Dragør Nyt nr. 46
– den 12. november 2025
– den 12. november 2025
Lokalplanen giver desuden mulighed for at udpege bevaringsværdig beplantning på offentlige arealer – men ellers lægges der op til at bevare Søvangs vejstruktur og overordnede struktur for bebyggelserne.
»Forslaget fastholder de grundlæggende principper for Søvangs karakter,« sagde formanden for Klima-, By- og Erhvervsudvalget, Helle Barth, da hun fremlagde sagen på kommunalbestyrelsesmødet torsdag den 20. november.
Lokalplanen samler 11 af de nuværende lokalplaner for området, og det skal ifølge forvaltningen gøre det lettere at manøvrere for beboere i området, når de vil bygge eller ændre på deres ejendomme. Enkelte områder kommer dog til at have selvstændig lokalplan eller være omfattet af dele af kommuneplanen på grund af særlige forhold for transportkorridoren og rækkehusbebyggelsen.
Kommunen har vurderet, at det ikke er nødvendigt at lave en særskilt miljøvurdering i forhold til lokalplanen.
At få den meget store opbakning fra jer alle tager vi alvorligt. Vi vil gøre os umage for at fortsætte den linje, der er lagt de sidste fire år.
Selvom vi har fået et absolut flertal, er det vigtigt for os, at vi samarbejder bredt i kommunalbestyrelsen. Derfor er vi også glade for, at vi har kunnet indgå en aftale med både Venstre og Socialdemokratiet, så 12 ud af 15 mandater står bag den politiske aftale. Og SF har valgt at støtte op og sigter mod at indgå i budgetaftalen til efteråret. Det tegner godt for fremtiden.
Vi har de sidste fire år fået skabt et bredt og konstruktivt samarbejde i kommunalbestyrelsen. Det fortsætter vi med nu, for Dragør har brug for en samarbejdende kommunalbestyrelse og brede aftaler.
I lighed med valget i 2021 har vi valgt at lave et politisk arbejdsgrundlag for samarbejdet mellem Det Konservative Folkeparti, Socialdemokratiet og Venstre.
Vores grundlag sætter retningen for de prioriteringer, vi vil lave i de næste fire år, og ud over nye tiltag – blandt andet på børn- og ungeområdet – bygger vores aftale videre på de seneste fire års indsatser og ikke mindst den budgetaftale, vi indgik i september.
Vi står til rådighed for både spørgsmål og gode råd til, hvad vi skal have særlig opmærksomhed på. Tøv ikke med at rette henvendelse til os. For os er dialogen med alle borgere vigtig.
Borgmesteren vil også fortsætte med sine åbent hus-arrangementer på gader og stræder, ligesom borgmesterens nyhedsbreve samt besøg i foreningslivet og hos virksomheder vil fortsætte.
Med andre ord: Vi fortsætter den linje, vi har lagt, og vi vil gøre os endnu mere umage de næste fire år.
Det blev desværre ikke til en plads i den nye Region Østdanmark for Kenneth. Han fik 2.491 stemmer, og det giver en anden-suppleantpost i regionsrådet.
Det betyder også, at vi vil fortsætte det gode samarbejde med vores kolleger i regionsrådet, herunder særligt Christoffer Buster Reinhardt. Dragør og Amager skal stadig tilgodeses, og vi skal ikke glemmes i den nye region. Vi vil både i vores dialog med regionsrådspolitikerne og ikke mindst i det kommende arbejde i sundhedsrådene sætte fokus på Dragør.
Endnu en gang tak, og vi glæder os til at fortsætte samarbejdet med jer alle.
Med venlig hilsen
Kenneth Gøtterup
Martin Wood Pedersen
Trine Søe
Mia Tang
Theis Guldbech
Jan Madsen
Christian Hansen
Jerrik Walløe
Kurt Christensen (vælgerforeningsformand)
Det Konservative Folkepartis byrådsgruppe
I dag er han 23 år, går på CBS, hvor han læser HA matematik, og så er han på rugbylandsholdet. I løbet af få år blev han opdaget som et kæmpe rugbytalent og var den første fra Dragør Rugby Klub til at repræsentere Danmark, da han kom på U19-landsholdet.
