»Vi har et fælles ansvar for at lære de unge gode vaner«

Tillid er godt – kontrol er bedre

Som Stalin skulle have sagt i en anden anledning.

Når en kommune outsourcer en opgave, ændrer det ikke ved ansvaret for økonomien og udførelsen. Dragørs lovpligtige modersmålsundervisning for indvandrere ligger for eksempel i Hvidovre.

Da Dragør blev pålagt modersmålsundervisning, gennemgik vi en lang række muligheder. Selv at ansætte sproglærere ville være særdeles dyrt, så vi kiggede på eksterne muligheder. Her lå Hvidovre langt bedre end Tårnby. Flertallet måtte dog gå i skænderi med forvaltningen. Den mente, at eleverne skulle transporteres i taxi frem og tilbage.

Jeg mente selv, at det var cirka 25-årige mænd, som havde klaret at rejse gennem 16 forskellige lande fra Afghanistan til Dragør; de burde med et kommunalt buskort selv kunne tage turen mellem Dragør og Hvidovre. Det måtte vi forklare forvaltningen.

Dragør har også outsourcet den løbende udbedring af gadebelysningen i stedet for at ansætte egne elektrikere. I dag er det et privat elfirma, som via et fast beløb bliver betalt for at fejlrette slukkede gadelys. Kontrakten indeholder et krav om maksimalt ti dages frist for at udbedre et slukket gadelys.

En frist på ti arbejdsdage var et kompromis. Ti dages frist kan opfattes meget relativt. For en virksomhed, som skal modtage en anmeldelse og derpå lægge opgaven ind i deres agenda for deres folk, kan det virke som kort tid. For en niårig skolepige, som i decembermørke skal cykle til skole gennem en totalt mørklagt tunnel, er ti dage ret lang tid.

Men bliver fristerne overholdt? Det kræver grundlæggende, at kommunen som ansvarlig har fuld kontrol over, at tiderne holder. Erfaringerne viser desværre, at det ofte ikke sker.

Hvad vil udvalgsformanden gøre?

Ser man på dagens modtagelse af pakkepost, har man her løst problemet med tidsfrister. Modtageren får løbende besked om, hvor pakken/opgaven befinder sig. Og modtageren får straks en afsluttende melding en time efter, at sagen er endeligt løst. De har kontrol over opgaven.

Har kommunen kontrol over eksterne og egne leverandørers overholdelse af aftaler? Det synes desværre ikke altid at være tilfældet. Hele problemet med Omsorgscenteret Enggården grunder i, at reelle, berettigede klager blev frasorteret. I bedste mening naturligvis. Men den manglende information gjorde, at intet blev rettet i god tid.

Outsourcing er kommet for at blive

Fremover skal et byråd magte at navigere blandt opgaverne. Hvilke opgaver kan bedst løses i eget regi, og hvilke opgaver skal løses hos private eller i andre kommuner? Og hvordan sikrer kommunen, at servicen opfyldes? Men når kommunen har fundet en løsning, er det jo ikke en evig beslutning for al fremtid.

Stiger prisen, kommer der nye metoder, eller stilles der andre krav til løsningen, skal man være klar til at ændre reglerne og måske flytte ansvaret for løsningen.

Jeg har sagt det før, men gentager gerne: at være politiker er som at være bonde. Hver eneste dag begynder med, at man skal skovle møg en times tid.

Helle Barth peger på flere udfordringer, der ikke blev italesat for alvor på mødet. Blandt andet om, hvordan det vil påvirke Dragør i forhold til at skaffe råmateriale til et dige, hvis lufthavnsdiget og andre sikringsprojekter går i gang, før Dragørs eget projekt kan gennemføres.

»Det var en fejl, at de ikke forholdt sig til spørgsmålet om, hvor digeprojektet efterlader Dragør Kommune. Vi risikerer, at vi ikke har mulighed for at få fat i råstoffer til vores dige,« siger hun og opfordrer til, at projektet gentænkes landspolitisk.

»Jeg kan godt se, at man skal sikre kostbar infrastruktur. Men jeg er stærkt forbavset over, at man siger, at det skal holde til en 10.000-årshændelse. De nævnte 1872-stormfloden som udgangspunkt for beregningerne, og hvis det er den værste stormflod, man har oplevet i København, er lufthavnsdiget at gå med livrem og seler 1.000 gange,« siger hun og understreger, at hun ikke har dyb indsigt i beregningsmodellerne bag.

