Det er stadig ikke afklaret, om granitskulpturen Den Store Havfrue får et nyt hjem i Lemvig i det nordlige Vestjylland, efter at en lokal erhvervsmand har tilbudt den til den lille jyske kystby.
Men hvis gaven bliver afvist, skal skulpturen under alle omstændigheder have en anden placering, efter at den er blevet erklæret uønsket på Dragør Fort. Og det kan fortsat godt blive i Dragør, siger erhvervsmanden Peter Bech, der har tegnet skulpturen og bekostet udhugningen af den i Kina.
Betingelserne bliver dog ikke så frie, som da han sidste år tilbød skulpturen som en gave til Dragør Kommune.
»Jeg tilbød den kvit og frit med den ene betingelse, at den skulle stå ved vandet. Jeg krævede ikke, at det skulle være i den gamle by eller et bestemt sted på havneområdet. Men et politisk udvalg sagde i al sin kundskab nej. I den sammenhæng blev jeg en smule ked af det,« siger Peter Bech, der selv bor i Dragør.
Hvis havfruen skal blive i Dragør, skal der som udgangspunkt penge på bordet, men Peter Bech skitserer også en anden mulig lokal løsning.
»Hvis Lemvigs politikere siger nej til at modtage den, vil jeg gå til Kulturarvsstyrelsen og bede dem genoverveje, om den kan blive på Dragør Fort. Hvis ikke det lykkes, ser jeg ingen anden udvej end at spørge kommunalbestyrelsen i Dragør, om den vil sige ja. Men så bliver det ikke som en gave, men som et udlån, hvor jeg har ret til at sælge den, når det passer mig. For jeg føler, at jeg har været til grin,« siger han.
Kunst eller ej
Den officielle begrundelse fra Dragørs politikere for at afvise gaven er, at havfruen med sine fire meter i højden er for stor til en lille by som Dragør. Andre stemmer har dog været mere kritiske og kritiseret statuen som værende kitsch og uden kunstnerisk værdi. Dens temmelig markante bryster er også blevet nævnt flere gange i diskussionerne – og er vel nok den vigtigste årsag til, at historien om den lokale statue er blevet bragt af medier i hele verden.
Selv tilhængere af statuen har sat spørgsmål ved den kunstneriske værdi.
»Havfruen er ikke kunst, det er kitsch, og den slags lever sit eget liv,« sagde Dansk Folkepartis spidskandidat Morten Dreyer for eksempel under en valgdebat i efteråret efter at have støttet en genopstilling af statuen i Dragør.
Erhvervsmanden Gunnar Lisby Kjær, der vil skænke havfruen til sin hjemby Lemvig, har i Politiken erklæret, at han har det fint med, at den ikke bliver set som et kunstværk.
Og kunstneren Per Arnoldi har over for TV Midtvest kaldt den for »en havenisse« og »ikke særlig god kunst«, men har alligevel støttet den med ordene: »Hun er jo flot. Det er dejlig dårlig smag. Dejlig dårlig smag.«
»Hun er jo flot. Det er dejlig dårlig smag. Dejlig dårlig smag.«
Per Arnoldi, kunstner, i TV Midtvest
Peter Bech understreger, at han betragtede statuen som et kunstværk, da han satte den op foran sin daværende restaurant på Langelinie nær Den Lille Havfrue i København.
»Jeg kunne jo have lavet en reklame til 2.000 kroner, men jeg valgte i stedet at bruge 600.000 kroner på at få den lavet, og det gjorde jeg, fordi den havde til formål at fortælle en anden historie om den moderne kvinde, der er nysgerrig og skuer ud over havet, som vikingerne gjorde i gamle dage. Det er en modsætning til den lille og undseelige kvinde, som vises i Den Lille Havfrue,« siger han.
Alligevel gør det ham ikke så meget, at ikke alle betragter den som et kunstværk.
»Om det er kunst eller ikke kunst, må hver enkelt person afgøre med sig selv. Det afgørende er, om man har glæde af at se på den, og om den skaber debat. Man må respektere, at den har en tiltrækningskraft, og så må man ellers gerne synes, at den er grim. Men man skal tænke på, at folk kører langvejsfra for at komme hen og se den. Det viser, at den har udført sin mission og har sendt et budskab, der bliver modtaget, så jeg tror, at efterfølgende generationer vil sige, at den per definition er kunst,« siger han.
»De gustibus non est disputandum, hedder det på latin. Om smag kan der ikke diskuteres. Så jeg skal ikke være ked af, at nogen har en anden smag end mig.«
