En enig kommunalbestyrelse bakkede op om de beslutninger, der allerede var taget i flere fagudvalg. Dragør kan ikke sidde overhørig, at Transportministeriet har fremlagt et lovforslag, som vil gøre metrobilletter til og fra lufthavnen – plus enkeltbilletter til takstzone fire, der dækker Dragør – 20 kroner dyrere.

Finansieringen af en ny metrolinje til Lynetteholmen har i et stykke tid været på forhandlingsbordet i Folketinget. Dragør Kommune har allerede fået indarbejdet ændringer i forslaget, som tager hensyn til pendlere, så de ikke rammes af prisstigninger. Samtidig er det blevet sikret, at man heller ikke rammes af takststigningerne på buslinje 250S, hvis man kan dokumentere bopæl i Dragør eller Tårnby.

Trods justeringerne møder taksstigningernes system fortsat skarp kritik i Dragør. Kommunen peger på, at systemet er svært at gennemskue og kan gøre det ekstra svært for pendlere, unge og pensionister at finde den rette billet og undgå ekstratillægget.

»Det er vigtigt, at vi laver et fælles høringssvar. For det er vigtigt at sende et stærkt signal til Københavns Kommune og ministeriet om, at det rammer superskævt. Jeg er kommet til at kalde det københavneri, og det mener jeg også, det er. Det er fornuftigt at finansiere udbygningen af metrolinjen via billetpriser, men det må kunne løses på en meget enklere og bedre måde. Alle, der har med kollektiv at gøre, ved, at hvis det skal være et reelt alternativ, skal det ikke bare være billigt, men også enkelt,« lød det fra Nicolaj Bertel Riber (A), da sagen blev behandlet på januars kommunalbestyrelsesmøde.

T: Selvfølgelig skal vi råbe op

Også Mia Tang fra Det Konservative Folkeparti kaldte lovforslaget for københavneri.

»Det virker politisk tonedøvt fra Folketingets side, at man laver noget, der rammer så skævt,« sagde hun.

Liste T bakkede også op om et fælles høringssvar.

»Vi vil gerne tiltrække både borgere og turister til Dragør. 20 kroner kan være meget for den enkelte, og der er risici for fejl og bøder. Selvfølgelig skal vi råbe højt om, at dette ikke er fair,« lød det fra Ann Harnek.

Flere andre i salen pegede på, at tillæg på billetter vil ramme både kommunens og erhvervslivets muligheder for at rekruttere ansatte, hvilket i forvejen ikke er nemt. Ligeledes vil det også kunne gøre det sværere at tiltrække turister, fordi billetterne til Dragør bliver dyrere for dem.

Borgmester Kenneth Gøtterup (C) udtrykte dog en vis optimisme. Han henviste til, at der allerede er ændret i lovforslaget, efter at kommunalbestyrelsen sendte et brev til Københavns Kommune og Transportministeriet i sommers.

»Så mon ikke, at vi også her kan påvirke det i den rigtige retning,« sagde han på kommunalbestyrelsesmødet.

Hvad står der konkret i lovforslaget?

Udpluk af Transportministeriets lovforslag, som Dragør Kommune nu sender høringssvar til:

Lov om ændring af lov om en Cityring og lov om trafikselskaber
(Anlæg af metrolinje M5 til Lynetteholm og justering af takster m.v.)

§6a
Stk. 2. På alle rejser til og fra Københavns Lufthavn med offentlig servicetrafik tillægges taksten et lufthavnstillæg på 20 kr. (2025-pl) pr. rejse. Der pålægges ikke lufthavnstillæg på pendlerprodukter, herunder ungdomskort og pensionistkort. Der ydes rabat på lufthavnstillægget svarende til den rabat, der ydes på standardbilletter for kundetyperne barn, ung, pensionist og handicap.

Stk. 3. På alle rejser til takstzone 4 foretaget på standardbilletten enkeltbillet tillægges taksten et lufthavnstillæg på 20 kr. (2025-pl) pr. rejse. Der pålægges ikke et lufthavnstillæg på enkeltbilletter til takstzone 4, hvis den rejsende har bopælsadresse i Tårnby eller Dragør Kommune. Der ydes rabat på lufthavnstillægget på enkeltbilletter til takstzone 4 svarende til den rabat, der ydes på standardbilletter for kundetyperne barn, ung, pensionist og handicap.

Stk. 4. Lufthavnstillægget pristalsreguleres efter takststigningsloftet.

Sådan skal taksterne se ud

Som lovforslaget ser ud nu, vil det betyde:

Et tillæg på 20 kroner per rejse, når du tager med offentlig transport til/fra Københavns Lufthavn og til/fra takstzone fire (hele Dragør Kommune og dele af Tårnby Kommune).

Lufthavnstillægget pålægges ikke pendlerprodukter, herunder ungdomskort og pensionistkort, samt enkeltbilletter til takstzone fire, hvis den rejsende har bopælsadresse i Tårnby eller Dragør Kommune.

Ansatte i virksomheder i Dragør Kommune, som ikke bor i Dragør eller Tårnby, vil dog skulle betale de 20 kroner ekstra hver vej, hvis de køber en enkeltbillet.

Det samme gælder turister, som tager en bustur med enkeltbillet til Dragør Kommune.

Rejsende til og fra Dragør Kommune, som bor i Dragør, og som bruger stationen i lufthavnen i forbindelse med cykling eller et lift, kan undgå lufthavnstillægget, hvis de køber en enkeltbillet. Men hvis de anvender rejsekortappen, kommer de til at betale de 20 kroner ekstra.

Mere Dragør Nyt:

Forfatteraften i borgerforeningen

Omkring 90 medlemmer blev trakteteret med foredrag, sang og lagkage ved jubilæumsarrangement.

Thomas Mose

10. marts 2026 20.32

Dragørforfatteren Glenn Enrico Buhl Liwervall var gæst ved det første af borgerforeningens 120-års fødselsdagsarrangementer. Privatfoto

Mandag den 2. marts havde Dragør Borgerforening besøg af forfatter Glenn Enrico Buhl Liwervall. Omkring 90 medlemmer var mødt op til arrangementet, der var det første af en serie arrangementer i forbindelse med foreningens 120-års fødselsdag.

Under foredraget fortalte Glenn Enrico Buhl Liwervall om arbejdet med sin bog Låsesmeden. Forfatteren tog deltagerne med ind i den proces, hvor idéer til historier opstår og udvikler sig. Udgangspunktet for bogen begyndte med noget så enkelt som en indkøbsseddel, der satte gang i tankerne.

Ifølge Per G. Larsson fortalte forfatteren også om den inspiration, han…

Læs mere

DEBAT:

Når regningen ender hos forbrugeren

Maria Boe-Whitehorn, kandidat til forbrugervalget i HOFOR

10. marts 2026 19.28

I Dragør er spørgsmålet om drikkevand ikke teoretisk.

Vandværkerne i Store Magleby og Dragør er lukket på grund af forurening med blandt andet PFAS og pesticidrester. I dag kommer vandet udefra. Der planlægges en ny transmissionsledning for at sikre forsyningen fremover.

Det er nødvendigt. Men det er også en investering til mange millioner kroner. Efter en ændret vurdering af lovgivningen skal ledningen finansieres af HOFOR Vand Dragør A/S. Det betyder, at det er Dragørs egne forbrugere, der alene betaler.

Her handler det ikke længere kun om teknik. Forsyningen er ikke bare boringer og…

Læs mere

Lisbeth Dam Larsen er i valgkamp – fanget i Indien

Da Mette Frederiksen trykkede på valgknappen, holdt Lisbeth Dam Larsen (M) ferie i Trankebar. Hun blev således fanget i Indien på grund af krigen i Mellemøsten. Det gjorde det lidt svært at føre valgkamp som folketingskandidat. Men der kom dog valgplakater op.

Kirsten Marie Juel Jensen

10. marts 2026 17.08

Lisbeth Dam Larsen3.jpg — Det er ikke fordi, det ikke er dejligt at være i Indien – her et billede fra Trankebar. Men det gør det noget besværligt at føre valgkamp. Så Lisbeth Dam Larsen (M) gør alt, hvad hun kan for at komme med et fly hjem for at kæmpe for en plads i Folketinget. Privatfoto.

En dejlig ferie i Trankebar med kæresten endte med at trække ud for Lisbeth Dam Larsen fra Drag-ør.

For det første var det specielt at sidde godt 7.500 kilometer væk, da statsminister Mette Frederiksen udskrev folketingsvalg til afholdelse den 24. marts. For Lisbeth Dam Larsen, der har siddet i kommunalbestyrelsen for Moderaterne, har længe vidst, at hun skulle være folketingskandidat for sit parti i Københavns Storkreds.

Og for det andet viste det sig så, at da hun – nogle dage efter valgets udskrivelse – skulle flyve hjem, ikke kunne komme nogen steder. For ruten gik fra Chennai i Indien til…

Så efter at have siddet i timelange telefonkøer til først rejsebureau og derefter forsikringsselskab bookede de et hotel i Chennai nær lufthavnen og var hele tiden i kontakt med flyselskabet for at komme med et fly hjem. De måtte køre ud til dem, fordi det var umuligt at komme i kontakt med dem per telefon.

Udgifterne til hotel og forplejning fik de dog heldigvis dækket, mens de ventede.

Drag-ør Nyt har været i kontakt med Lisbeth Dam Larsen flere gange undervejs, og her bringer vi et lille mail-interview med en status på, hvordan det var at sidde i Indien, mens man egentlig skulle have turneret gader og stræder rundt herhjemme for at føre valgkamp.

Hvordan var det at sidde i Indien, da der blev udskrevet folketingsvalg?