Og nu er han så både på herrelandsholdet XV – den nok mest kendte rugbyform med 15 spillere på hvert hold – og på Sevens-landsholdet, som er syvmandsrugby, hvor to hold med hver syv spillere konkurrerer i to gange syv minutter.
Men hvorfor fængede den lidt ukendte sport Christian Wøldike Kilsdal? Og hvordan blev han så god?
»Jeg fik med det samme rigtig gode venner. Mine bedste venner i dag er også fra rugby. Selvfølgelig er en del af rugby det, at man får nogle skrammer, og jeg var da også lidt bange for den hårde fysiske kontakt i begyndelsen, for det kræver gåpåmod. Men jeg lærte at være tryg i det og fandt ud af, hvor sjovt det bare var,« fortæller Christian Wøldike Kilsdal.
Hans far, Jens Holger Wøldike Jensen, er en central del af fortællingen, fordi han også selv har spillet rugby som ung og var meget involveret i opstarten af Dragør Rugby Klub. Så han er også med, da Dragør Nyt møder det unge landsholdshåb fra Dragør på en Teams-forbindelse.
»Jeg var træner i de første år, og jeg kan bare fortælle, hvor fantastisk det var at se børn stå og måbe, når jeg sagde, at de skulle løbe ind i en kæmpe pude, jeg stod med, for fuld fart. Må jeg det? spurgte de. Nogle skulle da lige vænne sig til at bruge kroppen på den måde, mens andre fra start var helt lykkelige over, at de endelig fik lov. Og det er faktisk noget af det bedste ved rugby, synes jeg. Der er plads til alle, og alle kan bruges uanset højde og drøjde. Man har en værdi og en vigtig placering på banen, uanset hvordan kroppen er skruet sammen. Og både drenge og piger kan spille,« forklarer han.

Det var dog ikke glamour og pokaler fra dag ét for den unge Christian Wøldike Kilsdal. De tabte stort set alle kampe det første år, han trænede med Dragør Rugby Klub. Men både han og de andre rugbykammerater mødte troligt op til træning efter hvert eneste nederlag. Så glædede de sig over en god aflevering eller tackling.
»Vi havde så meget fokus på fællesskabet, at resultatet var underordnet,« forklarer Jens Holger Wøldike Jensen.
For Christian Wøldike Kilsdal var det dog ikke helt nok. Jo, fællesskabet var det bedste, men han ville samtidig gerne vinde. Blive bedre. Blive bedst, faktisk.
Så selvom han fortsatte med at spille og træne de mindre spillere i Dragør Rugby Klub, begyndte han efter et par år også at træne og spille med i Rugbyklubben Speed i Tårnby, der er Danmarks ældste rugbyklub og har en meget udvidet ungdomsafdeling.
»Jeg var en splejs på 13 år, da jeg begyndte i Speed. Men jeg havde nogle virkelig passionerede trænere, der pressede os på en god måde. Her fik jeg for alvor smag for at blive god, og jeg begyndte på at træne mere fysisk med armbøjninger. Jeg fik mentaltræning. Jeg stræbte efter hele tiden at blive bedre,« forklarer Christian Wøldike Kilsdal.
Arbejdet gav pote, og i 2019 blev han for første gang udtaget til U19-landsholdet og kom som nævnt senere på både herrelandsholdet i rugby XV og på Sevens-herrelandsholdet, og her har han fået succes. Efter at have spillet i den lidt lavere europæiske division – Conference Divisionen – var Christian Wøldike Kilsdal med til at sikre, at Danmark Sevens i 2024 rykkede tilbage op i Rugby Europe Sevens Trophy. Med Danmark XV tilskrives han en stor andel i de tre sejre i træk over henholdsvis Letland, Norge og Moldova, som foråret har budt på, og i slutningen af juni skal de spille en vigtig europæisk turnering i Moldova.
Hans meget stolte far, mener, at der altid har ligget en fighter i Christian, og at han altid vil være den bedste.
