Hvem der rydder sneen på de private fællesveje, ejendommene i en grundejerforening ligger op til, er ikke nødvendigvis soleklart. Det forklarer formand for Parcelhusejernes Landsforening, Allan Malskær.
Dragør Nyt har kontaktet ham, fordi en læser har spurgt, hvem der egentlig har ansvaret, hvis en person kommer til skade på et område, som tilhører en grundejerforening, hvis der ikke er ryddet sne korrekt.
»For det første må man se på, om skaden indtræffer på et område, hvor den pågældende forening rent faktisk har ansvaret for vintervedligeholdelse. Dette vil typisk kunne afklares af kommunen – i hvert fald hvis der er udarbejdet en lokalplan for området. Det er dog ikke altid, at kommunerne er helt klare i spyttet, når det gælder vintervedligeholdelse,« lyder det fra Allan Malskær.
Dragør Kommune har vejregulativ
Dragør Kommune er dog klare i spyttet. Her har man nemlig benyttet sig af bestemmelserne i Privatvejsloven. De siger om private fællesveje, at kommunalbestyrelsen kan bestemme, at ejerne af de ejendomme, der grænser til en privatfællesvej og har vejret, har ansvaret for at rydde sne og »træffe foranstaltninger mod glat føre på vejen og renholde vejen på den del af vejen, som ligger nærmest ejendommen.«
Kommunen har derfor tilbage i 2007 formuleret et vejregulativ om vintervedligeholdelse og renholdelse af veje,
stier og pladser, hvor der står, at grundejere, der bor ud til private fællesveje i bymæssig bebyggelse, har »pligt til at snerydde, foranstalte glatførebekæmpelse samt at renholde kørebane, fortov og sti ud for ejendommen.«
I kommunens landområder er det brugere med vejret til den pågældende private fællesvej, der skal rydde for sne og salte.
Løsning afgør ansvaret
Alle grundejerforeninger skal derfor tage stilling til, hvordan de vil leve op til det ansvar.
»Løsningen må afgøres af generalforsamlingen og kan enten være, at medlemmerne selv forestår det fysiske arbejde, eller – mest typisk – at foreningen entrerer med et firma om at løse opgaven, da foreningen jo ikke er en fysisk person, der selv kan løse opgaven. Det vil være foreningen, der har det overordnede ansvar, uanset løsningsmetode,« forklarer Allan Malskær.
Hvis en person så kommer til skade på fortove, stier eller kørebaner, der hører under grundejerforeningens ansvarsområde, fordi der ikke er ryddet sne eller saltet ordentligt, er det altså foreningen, som kan gøres ansvarlig.
Eller som Allan Malskær udtrykker det i mere juridiske termer:
»Efter omstændighederne kan der efter en skade potentielt gøres et ansvar gældende overf or en misligholdende udførende part.«
Derfor gælder det selvfølgelig om at vælge et vintervedligeholdsselskab, der gør sit arbejde godt, eller sørge for, at alle medlemmer selv rydder sne og salter, når og som de skal.
Andre regler for serviceaftaler
Allan Malskær forklarer, at der dog også er grundejerforeninger, som har lavet serviceaftaler om vintervedligeholdelse på vegne af deres medlemmer.
»Ved en sådan serviceordning skal forstås, at foreningen entrerer med et firma om, at dette forestår snerydning i et eller andet omtalt omfang, som foreningen betaler for, men uden at det som sådan er foreningens ansvar, eller at foreningen derigennem påtager sig ansvaret fra medlemmerne. Her vil det fortsat være den enkelte husejers ansvar, hvis der indtræder en skade,« uddyber han.
Det bedste råd er altså, at du sørger for at læse op på, hvad der står i din grundejerforenings vedtægter – og tage emnet op på næste generalforsamling, hvis du er i tvivl eller har forslag til andre løsninger.