»Jamen, det er meget frustrerende ikke at kunne være med til valgkampen, ikke at kunne komme ud og hænge plakater op og ud at deltage i debatter og møde vælgerne på gaden.«

Hvordan får man hængt plakater op og ført valgkamp, mens man sidder i Indien?

»Valget blev jo udskrevet hurtigere end forventet, så mine nye valg-plakater var stadig i trykken, da plakaterne måtte hænges op. Søde folk fra Moderaterne har så været i Drag-ør og hængt mine gamle plakater op. Derfor vil jeg også meget gerne snart hjem, så de nye plakater også kan komme op i lygtepælene. Både i Dragør og resten af stederne i Tårnby, København og Frederiksberg, hvor jeg er stillet op.
Til gengæld har jeg brugt en masse tid på at svare på kandidattest med alle de uddybende kommentarer, som gerne skal med. Det har taget sin tid, så det er vel okay, at ‘ferien’ er blevet forlænget. Men jeg skal jo også hjem og passe mit arbejde.«

Hvordan får I tiden til at gå og holder humøret oppe?

»Vi gør, hvad vi kan for at finde en løsning på at komme hjem. Og så er der jo ikke så meget andet at gøre end at acceptere tingenes tilstand. Vi er jo heldigvis strandet i Indien og ikke i Mellemøsten, hvor folk må være bange for at blive fanget i krigen.

Jeg rejser med kæresten, så vi nyder hinandens selskab, nyder Indien og stemningen hernede, bliver husket på, hvor privilegerede vi er i Danmark med det danske velfærdssamfund. Og finder ud af, hvad der er af seværdigheder i Chennai og venter på en afklaring.«

Er tilbage i Dragør

Mandag den 9. marts lykkedes det imidlertid for Lisbeth Dam Larsen at komme hjem.

Ruten gik over Dubai og var noget længere, da flyet tog en sydigere rute over Egypten.

»Indrømmet – det var lidt foruroligende at skulle flyve via Dubai for at komme hjem. Og jeg overvejede, om jeg burde sende mit testamente til advokaten, inden vi fløj. Opholdet i Dubai lufthavn var heldigvis fredelig med ikke ret mange passagerer,« skrev Lisbeth Dam Larsen i et facebookopslag tirsdag morgen.

Læs mere

Sund & Bælt vil besøge 350 grundejere for at vurdere lufthavnsdiget

Grundejere nær det kommende lufthavnsdige har fået brev om miljøundersøgelser – det betyder dog ikke, at de alle risikerer et dige i baghaven, men linjeføringen er ikke på plads.

Tim Panduro

10. marts 2026 14.09

350 lokale grundejere kan forvente besøg af biologer eller andre fagfolk fra den statslige virksomhed Sund & Bælt engang inden det sene efterår.

Sund & Bælt er i gang med miljøkonsekvensvurderingen af det kommende lufthavnsdige, som skal løbe fra Ullerupdiget og til Kastrup Halvø – hovedsageligt igennem Dragør Kommune, hvor områder som Store Magleby og Nordstranden er blandt de berørte. Det betyder at bestanden af tudser, snegle og andre naturlige sjældenheder skal undersøges – og det foregår med besøg på de enkelte grunde, der både omfatter større arealer og mindre, private haver.

»For at…

»Miljøkonsekvensvurderingen gennemføres, inden der træffes endelig beslutning om at anlægge lufthavnsdiget,« står der endvidere.

Linje ikke fastlagt

Lufthavnsdiget bliver undersøgt, fordi staten har vurderet, at der er behov for en maksimal beskyttelse mod oversvømmelser på lufthavnsområdet på grund af dens status som såkaldt kritisk infrastruktur. Den beskyttelse er for dyr at lægge hele vejen langs Dragørs kystlinje, og maksimalbeskyttelsen harmonerer heller ikke med Dragør Kommunes ønsker til blandt andet digehøjder. Derfor arbejder staten med projekter om et dige, der kun beskytter lufthavnen, men skærer Dragør Kommune af.

Christian Henriksen, der er myndighedschef i Sund & Bælt, understreger, at det, at man får besøg, ikke behøver at betyde, at man får et dige gennem matriklen. Det handler om naturens og dyrenes bevægelsesmønstre.

»Når vi laver vores feltregistreringer, så kigger vi ikke kun der, hvor vi forventer at diget skal ligge. Natur og dyr forholder sig ikke til adresser og matrikler, så derfor er vi nødt til at kigge bredt. Derfor har vi også henvendt os til mange i et stort område. Har man fået et brev i postkassen, så betyder det altså ikke, at man også får et dige i baghaven. Vores arbejde med en specifik linjeføring er ikke så langt fremme endnu, men vi vil meget gerne fortælle mere om den del også, når vi har noget mere konkret at præsentere,« hedder det i et skriftligt svar fra myndighedschefen.

Vindelsnegl og strandtudse

Beboerne, der har modtaget brevet, skal selv give lov til, at Sund & Bælt kommer på besøg for at kigge efter de beskyttede arter og naturtyper.

Sund & Bælt nævner grønbroget tudse, strandtudse, markfirben, flagermus, natlyssværmer og skæv vindelsnegl som eksempler på dyr, man kigger efter. Der er hovedsageligt tale om dyr, der er ekstra beskyttede under EU-habitatsdirektivet.

Fredede dyr som snog, hugorm, pindsvin og skrubtudse spiller ikke den samme rolle i miljøkonsekvensanalyser som de EU-beskyttede dyr, men de bliver dog medtaget. Uanset fredningsgrad er der mulighed for at få dispensation, blandt andet hvis et projekt vurderes nødvendigt for samfundet som helhed.

Læs mere

Fugleinfluenza konstateret tæt på Dragør

Flere Dragør-borgere har fundet døde fugle. Og Styrelsen for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri oplyser, at der er konstateret fugleinfluenza i området. Saml ikke fuglene op, men anmeld dem. Og husk de skærpede regler, hvis du holder høns, ænder eller gæs.

Kirsten Marie Juel Jensen

10. marts 2026 09.22

Flere døde fugle er blevet fundet langs Dragørs kyst i den seneste tid. En række borgere, som har set de døde fugle, har henvendt sig til Dragør Kommune, som har været i dialog med Styrelsen for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Og styrelsen oplyser, at der er fugle fra området, der for nylig har testet positiv for fugleinfluenza.

Styrelsens pressetjeneste bekræfter over for Dragør Nyt, at de har flere indmeldinger på fund af døde fugle i Kastrup. Da Dragør ligger inden for en radius af 20 kilometer af, hvor der er fundet og påvist fugleinfluenza indenfor 30 dage, foretager de ikke yderligere…

Læs mere

DEBAT:

Lang udsigt til kommunesammenlægning

Svend Mathiasen

9. marts 2026 19.33

Da Amagerlisten så dagens lys i 2011, var det primært i bekymring over den daværende kommunalbestyrelse, der tydeligvis ikke havde formået at løfte det faglige og politiske niveau fra tiden før kommunalreformen i 2007, hvor byrødderne vel nærmest agerede sogneråd.

Flere gange var Dragør Kommune tæt på at blive taget under Indenrigsministeriets administration på grund af mangelfuld politisk, administrativ og økonomisk styring.

Opgaven med at løse de nye udfordringer viste med tydelighed behovet for, at »nogle gjorde noget«, vækkede byrødderne af dvalen og »provokerende« pegede på muligheden for…

Brat opvågning

Det blev et »wake-up-call« for »The establishment« på rådhuset. Ikke mindst, da Amagerlisten ved det førstkommende kommunalvalg i 2014 blev valgt ind i kommunalbestyrelsen.

Amagerlistens blotte tilstedeværelse i den ellers slumrende lokalpolitik fik kommunalbestyrelsens partier, medlemmer og forvaltningen til at løfte sig lidt fra taburetterne, og sammen dannede de front mod den generende forstyrrelse af dagligdagen. En »lokalliste« stiftet af en lille gruppe rebelske borgere, der vist hellere måtte finde sig et andet sted at bo – som det ved flere lejligheder kom til udtryk i debatten på de sociale medier.

Amagerlisten

I Amagerlisten var der ingen, der havde forestillet sig, at man alene ad denne vej kunne opnå et politisk flertal for en sammenlægning med Tårnby Kommune.

Man var fuld bevidst om, at det i højere grad ville blive en kamp mod vælgernes følelser fremfor en kamp for fonuften. Som som Piet Hein sagde:

»At appellere til fornuften – er verdens største slag i luften.«

Det blev til fire udfordrende år, som dog fik sat sine spor, ikke mindst i den øgede erkendelse af, at Dragør Kommune var nødt til at række ud over kommunegrænsen for at få hjælp til at fylde de mange huller, vi ikke selv havde hverken kompetencer eller ressourcer til at mønstre. En absolut nødvendighed, der fortsat gør sig gældende.

Sydamagerlisten

I den efterfølgende valgperiode (2018–2022) stillede Amagerlisten ikke op til kommunalvalget, men i 2021 havde listen skiftet navn til Sydamagerlisten, og nye kræfter bar faklen videre og opnåede igen et mandat i kommunalbestyrelsen.

Også denne valgperiode, frem til 2026, blev en hård kamp i byrådssalen mod det overvældende flertal, der fortsat kæmpede for deres »taburetter« og havde som politisk mål at bevise kommunens styrke med en så svulmende kassebeholdning som muligt. En kassebeholdning, der blev tilvejebragt ved at gennemføre massive nedskæringer og besparelser på en lang række vitale velfærds- og anlægsområder, og som yderligere blev begunstiget af betydelige ekstraordinære tilskud fra staten til kommunerne.

Vælgerlussing til lokallister

Om de fleste er de bedste eller bare de fleste kan være svært at afgøre, men demokratiet har talt, og ved kommunalvalget i november måned løb Sydamagerlisten ind i en gevaldig vælgerlussing.

