Er Dragør ikke kritisk infrastruktur på samme niveau som det nordlige Amager?
»Det dige, vi laver, beskytter al infrastruktur og er på sigt en del af den samlede beskyttelse af hele København. Dragør er ikke kritisk infrastruktur. Boligerne på det nordlige Amager bliver beskyttet gennem den ekstra beskyttelse af infrastrukturen.«
Hvorfor ikke spare 372 millioner kroner fra luthavnsdiget ved at rykke det sydpå og sikre hele Amager? Tænk, hvad det for eksempel vil koste at ekspropriere ved Dragør Nordstrand.
»Det er ikke vores beslutning, at Dragør ikke skal beskyttes.«
Følger man skitsen for miljøkonsekvensvurderingen, ligger der en ren kinesisk mur hen over Amager og gør os til bunden af badekarret. Hvis der kommer vand over vores eget dige, kan vi næsten ikke undgå at få mere vand end ellers, hvis det ikke kan komme ind over lufthavnsområdet.«
»Selve feltundersøgelsen vil blive foretaget omkring der, hvor der er forventning om, at diget skal gå. Men det er en korridor malet med en bred pensel. Der bliver ikke kun kigget på natur, men også på, hvad det betyder for mulighed for at håndtere vand, der kommer ind over det første dige, og om det kan komme væk igen. Det bliver en del af miljøkonsekvensvurderingen.«
Hvor højt vil I have det? Er det 4,2 meter, og hvordan vil I lave undersøgelsen, når I ikke har højder eller linjeføring?
»Beskyttelsen af lufthavnen skal være et dige eller en forhøjning. Det fylder noget, og det kommer til at gå på tværs af Amager. Tegningen viser ikke præcis, om det ligger på lufthavnens område eller udenfor. Der skal tages hensyn til sikkerhed, så konstruktion tæt på landingsbanerne kan betyde noget. Højderne på 4,2 eller 4,4 meter er ikke højden på digerne, men vandstandsstigninger. Digerne er nødt til at være højere, hvis der kommer bølger. En tommelfingerregel er, at de på strækningen skal være seks en halv meter. Men nordøst for Store Magleby er der ikke behov for, at de er så høje, og ude øst for lufthavnen kommer vi op i otte meter målt fra havets overflade.«
Hvad med de steder, der er veje mellem Tårnby og Dragør?
»Enten skal man hæve vejene op til niveau, eller også skal man have en manuel lukning, som laver ubrudt beskyttelse. Den bedste løsning driftsmæssigt er at sikre alle steder til samme niveau, så man ikke skal lukke med en mekanisme.«
Jeg håber, at der bliver uddelt vaders og kajakker i Dragør …
»Jeg vil gentage, at det ikke er vores beslutning, at diget ikke skal gå uden om Dragør.«
I er sat i verden for at sikre infrastrukturen, og I er stort set ligeglade med Dragør. De penge, der er sat af fra staten, rækker ikke til alle de kommuner, der bliver sat af på perronen. I sidste ende skal kommunerne også skaffe materialer til derres kystsikring, og det kan blive svært, hvis det alt sammen går til statens projekter.
»Det er korrekt, at jomfruelige ressourcer er en begrænset vare. Man skal kun bruge det, når der er behov for det. Det kræver planlægning, så man ikke sætter gang i for mange projekter på samme tid. Men det bliver ikke umuligt. Vi kan ikke tage alle hensyn her. Der har været en kritisk tilgang om, at vi ikke bliver færdige til tiden, og nu er der en kritisk tilgang til, at vi kommer først.«
Når jeg snakker med de fleste i Dragør, synes de, at det er vanvittigt, at der bygges to diger rent samfundsøkonomisk. Er der stadig mulighed for dialog om et fælles dige?
»Jeg oplever ikke, at vi har en konflikt med Dragør Kommune. Vi er nødt til at planlægge for det sikringsniveau, vi er sat i verden for, og det er højere end for diget i Dragør. Men vi koordinerer løbende, og hvis nogen kan få tingene til at gå op, skal jeg ikke stille hindringer i vejen.«
Jeg vil gerne appellere til, at vi får lavet en fælles løsning.
»Vi har jævnligt dialog med Dragør Kommune, og vi skal nok finde ud af at samarbejde. Men udgangspunktet er, at vi laver dette, og Dragør laver noget andet.«
Hvornår har Dragør trukket sig ud?
»Der er ikke nogen i Dragør, der arbejder for en 10.000-årsløsning.«
Hvordan ser Sund & Bælt sig som en partner i et anlægsarbejde med en 100-årssikring for Dragør?
