst og kan udbygges på langt sigt.
  Løsningen kan indarbejdes i den kommende udviklingsplan for denne etape.
   
• Indre løsning på land for etape 1 (Søvang – Kongelunden):
  Denne løsning er allerede vedtaget, og der foreligger et gennemarbejdet forslag til udviklingsplan. Løsningen vurderes dog mindre fleksibel at udbygge på lang sigt, især på grund af Natura 2000-områdets begrænsninger.