Denne skæbne er ikke ukendt for lokallister gennem tiden i Dragør, hvor blandt andet Borgerlisten og siden Dragør Listen – sidstnævnte med vor nuværende borgmester i spidsen – måtte kaste håndklædet i ringen tilbage i nullerne.

Stramme regler for sammenlægning

Bestemmelserne for at gennemføre en kommunesammenlægning er senest reguleret i en lovbekendtgørelse (nr. 27 af 9. januar 2018) om ændring af landets inddeling i kommuner og regioner etc. – bestemmelser, der flere gange er reguleret siden kommunalreformen i 2007.

Forudsætningen for at gennemføre en kommunesammenlægning fremover kræver, at der skal være politisk flertal herfor i hver af de kommuner, der måtte ønske en sammenlægning.

Forud for endelig stillingtagen kan hver af kommunalbestyrelserne afholde en enten vejledende eller bindende afstemning blandt kommunens borgere.

Den endelig afgørelse om sammenlægning beror hos Indenrigsministeriet, der til enhver tid og under særlige forudsætninger egenhændigt kan sammenlægge kommuner samt ophæve eller kræve forpligtende samarbejder effektueret.

Kommunalreformer

Gennem alle tider er der løbende blevet gennemført sogne-, kommunal- og nu regionsreformer. Og hver gang med en betydelig reduktion i antallet af små kommuner til fordel for større og kompetencestærke enheder.

Det må på den historiske baggrund formodes, at Dragør ved førstkommende nye reform af kommunernes inddeling vil blive sammenlagt med Tårnby, men da på vilkår fastsat af Christiansborg eller Indenrigsministeriet.

Indtil da vil det være en udfordrende tid, vi går i møde, og råder vi – som en af landets mindste kommuner – over de ressourcer og kompetencer, der er forudsætningen for at løse de massive udfordringer, der på alle vitale områder og med stigende hast og styrke venter på langsigtede, konstruktive løsninger for Dragørs borgere?

Med venlig hilsen
Svend Mathiasen

Læs mere

Generationsskifte i Liste T

Nyt formandskab og kvindeflertal i bestyrelsen.

Thomas Mose

9. marts 2026 05.49

Der er sket markante ændringer i Dragørs næststørste parti, Liste T (Tværpolitisk Forening), som ved kommunalvalget i 2025 blev partiet med næstflest stemmer. På generalforsamlingen i denne uge blev der både valgt en ny formand og sat en ny retning for bestyrelsens sammensætning.

Efter 20 år som bestyrelsesformand trådte Kristine Bak tilbage og overlod posten til Lotte Aabye. Kristine Bak fortsætter dog i bestyrelsen som kasserer.

»Det har været en fornøjelse at stå i spidsen for Liste T de sidste tyve år. Meget er sket i løbet af årene, men jeg er stolt af det sted, vi står i dag. Og det…

Læs mere

Fly og flådefartøjer sat ind: Lystsejler opdagede stor olieforurening ud for Dragør

Flådefartøjer og beredskabet var til stede i Øresund ud fra Amager på grund af en olieforurening søndag.

Tim Panduro

8. marts 2026 21.06

En olieforurening i Øresund i nærheden af Dragør er årsag til en større indsats i vandet ud for Dragør søndag.

Vagthavende hos Forsvarets Operationscenter oplyser til Dragør Nyt, at en lystsejler klokken 10.55 anmeldte en større olielugtende plamage i vandet i sejlrenden ud for Dragør. Et miljøfly blev sendt på vingerne, og et hjemmeværnsfartøj blev også sendt ud. Desuden blev Beredskabsstyrelsen sendt talstærkt til havneområdet for at se, om der var behov for inddæmning, hvis den formodede oliefilm skulle nærme sig Dragør Havn.

Den første melding var, at forureningen strakte sig over en kilometer.

»Men den har vist sig at være mindre end det,« siger vagthavende, der også understreger, at forureningen ikke risikerer at ramme Dragørs kystlinje, men vil blive inddæmmet i Øresund, der i en periode vil være rammen om aktivitet på grund af situationen.

»Søværnets fartøjer vil være der hele natten,« hed det fra vagthavende til Dragør Nyt søndag.

Del

DEBAT:

Så startes atter papirmøllen i Dragør

Morten Dreyer

8. marts 2026 19.22

Nu skal der ske noget, og så ansættes atter eksterne konsulenter for at fastlægge, hvad borgerne og politikerne ønsker. Denne gang for et estimeret honorar på 750.000 kroner.

Dragørs forvaltning samler alle relevante tidligere beslutninger og beder derpå eksterne konsulenter om at komme med en genial strategi baseret på de eksisterende planer.

Som forvaltningen udtrykker det:

»Der skal træffes beslutning om at igangsætte udarbejdelsen af en strategisk fysisk udviklingsplan for Dragør Havn. En strategisk fysisk udviklingsplan beskriver de overordnede principper ud fra forskellige temaer og…

Som den pantsatte bondedreng bliver man helt benovet og nærmest mundlam.

Men har man fulgt bare lidt med i havnens planlægning gennem årtierne kan man ikke være i tvivl om, at det ikke er planlægning, som mangler i Dragør. Planerne ligger i høje stabler i forvaltningen. Det er ubegribelige pengesummer, der gennem årene er brugt på konsulenter og deres rapporter på glittet papir.

Det, der mangler, er konkrete politiske beslutninger. Træf en beslutning, og sæt de enkelte forslag i gang.

Da lodstårnet blev renoveret

For nogle år siden havde Dragør en havnefoged, som var rundet af sine år som kaptajn hos A.P. Møller. Han var kontant og resultatorienteret. Smalltalk var ikke ham. »Ordnung muss sein.«

Det gav en del skærmydsler mellem ham og en forvaltning, som altid efterlyste flere data, før en sag kunne afgøres.

Så da havnefogden opdagede, at der var seriøse problemer med lodstårnets træværk, tænkte han ud af boksen. Han fik oplistet tårnets udfordringer, og derefter kontaktede han selv A.P. Møller Fonden med henblik på mulig støtte.

Efter et par uger bevilgede de hele beløbet.

Med dette tilbud på hånden informerede han forvaltningen om, at havnen få uger senere ville gå i gang med deres tømrer-havneassistent i spidsen. Her opstod der en del diskussion. Nu skulle prisen lægges ind i kommunens budget for de kommende år. Der skulle nedsættes et byggeudvalg og indføres andre administrative stopklodser.

Reaktionen var: »Visse vasse, vi går i gang om to måneder.«

Og tårnet blev renoveret til tiden og inden for fondsstøtten.

Men hans mange andre planer, blandt andet med lystbådehavnen, blev stoppet i administrativt bøvl. Så han blev træt og opgav Dragør og fik job i en anden havn.

Havneplaner ligger klar

Der ligger rigtig mange planer klar til iværksættelse.

Se dig omkring på havnen, og du behøver ikke seks års akademisk uddannelse for at se problemerne.

Tænk, om man politisk i stedet listede projekterne op, kiggede på finanserne og derpå iværksatte projekterne et ad gangen, efterhånden som man kunne overskue økonomien. Det er bare at gå i gang.

Politikerne ser listen igennem og pålægger derpå forvaltningen at gå i gang med den første sag. Når den er godt på vej, kan politikerne se på den næste sag og skaffe pengene.

Da grundloven i 1849 blev vedtaget, var det politikerne i kommunen, som vedtog projekterne. Målet var klart. Politikerne udpegede opgaven efter borgernes tarv og ønsker. Derefter var det den tekniske forvaltning og økonomiafdelingen, der skulle løse opgaven inden for beslutningen, naturligvis med skyldig hensynstagen til love og regler.

I dag sidder politikerne og venter på, hvad forvaltningen mon måtte behage at fremlægge.

Læs mere

Havneudviklingen har (igen) fået et lille skub

Hvad skal der ske på havnen? Det er der mange planer for på både den korte og den lange bane. Det bar det seneste økonomiudvalgsmøde og kommunalbestyrelsesmøde præg af, hvor man blandt andet har vedtaget en strategiplan og helt konkrete beslutninger om blandt andet madboder på havnen denne sommer.

Kirsten Marie Juel Jensen

8. marts 2026 07.42

Der er nok ikke mange, der bor i Dragør, som ikke elsker Dragør Havn. Men hvad skal der ske på lang sigt? Det skal der nu lægges nye planer for. Arkivfoto: Tim Panduro

Havnen bliver ofte kaldt Dragørs hjerte. Og lige nu er der rigtig mange ting i spil for at puste nyt liv i det. I hvert fald var havnen på dagsordenen ved en række punkter på fagudvalgenes og kommunalbestyrelsens møder i februar.

En ting er, at de 97 millioner kroner ud over anlægsrammen, der bliver behov for, når havnen skal udvides og renoveres, er en vigtig årsag til, at kommunalbestyrelsen valgte at sætte gang i udarbejdelsen af en langsigtet budgetvurdering for kommunen (som man kan læse mere om andetsteds i avisen).

En anden ting er, at politikerne talte rigtig meget om, hvad der konkret…

Arbejdsgruppen blev nedsat af kommunalbestyrelsen sidste år og holdt i september åbent hus for også at få borgernes input til, hvad stedet kan bruges til, og de har nu en række anbefalinger klar.

Intet er offentliggjort eller afgjort endnu, men borgmester Kenneth Gøtterup (C) løfter alligevel sløret for nogle af tankerne.