»Han har altid bygget nogle billeder inde i hovedet, og så arbejder han henimod dem. Han kæmper for tingene. Der er noget dybt i ham, der siger, at det her kan jeg kæmpe mig ud af, og at der er et link mellem indsats og resultat,« lyder det fra Jens Wøldike.
Christian Wøldike Kilsdal er mere afdæmpet om sine egne præstationer, men han vil gerne stå ved, at når han sætter sig noget for, så lykkes det som regel.
»Et lidt skørt eksempel er, at jeg var så frustreret over, at jeg ikke kunne løse sådan en Rubiks terning. Så brugte jeg tre timer til min mormors 80-års fødselsdag på det, og så kunne jeg. Når det gælder de større udfordringer, kan jeg også godt lide at danne mig nogle delmål. På den måde arbejder jeg mig stille og roligt hen mod målet,« fortæller han.

Selvom Christian Wøldike Kilsdal studerer lige nu og dermed har travlt, skal formen holdes ved lige, hvis han gerne vil fortsætte med at blive udtaget til landsholdskampe. Og det vil han. Så han sørger for at følge de to klubtræninger og to til tre fitnesstræninger om ugen, og derudover spiller han kamp eller tager til landsholdstræning i weekenden. Men selvom det kræver meget af ham at blive ved, så føles det hverken som et pres eller noget, der er træls på en grå tirsdag.
»Det tager da megameget tid, men jeg nyder det. Det er jo min fritid og noget, jeg aktivt selv vælger. Når jeg tager til træning, så tager jeg jo hen for at være sammen med mine bedste venner, og samtidig laver vi noget aktivt sammen og får rørt os. Det er da fantastisk,« lyder det fra Christian Wøldike Kilsdal.
Selvom han bruger mange timers træning på rugby, spiller i en god klub, er på landsholdet og tager kost, træning og alt andet ved spillet meget seriøst, er der hverken penge eller berømmelse gemt i sporten.
»Vi betaler jo selv for turneringer med både klubhold og landshold, hvis der ikke er sponsorater på. Jeg har nogle venner, der spiller semiprof i Frankrig, men rugby er ikke noget, du kan leve af i Danmark. Det kræver, at du tager til udlandet, og det har jeg faktisk aldrig haft lyst til. For mig er det venskaberne, fællesskabet og det at være fysisk aktiv, som tæller. Når det er sagt, så ville jeg altid søge hen i den lokale rugbyklub, hvis jeg skulle bo i udlandet i forbindelse med arbejde eller studier, for jeg ville vide, at jeg ville føle mig velkommen her, og at vi ville forstå hinanden,« lyder det fra Christian Wøldike Kilsdal.
Hans mål inden for rugby går derfor mere på hele tiden at være med til at udvikle sig selv og det niveau, det danske rugbylandshold har. Der er ingen aldersbegrænsninger på, så man kan blive ved, så længe krop og hoved kan holde til det.
Og han vil gøre meget for at blive ved med at være i landsholdstrænernes bøger, for det giver noget helt særligt at få lov til at repræsentere sit land – at kæmpe for sit land.
»Når man står der med Dannebrog, og nationalsangen lyder, så får jeg gåsehud. Der er en stor stolthed i at repræsentere dit eget land i det, du elsker,« slutter Christian Wøldike Kilsdal.
Jens Aage Skare Nielsen og Jannik Elmegaard havde begge dyrket rugby i deres ungdom, og nu havde de lyst til at give deres børn den samme rugbygejst, så i 2013 etablerede de Dragør Rugby Klub.
Jens Holger Wøldike Jensen, en anden Dragør-borger med rugbyspil bag sig, hørte om deres projekt, blev frivillig i klubben og tog begge sine sønner – den ene var Christian Wøldike Kilsdal – med til træning.
Klubben skulle starte helt forfra, både med at finde trøjer, bolde og ikke mindst en bane. De fik støtte fra Rugby Danmark og en række lokale sponsorer, og så lykkedes det hele.
