Dragør Kommunalbestyrelse har nu vedtaget skema B for Engparkens helhedsplan.
Af det officielle referat fremgår det, at beslutningen blev truffet med 13 stemmer for, en stemme imod – og at Ole Hansen (A) blev erklæret inhabil og forlod mødet.
Det er i sig selv en vigtig konstatering. Inhabilitet blev ikke blot diskuteret, men formelt anerkendt og håndteret. Det viser, at de spørgsmål om roller og habilitet, som beboere har rejst siden vedtagelsen af skema A, ikke var hypotetiske.
Referatet viser samtidig, at sagen langt fra var uproblematisk. Økonomiudvalget oversendte sagen til kommunalbestyrelsen uden anbefaling, og der blev indkaldt til ekstraordinært møde forud for den endelige behandling. Det vidner om betydelig usikkerhed og behov for yderligere afklaring.
Det bør i den sammenhæng fremhæves, at Sydamagerlistens Flemming Blønd var den eneste politiker, der tog eksplicit og principiel stilling til de bekymringer, som beboere har rejst gennem hele forløbet.
Han krævede en uvildig vurdering af projektets økonomi, pegede på en kvadratmeterpris, der overstiger nybyggeri, rejste kritik af en usund incitament struktur, hvor rådgivers honorar vokser med projektets pris, og udtrykte bekymring for både lejeforhøjelser og kommunens garantistillelse.
Hvornår kommer huslejestigningerne?
Sagen har allerede strakt sig over mere end ti år fra de første beslutninger, og selve renoveringen forventes at tage mindst yderligere fire år. For mange beboere betyder det et samlet forløb på op mod 14 til 15 år, før et endeligt resultat foreligger.
I den politiske debat blev det anført, at huslejeforhøjelser først vil få virkning, når hele projektet er gennemført. Dette står i kontrast til de oplysninger, som beboere tidligere har fået på beboermøder, hvor det er oplyst, at huslejestigninger kan blive indfaset løbende i takt med færdiggørelsen af etaper. Dette spørgsmål er afgørende for den enkelte beboers økonomi og bør afklares entydigt.
Endelig blev der henvist til Landsbyggefonden som en central del af finansieringen. Det er værd at minde om, at Landsbyggefonden ikke er en statslig gavekasse, men baserer sig på midler, som den almene boligsektor selv har indbetalt gennem årene. Der er således i praksis tale om lån og finansielle ordninger, som beboerne samlet set selv finansierer.
Beslutningen skal respekteres
Skema B er nu vedtaget og beslutningen skal respekteres. Men referatet viser tydeligt, at de rejste bekymringer var saglige, reelle og politisk anerkendte – også selv om flertallet valgte at stemme ja.
Derfor bør næste fase fokusere på gennemsigtighed i gennemførelsen: Hvad får den enkelte beboer konkret? Hvordan indfases huslejen? Og hvordan sikres det, at de advarsler, der nu står sort på hvidt i referatet, ikke ignoreres i praksis?
Af referatet fremgår det, at flertallet af kommunalbestyrelsen i høj grad har baseret deres beslutning på anbefalinger fra administrationen, rådgivere og Landsbyggefonden. Der blev ikke fra flertallets side fremlagt selvstændige politiske vurderinger af de alternative scenarier, som beboere havde efterlyst.
Et yderligere forhold, som fortjener opmærksomhed, er tidsfaktoren. Sagen har allerede strakt sig over mere end et årti, og med forventet byggestart først medio 2026 og en anlægsperiode på fire til fem år, vil projektet realistisk først være færdigt omkring 2030 eller 2031.
Kan prisen stige?
Erfaringer fra tilsvarende større renoverings- og byggeprojekter viser, at lange tidsforløb øger risikoen for væsentlige budgetoverskridelser som følge af prisstigninger på materialer, lønninger, ændrede myndighedskrav og uforudsete forhold.
Skema B fastlægger i dag en økonomisk ramme på minimum 642 millioner kroner, men med den lange tidshorisont er det ikke urimeligt at rejse spørgsmålet, om denne ramme kan holde – eller om beboere og kommune i sidste ende risikerer at stå med et markant dyrere projekt end forudsat.
Gennemsigtighed
Men referatet fra byrådets behandling viser tydeligt, at de bekymringer, som beboere har rejst gennem årene, var saglige, reelle og politisk anerkendte – også selv om flertallet valgte at stemme ja.
Derfor bør næste fase ikke handle om at lukke debatten, men om at sikre gennemsigtighed i gennemførelsen. Beboerne har krav på klar og entydig information om, hvad helhedsplanen konkret betyder for den enkelte bolig, hvordan huslejen udvikler sig, og hvordan økonomi, kvalitet og tidsplan hænger sammen i praksis.
Debatten om Skema B har ikke været forgæves. Den har bidraget til, at habilitet blev afklaret, advarsler blev ført til protokols, og beslutningen blev truffet på et mere oplyst grundlag.
Nu er det afgørende, at de forhold, som står sort på hvidt i referatet, også tages alvorligt i den videre gennemførelse – til gavn for både beboere, kommune og tilliden til det almene boligsystem.
Med venlig hilsen
Jørgen Honorè
