Det var en dyr aftale med lange konsekvenser, som andelshaveforeningen Søndergården indgik med Kolonihaveforbundet i 1958.
Forbundet kautionerede for et lån på 200.000 kroner til at købe arealet, som haveforeningen ligger på – til gengæld lovede Søndergården at forblive medlem af forbundet, så længe det eksisterer.
Det koster årligt de 319 haveejere på arealet mellem Bachersmindevej og kysten i alt 150.000 kroner i kontingent, og selvom det oprindelige lån blev betalt tilbage allerede efter ti år, er en aftale en aftale.
Det mener i hvert fald landsretten, der i oktober afgjorde, at A/H Søndergården ikke kan melde sig ud af forbundet til trods for, at 85 procent af medlemmerne på en generalforsamling har støttet en udmelding.
Sagen var anlagt af Søndergården, der ikke alene blev bekræftet som tvangsmedlem af forbundet, men også skal betale sagsomkostninger på 100.000 kroner.
Håber på Højesteret
Men dermed er sagen ikke slut – hvis det står til A/H Søndergårdens bestyrelse.
Lige før årsskiftet sendte forbundets advokat Jon Palle Buhl en ansøgning om en såkaldt tredje instansbevilling, så sagen kan komme for Højesteret. Det er kun muligt at få godkendt sådan en ansøgning, hvis sagen er principiel eller har samfundsmæssig betydning – og i haveforeningen håber flertallet, at en sag om tvunget medlemskab vil have den status.
Sagen drejer sig både om økonomi og principper, understreger Henrik Langemark, der sidder i bestyrelsen for A/H Søndergården og sammen med hustruen Lotte har beskæftiget sig indgående med sagen.
»Vi har ikke vores frihed til selv at vælge, om vi vil være medlemmer af en forening, der reelt ikke giver os nogle fordele,« siger Henrik Langemark, der peger på, at den årlige udgift på 150.000 kroner for de 319 haver sagtens kan bruges til andre formål med både lurende kystsikring og en ejendomsvurdering, der er blevet mangedoblet efter de nye vurderingsregler.
Samtidig peger han på, at Kolonihaveforbundet især arbejder for haveforeninger, der ligger på lejet jord, mens Søndergårdens grundejere selv ejer jorden ved Bachersmindevej.
Høje udgifter
Selvom advokaten også er en udskrivning, vil de penge være givet godt ud, hvis Højesteret kommer frem til, at Kolonihaveforbundet skal gå med til en ophævelse af medlemskabet.
»Vi har betalt 750.000 kroner til advokaten siden 2019, og i den samme tid har vi betalt 940.000 kroner til Kolonihaveforbundet. Den udgift er tilbagevendende, mens advokatregningerne er midlertidige,« siger Lotte Langemark.
Menneskerettigheder
Advokaten har lavet henvendelsen til Procesbevillingsnævnet uden beregning, men regningen vil stige, hvis sagen kommer for Højesteret.
Uanset om Procesbevillingsnævnet siger ja eller nej til Højesteret, vil der blive holdt en ekstraordinær generalforsamling for at overveje de næste skridt, når afgørelsen ligger.
»De fleste, vi snakker med, siger, at vi også skal tage det næste skridt, når vi er nået så langt,« siger Lotte Langemark.
Hvis Højesteret siger nej, er der et sidste skud i bøssen.
»Vi vil forsøge at få sagen for Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol,« siger Henrik Langemark med henvisning til, at tvangsmedlemsskab af en forening ikke nødvendigvis er i tråd med demokratiets spilleregler.
Afvist af kolonihaveforbundet
Et stort flertal på Kolonihaveforeningens Kongres i 2022 afviste at ophæve medlemspligten – og et ændringsforslag om, at forbundet skal arbejde på en strategi for at gøre medlemskab frivilligt, blev også nedstemt. Blandt begrundelserne var »manglende indtægt i kreds og forbund«, fordi både den lokale kreds af Kolonihaveforbundet og hovedforbundet ville miste kontingentmidler.
Dragør Nyt har forsøgt at få en kommentar fra Kolonihaveforbundet til sagen, men forbundet afviser skriftligt via sin kommunikationsafdeling at kommentere på sagen, så længe den ikke er endeligt afgjort i retssystemet.
Sådan blev Søndergården evigt medlem af Kolonihaveforbundet
Da Andelshaveforeningen Søndergården blev stiftet i 1958, havde de 319 andelshavere ikke penge nok til at købe jorden kontant. Derfor kautionerede Kolonihaveforbundet – der er den største sammenslutning af haveforeninger i Danmark – for et lån på 200.000 kroner.
Forbundet var initiativtager til, at jorden skulle udlægges til kolonihaver, og bidrog til stiftelsen. Samtidig fik det indsat en servitut, der gav det vetoret, hvis Søndergården ville melde sig ud af forbundet.
Servitutten var et krav fra staten, fordi det ifølge Kolonihaveforbundets forklaring under retssagen ville garantere, at kolonihaverne ville bestå og ikke blive nedlagt – hvilket førhen var en mulighed.
Staten har ifølge Søndergårdens advokat meddelt, at servitutten kan ophæves. Men Kolonihaveforbundet holder fast i vetoretten, og dermed er Søndergården tvunget til at betale det årlige kontingent på omkring 150.000 kroner for medlemsskabet, så længe Kolonihaveforbundet kræver det.
Søndergården har tidligere haft sagen for Danmarks højeste retsinstans. I 2007 besluttede den lokale haveforening for første gang at melde sig ud af Kolonihaveforbundet, men det ville forbundet ikke være med til – og Søndergården trak forbundet i retten.
Sagen kørte hele vejen til Højesteret, hvor Kolonihaveforbundet fik medhold i 2010.
Siden da har forbundet to gange hjulpet haveforeninger med lån, uden at de skulle binde sig til evigt medlemskab, og det kan ændre sagen, vurderer Søndergårdens advokat i sin ansøgning til Procesbevillingsnævnet, der forventes at komme med et svar i løbet af foråret.