»Vi har stillet vores ekspertise til rådighed, og vi har spurgt Dragør Kommune, om der er noget, vi kan hjælpe med, og om, hvad samarbejdet skal handle om.«
Hvis lufthavnsdiget bliver vedtaget i 2027, hvornår står der så et dige?
»Vi går i gang, så hurtigt vi kan, og det er senest i 2029. Men anlægsfasen for et 11–12 kilometer langt dige i den højde handler om, hvor mange angrebspunkter man har, om økonomien, og om det giver mening at starte fra en ende af eller begynde flere steder. Et slag på tasken vil være to til tre år, uden at jeg vil hænges op på det.«
Hvad med Natura 2000? Når I siger, at I går i gang i 2029, er det vel i forventning om, at det går igennem i EU. Det tvivler jeg stærkt på.
»Jeg har ikke en forventning om, at dette projekt vil være i strid med EU’s Natura 2000-regler. Men skal man igennem en undtagelsesproces, bliver den lang.«
Vil man kigge på, hvad et lufthavnsdige vil betyde for Dragør og de andre byer på den anden side af diget i forhold til boligpriser?
»Ikke som en del af miljøkonsekvensvurderingen, men det kan være, at der skal laves en samfundsøkonomisk vurdering ved siden af.«
Hvis nu alle 14.000 indbyggere i Dragør er lige ved at drukne, hvordan kommer vi så over det dige?
»Det ved jeg ikke, hvad jeg skal sige til. Det bliver ikke beskrevet i miljøkonsekvensvurderingen.«
»Vi har ikke lagt os fast på en linjeføring«
Du siger til mødet, at Dragør Kommune har valgt ikke at være med. Jeg tror ikke, at det nødvendigvis er opfattelsen i Dragør Kommune?
»Man har ønsket et andet sikringsniveau i Dragør, end det, man ønsker i forhold til kritisk infrastruktur. Jeg synes, det fremgik fint af vores præsentation, at vi ikke ser det som en konflikt, men noget vi er blevet bedt om at finde en løsning på.«
Men er en 10.000-årssikring en løsning, I ville kunne anbefale i jeres videre arbejde, når den gængse løsning i byer uden kritisk infrastruktur er 100-årsløsninger?
»Det højeste sikringsniveau er ikke det beskyttelsesniveau, man normalt lægger til grund, når man skal sikre byer uden kritisk infrastruktur, men jeg synes ikke, at det er et spørgsmål, jeg kan svare på generelt.«
Ville sådan en løsning overhovedet være mulig?
»Det ville være en dyr løsning, men helt konkret for Dragør, har vi vist i forundersøgelsen, at det kan lade sig gøre.«
I rapporten om den samlede kystsikring i hovedstadsområdet er der et par ret præcise kort med mulige forløb af diget langs lufthavnen, men det kort, I nu præsenterer, er betydeligt mindre detaljeret. Hvilke forløb overvejer I?
»Jeg tror ikke, at det bliver hverken den ene eller den anden af de skitserede løsninger i forundersøgelsen, men en helt tredje. Det er vigtigt, at vi ikke har lagt os fast på en helt konkret linjeføring, før vi begynder på miljøkonsekvensvurderingen. Den vil blive udviklet i løbet af processen.«
Kan støjvoldene ved lufthavnen komme til at indgå i den samlede kystsikring?
»Det ved vi ikke. Vi ved ikke, om lufthavnen fortsat vil have voldene, og vi ved heller ikke, om de er konstrueret på en måde, så de kan indgå i kystsikringen. Det vil skulle undersøges nærmere.«
Der har været frygt for en badekareffekt, hvor en oversvømmelse hen over de kommende diger i Dragør vil blive stoppet ved de højere diger ved lufthavnen, så der ophober sig vand. Er det med i overvejelserne, når I undersøger lufthavnsdiget?
»Det er selvfølgelig noget, vi skal have med i vore overvejelser, og som skal undersøges nærmere i miljøkonsekvensvurderingen.«
Der bliver tale om eksproprieringer, men der er forskel på for eksempel landbrugsjord og folks boliger. Ved I, hvordan ekspropriationer kan komme til at ramme?
»Vi har ikke lagt os fast på en linjeføring, og før vi har det, kan vi ikke sige, hvad der skal eksproprieres. Alt er åbent, men vi skal have en dialog med de husejere, der eventuelt bliver berørt, når vi er tættere på at have linjeføringen på plads.«