De fik bane på græsset ved Store Magleby Skole, hvor de fik lov til at sætte to rugbymål op, og efter nogle år fik de også lov til at stille en container op ved banen med udstyr. Således er det stadig her, Dragør Rugby Klub holder til med træning hver onsdag for henholdsvis fem- til otteårige og for børn fra ni år og opefter.
• Rugby blev udviklet på en engelsk kostskole i 1863.
• I grove træk går det traditionelle spil ud på, at to hold med 15 spillere på hver kæmper mod hinanden. Uden speciel beskyttelse skal det ene holds 15 spillere forsøge at bære, aflevere, sparke eller drible den ovale rugbybold hen over modstanderens mål, der ligner et stort H.
• Man spiller i to halvlege af 40 minutter. Bolden skal bæres i hænderne og må kun kastes bagud.
• Afleveres den fremad, dømmes der klynge, som er en formation med otte spillere fra hvert hold, der låser hinanden fast med arm- og skuldergreb, og så skal de kæmpe om bolden her.
• Syvmandsrugby er et mere intenst spil, hvor to hold med syv spillere på hver kæmper mod hinanden i to gange syv minutter – men på samme størrelse bane som holdet på 15 mand.

Går du en tur i Lunden eller Kongelunden en sen aftentime – hvis du ikke er typen, der bliver bange for mørket – kan du være heldig at høre natuglen. Den er aktiv selv på denne tid af året. Den smukke natsværmer Lille Frostmåler ser man også mange af i december. Så lidt liv er der at finde rundt omkring.
Liv er der faktisk også i nogle myg.
»Vi har kældermyggene, som gemmer sig i kældre, skure og andre steder for vinteren. Men hvis vi forstyrrer dem, flakser de altså op, suger lidt blod og lægger sig så til at sove igen,« forklarer naturvejlederen.
Mange dyr er selvfølgelig gået i hi. Det gælder alt fra flagermusen og pindsvinet til citronsommerfuglen. De har gemt sig godt væk i bladbunker og andre lune steder.
»De dyr, der ikke går i hi, har jo så forskellige taktikker til at komme igennem vinter og kulde. Ræven får tyk pels. Fuglene æder som sagt meget. Og så har vi spidsmusen, der har en ret sjov strategi. Den skrumper simpelthen ind om vinteren. Både knogler og muskler bliver mindre, så den har brug for mindre energi,« fortæller Martin Sleimann.

Hvis du pakker dig godt ind i halstørklæder og varme støvler, er der – trods den lokkende brændeovnsvarme – al mulig grund til at tage på skovtur i december. Både fordi det er smukt og friskt, men også fordi der stadig er spiselige ting at hente.
»For eksempel kan man finde skovsyre. En lille, grøn urt, der ligner kløver, smager syrligt og er god i salater eller som tilbehør til fisk. Østershatte, der vokser på døende træstammer i løvskove, hænger også i klaser her i december. Det er en god idé at tjekke med en svampebog, hvordan de ser ud. Men de to andre svampe, man kan forveksle den med, er ikke giftige,« forklarer Martin Sleimann.
Hvis man skulle være så heldig, at sneen daler ned og lægger sig, er der en anden aktivitet, naturvejlederen kan anbefale.
»Det er altid sjovt at gå rundt og lede efter dyrespor. Her har været en hare, en hjort eller en ræv. Man kan få forskellige apps på telefonen, som kan hjælpe en med at identificere sporene,« siger han.

Hvis solen skinner, er der heller ikke noget så smukt som en frostmorgen. Det kan give fantastiske billeder, og man kan også være heldig at få et foto af nisseskæg.
»Nisseskæg er de iskrystaller, der har rejst sig ud fra træstammer som frosne vandsøjler. Det kommer især, hvis det har været meget fugtigt, og der så kommer nattefrost. Så fryser vandet inde i træet til is og presses ligesom ud ad træstammen,« siger Martin Sleimann.
At samle kogler, grene, kristtjørn og smukke blade ind til juledekorationer indbyder december selvfølgelig også til. Og måske kan man finde nogle små træstykker, man kan skære toppen af på skrå, så man kan lave det til små nisser med malede huer.
