Søndag sang Henrik Gothas børnekor og Dragør Sangforening julen ind i Store Magleby Kirke. Dragør Nyt kiggede forbi den traditionelle gudstjeneste og korkoncert – her er nogle indtryk fra eftermiddagen.
»Julius Exner har malet Zibrandt Jansen som en del af borgerskabet,« siger han med henvisning til den høje hat og det mørke tøj.
»Men ved samme lejlighed malede han Jansens hustru i amagerdragt. De to malerier viser både tradition og udsyn,« siger han.
Og netop fortællingen om traditionen – altså hollænderbønderne – og udsynet i form af en skarpere formidling og en senere udvidelse af museet fylder hos museumslederen.
Forstår bekymringen
Søren Mentz drømmer om at få løftet de fire museer under Museum Amagers paraply ind i en ny fortælling – og på sigt at få udvidet med en femte udstillingsbygning, der fortæller om det moderne Amager.
De første skridt er ved at blive taget. Til maj bliver der lanceret en ny hjemmeside, hvor de fire nuværende institutioner bliver præsenteret, og – mere kontroversielt – så er Amagermuseet på vej med et navneskifte. De to fredede gårde på Hovedgaden i Store Magleby skal fremover have et navn, der afspejler den helt særlige lokale landbokultur, der tager udgangspunkt i de hollændere, som indvandrede hertil omkring år 1521 på invitation fra Christian 2.
Da Museum Amager for nyligt luftede tanken om et navneskifte til for eksempel Hollændergårdene på Facebook, blev det modtaget med betydeligt flere rasende end venligtsindede kommentarer.
Det kan Søren Mentz for så vidt godt forstå, siger han, og han uddyber:
»Jeg forstår bekymringen, og jeg forstår, at man kan få sine følelser i klemme. Der vil altid være modstand mod forandringer, der går så langt ind i hjertet, som et navn gør. Folk må gerne kalde det Amagermuseet, selv om vi skifter navn, men for udenforstående skal det også give mening. Vi vil lave et navneskifte i både traditionens og udviklingens navn. Da Amagermuseet blev etableret, gav det god mening at have hollænderkulturen som udgangspunkt, selv om den allerede var i forfald dengang. For hollænderne var hele Amagers udgangspunkt. De danske landmænd på Amager påtog sig hurtigt den hollandske kultur.«
»Vi skal dyrke vores profil«
Museet har arbejdet med planerne om et navneskifte i et års tid. En brugerundersøgelse i samarbejde med Greve Museum har ifølge Søren Mentz vist, at mange gæster bliver fascineret af den helt særlige hollandske historie.
Samtidig har en ny museumslov skærpet kravene til statsanerkendte museer, både i forhold til profil, forskning og antal årlige gæster.
»Det er ikke en fiks idé. Der er ræson i det. Vi skal dyrke vores profil. Både brandingmæssigt og markedsføringsmæssigt vil det hjælpe at have fokus på fortællingen om hollænderne. Der er mange egnsmuseer, der kæmper for at finde ud af, hvad de skal formidle. Men vi har en klar fortælling herude,« siger museumslederen.
For museets faste gæster – som der er en del af – vil der ikke være de store forskelle, lover han.
»De vil opleve præcis det samme museum, men med et nyt navn. Der vil også stadig være den samme levendegørelse. Vi skal ikke pludselig til at gå i hollandske træsko, men vi skal fortsat fortælle historien om en landsbykultur, der påvirkede det danske samfund i en grad, at de danske landmænd påtog sig den, selv da hollændernes særlige privilegier ophørte,« fortæller Søren Mentz.
Museets samling og formidling vil dog blive skærpet på grundfortællingen, samtidig med, at det skal være lettere at orientere sig for gæsterne. Museet er derfor i gang med et projekt om »wayfinding« – altså hvordan man finder rundt på museet både fysisk og fortællermæssigt.
»I brugerundersøgelsen efterlyste folk blandt andet en sammenhæng mellem inde og ude. Vi vil arbejde mere for at introducere kulturen på Nordgården, og når man så kommer ud, vil der være flere legeområder og et picnicområde. Der vil også være henvisninger til, at lufthavnsområdet førhen var landsbyens marker. Det kan være et udgangspunkt for at tale om udsyn og forbindelse til verden. Vi skal hele vejen rundt om hollænderkulturen,« lyder det fra museumslederen.
Et nyt museum
Et andet led i museets planer er logistisk og økonomisk noget større end et navneskifte. Nemlig udvidelsen med en hel ny udstilling, der fortæller om Amager i det 20. og 21. århundrede.
Søren Mentz ser Tårnby Kommune som en oplagt mulighed for et nyt museum, men han afviser ikke, at lokalerne kan ligge i Dragør Kommune.
Det bliver dog ikke på de gamle gårde. De lavloftede stuer lægger ikke op til store, nye formidlingsindsatser om industrikultur, velfærdsbyggeri og lufthavnen, og fredninger gør det svært at foretage de nødvendige ændringer.
Kobling mellem Holland og forstad
Men det er vigtigt at fortælle videre på øens historie, understreger museumslederen – både fordi museet reelt både skal favne Dragør og Tårnby, og fordi det 20. århundrede betød enorme ændringer på Amager, der gik fra at være et landligt område og til at være Danmarks tættestbefolkede ø.
»Udviklingen har sat sit præg. Man taler om den hollandske indvandring, men indvandringen til Amager i det 20. århundrede var meget større. Hvis vi kigger på Tårnby, har vi blandt andet hele ideen om Biløen Amager, vi har hiphopgrupperne, vi har industrien og omdannelsen af Amager til en forstad, og vi har en kulturudvikling, der nærmest blev overtaget af socialdemokraterne, men som stadig bærer præg af den hjemstavnsopfattelse, man havde tidligere. Hvis ikke det havde været for hollænderne, ville man næppe have holdt så meget fast på sin identitet på Amager. Så det vil også give mening at formidle hollænderfortællingen i en moderne ramme,« siger han.
Det er dog ikke lige for, at snoren kan klippes til et nyt museum. For eksempel er lokaliteten ikke på plads, og der mangler også noget andet vigtigt – pengene.
»Vi starter med en ide, og skal vi med tiden finde et sted at fortælle det nye Amagers historie. Når vi så har en lokalitet, skal vi tale med vores hovedbidragsydere i Dragør, Tårnby og Kulturministeriet. Men det er en mangeårig proces, vi sætter i gang nu,« siger museumslederen.
De hollandske belgiere
Når Amagermuseet skifter navn til en ny betegnelse, der knytter sig tættere på den lokale hollænderkultur, kan det i princippet blive et udtryk for en geografisk fejlplacering. Nyere forskning har stillet spørgsmål om, hvorvidt bønderne overhovedet kom fra det nuværende Holland, eller om de hørte til i et område, der er en del af det nuværende Belgien. Men det er af mindre betydning i forhold til formidlingen af den kultur, de tog med sig og spredte ud over Amager, mener museumsleder Søren Mentz – og som han udtrykker det:
»Selv om de måske var fra Belgien, holder vi fast på betegnelsen hollænderbonde, for det kaldte de sig selv.«

















































