
Erhverv, turisme, kultur og fritid.
Den konservative Trine Søe kommer til at spænde vidt emnemæssigt i sin nye rolle som formand for udvalget for de fire områder.
Men hun ser stærke overlapninger mellem områderne. Erhvervsliv og turisme er om ikke to sider af samme sag, så områder, der i hvert fald kan nære hinanden. Og kulturliv og -arv kan også gå hånd i hånd med turismen.
Det hele kræver et langsigtet fokus – og tillid til, at udfordringer kan nås, og opgaverne kan løses.
»Jeg ønsker for udvalget, at vi tager de lidt mere langsigtede briller på og begynder at snakke lidt mere om de overordnede linjer for, hvor vi gerne vil hen. Vi har i det tidligere udvalg haft en tendens til at gå meget ned i detaljerne på enkelte sager,« siger hun.
»Vi skal ikke sagsbehandle i udvalgsarbejdet. Vi skal udstikke rammerne for, hvad vi gerne vil, og så skal vi have tiltro til, at forvaltningen kan forvalte på baggrund af et politisk mandat.«
Trine Søe
»Vi skal ikke sagsbehandle i udvalgsarbejdet. Vi skal udstikke rammerne for, hvad vi gerne vil, og så skal vi have tiltro til, at forvaltningen kan forvalte på baggrund af et politisk mandat.«
Den ny erhvervsstrategi, der blev vedtaget sidste år med input fra erhvervslivet, er et eksempel på de længere perspektiver.
»Erhvervslivet udpegede en række initiativer. Nogle er nemme at implementere, men andre kræver nærmest, at der bliver ændret lovgivning eller for eksempel støjregulativer. Det er ikke noget, man bare lige gør. Men derfor kan idéerne jo godt være gode, så vi siger ikke, at det ikke kan lade sig gøre, men at det ikke bliver lige nu.«
Grøntsagssafari
For Trine Søe handler det om at understøtte idéerne politisk og forvaltningsmæssigt. Et af de områder, hun ser umiddelbart potentiale i, er et gastronomispor.
»Der er vi allerede i gang. Vi holdt høstfestival i efteråret, og det er vigtigt at vise, at vi kan noget herude og også gerne vil det. Nogle af restauratørerne har taget ejerskab på det, men vi har for eksempel også Serupgård som en aktør i det,« siger hun med henvisning til gartneriet, der fra Fælledvej blandt andet driver virksomheden Økoskabet.
»Men ambitionerne på gastronomiområdet kan blive endnu større. Vi er et område med stærke traditioner, så jeg tror, at vi kan skille os ud,« siger hun og trækker referencer til Bornholm og Samsø, der har markeret sig stærkt som gastronomiske destinationer.
»Jeg sejler meget rundt i Danmark i sommerperioden, og jeg er næsten altid på Samsø. Der har de grøntsagssafari, hvor man bliver hentet i en traktor med en ladvogn, hvor man kan sidde, og så bliver man kørt ud til markerne, hvor der er nogen, som fortæller om de afgrøder, de dyrker. Til sidste kommer man til et sted, hvor man kan købe lokale ting. Det kunne man godt lade sig inspirere af,« siger hun.
Turisme uden for den gamle by
Netop rollen som destination nævner Trine Søe også som et vigtigt arbejdsområde.
»Vi har i forvejen et samarbejde med Wonderful Copenhagen, og det vil vi gerne styrke mere. Det er også en del af konstitueringsaftalen, vi indgik med Venstre og Socialdemokratiet efter valget.«
Netop turisme er omdiskuteret. Specielt har nogle af beboerne i den gamle by har været kritiske over for at øge turistmængden i Dragør. Men mere turisme betyder ikke, at den gamle bys beboere vil støde på mange flere turister, hvis man lægger strategien rigtigt, mener udvalgsformanden.
»Vi skal se på, hvordan vi kan gøre det bedre. Hvordan vi kan fortælle dem, der besøger vores by, hvor de skal gå hen. Vi har jo meget mere end den gamle by. Vi har fokus på skiltning rundt omkring i byen, der viser, hvilke ruter man kan gå, og hvilke oplysninger man får derude. Men vi kan sagtens blive bedre til det. En af mine hjertesager er den unikke kulturarv, vi har herude,« siger hun og bruger det som en overgang til de to sidste ben i hendes udvalg – kultur og fritid.
»Vi har jo meget mere end den gamle by.«
Trine Søe
»Vi har så megen god historie, vi kan fortælle herude, og som vi skal gribe og dyrke. Det er ikke nogen hemmelighed, at det var mig, der stod bag idéen om en kulturlegeplads med fastelavnsheste, kikkenborge og små fiskekuttere,« siger hun med henvisning til et projekt, der fik del af en pulje, som Det Konservative Folkeparti på Christiansborg fik med som fingeraftryk i den seneste finanslov.