»Den arbejdsgruppe, vi nedsatte, har knoklet på livet løs og gjort det supergodt. Jeg og hele Økonomiudvalget er dem meget taknemlige for deres kæmpe engagement. De har peget på en række muligheder for, hvordan huset kan bruges. Omdrejningspunktet er fællesskab for Dragør. Det bliver først i marts, vi konkret skal tage en beslutning om, hvad vi vil arbejde videre med. Men jeg kan sige, at jeg er meget begejstret for deres tænkning om fællesskab. Vi optager drøftelser med partierne om idéerne og er sikre på, at vi kommer frem til en løsning,« siger borgmesteren.

Ny strategi skal udarbejdes

At der nu igen skal sættes gang i at få lavet en langsigtet strategi for den fysiske havneudvikling – både renovering og udvidelse – blev også godkendt på både økonomiudvalgs- og kommunalbestyrelsesmødet.

Beslutningen blev i øvrigt taget ud fra et oplæg til opstart af udvikling af havnen, som havnearkitekterne Hasløv & Kjærsgaard har tegnet for foreninger og klubber på Dragør Havn.

»Den strategiske udviklingsplan er vigtig, for den skal vise visionen for havnens udvikling. Vi sætter den i gang vel vidende at vi ikke har råd til det hele på en gang. Der kommer en prioritering. Men for mig er det vigtigt, at vi tør sætte en retning, som vi tror på. Og så må vi undervejs se på tempoet, og hvordan vi kan skaffe pengene til det hele. Jeg er taknemlig for, at det er brugere på havnen, der er kommet med et oplæg til os. Vi har som politikere ansvaret for økonomien og prioriteringerne. Men at få inviteret borgerne ind i idéudviklingen er altafgørende,« lyder det fra borgmesteren.

Udviklingsplanen skal laves sammen med en rådgiver, og arbejdet bliver sat i gang med det samme. Foreløbigt er planen, at den skal kunne sendes i offentlig høring allerede i år og vedtages i første kvartal af 2027.

Politikerne bevilgede en halv million kroner til at få udarbejdet den strategisk fysiske udviklingsplan, og yderligere 250.000 kroner fra anlægsbudgettet for 2026 blev afsat til forundersøgelser af, hvordan man kan ombygge havnemoler og indsejling, og hvordan det tænkes sammen med kystbeskyttelse.
Da forundersøgelserne anslås at koste 400.000 kroner, finansieres de sidste 150.000 kroner af kystbeskyttelsesprojektet.

Nye boder allerede til sommer

Også på lidt kortere sigt har først By-, Miljø- og Klimaudvalget og Økonomiudvalget truffet nogle beslutninger for havnens fremtid. Blandt andet er det nu godkendt, at der kan komme en ubemandet bådudstyrsbod og en ubemandet madbod på havnen allerede til sommer.

Når det gælder madboden, er tanken, at lokale producenter skal kunne sælge deres varer i boden.

De nye boder skal placeres ved det nye værft og har foreløbigt tilladelse for et år.

»Det her er første skridt på vejen i den erhvervsstrategi, der blev vedtaget i sidste valgperiode. Nu begynder vi at udmønte dem – så vi holder fast i den retning, der er lagt,« siger Kenneth Gøtterup og henviser til, at erhvervsstrategien blandt andet peger på, at Dragør skal satse på gastronomi og lokale fødevarer.

En ansøger, der havde søgt om at stille en pølsevogn op på havnen, fik dog afslag, og vedkommende blev i stedet henvist til at søge om tilladelse til at stille op på Nordre Væl.

Der var også en ansøger, der havde ønsket – på forsøgsbasis – at servere barbecue fra en foodtruck uden for det gamle værft. Her besluttede begge udvalg at undersøge sagen nærmere, inden der gives svar. Blandt andet fordi man vil undersøge, om man overhovedet må sælge mad fra et område, der klassificeres som forurenet.

Det skal ny havneudviklingsplan indeholde

Der har længe været et ønske om at lave en fælles indsejling til Dragør Havn i stedet for flere – og at der bliver lavet en løsning, så sejlrenden i lystbådehavnen ikke hele tiden sander til.

Men den nye strategisk fysiske udviklingsplan for Dragør Havn, som kommunalbestyrelsen netop har sat i gang, skal se på en lang række faktorer i den forbindelse:

• Havnens tekniske anlæg.
• Designkriterier for ombygning af havnen, der passer ind i kystbeskyttelse og stigende havniveau.
• Økonomisk overslag og forslag til udbygningsstrategi og rækkefølge for de forskellige dele af havnen.

Der skal i planen også ses på, hvordan en udvidet og forbedret havn bedst muligt spiller sammen med:

• Dragør gamle by og havnens historie.
• Kystbeskyttelse og de rekreative muligheder.
• Turisme.
• Erhvervsliv og arrangementer.
• Fritidsliv, klubber og foreninger.

Mange planer for havnen

Det er langt fra første gang, der bliver lavet udviklingsplaner for Dragør Havn. Her er et udpluk:

2005: I kommuneplanen for 2005 blev der lavet en helhedsplan for havnens udvikling, fordi færgesejlads til Sverige var ophørt.

2007: TænkeTanken, som bestod af interesserede borgere, udarbejdede en havneplan med efterfølgende debatoplæg og offentlig høring af forslagene.

2009: I kommuneplanen for 2009 blev havneplanen revideret og videreført. Og man udarbejdede lokalplan 70 for erhvervsområdet på Dragør Havn. Den udlagde blandt andet to nye byggefelter – det ene til større erhvervsbygninger og det andet ved skurbyen til mindre bygninger med mere alsidige formål. Her blev også udlagt et areal til turistbusparkering.

2015: Buslommen blev lavet, og der blev udført arealudlæg til værftet.

2021: Kommunalbestyrelsen besluttede i maj at lave en foranalyse af ombygning af Dragør Havn med tætning af østmolen, oprensning af lystbådehavnen, ændret indsejling til færgehavnen, gennemgravning af sandtangen og etablering af flere bådpladser og servicebygninger. Det blev besluttet at etablere 16 nye bådpladser på en flydebro. Oprensning af lystbådehavnen blev indstillet, da projektet skulle afvente et kommende kystbeskyttelsesprojekt.

2021: By-, Erhvervs- og Planudvalget vedtog i november en vision for havneudvikling og kystbeskyttelse.

2024: Der blev vedtaget en erhvervsstrategi for kommunen, der beskrev, at Dragør Havn skal være bindeled mellem bymidten, havet og de omkringliggende naturområder. Havnen skal derudover kunne rumme erhverv inden for fødevarer, kultur, gastronomi og detailhandel og tiltrække borgere og turister hele året rundt.

2025: En initiativgruppe, der repræsenterer klubber og foreninger på havnen har udarbejdet forslaget »Opstart på udvikling af Dragør Havn«.

2026: Kommunalbestyrelsen vedtager – på baggrund af oplægget fra initiativgruppen – at igangsætte udarbejdelse af strategisk fysisk udviklingsplan for havnen.

Kilde: www.dragoer.dk

Læs mere

DEBAT:

Kystbeskyttelse nationalt og lokalt

Axel Bendtsen og Jan Engell

7. marts 2026 19.32

(Indlægget er skrevet inden regeringens seneste udspil om kystbeskyttelse var kendt).

Danmark er et ørige – øer omgivet af hav og næsten 9.000 kilometer kystlinje. Kysterne er Danmarks kendetegn som nation og forskellen fra de fleste andre europæiske lande. Mange af landets kystnære områder er lavtliggende og udsat for oversvømmelse. Ja, Danmark kan beskrives som Europas Bangladesh.

Kystbeskyttelse på grund af klimatilpasning er en samfundsopgave og ikke kun den enkelte kommunes anliggende. Beskyttelsen bør betragtes som et kollektivt, solidarisk ansvar, påtvunget af nød. Alle må bidrage til at betale regningen.

Finansiering af kystbeskyttelsen alene via den enkelte berørte…

Kysterne er af national værdi, natur- og kulturmæssigt. Mange af landets kystområder er udpeget som internationale naturbeskyttelsesområder i EU (Natura 2000-områder). Langt størstedelen af dem er truet af oversvømmelse på grund af vandstandsstigning og stormflod. Og de fleste større og mindre byer ligger ved kysten. Behovet for kystbeskyttelse er således udbredt til store dele af Danmark. Klimatilpasning er nødvendig og vil under alle omstændigheder betyde ændring af de kystnære områders natur – både inden for og uden for Natura 2000-områder.

Holland er det bedste eksempel på kystbeskyttelse i Europa. Hele landet og befolkningen har historisk været afhængig af diger, der holder havet ude.

Forskellen til Danmark er, at staten i vidt omfang ejer jorden i Holland. I Danmark er det meste jord privatejet, men risikoen for oversvømmelse er kollektiv – rammer bredt.

Kritisk infrastruktur

Dragør ligger på Amager – en usædvanligt lav og flad ø. Området ligger udsat ved det smalle Øresund mellem Østersøen samt Kattegat og Nordsøen. Kyststrækningerne på Amager er udpeget af staten som særligt risikoområde for oversvømmelse.

Staten har besluttet kun at beskytte såkaldt »kritisk infrastruktur«, det vil sige lufthavn, øresundsforbindelse og metro.

Statens udspil til høj kystsikring omfatter imidlertid ud over infrastrukturen også kyststrækninger med boliger og erhvervsvirksomheder i København og Tårnby kommuner, men ikke i Dragør.

Både København og Dragør rummer mange bevaringsværdige bygninger og bymiljøer af national kulturhistorisk værdi. Men de beskyttes ikke af staten på samme måde de to steder.

Staten tilkendegiver således »kritisk infrastruktur« som afgørende for sin beslutning om en høj kystsikring mod en 10.000-årshændelse og udelukker dermed statslig medvirken til en høj sikring for Dragør.

Er bebyggelse og befolkning da mere værd i København og Tårnby end i Dragør?