Hvis dette blev virkelighed, var det kommunalbestyrelsens vurdering, at vi ville få svært ved at få partier på Christiansborg til at hjælpe os med en fravigelse af Natura 2000-reglerne, så vi får mulighed for at gennemføre vores lokale projekt. Derfor gjorde vi indsigelser over for ministeren og blev efterfølgende inviteret med som fuldgyldigt medlem af den arbejdsgruppe, der arbejder med en forundersøgelse af hovedstaden.

Da vi trådte ind i arbejdsgruppen, skete det med en bekræftelse af, at forundersøgelsen ville omfatte undersøgelser af Dragør som et sidestillet alternativ til den beskrevne basislinjeføring i hovedkommissoriet, som går bag om Dragør.

Desuden blev det bekræftet, at de alternative løsninger på det sydlige Amager, der også kan sikre Dragør Kommune, bliver undersøgt på lige fod med de øvrige tekniske løsninger i forundersøgelsen.

Samtidig fik vi bekræftet, at ambitionen er, at kystbeskyttelsen af Dragør – uanset valg af sikringsniveau og linjeføring – fortsat kan indgå i den videre proces for den praktiske gennemførelse af stormflodssikring af København, herunder miljøkonsekvensvurderinger og anlægsteknik.

Status på det statslige samarbejde

Transportministeren har bedt Sund & Bælt om at påbegynde en miljøundersøgelse af et dige, der føres bag om Dragør, for at beskytte den kritiske infrastruktur. Samtidig er vi i Dragør Kommune blevet bedt om at fortsætte vores eget arbejde med en kystsikringsløsning, og der er gjort opmærksom på, at dette skal koordineres med statens arbejde. Derfor har vi både møder med Transportministeriet om vores løsninger, og vi er ved at lave en samarbejdsaftale med Sund & Bælt, så Dragørs løsninger kan koordineres med statens arbejde.

For det første har vi truffet beslutning om linjeføring og etablering i Søvang og på Sydvestpynten. Miljøundersøgelserne er i gang, og den forventede færdiggørelse er på nuværende tidspunkt i 2030. Det er lykkedes at imødekomme borgerne i Søvang med en forlandsløsning, hvor kyststrækningen flyttes ud i vandet.

For resten af Dragør, det vil sige fra Dragør Nord til Søvang, er det besluttet, at der i det næste år skal laves et konkret forslag til linjeføring. Vi har besluttet at få belyst både en indre løsning på land og en ydre løsning ude i vandet.

Tidsplanen er den, at vi i 2026 får belyst alle muligheder. Når det er gjort, skal vi træffe en beslutning, om vi vælger den ene eller den anden løsning. Herefter skal der laves lovpligtige miljøundersøgelser, og dernæst igangsættes etablering. Planen er også her, at vi kan være færdige i 2030–2031.

Søvang og på Sydvestpynten

Kystsikring af Søvang og Sydvestpynten er vedtaget, og tidsplanen følges.

Vi har vedtaget den konkrete linjeføring på baggrund af et fantastisk godt samarbejde med borgere og grundejerforeninger.

Aktuelt er vi i gang med miljøkonsekvensvurderingen, og når dette er afsluttet, kan selve udbuddet og anlægsarbejdet gå i gang. Der er fortsat en forventet færdiggørelse i 2030.

Fra Dragør Nord til Søvang

Dragør Kommune har to mulige løsninger for kystsikringen: en indre løsning og en ydre løsning. Det Konservative Folkeparti, Socialdemokratiet, Venstre, Moderaterne og Sydamagerlisten har i fællesskab besluttet, at vi undersøger både en indre løsning, som beskrevet ovenfor, og en ydre løsning.

En ydre løsning er en flytning af kysten, som det kommer til at ske i Søvang, hvilket i øvrigt er til stor glæde for Søvangs borgere. Fordelen ved denne løsning er, at vi ikke skal bygge høje diger inde på land. I stedet bygges de ude i vandet, hvor der samtidig bliver skabt ny rekreativ natur.

Man kan i Dragør Nyt den 27. august 2025 læse mere om disse løsninger i et indlæg fra undertegnede.

Der er dog nogle vigtige ting, man skal have for øje i begge løsninger. For den indre løsning er der stadig en risiko for, at den kommer i konflikt med Natura 2000-beskyttet natur, og den vil derfor kræve statens hjælp for at kunne gennemføres.