Fastelavn i fokus
Mere lokalt stillede De Konservative et medlemsforslag – en mulighed, som alle partier i kommunalbestyrelsen har for direkte at få prøvet deres idéer – om, at den unikke lokale fastelavnstradition skal gøres mere tydelig, end den allerede er.
»Det er en helt særlig fortælling, og vi ser gerne, at det blive tænkt mere ind i turismestrategien, og at institutioner, skoler og plejehjem spiller en større rolle i markeringen. Vi skal blive bedre til at fortælle om traditionen, hvorfor vi pynter hestene, som vi gør, og hvorfor man rider rundt til de forskellige gårde. Jeg så gerne, at alle tre skoler i kommunen får besøg af fastelavnsrytterne.«
Foreningen bag fastelavnsridtet kom i vælten sidste år, fordi to kvinder for første gang nogensinde blev indstillet til medlemskab – og blev afvist på generalforsamlingen, mens samtlige opstillede mænd blev indvalgt. Trine Søe ser ikke en stor udfordring i, at ridtet i Dragør kun er for mænd.
»Det er en privat forening, der har valgt, at det skal være sådan Jeg synes ikke, at vi som kommune kan diktere regler på området,« siger Trine Søe, der er en af tre kvinder i den 15 mand store kommunalbestyrelse.
»Men det kunne være, at fastelavnsrytterne fra Dragør kunne lokkes til at ride rundt til skolerne om mandagen. Jeg synes i hvert fald, at det er vigtigt at fortælle eleverne, at de godt kan deltage i fastelavnsridningen, selvom de er piger,« siger hun med henvisning til, at fastelavnsridtet i Dragør i modsætning til i Store Magleby er for begge køn.
»Det er vigtigt at fortælle eleverne, at de godt kan deltage i fastelavnsridningen, selvom de er piger.«
Trine Søe
Det helt store område
Kultur- og fritidsområdet er det største inden for udvalget – både økonomisk og i forhold til antallet af brugere.
»Det er et kæmpe område, der strækker sig lige fra svømmehallen og Hollænderhallen over søbadet og til biblioteket og musik- og kulturskolen. Der er vel omkring 30 medarbejdere i alt,« siger formanden, som peger på, at der både er bygningsdrift, personale og store arealer tilknyttet det ben i udvalget. Derfor er det vigtigt, at der også her bliver tænkt i længere stræk, mener hun.
Når det handler om foreningslivet, der er en vigtig del af fritidsområdet, er hun specielt opmærksom på, at det kan være svært at skaffe frivillige.
»Jeg har reflekteret over det i de klubber, jeg selv bevæger mig i. Det er Tordenskjolds soldater, der er hovedmotoren. I nogle foreninger er der måske kommet en tendens til, at man mere er bruger, end man er medlem. At man booker en ydelse, og så møder man op, men man er mere ligeglad med resten af livet i foreningen,« siger hun.
»Det er et kæmpeproblem. For det fjerner fællesskabet, hele oplevelsen af, at vi gør tingene for hinanden. Vi mister også mødet med og forståelsen for folk, der måske ikke er præcis som vi, men som også kommer i klubben.«
Trine Søe mener, at der i forvejen er politisk opmærksomhed på udfordringen – og den opmærksomhed vil blive forøget i løbet af 2026, hvor der skal laves en ny frivillighedspolitik.
»I nogle foreninger er der måske kommet en tendens til, at man mere er bruger, end man er medlem. At man booker en ydelse, og så møder man op, men man er mere ligeglad med resten af livet i foreningen.«
Trine Søe
»Jeg tror, at hvis vi får synliggjort nogle af de gevinster, man kan have af at være frivillig, kan det måske motivere flere til at tage del i foreningslivet,« siger hun.
»Men det kræver, at vi får fortalt de gode historier fra foreningslivet. Og det kræver, at vi får fortalt, at man godt kan være frivillig i en forening uden nødvendigvis at skulle investere hele sin fritid i det. Det kan også være, at man underviser i bordtennis et par timer om ugen.«
Hjælp til erhvervslivet
En vigtig sag for Trine Søe er erhvervslivets vilkår. En kommune kan ikke give erhvervsstøtte, men alligevel kan den understøtte, at virksomheders gang bliver lettere på jorden.
»Hvis man opsøger kommunen, skal man have svar. Det er ikke, fordi kommunen skal lave dine regnskaber eller skaffe kunder til dig. Men hvis du har spørgsmål til noget specifikt, skal du kunne få hjælp. Og så kan vi som kommune også støtte op om både handelsforeningerne og arrangementer i byen. Kommunen skal under alle omstændigheder ikke være en barriere for at gennemføre nye initiativer eller lave arrangementer i byen,« siger hun.
Selvom budgettet klart er størst på kultur- og fritidsområdet, understreger Trine Søe, at hun ikke anser nogle af udvalgets områder som vigtigere end andre.