Dragør har hidtil arbejdet med en lav lokal kystsikring mod en 100-årshændelse. Forskningen viser imidlertid, at hyppigheden af stormflod og stigningen i havniveau er tiltagende fremover, så man må forvente betydeligt kortere tid mellem hver oversvømmelse end hvert hundrede år.

Kystbeskyttelsen skal betales af grundejerne efter det såkaldte »nytteprincip«. Det vil med de nugældende regler sige, at betalingen afhænger af, hvor meget kystbeskyttelsen vurderes at gavne den enkelte ejendom.

En lav lokal beskyttelse mod en 100-årshændelse i Dragør vil ikke forsikre mod oversvømmelse på længere sigt – specielt når havniveauet stadig stiger.

To løsninger

Dragørs kommunalbestyrelse har allerede besluttet en lav lokal løsning for en etape 1 (Søvang – Kongelunden). Nu forestår der beslutning om etape 2 (Fra Nordstrand over Dragør Havn til Sydstrand) set ud fra to alternative modeller: et indre dige på land eller et ydre dige på vand.

Den indre digeløsning anlægges på land for at skabe mindst mulig konflikt med det internationale Natura 2000-område, der strækker sig langs Dragør Havn og Sydstranden (Etape 1 fra Søvang til Kongelunden griber dog også ind i Natura 2000-området ved Søvang).

Diget vil flere steder forløbe tæt foran den eksisterende bymæssige bebyggelse og vil på sigt med udbygning i højden danne en visuel barriere. Diget vil dele havnen og grønningen foran den gamle by. Diget må vurderes vanskeligt at udbygge på lang sigt tæt på byen og Natura 2000 området ved de fredede strandenge.

Ved en ydre digeløsning anlægges diget som forland i vandet ud for kysten, først og fremmest for at sikre mulighed for udbygning af diget på langt sigt i takt med havstigningen og for at undgå voldsomme visuelle barrierer tæt på byområdet.

Diget vil gribe ind i Natura 2000-vandområdet langs Sydstranden. Her er staten er myndighed og har nationalt ansvar for en konkret løsning af konflikten mellem kystbeskyttelse og naturbeskyttelse.

Dragør står som lokalsamfund over for den måske mest afgørende beslutning om kommunens fysiske forhold historisk set. Kystsikringen vil påvirke by og landskab for kommende generationer. Der bør derfor vælges en fremtidssikret, langsigtet løsning.

I lyset af alvoren af klimaændringerne og landets generelt udsatte kystnære beliggenhed er staten nødt til at ændre de eksisterende lovregler for kystbeskyttelse. Kun staten kan løse den samfundsmæssige opgave med at tilpasse naturbeskyttelse og kystbeskyttelse.

På lokalt plan skal kystbeskyttelsen fysisk og økonomisk kunne løses kollektivt af fællesskabet – kommunen. Alle private grundejere i en kommune må naturligvis bidrage økonomisk og i fællesskab.

Anbefaling for Dragør

Staten har tilkendegivet ikke at arbejde videre med en omfattende ydre høj stormflodssikring foran Dragør, der samtidig sikrer kritisk infrastruktur. Dragør må derfor satse på en lokal kystsikring på kort sigt, men samtidig sikre, at løsningen kan udbygges på længere sigt i en fremtid, vi ikke kender i dag.

Kystbeskyttelsen skal først og fremmest skabe størst mulig tryghed og være forudseende over for mulige kommende klimaændringer. Derfor anbefales:

Ydre løsning på vand for etape 2 (Nordstrand – Dragør Havn – Sydstranden):
Denne løsning vil påvirke byområdet mindst og kan udbygges på langt sigt.
Løsningen kan indarbejdes i den kommende udviklingsplan for denne etape.
Indre løsning på land for etape 1 (Søvang – Kongelunden):
Denne løsning er allerede vedtaget, og der foreligger et gennemarbejdet forslag til udviklingsplan. Løsningen vurderes dog mindre fleksibel at udbygge på lang sigt, især på grund af Natura 2000-områdets begrænsninger.

Læs mere

UngDragør: Vi får bedre fest

Kirsten Marie Juel Jensen

7. marts 2026 14.08

At kommunalpolitikerne har besluttet at bevilge 133.000 kroner til en fællesskabsfest, der skal markere 9. og 10. klassernes sidste skoledag i maj, glæder Troels Wassard Lund, leder i UngDragør.

»I forbindelse med sidste skoledag kan vi tænke i et markant bedre indhold med kvalitet, nu hvor pengene er bevilliget. Det er vi mægtig glade for, og det er jeg også sikker på, at eleverne er glade for,« siger han.

Selvom sidste års alkoholfrie fest på sidste skoledag var en ret stor succes efter forholdene, satser Troels Wassard Lund på noget endnu bedre i år. Og dermed også på endnu større opbakning fra både unge og forældre.

»Sidste år var en skrabet model, og der kan vi i år markant opgradere, hvilket også forhåbentligt gør det mere attraktivt at deltage. Vi har involveret både elever og forældre i planlægningen ud fra ønsker og håber, det slår igennem på opbakningen,« siger han.

Del

Venstre samlet på fortet

Generalforsamling bød på genvalg og politiske meldinger om økonomi, skole og kystsikring.

Thomas Mose

7. marts 2026 13.55

Der var genvalg til formand for Venstre i Dragør, Erik Skovgaard Nielsen, ved generalforsamlingen på Dragør Fort. Privatfoto

Venstre i Dragør holdt søndag den 23. februar ordinær generalforsamling på Dragør Fort. Inden mødet var der fælles spisning, og der var ifølge partiet stor opbakning til arrangementet.

I sin beretning beskrev formand Erik Skovgaard Nielsen året som usædvanligt med både valg og internationale uroligheder, der også har haft betydning for kommunerne.

»2025 har været et ekstraordinært år med valg, uro i verden og store krav til kommunerne. Alligevel er det lykkedes Venstre i Dragør at fastholde vores styrke, tage ansvar for økonomien og sætte tydelige aftryk på samarbejdet i kommunalbestyrelsen,«…

Læs mere

Staten og lufthavnen bliver ansvarlig for planlægningen af lufthavnens udvidelse

Det er ikke længere en kommunal opgave at lave lokalplaner for lufthavnen – borgmester er ikke bekymret, og ekspert ser det som en del af en generel tendens.

Tim Panduro

7. marts 2026 07.58

Den storstilede udvidelse af Københavns Lufthavn, som skal gøre plads til millioner flere passagerer inden for det nuværende lufthavnshegn, kommer ikke længere under kommunernes opsyn.

I stedet bliver det den statslige Plan- og Landdistriktsstyrelse, der skal være ansvarlig myndighed og stå for det praktiske planarbejde i samarbejde med Københavns Lufthavne A/S. Det har Plan- og Landdistriktstyrelsen for nylig meddelt i et opslag på dens hjemmeside.

Kontorchef Christina Aagesen fra Plan- og Landdistriktsstyrelsen oplyser i et skriftligt svar, at »styrelsen vil inddrage kommunerne i arbejdet, og…

Normalt skal kommuner lave lokalplaner, når der skal ske ændringer inden for kommunegrænsen, men specielt ved helt store projekter kan staten overtager beføjelser fra kommunerne. Det er blandt andet sket ved Fehmern-forbindelsen og etableringen af Lynetteholmen.

Borgmester ikke bekymret

Dragørs borgmester, Kenneth Gøtterup (C), er da heller ikke bekymret over, at kommunerne mister kompetencen til at lave lokalplaner for lufthavnsområdet. I forvejen lå denne kompetence i Tårnby.

»Det er almindelig praksis ved planarbejde ved sådan et projekt, så fra et kommunalt perspektiv er det ikke bekymrende,« siger borgmesteren.

»Der, hvor vi skal fastholde et kommunalt pres, er i høringssvar, hvor vi skal holde fast på begrænset flyvning fra og til tværbanen og flytningen af den i retning mod Dragør.«

Selvom kommunerne med ændringen bliver reduceret til myndigheder med høringsret i stedet for planlæggende myndigheder, er forskellen begrænset, siger borgmesteren.

»Lufthavnen har altid haft mulighed for at lave et ‘call-in’, der ville ændre de kommunale beslutninger. Så vi skal hæfte os ved det positive i, at kommunerne vil blive indkaldt til dialog. Vi har også fået en indkaldelse til særskilte møder om støjkonsekvens, som skal foregå på embedsmandsniveau.«

»En generel tendens«

Juraprofessor hos Center for Erhvervsret og Offentlig Regulering på Københavns Universitet Rasmus Grønved Nielsen understreger, at der juridisk ikke er noget galt i, at staten overtager beføjelser fra kommunerne i store sager som lufthavnsudvidelsen.

»Set lavpraktisk giver det god mening, når lufthavnen er en statsejet virksomhed. Det ville være en særlig situation, hvis en kommune blokerede for noget, som staten gerne ville gennemføre,« siger han.

»Man kan se det i lyset af en generel tendens til, at lovgivningsmagten i stigende omfang fraviger den normale kompetencefordeling. Man har senest lavet en lov om, at forsvarsministeren kan overtage kompetencer fra kommunerne i forbindelse med anlæg, der har betydning for statens sikkerhed og rigets forsvar. Man fraviger det normale, fordi man ønsker maksimal fleksibilitet og hurtig effektuering,« siger han.

»Det kan virke brutalt og voldsomt, når det sker, fordi de afviger fra normen.«
Juraprofessor Rasmus Grønved Nielsen

Kompetenceoverdragelser sker som regel i arbejdet med eller optakten til en anlægslov.

»Det er lidt en dansk specialitet, at man vedtager en anlægslov, som skræddersyr løsningerne på lovniveau. Formålet er at skabe maksimal fleksibilitet, når Folketinget for eksempel vil lave en motorvej. Folketinget har meget vide rammer, når det handler om at overdrage kompetencer, fordi grundloven kun i meget begrænset omfang regulerer det, og fordi EU-lovgivningen generelt overlader det til medlemsstaterne selv at tilrettelægge den slags processer,« siger professoren.