»I øvrigt kan man se på ens juletræ, hvor gammelt det er. Hvis man tæller antallet af grenkranse og lægger to til, har man antallet af år. De fleste juletræer er 12–14 år, når de ender hjemme i stuerne,« forklarer Martin Sleimann.
Midt i al juleriet kan man også med fordel gå en tur ud for at kigge på stjerner, enten i haven, ved stranden eller måske bare på terrassen. På klare aftener er december nemlig et rigtig godt tidspunkt at spotte planeter og stjernebilleder.
»Midt i december måned passerer Jorden også altid Geminiderne, som er en meteorsværm. Det betyder masser af stjerneskud. Der kan komme over 100 i timen, så dem kan man sagtens se med det blotte øje, hvis man går ud, og det ikke er en overskyet aften,« slutter Martin Sleimann.
Geminiderne topper her i 2025 den 13.–14. december. Man regner med, at der er ideelle forhold til at se mange stjerneskud, fordi der er en aftagende måne på det tidspunkt. Geminiderne består i øvrigt af rester fra asteroiden 3200 Phaethon, og du kan se flest af stjerneskuddene herfra omkring midnat.
Pluk skovsyre til salat.
Saml østershatte (som gror på træstammer), som kan bruges i madlavning.
Saml ind til juledekorationer.
Gå ud og se på stjerner.
Kig efter dyrespor i sneen. Brug eventuelt en app som DyreApp.
Lyt til natuglen i Lunden og Kongelunden.
13 kilometer kyst. Godt 242 hektar skov. 165 hektar strandenge. Derudover kommer så moser, overdrev og åbne marker. Dragør Kommune er fyldt med natur, og mange nyder omgivelserne alene, med venner, familie, børn eller børnebørn.
Men ved du, hvilke fugle, dyr og planter du skal særligt holde øje med hvornår? Og hvilke aktiviteter i naturen indbyder de forskellige årstider særligt til?
Det har Dragør Nyt gennem hele 2025 givet dig en guide til – måned for måned. Naturvejleder Martin Sleimann fra UngDragør er vant til at tage kommunens børn og unge med ud på en oplever i naturen og har i denne serie taget os alle med. Dette er den sidste artikel i rækken. Men vi håber, at du har gemt avisen – de samme oplevelser og aktiviteter er at finde i naturen næste år.
»De lyttede, spurgte og var oprigtigt optagede af det, de så,« siger hun.
Gennem tre værksteder lærte eleverne, hvordan man dyrker muslinger. De undersøgte de lokale vækstforhold og fik selv lov til både at høste, rense og stoppe nye strømper med muslinger.
Mette Elizabeth Hansen, der er naturfagslærer på Store Magleby Skole, fortæller, at forløbet var godt tilrettelagt, og at værkstederne hang sammen, så de kunne opleve hele processen fra yngel til store muslinger. Muslingerepublikken har leveret både viden, materialer og masser af frivillige kræfter. Fire medlemmer har stået klar, hver gang en af de otte klasser har været på besøg.
»Det er imponerende, at en lokal forening kan løfte så stort et samarbejde,« siger Franciska Krohn Tøgern, »og uden deres indsats kunne vi ikke gøre det.«
Muslingerepublikken giver også håb og handlekraft, påpeger Franciska Krohn Tøgern.
Eleverne ser, at man faktisk kan gøre en forskel. Muslingerne har mange positive effekter på vandmiljøet. De filtrerer vandet for partikler, binder CO₂ og forbedrer vandets klarhed. Derudover er de en meget klimavenlig fødevare. Undervisningen i Dragørs maritime nyttehave trækker tråde til klima- og bæredygtighedstemaer, der rækker langt ud over kommunegrænsen.
»Vi har en helt unik mulighed her i Dragør. Vi kan bruge vores havn og kyst som klasseværelse med lokale ildsjæle som undervisere. Det giver eleverne oplevelser og viden, de aldrig glemmer,« siger Franciska Krohn Tøgern.
