
November bliver ofte kategoriseret som en grå og trist måned. Et lidt irriterende hulrum mellem de smukke farver i oktober og decembers julehygge. Men ifølge naturvejleder Martin Sleimann fra UngDragør kan selv november byde på dejlige oplevelser i naturen.
Det eneste, det kræver, er, at man lige sørger for at tjekke vejrudsigten, så man ved, om det er sweater- eller regnfrakkevejr, og om det er de helt store gummistøvler, man skal have på, når man begiver sig udenfor.
Blandt andet kan du være heldig at gøre et helt særligt fund i skovbunden. November er nemlig måneden, hvor råbukkene begynder at smide deres såkaldte opsatser. Rådyrene flokkes måske ikke ligefrem i Dragør, men de er her. Og endnu flere finder man i Kongelunden.
»Så hvis man er rigtig heldig, kan man altså finde sådan en opsats i skovbunden,« fortæller Martin Sleimann.

For dem, der ikke – som denne artikels journalist – er vokset op i et jægerhjem, skal det måske lige uddybes, at en bukkeopsats er råbukkens gevir.
Hvert år omkring november/december kaster bukken sin opsats. Det gamle gevir falder simpelthen af, fordi et nyt gevir er ved at vokse frem. Mens opsatsen vokser, er den dækket af blodfyldt, lodden hud, som kaldes bast. Men når den nye opsats er helt færdigudviklet – omkring marts og april – gnider/fejer råbukken basten af på træer og buske.
Opsatsen hos en buk bliver større, højere og kraftigere år for år. Så en etårig buk har kun små knopper, og jo ældre den bliver, des flere forgreninger kommer der i geviret. En buk med to lige horn, der stikker ret op, kaldes således en spidsbuk. En buk med to horn, som hver har to grene, kaldes en gaffelbuk. Og en buk med horn, der hver har tre grene, kaldes en seksender.
Mus og muldvarpeskud
Hvor fundet af en bukkeopsats eller synet af et rådyr en tåget novembermorgen kan være fantastisk, byder november dog også på oplevelser, som hus- og haveejere nok ikke vil juble alt for meget over.
»Risikoen for at få mus indenfor stiger i november. For det er blevet koldt udenfor, og så søger de ind i skure, værksteder og måske huse, fordi det er lunere,« forklarer Martin Sleimann.
Vil man gerne have en plan, fin græsplæne, er man nok heller ikke så begejstret, når man opdager, at der kommer flere muldvarpeskud i november end ellers.
»Muldvarpen skal samle vinterforråd og er derfor meget aktiv i november. Den kan samle op mod 500 regnorme, som den bare lige bider hovedet af, og så ligger de der halvdøde i et hulrum under jorden, til den får behov for at spise dem. Og når muldvarpen er aktiv, så laver den også flere muldvarpeskud,« fortæller Martin Sleimann.

Sneglen laver kalklåg
Snegle betragtes nok som en lidt mere hyggelig gæst i haven – i hvert fald dem med hus på: vinbjergsneglen og havesneglen. De gemmer sig under visne blade eller grene og trækker sig ind i deres huse her i november. Her danner de et slags låg over sig selv af kalk for at sikre, at de ikke tørrer ud, og så går de i hi for vinteren.
»Hvis de altså får lov. For gråkragen er en klog fugl og ved godt, der er en lækker snegl inde bag låget. Så jeg har flere gange set, hvordan de samler sådan en snegl med låg op, flyver op og lader sneglen falde ned og blive knust, så de kan spise den,« siger Martin Sleimann.
Et andet dyr, der er i fuld gang med at gå i dvale, er i øvrigt frøen. Nogle arter har allerede gravet sig ned i mudderet på bunden af søerne i Kongelunden, mens de sidste gør det nu.
»Frøerne sætter simpelthen kroppen på standby. Hjertet slår kun ganske langsomt. Og flere af frøerne kan endda tåle frost, « siger Martin Sleimann.