»Det kan virke brutalt og voldsomt, når det sker, fordi de afviger fra normen. Men der er som udgangspunkt ikke noget at gøre ved det, når de folkevalgte politikere i Folketinget har taget sådan en beslutning – ud over at give sin mening til kende ved folketingsvalg,« lyder det fra Rasmus Grønved Nielsen.

Dragør Nyt har forsøgt at få et interview med en repræsentant fra Københavns Lufthavne A/S om lufthavnsudvidelsen og de lokale konsekvenser, men indtil videre uden held.

Læs mere

Byens unge fik det kolde gys

Kirsten Marie Juel Jensen

6. marts 2026 20.22

Det kan godt være, temperaturerne er ved at nærme sig det mere menneskelige. Men mon ikke, de unge, der fik prøvet vinterbadning i uge 8, stadig kan huske, hvor koldt det var? UngDragør havde lånt søbadet, så byens unge kunne få lov at kaste sig ud i det kolde gys, der i år var ekstra koldt med grødis og isflager. Foto: UngDragør

Del

Udvalgsformand: Øjnene skal være på sagen – ikke på politiske grundværdier

Tidlig indsats og faglig kvalitet. Det er det overordnede fokus for det nye Børne-, Borger og Velfærdsudvalg, som Henrik Kjærsvold-Niclasen (V) står i spidsen for. Han glæder sig til udvalgsarbejdet, men er også spændt på, om et absolut flertal kommer til at udfordre den demokratiske debat.

Kirsten Marie Juel Jensen

6. marts 2026 19.28

DSC_1563.NEF — Her er Henrik Kjærsvold-Niclasen (th.) til årets første kommunalbestyrelsesmøde. Han sidder ved siden af sin partifælle Thomas Olsen. Foto: Kirsten Marie Juel Jensen

Skoler, daginstitutioner og dagpleje i Dragør Kommune har Henrik Kjærsvold-Niclasen (V) haft ansvaret for de seneste fire år, og det fortsætter han med i Børne-, Borger og Velfærdsudvalget som udvalgsformand. Til gengæld er fritids- og kulturområdet flyttet over i et andet udvalg, mens han i stedet har fået socialområdet under sig. Og det giver rigtig god mening for ham.

»At samle opgaverne omkring børn, unge, familier og borgere med særlige behov hænger godt sammen. Det handler om mennesker. Og vi kan se på trivsel i større og længere perspektiv. Vores fokus på alt fra daginstitutioner til…

På stort set alle områder, som udvalget dækker, mener han, at Folketinget er gået reformamok i de senere år. Det betyder, at der er rigtig mange nye regler og arbejdsgange, som skal implementeres og får indflydelse på borgernes liv.

Ensartet kvalitet og tydelig kommunikation

Ifølge Henrik Kjærsvold-Niclasen er det derfor ekstra vigtigt at udvikle en ensartet kvalitet i sagsbehandlingen, tydelig kommunikation og gennemsigtighed i ændringer og beslutninger – og så skal der prioriteres.

»Når mange nye ting skal gennemføres på samme tid, kræver det tæt politisk opfølgning. Vi skal have løbende status, og vi skal følge tingene til dørs. Men vi skal også sørge for ikke at oversvømme forvaltningen, der knokler hårdt. Det skal være os, der prioriterer,« siger Henrik Kjærsvold-Niclasen og kommer med et eksempel.

»Nu er vi for eksempel lige gået i gang med at implementere en helt ny børne- og ungepolitik, der virkelig også trængte til at blive arbejdet igennem i forhold til både nye reformer og en ny virkelighed. Men så kan vi ikke på samme tid lave en ny skolepolitik, selvom den eksisterende faktisk udløb i 2025. Her er det vores opgave at vurdere, at ja, vi skal i gang med den – også fordi vi har en række punkter i vores konstitueringsaftale, vi vil have gennemført her – så snart det er muligt. Men den er endnu ikke forældet og løber ikke nogen steder. Vi kan ikke alt på én gang.«

En formand skal sikre retning og overblik

At prioritere, sikre en retning og et overblik ser han i øvrigt som sin fornemmeste opgave som udvalgsformand. I fagudvalgene er der – qua medlemmernes forskellige partifarver – selvfølgelig forskellige holdninger og perspektiver. Og det er her, de skal på bordet, vendes og drejes, mener han.

»Det er i fagudvalgene, at vi bliver fagligt solide og politisk afklarede, inden vi skal endeligt behandle sagerne i kommunalbestyrelsen,« siger han.

Men hvor meget bliver reelt debatteret og ændret på et udvalgsmøde? Og hvor meget har hver enkelt allerede besluttet sig for og klappet af med sit parti eller sine konstitueringspartnere?

»Hvert parti har selvfølgelig deres holdninger. Derfor er det vigtigt, at man også er i dialog med medlemmerne inden udvalgsmødet. Så man ved, hvor hinanden står. Og typisk sørger man jo også for at nå til enighed med sine konstitueringspartnere. Men vi har stadig gode drøftelser til selve udvalgsmødet. Og det er sket, at vi har vurderet, at vi har brug for noget mere afklaring, flere tal eller fakta på, inden vi kan beslutte noget. Og vi har også nogle gange tilpasset en beslutning på mødet,« siger Henrik Kjærsvold-Niclasen.

Politisk ro giver bedre resultater

At opnå politisk enighed er ikke altid nemt. Og det skal bestemt også være okay at være enige om at være uenige. Men når det gælder store forandringer, mener han, at det er en udvalgsformands ansvar at gå langt for, at udvalget når frem til en fælles indstilling.

Derfor er han også selv gået med til beslutninger, som han måske ville have truffet en anelse anderledes, hvis han helt selv kunne bestemme. Han tror på, at borgernes behov skal komme før systemets logik.

At enstemmige beslutninger giver ro omkring især nye tiltag og processer, har han oplevet både i forbindelse med etableringen af UngDragør og af en ny specialklasserække.

»For eksempel lagde jeg virkelig meget arbejde i at være med til at lande UngDragør. Det var min klare overbevisning, at hvis alle partierne stod bag den sammenlægning, ville det køre bedre. Og jeg skal på ingen måde tage æren for, at det går så godt med UngDragørs arbejde, og at de ser en stor stigning i elever, der bruger deres tilbud. Det er alene ledelsen og de fantastiske medarbejderes skyld. Min påstand er bare, at den politiske ro omkring projektet i hvert fald har gjort, at det ikke skulle være en kampplads i opstartsfasen,« siger Henrik Kjærsvold-Niclasen.

Fokus på selve sagen

Han ser det i øvrigt også som formandens opgave at sørge for fremdrift og udvikling i et fagudvalg – og at alting ikke sander til på grund af for skarpt optrukne fronter.

»Helt konkret gør jeg det, at jeg inden hvert udvalgsmøde sender mine anbefalinger og refleksioner til hvert punkt. Også hvis jeg har forslag til en protokoltilførelse. Jeg er meget transparent omkring, hvad jeg går til mødet med. Så kan medlemmerne også være klar til at udfordre mig,« siger han.

Selvom han meget gerne vil diskutere alle sager og se dem fra forskellige vinkler, holder han dog stædigt fast i, at det skal gøres med øjnene stift rettet mod bolden.

»Vi får præsenteret en konkret problemstilling, og det er dén, vi skal se på. Vi skal ikke dykke ned i vores grundpolitiske værdier. Og så skal vi i øvrigt lytte til forvaltningen, for det er dem, der har fagligheden,« siger Henrik Kjærsvold-Niclasen.

Dette betyder for eksempel, at han ikke vil høre udvalgsmedlemmernes grundlæggende holdninger til hele daginstitutionsområdet, hvis det handler om, at der skal tages stilling til genhusning af nogle børn fra en vuggestue, hvor der er opdaget skimmelsvamp, som det var tilfældet med Halvejen. Her skal fokus blot være på, hvad der er bedst for børnene og deres familier i den konkrete sag.

Hvordan tror du, ar de politiske diskussioner i både fagudvalg og kommunalbestyrelsen vil blive påvirket af, at Det Konservative Folkeparti har absolut flertal i kommunalbestyrelsen og i øvrigt også sidder tungt på udvalgene?

»Jeg vælger at se positivt på, at vi har lavet en bred konstituering, som sidder på 12 ud af 15 mandater (Socialdemokratiet, Det Konservative Folkeparti og Venstre, red.). Men jeg vil da også gerne sige, at jeg har en bekymring for, om den demokratiske debat kan blive udfordret, når der er et parti, der har absolut flertal. For jeg tror grundlæggende ikke på, at et absolut flertal er sundt for debatten. Det mener jeg også i landspolitisk perspektiv, og jeg ville også mene det, hvis det var Venstre, der havde absolut flertal,« siger han.

Han mener dog stadig, at fagudvalgene kommer til at have stor betydning for kvaliteten af beslutningerne. Og han forudser, at der fortsat vil være en livlig debat her.

»Og jeg vil gøre alt for at få oppositionspartierne (F og T, red.) med om bord. For jo flere brede aftaler, desto bedre for borgerne,« siger han.