Samarbejdet med Muslingerepublikken er en del af en større satsning i Dragør på naturfaglig undervisning i øjenhøjde med omgivelserne. Eleverne besøger også Den Blå Planet flere gange i deres skoletid. I 4. klasse er de der for at lære om blæksprutter, og i 8. klasse arbejder de med Øresund, hvor de blandt andet lærer at bruge et refraktometer, som de også arbejder med i Dragør Havn.
Mette Elizabeth Hansen fortæller, at gentagelserne, hvor eleverne for eksempel skal bruge et refraktometer begge steder, både giver gensynsglæde, styrker elevernes færdigheder og selvtillid og får dem til at huske instrumenterne bedre. Det skaber en god rød tråd gennem de forskellige forløb.
Hver klasse har desuden fået sin helt egen muslingestrømpe på flåden. Muslingerne kan de bruge, når de i 9. klasse skal arbejde med mikroplast. Her vil de næste år kunne dissekere muslinger fra deres egen strømpe i deres undersøgelser.
Desuden har de frivillige lovet, at eleverne er velkomne til at bruge muslingerne fra strømpen, når de skal til eksamen. De unge skal bare sige til. De frivillige kigger forbi og hjælper dem med at skaffe muslinger til deres eksamensforsøg og -præsentationer.
Undervisningsforløbet er et samarbejde mellem Muslingerepublikken, de lokale folkeskoler og UngDragør, som forvalter arbejdet med udeskolen. Peter Nellemann, der er formand i Muslingerepublikken, ser forløbet som en god start på et samarbejde og melder klar til næste år.
»Det var vældig sjovt og en stor oplevelse. De unge virkede oprigtigt interesserede fra start, og ellers blev de det ret hurtigt,« fortæller han.
Det har fra Muslingerepublikkens begyndelse været tanken, at et af foreningens formål skulle være undervisning og formidling. Peter Nellemann fortæller, at de blandt andet også får besøg af elever fra Hotel- og Restaurantskolen, som skal lære om muslinger, og hvorfor det giver god mening at bruge fødevarerne under havets overflade.
Projektet har modtaget 150.000 kroner i støtte fra Dragør Kommune, som skal bruges til udvikling af Muslingerepublikken i forbindelse med undervisningen.
Flåden i Dragør Havn skal udvides og opdateres, så der er bedre plads til eleverne, og foreningens forsamlingssted i skurbyen skal indrettes, så der er plads til undervisning.
Arbejdet med at indhente tilbud og tilladelser til etableringen af den nye flåde er allerede i gang.

















Det krævede til gengæld, at regionen først besluttede nøjagtigt, hvad man forventede: antal sengepladser, auditorier, parkeringspladser og køkken med mere. Det havde ingen interesse hos socialdemokraterne med Lars Gaardhøj i spidsen. Flertallet ønskede løbende at kunne tilpasse byggeplanerne til de uendeligt mange kommende ændringsønsker. Hver eneste ændring koster kassen. Nyopførte anlæg skulle straks skrottes til fordel for nye ønsker.
Det er dyrt at sætte S til styring. Disse store overskridelser betyder, at regionens primære opgaver, herunder sygepleje, bliver misligholdt. Og de sidste ekstraregninger har vi endnu til gode at se.
I de samme dage i 2009 havde jeg, som udvalgsformand i Dragørs byråd, glæden ved at sætte byggeriet af en svømmehal i gang. Her valgte vi i flertallet – DF, Socialdemokratiet og Venstre – en totalløsning. Banelængder, antal baner, varmvandsbassin, sauna med mere var endeligt besluttet inden udbuddet. 63 millioner kroner i alt.
Forvaltningen var en hel del frustreret under byggeriet, da de overhovedet ikke deltog i styringen. Liste T var også frustreret. 25-meter-banerne skulle forlænges til 50 meter, bassinet skulle gøres bredere, og der skulle også bygges en række mødelokaler.
Det var præcis som idiotien med supersygehusbyggeriet. Men Dragør fik vores svømmehal nøjagtig som bestilt, til aftalt pris og til en leveringstid, som holdt.
Tænk, om regionen havde valgt samme løsning med supersygehuset?
Med venlig hilsen
Morten Dreyer