Hvis den kan bygges uden at ramme Natura 2000-natur, ved vi allerede nu, at den ikke kan udvides på sigt uden at komme i konflikt med Natura 2000, og derfor er løsningen ikke langtidsholdbar. Det vil sige, at vi kommer til at lave en løsning for flere hundrede millioner kroner, som vi på sigt skal ændre igen.

Vi ved, at den ydre løsning kommer i karambolage med Natura 2000-natur. Derfor kræver den hjælp fra Folketinget og ministeren for at kunne gennemføres. Men den ydre løsning har den store fordel, at borgerne ikke får høje diger inde på land. Den giver også ny rekreativ natur i form af flere strandenge, og løsningen kan udformes, så der over tid kan bygges videre på den, når klimaet forandrer sig.

Da tidsplanen for beslutning er den samme, er der intet tabt ved at undersøge begge løsninger. Vi har søgt staten om hjælp. Det får vi afklaret, mens vi undersøger de to løsninger. Hvis staten hjælper os med en ydre løsning, er Dragør langt bedre stillet, end hvis vi som lille kommune selv skal løse opgaverne.

Beslutningen om, hvorvidt vi kommer til at etablere en indre eller ydre løsning, vil blive truffet i 2026, hvorefter miljøundersøgelserne påbegyndes og dernæst selve byggeriet.

Især på opvarmningsområdet halter planen bagud. Aflysningen af fjernvarmeprojektet har efterladt et stort hul i klimaplanen, og det er tydeligt, at der mangler konkrete indsatser og en revitalisering, inden klimaplanen lever op til konstitueringsaftalens fine visioner.

Lad mig komme med et par konkrete idéer til klimaplanen her på falderebet inden behandlingen i kommunalbestyrelsen.

Udgangspunktet er, at det af mange grunde er uholdbart, at Dragør fortsætter med at være afhængig af gasforsyning til opvarmning.

Fællesanlæg til kommunale bygninger

For det første bør kommunen tage fat i egne bygninger og udarbejde en konkret handlingsplan for at komme væk fra gasopvarmning.

Det vil være oplagt at undersøge mulighederne for at forsyne Hollænderhallen, Store Magleby Skole og rådhuset med varme fra et fælles jordvarmeanlæg, men også andre bygninger og institutioner bør undersøges nærmere.

For det andet bør kommunen tage initiativ til et større pilotprojekt for varmeforsyning i bevaringsværdige byområder med Dragørs Gamle By som konkret eksempel.

Der er mange særlige hensyn at tage højde for i disse områder, og Dragør kan være et eksempel til efterfølgelse i mange andre byer, hvis det gøres rigtigt.

Pilotprojektet skal selvfølgelig inddrage beboerne og vil sikkert kunne få støtte og tilskud til udredninger og implementering, hvis idéen bliver præsenteret på en god måde. Derfor kræver det noget indledende benarbejde fra kommunens side.

Jordvarme til boligforeningerne

For det tredje bør kommunen hjælpe med at få udarbejdet skitseforslag til jordvarmeanlæg i etageboliger og boligforeninger som basis for en dialog med foreningerne om den fremtidige varmeforsyning. Netop boligforeningerne har gode muligheder for at etablere større jordvarmeanlæg til gavn for både økonomi og miljø.

For det fjerde bør kommunen gå i dialog med borgere og grundejerforeninger om den fremtidige varmeforsyning i parcelhusområder, baseret på et indledende arbejde med hjælp fra værktøjet Boliganalysen. En samlet indsats vil kunne give hurtigere og sikkert også mere økonomiske løsninger end en mere diffus omlægning.

Der er altså flere måder, hvorpå kommunen kan være aktiv i implementeringen af klimaplanen, og jeg synes, det er vigtigt, at planen afspejler dette. Måske kan det sammenfattes, som Økonomiudvalget gjorde i forbindelse med opgivelsen af fjernvarmeprojektet i juni 2025:

»Herudover anmodes forvaltningen om at forelægge en sag i efteråret om mulighederne for at informere borgerne i Dragør om alternative varmekilder samt plan og behov for at varmeplanen revideres i konsekvens af, at fjernvarmeprojektet med Tårnby Kommune ikke videreføres.«

Lad os få klimaplanen revitaliseret med sådanne konkrete kommunale initiativer.

Ovenstående forslag er uddybet i et høringssvar til klimaplanen, som kan findes på Dragør Kommunes hjemmeside under Klima-, By- og Erhvervsudvalgets dagsorden for mødet tirsdag den 2. december 2025.