Sådan ser de politiske udvalg ud i Dragør nu

Økonomiudvalget:
Formand Kenneth Gøtterup (C)
Jan Madsen (C)
Nicolaj Bertel Riber (A)
Trine Søe (C)
Henrik L. Kjærsvold-Niclasen (V)

Ældre- og Sundhedsudvalget:
Formand Jan Madsen (C)
Theis Guldbech (C)
Jerrik Walløe (C)
Ole H. Hansen (A)
Peter Læssøe (T)

Erhvervs-, Turisme-, Fritids- og Kulturudvalget:
Formand Trine Søe (C)
Mia Tang (C)
Ole H. Hansen (A)
Thomas Olsen (V)
Ann Harnek (T)

By-, Miljø- og Klimaudvalget:
Formand Nicolaj Bertel Riber (A)
Ole H. Hansen (A)
Martin Wood Pedersen (C)
Christian Hansen (C)
Thomas Olsen (V)

Børne-, Borger- og Velfærdsudvalget:
Formand Henrik L. Kjærsvold-Niclasen (V)
Theis Guldbech (C)
Jerrik Walløe (C)
Christian Hansen (C)
Leif Nielsen (F)

Læs mere

To hjerneblødninger vendte op og ned på Yvonn Bengtssons liv

Yvonn Bengtsson sad bag rattet på vej ud på motorvejen, da verden pludselig væltede.

Tim Panduro

6. marts 2026 13.52

Yvonn Bengtsson skulle netop til at køre på motorvejsrampen fra sit arbejde i Glostrup, da hun pludselig mærkede en stikkende smerte i sine underben. Den skød opad til en endnu værre smerte.

»Jeg fik en hovedpine uden lige. Det var værre end migræne. Jeg kørte ind til siden, og så steg jeg ud. Jeg var så dårlig. Jeg kastede op, og jeg svedte. Jeg sad og ventede et kvarter i græsset, så var der en dame, der bremsede og spurgte, om jeg var syg. Hun gav mig et lift til en taxaholdeplads. Jeg nåede hjem og betalte taxaen, og så ringede jeg til min mor og sagde: ‘Hent børnene.’ Så var jeg væk.…

Da Yvonn Bengtsson vågnede op, var verden forandret for den 34-årige fagforeningschef og mor til to børn på to og syv år. De to hjerneblødninger – for det var det, der havde ramt hende den dag bag rattet tre uger før jul i 1987 – havde slået meget i stykker.

»Men jeg var heldig. Hvis det var sket 30 sekunder senere, havde jeg allerede været på motorvejen.«

Den næste tid foregik på hospitalet, hvor hun kom til bevidsthed, forsvandt og igen kom op til overfladen. Det blev ikke bedre i det første stykke tid. Tværtimod. Flere færdigheder forsvandt i løbet af den første uge efter hjerneblødningerne. Ti måneder gik der, før hun blev udskrevet – med en lang vej foran sig.

Højre side var lammet, og sproget ville ikke ud af hovedet. Det kaldes afasi og er typisk en effekt af hjerneblødninger. I begyndelsen kunne hun heller ikke genkende sin nærmeste familie – end ikke sine to børn.

»Jeg havde glemt alt. Også mit eget navn,« fortæller hun.

»Jeg kunne ikke skrive, læse eller tale. Jeg kæmpede i otte år, men kom i kontakt med en operasanglærer, som lærte mig at tale igen. Det tog 18–19 måneder, men så kom det. Det var som at skulle lære at tale forfra, men hans øvelser hjalp mig,« siger Yvonn Bengtsson.

Kroppen havde også taget skade. Den ene side af kroppen er stadig ramt af spastiske lammelser, der her 38 år senere kræver daglig træning for at holde kroppen i gang.

Det er dog ingenting i forhold til de første år, hvor hun trænede op mod 18 timer i døgnet for at genoplive sine færdigheder – først de mest basale og siden evnen til at bevæge sig rundt og fungere i en dagligdag.

Familieliv

Hjerneblødningerne kom midt i en skilsmisse – og med to børn på to og syv år skulle moderrollen også passes. En umulighed i begyndelsen.

»Men jeg havde min mor og min mormor i nærheden, og min søn boede hos min kusine i tre måneder,« fortæller Yvonn Bengtsson, der med støtte fra familien formåede at opretholde relationen til børnene, der i dag har beriget hendes liv med tre børnebørn.

Familiens støtte rakte ikke til alle de praktiske gøremål, mens Yvonn Bengtsson brugte kræfter på at komme tilbage til hverdagslivet.

»I starten fik jeg 18 timers hjemmehjælp om ugen,« siger hun og tilføjer med en lille latter.

»I dag får jeg hjælp hver 14. dag. Det er udmålt til 33 minutter.«

Yvonn Bengtsson har stadig udfordringer ved at komme rundt ved egen hjælp og er derfor taknemmelig for de skiftende invalidebiler, hun har haft, siden hun blev ramt af hjerneblødningerne.

»Jeg kan kun gå få meter uden hjælp og kun i vindstille vejr, så jeg kan ikke virke uden den. Jeg kan ikke handle, træne uden for hjemmet eller besøge familie eller venner, hvis ikke jeg har mulighed for at køre.«

Læs mere

En ellers uskyldig knæoperation kostede Britt førligheden

Britt Helen Krogh blev handicappet i en sen alder – nu kæmper hun for Dragørs handicappede i det lokale handicapråd.

Tim Panduro

6. marts 2026 11.12

Det skulle egentlig bare have været en rutineoperation, da Britt Helen Krogh for 18 år siden tog på hospitalet for at få fikset sit knæ.

»Der skulle bare renses lidt, så det virkede igen,« fortæller medlemmet af Dragørs handicapråd, som blot havde taget nogle dage fri fra arbejdet i sin mands virksomhed for at få klaret operationen.

»Men så kom stafylokokkerne ellers spadserende ind i såret, og så tog det dem seks år at kapitulere. De kunne ikke få dem væk, selvom de brugte masser af antibiotika.«

Åd knoglerne

De sejlivede bakterier åd sig ind i knoglerne, og efterhånden var der ikke mange…

Læs mere

Dragørs handicapråd er klar til en ny begyndelse

Det ny handicapråd vil holde fast i flere sager fra det foregående – men nytiltrådt formand søger også hjælp hos alle i Dragør til at identificere udfordringer for handicappede.

Tim Panduro

6. marts 2026 08.58

Stemningen var positiv, da Dragørs nye handicapråd trådte sammen for første gang tidligere i år.

Det fortæller den nyvalgte formand Yvonn Bengtsson.

»Vi har kun haft et meget kort møde, men det var godt og meget positivt,« siger Yvonn Bengtsson, der lufter et håb om, at de næste fire år vil være præget af et godt samarbejde.

Dragør har ellers været uden handicapråd i mere end et halvt år, efter at repræsentanterne fra Danske Handicaporganisationer nedlagde deres hverv i maj 2025 efter længere tids utilfredshed over det, de afgående repræsentanter beskrev som dårligt samarbejde med og manglende…

Det er lovpligtigt for kommunerne at have et handicapråd, hvor kommune og Danske Handicaporganisationer skal have lige mange medlemmer. Med det nye råd lever Dragør Kommune igen op til lovgivningen.

Yvonn Bengtsson er som formand ikke helt ukendt med rådet, som hun har været suppleant til i sidste periode. Hun nåede dog kun at blive indkaldt til to møder på de fire år.

Et trygt hjem

Hun har meldt sig til for at gøre opmærksom på de problematikker, man kan møde som handicappet i Dragør.

»Det er vigtigt, at alle handicappede kan have et trygt hjem i Dragør. Det vil jeg gøre meget for,« siger Yvonn Bengtsson og peger på, at det menneskelige grundlag er i orden.

»Folk i Dragør er meget venligtsindede. Jeg flyttede tilbage hertil fra København for 15 år siden og oplever, at folk er meget mere imødekommende, både i forretningerne, supermarkederne og på gaden.«

Det betyder dog ikke, at der ikke er udfordringer.

»Der er for eksempel mangel på invalidepladser, og vi oplever, at folk uden invalideskilt parkerer på pladserne. Det er noget, vi gerne vil have gjort noget ved,« siger hun og nævner også nogle sager, der har været en del af rådets arbejde i årevis – og som var blandt de sager, der førte til diskussioner og senere fratrædelserne i det foregående handicapråd.

»Der skal stadig gøres noget ved adgangen til biblioteket og til svømmehallen,« siger formanden, der selv har gjort sig uheldige erfaringer med både at færdes på biblioteket og i svømmehallen. Her er der et varmtvandsbassin, men det er ikke varmt nok til mange handicappedes behov, fortæller hun med udgangspunkt i sine egne erfaringer.

»Jeg har været dernede og træne med en fysioterapeut tre gange, men jeg har måttet give op efter 15–20 minutter, fordi jeg går i krampe. Det er for koldt med de 30 grader, der er i bassinet. Det vil vi gerne gøre noget ved. Vi har talt om, at der måske kan være to timer om ugen, hvor temperaturen bliver sat op til 34 grader eller mere. I den tid ville 40–50 mennesker nok kunne nå at bruge det,« siger Yvonn Bengtsson.

Penge og politik

Kompromiser af den type kan være en god idé, vurderer Yvonn Bengtsson. Det får hun medhold i fra Britt Helen Krogh, der også er medlem af Dragørs handicapråd og er den eneste »overlever« fra det foregående råd på handicapsiden.

»Politik og økonomi hænger sammen, og vi fik indtryk af, at vi fra handicaporganisationerne ikke skulle være for dygtige og stille for store krav,« siger hun om det tidligere råd.

»Så vi løb ind i alt for mange problemer til slut.«

Britt Helen Krogh mener, at handicaporganisationerne spiller en væsentlig rolle.

»Hvis ikke de eksisterede, ville handicaprådet ikke blive fodret med de ting, der skal ændres i byen, så det er vigtigt, at vi kan samarbejde. Men jeg synes også, at kommunen er blevet bedre til at kommunikere med os.«

De største sager

Der er stadig nok at se til på handicapområdet, understreger formanden og rådsmedlemmet.