»Vi kommer til at arbejde med alle fire områder, men det bliver med forskellige styrker. Selvom man kan gøre meget med 50.0000 kroner, kan man jo gøre mere med fem millioner. Forskellige budgetter giver forskellige muligheder,« konstaterer hun.
Som konservativ repræsenterer hun et parti, der har absolut flertal i kommunalbestyrelsen. Det giver også ubegrænset mulighed for at gå enegang i forhold til mærkesager. Men Trine Søe har et håb om, at der vil komme brede aftaler uanset.
»Jeg er ligeglad med, hvilken partifarve folk har. Hvis et forslag er godt, skal vi arbejde med det. Så jeg håber, at det gode samarbejde bliver det, der kan kendetegne denne byrådsperiode. Jeg ved godt, at vi kan være politisk uenige, men det betyder ikke, at man ikke kan være det med et ordentligt udgangspunkt og så måske kan samarbejde om nogle andre forslag.«
»Vi skal ud«
Trine Søe håber, at udvalget kan blive mere udadfarende, end der måske er tradition for i Dragør Kommune.
»Vi skal ud og besøge vores kultur- og fritidstilbud, vi skal møde erhvervslivet, vi skal mødes Wonderfuld Copenhagen, som er den turistaktør, vi samarbejder med nu. Vi skal møde andre, der måske gør ting anderledes end os,« siger hun.
Det omfatter også andre kommuner.
»I Dragør Kommune har vi ikke været så gode til at tage ud og få inspiration udefra. Men det kan nogle gange være en øjenåbner i forhold til, hvad man kan gøre anderledes – og i nogle tilfælde også til at opdage, at vi faktisk er heldige med eller gode til noget i Dragør.«
Havfruer og regnbuer
To stykker kultur har fyldt meget i debatten i Dragør det seneste års tid.
Et af dem er den regnbuemalede bænk foran rådhuset. Den blev sat op sidste sommer for at markere støtte til seksuelle minoriteter og kønsminoriteter. Det skete efter store diskussioner, hvor De Konservative erklærede sig som modstandere med udgangspunkt i, at sådan en bænk ikke kunne kaldes en kommunal kerneopgave.
»Der ville det have været rart, at vi var blevet enige om, at der skulle være en bænk, men ikke have været så detaljeorienterede om, hvad for nogle farver den skulle have,« siger hun.
Trine Søe var ikke selv tilhænger af, at bænken blev sat op – men det betyder ikke, at den bliver fjernet, selvom De Konservative har absolut flertal, understreger hun.
»Vi støtter fuldt og fast, at beslutningen er taget , og vi fjerner den ikke. Det er en beslutning fra et flertal, og den bliver stående,« siger hun og tilføjer, at hun er forundret over, at bænken flere gange blev udsat for hærværk.
»Den respekt og tolerance over for andre mennesker, som jeg troede var givet, eksisterer ikke hos alle. Det har jeg taget til efterretning.«
En anden offentlig udsmykning gav også stor debat sidste år. Havfruen på Dragør Fort, der blev afvist som gave af politikerne. Selvom den formelt sorterer under et andet udvalg, er der en overlapning til regnbuebænken – og det er eksempler på, hvordan det offentlige rum optager folk.
»Begge dele er sager, der er til at tage og føle på. De er ikke så komplicerede, som nogle af de andre ting, man som borger skal forholde sig til. Det er lettere at forholde sig til, om man kan lide en bænk eller en statue end at sætte sig ind i udfordringerne på plejehjemmet,« siger Trine Søe, der peger på, at forandringer ofte giver debat i Dragør.
»Vi kunne se det, da Føtex ville åbne på Store Magleby Torv. Der var voldsom debat om, hvorvidt vi havde behov for et gigantisk supermarked. Der er mange herude, som ikke kan se, at forandringer nogle gange er til det gode. Men når først de så er sket, er det faktisk meget rart. Så jeg tror, at vi nogle gange skal turde gøre flere ting for fællesskabets bedste, selvom det ikke altid er populært, lige når man gør det. Det er igen det med at have et længere perspektiv.«
Vi skal værne om de lokale butikker
Dragør har som lille kommune udfordringer. Butikslivet er relativt begrænset, og omegnskommunerne frister med blandt andet indkøbscentre.
Derfor er det vigtigt, at alle – politikere som borgere – står sammen om at støtte lokalt, mener Trine Søe.
»Vi skal værne om det handelsliv, vi har herude. Jeg vil opfordre til, at man bruger de lokale butikker. Det kan godt være, at det koster en halvtredser mere en gang imellem, men meget ofte kan de faktisk også være med på prisen – og uanset hvad er det vigtigt, at vi bruger dem. Ellers har vi dem ikke på sigt.«



















































