Se på fuglekonger og silkehaler
Fuglene er til gengæld ikke på standby. Tværtimod er mejserne for eksempel meget aktive.
»Vi kan også se den lille fuglekonge, der er fascinerende med sine fem gram kampvægt. Den er i fuld gang med at spise insekter og edderkopper inden vinteren. Hannen er nem at kende med den lille, gule hanekam,« forklarer naturvejlederen.
Silkehalen, der ellers hører til i Sibirien og Nordskandinavien, kan vi også være heldige at få på besøg. Og så har skovskaden gang i at sikre sig et godt vinterforråd. Ligesom mus og egern gemmer den sit forråd af agern og bog rundt omkring i hule træer og andre snedige steder.
»Skovskaden kan huske de fleste steder, den gemmer noget, men ikke alle. Og det er faktisk en del af træernes taktik. For de agern og bog, skaden – og i øvrigt mus og egern – glemmer, bliver til nye ege- og bøgetræer. På den måde hjælper de med at sprede træernes frø, hvilket jo er ret smart,« fortæller Martin Sleimann.
Pluk slåen, og lav slik
Vil man gerne have et konkret formål med at gå en tur her i november, er der også flere ting, man kan gå på jagt efter. For eksempel slåenbær.
»Slåenbær er normalt sure og bitre, men efter lidt nattefrost bliver de søde og kan bruges til mange ting,« lyder det fra Martin Sleimann.
Slåenbær kan bruges til alt fra snaps og gin til sirup og syltning. De kan endda bruges til at lave slik, fordi de indeholder så meget pektin. Kort fortalt kan du koge slåen sammen med nogle æblestykker og sukker, blende massen og smøre den ud på bagepapir. Efter en tur i ovnen bliver det til en vingummiagtig form for slik.

Find rav og julepynt
Går du ned til stranden, kan du også være heldig at finde rav. Det er måske noget, de fleste forbinder med Vesterhavet, men det kan også sagtens skylle ind fra Øresund. Et par dage efter en storm er et godt tidspunkt at kigge efter det forstenede harpiks – særligt her om vinteren, da det kolde vand giver en større opdrift, så ravet nemmere bliver båret ind med strømmen.
Og hvordan er det så lige, dat u kender rav fra andre gyldne, fine sten? Rav er lettere end sten, varmere at røre ved, og hvis du slår det mod tænderne, giver det en blød lyd, ikke et hårdt klonk som ved en almindelig sten.
Så ja, det kan da godt være, at november er et trin på vej mod julen, men der er stadig dejligt i naturen. Og så kan du også bruge måneden til at forberede dig til jul.
»Det er jo perfekt at få samlet ind til juledekorationer. Mos, kogler og pinde er nemme at finde de fleste steder med træer på denne årstid,« siger Martin Sleimann.

Aktiviteter i november
Find rav på stranden efter storm.
Pluk slåenbær, og lav snaps, chutney eller dit eget slik. Tjek www.smagforlivet.dk/materialer/lav-dit-eget-sl%C3%A5en-slik.
Saml kogler, pinde og mos til juledekorationer.
Gå på skattejagt efter en bukkeopsats i skoven.
Pluk havtorn, som du stadig også finder i november.
Om Naturoplevelser i Dragør
13 kilometer kyst. Godt 242 hektar skov. 165 hektar strandenge. Derudover kommer så moser, overdrev og åbne marker. Dragør Kommune er fyldt med natur, og mange nyder omgivelserne alene, med venner, familie, børn eller børnebørn. Men ved du, hvilke fugle, dyr og planter du skal særligt holde øje med hvornår? Og hvilke aktiviteter i naturen indbyder de forskellige årstider særligt til?
Det giver Dragør Nyt dig fremover en guide til hver måned. Naturvejleder Martin Sleimann fra UngDragør er vant til at tage kommunens børn og unge med ud på en oplever i naturen, men nu tager han os alle sammen med.



