De udpeger begge svømmehallen og biblioteket som de væsentligste enkeltområder, men erkender også, at de ikke nødvendigvis har fokus på alt, der kan forbedres i kommunen.

»Jeg kunne godt tænke mig at høre fra handicappede og deres familie, hvis de falder over noget, der kan blive bedre,« siger Yvonn Bengtsson, der fortæller, at man kan henvende sig til hende på byvonn@gmail.com, hvis man har idéer til rådets arbejde.

»Vi kan ikke love, at vi tager emnerne op på dagen eller inden for 14 dage, for vi har kun fire møder om året. Men vi tager dem med,« siger hun.

Ulovlig parkering på handicappladser er en udfordring, mener Yvonn Bengtsson. Modelfoto: Tim Panduro

Handicapråd

Alle kommuner skal ifølge loven have et handicapråd.

Rådet skal rådgive kommunalbestyrelsen i handicappolitiske spørgsmål og kan behandle alle lokale spørgsmål, som kan have indflydelse for mennesker med handicap.

Læs mere

Hårde ord fra politikere til HOFOR – men samarbejdet fortsætter

Et forslag fra Liste T om at kigge på samarbejde med Tårnby Forsyning oven på skandale om rørledning bliver skudt ned af kommunalbestyrelsen – men den politiske irritation over HOFOR er stor.

Tim Panduro

6. marts 2026 06.03

Dragør skal fortsætte med at være en del af samarbejdet i forsyningsselskabet HOFOR – selv om selskabet har fejlet voldsomt i sagen om en forsyningsledning til vand til Dragør.

Sådan lyder udmeldingen fra et stort flertal af Dragørs politikere oven på torsdagens møde i kommunalbestyrelsen.

Her foreslog Liste T, at det skal undersøges, om Dragør i stedet skal indgå en aftale om vandforsyning med Tårnby Forsyning.

»Vi tror på, at der er penge og administration at spare ved at indgå i et samarbejde med vores nabokommune i stedet for, at vi springer over dem og kobler os på forsyningen i København,«…

Forslaget faldt som led i en drøftelse om alternativer for den fremtidige vandforsyning. Efter fire års forarbejde med en ny forsyningslinje til Dragør har HOFOR opdaget, at det samlede vandforsyningsselskab ifølge loven ikke kan dække prisen på ledningen. Det var ellers den præmis, der var blevet præsenteret for Dragør Kommune. Men i stedet er det alene Dragørs forbrugere, der skal betale for den anslået 110 millioner kroner dyre vandledning.

Ledningen er nødvendig, fordi Dragør ikke længere har selvstændige vandboringer. Men der er også andre muligheder for vandforsyning, der kan overvejes – og dem skal HOFOR nu fremlægge, vedtog kommunalbestyrelsen, der til gengæld afviste forslaget om at undersøge muligheden for at bryde med HOFOR til fordel for Tårnby.

»Skandaløs«

Over for Dragør Nyt uddyber Liste T’s Peter Læssøe baggrunden for forslaget.

»HOFORs udmelding om vandledningen efter fire års arbejde er skandaløs for at sige det ligeud,« siger han.

»Men Tårnby har i mange år haft vedligeholdelsespligten på den vandledning, vi har, så de kender det system, vi bliver forsynet fra. I forbindelse med fjernvarmeselskabet har vi også fået et udmærket forhold til Tårnby Forsyning,« fortsætter Peter Læssøe.

Han nævner også den fælles nærhed til lufthavnen som en mulighed.

»Lufthavnen kan være en spiller i relation til drikkevandsindvinding og geotermi,« siger han med reference til at udvinde varme fra dybe lag i jorden.

»Der kunne være vandboringer og geotermiske boringer på de dele af lufthavnsområdet, der ikke ligger nær brandøvepladserne, hvor der er PFAS-udledning,« tilføjer Peter Læssøe.

»Ikke seriøst«

Flere af de øvrige politikere afviser pure forslaget fra Liste T overfor Dragør Nyt.

»Jeg mener ikke at det bidrager til en bedre løsning at begynde at drøfte for åbent tæppe, om vi skal være med i HOFOR eller ej. Det er ikke seriøst, og det er heller ikke troværdigt som samarbejdspartner – man skal kunne have tillid til os som kommune. Vores fokus bør være på løsninger, ikke symbolpolitik,« hedder det i et skriftligt svar fra socialdemokraten Nicolaj Bertel Riber, der er formand for By-, Miljø- og Klimaudvalget.

Han understreger sin utilfredshed med HOFORs sene udmelding om vandledningen.

»Vi deler fuldt ud den bekymring, der er blevet rejst om HOFORs håndtering af sagen, og vi er på alle måder utilfredse med den måde, processen er forløbet på. Det må der ikke være tvivl om. Når det er sagt, så handler det nu om at sikre Dragørs borgere den bedst mulige løsning. Det ansvar løfter vi bedst i samarbejdet med HOFOR, samtidig med at vi stiller skarpe krav til dem,« lyder det fra Nicolaj Bertel Riber.

Dragørs konservative borgmester Kenneth Gøtterup slår samme tone an i sin skriftlige kommentar til Dragør Nyt.

»Dragør Kommune skal ikke lave sin egen vandforsyning. Det vil være uansvarligt som lille kommune at kaste sig ud i et sådant projekt. Jeg kan heller ikke se for mig, at vi bryder med HOFOR. Vi har været medlem i mange år og har generelt været tilfredse,« skriver han blandt andet i en mail, hvor han også nævner, at »HOFOR har lavet en alvorlig fejl«.

Hver sten skal vendes

Borgmesteren fremhæver dog, at HOFOR har erkendt fejlen og står bag en ekstern advokatvurdering på Dragør Kommunes anmodning, så man kan klarlægge, om man kan finde tilbage til den oprindelige vej.

»Selvom vi gik med andre selskaber, skal man være opmærksom på, at lovgivningen er den samme, så vi kommer til at stå samme sted,« hedder det fra borgmesteren, som tilføjer, at han – hvis der ikke findes en vej tilbage – »vil sikre, at vi juridisk får vendt alle sten i denne sag«.

Socialistisk Folkepartis Leif Nielsen bakker i sin kommentar op om den hårde retorik. Han henviser til, at det konservative kommunalbestyrelsesmedlem Martin Wood Petersen ved næste møde i HOFORs bestyrelse vil stille spørgsmål til det ændrede udgangspunkt i forhold til finansieringen af anlægsudgifterne til den nye vandledning.

»SF afventer, hvad der kommer af svar på de fremsendte spørgsmål, og vil derefter tage stilling til, hvad vi mener, der skal ske fremadrettet i forhold til HOFOR. Men det er efter vores mening helt uanstændigt, det som HOFOR har meldt ud som en tyv i natten, og som hvis deres beslutning står ved troende, får store økonomiske konsekvenser for Dragør og dermed os alle,« skriver Leif Nielsen.

Venstres Henrik Kjærsvold-Nichlasen er ikke vendt tilbage på en henvendelse fra Dragør Nyt. Til kommunalbestyrelsens møde sagde han dog blandt andet, at han er enig i, at man skal strække mulighederne for at forfølge sagen, så langt man kan. Om Liste T’s forslag om et brud med HOFOR – som hans parti stemte imod – sagde han:

»Det er en postgang for tidligt at have den drøftelse, selv om den kan være legitim.«

Læs mere

Kirsten Marie Juel Jensen

6. februar 2026 05.52

T: Selvfølgelig skal vi råbe op

Hvad står der konkret i lovforslaget?

Sådan skal taksterne se ud

Mere Dragør Nyt:

Thomas Mose

10. marts 2026 20.32

Sang og lagkage

DEBAT:

Maria Boe-Whitehorn, kandidat til forbrugervalget i HOFOR

10. marts 2026 19.28

Kirsten Marie Juel Jensen

10. marts 2026 17.08

Er tilbage i Dragør

Tim Panduro

10. marts 2026 14.09

Linje ikke fastlagt

Vindelsnegl og strandtudse

Kirsten Marie Juel Jensen

10. marts 2026 09.22

Hævet trusselsniveau for fugleinfluenza

DEBAT:

Svend Mathiasen

9. marts 2026 19.33

Brat opvågning

Amagerlisten

Sydamagerlisten

Vælgerlussing til lokallister

Stramme regler for sammenlægning

Kommunalreformer

Thomas Mose

9. marts 2026 05.49

Flertal af kvinder

Tim Panduro

8. marts 2026 21.06

DEBAT:

Morten Dreyer

8. marts 2026 19.22

Da lodstårnet blev renoveret

Havneplaner ligger klar

Kirsten Marie Juel Jensen

8. marts 2026 07.42

Ny strategi skal udarbejdes

Nye boder allerede til sommer

Det skal ny havneudviklingsplan indeholde

Mange planer for havnen

DEBAT:

Axel Bendtsen og Jan Engell

7. marts 2026 19.32

Kritisk infrastruktur

To løsninger

Anbefaling for Dragør

Kirsten Marie Juel Jensen

7. marts 2026 14.08

Thomas Mose

7. marts 2026 13.55

Bestyrelsen i Venstre i Dragør

Tim Panduro

7. marts 2026 07.58

Borgmester ikke bekymret

»En generel tendens«

Kirsten Marie Juel Jensen

6. marts 2026 20.22

Kirsten Marie Juel Jensen

6. marts 2026 19.28

Ensartet kvalitet og tydelig kommunikation

En formand skal sikre retning og overblik

Politisk ro giver bedre resultater

Fokus på selve sagen

Sådan ser de politiske udvalg ud i Dragør nu

Tim Panduro

6. marts 2026 13.52

Familieliv

Tim Panduro

6. marts 2026 11.12

Åd knoglerne

Behov for rådgivning

Tim Panduro

6. marts 2026 08.58