Uanset om Charlotte Maigaard-Okholm, Christina Bang, Marianne Ring Holte og Charlotte Frøsig Hansen starter cyklen for at komme rundt til en familie, der lige har fået en baby, eller om de vender forhjulet mod en af Dragørs tre folkeskoler for at have individuelle samtaler med børn og gruppeforløb i klasserne, plejer de at smile. De elsker deres arbejde som sundhedsplejersker i Dragør Kommune.
De smiler stadig, når de står over for familierne og børn og unge. Det kan de slet ikke lade være med. Men når de skal fortælle om den proces, de lige har været igennem med centerledelsen på rådhuset, vender mundvigene nedad.
»Vi er faktisk rigtig vrede. Vi plejer ikke at råbe op, og vi har virkelig forsøgt at løse det her internt med centerledelsen. Men nu føler vi, at vi er nødt til at gå videre. Vi er dybt bekymrede og føler, at sundhedsplejen langsomt er ved at blive afviklet i stedet for udviklet,« lyder det fra de fire sundhedsplejersker.
13 timer skal skæres trods mere mistrivsel
Sundhedsplejerskerne vil gerne citeres som en gruppe. Både fordi de arbejder sammen som et hold, men også fordi de har været igennem en proces, hvor de oplever, at man har forsøgt at spille dem ud mod hinanden – og det vil de ikke være med til.
Det hele begyndte for halvanden måned siden, hvor de fik at vide, at lønbudgettet for sundhedsplejen i 2025 var overskredet med 175.000 kroner. De penge skulle findes, og det ville man gøre ved at sætte sundhedsplejerskerne 13 timer ned i tid.
»Vi fik jo et chok. Vores hjemmebesøg til spædbørnsfamilier er lovbestemte, så vi vidste, at man så igen ville skære på skoleområdet, hvor det kun er samtaler i 0. klasse og i 9. klasse, som er lovbestemt. Det giver bare slet ikke mening i en tid, hvor vi ser øget mistrivsel blandt børn og unge og flere med skolevægring. Vi oplever jo selv flere og flere henvendelser fra bekymrede forældre og ved, at vores arbejde med at opspore og forebygge mistrivsel er vigtigere end nogensinde,« lyder det fra Charlotte Maigaard-Okholm, Christina Bang, Marianne Ring Holte og Charlotte Frøsig Hansen.
Allerede skåret ind til benet
Sundhedsplejerskerne sad i den samme situation for fem år siden, hvor der også pludselig manglede penge i budgettet. Her skar man sundhedsplejetimerne – og dermed pubertetsundervisningen – i 5. klasse helt væk og droppede 18 måneders-besøget til spædbørnsfamilier.
Sundhedsplejerskerne er derfor meget bekymrede for, at det vil gå meget ud over børn og unge, når man skal skære hele 13 timer mere. Især fordi de oplever, at skolesundhedsplejetilbuddet i Dragør Kommune allerede er på et minimum i forhold til i flere andre sammenlignelige kommuner.
»At man har fundet de første otte timer ved per 1. november at skære vores ledelse ned fra 20 til 15 timer om ugen og sikre, at vi har endnu mindre tid til årlige personalemøder og kun halvanden time om ugen til faglig sparring om konkrete problematikker og ny viden, går jo også ud over børn og unge i den sidste ende. Og de sidste fem timer, som forvaltningen endnu ikke har fastlagt, hvor skal ligge, ja, de kan ikke andet end komme til at gå ud over tiden på skolerne,« siger Charlotte Maigaard-Okholm, Christina Bang, Marianne Ring Holte og Charlotte Frøsig Hansen.
Flere opgaver på færre timer
De fire kvinder mener heller ikke, at spareøvelsen giver mening – set i det perspektiv, at politikerne i Dragør i den seneste budgetaftale netop har understreget, at der skal mere fokus på børn og unges mistrivsel. At de har aftalt, at der skal oprettes en ny specialklasserække, hvor elever, der tidligere har gået i tilbud uden for kommunen, skal hjemtages til kommunen. Det er altså en ny og ekstra gruppe, som skal have sundhedspleje. Samtidig er der en særlig indsats i gang i kommunen i forhold til både alkohol og nikotinprodukter, hvor sundhedsplejen også skal være med. Kort sagt: flere opgaver, der nu skal løses på kortere tid.
»Det hænger jo ikke sammen. Og vi ved fra de samtaler, vi har, og fra det arbejde, vi gør, hvor vigtigt det er, at vi er til stede med tilbud på så mange klassetrin som muligt. Hvorfor lægger man ikke budget efter, hvad vi skal favne? Hvorfor har man ikke visioner for vores arbejde? Og hvad vil man så? Droppe sundhedsplejen og købe læger udefra til ind- og udskolingsundersøgelser? Det bliver helt sikkert dyrere,« konstaterer de.
Føler sig til grin
Det er tydeligvis bekymringen for Dragørs børn og unge og den sundhedsfaglige kvalitet, der fylder mest hos sundhedsplejerskerne. Men de lægger heller ikke skjul på, at de som medarbejdere føler sig til grin i processen.
»Vi skal da ikke lægge skjul på, at det har været meget ubehageligt at få kastet i hovedet, at vi er nødt til at få lavet serviceforringelser, fordi vi er steget for meget i løn. Som om det er vores skyld. For det første kan vi slet ikke få de lønstigninger, vi har fået tilsammen, til at blive 175.000 kroner, men forvaltningen vil ikke give os en redegørelse for, hvordan de er nået frem til det beløb,« siger de og fortsætter:
»For det andet er der jo tale om aftalte lønstigninger. Vi er ved lokale lønforhandlinger steget et løntrin på grund af vores anciennitet, og fordi vi selvtilrettelægger vores arbejde og har en specialuddannelse. Vi er simpelthen bare blevet løftet op på det niveau, overenskomsten foreskriver. Derudover fik hele sundhedsområdet et lønløft med OK24. Og så lyder det jo vildt, at vi samlet har fået lønstigninger på ti procent, men når udgangspunktet er lavt, er det jo ikke ret mange tusinde kroner, det drejer sig om. Vi kan kun få det til at blive 70.000 kroner om året tilsammen for os alle.«
Meget svært at forstå
Charlotte Maigaard-Okholm, Christina Bang, Marianne Ring Holte og Charlotte Frøsig Hansen stiller sig meget uforstående for, at man i forvaltningen ikke har budgetteret med de justeringer i lønnen, der altid følger med overenskomstforhandlinger. Og at de ikke har sikret sig, at de havde finansiering til de lokale lønforhandlinger, hvor de selv skrev under på aftalen.
»Det er meget svært at forstå, at det skal gå ud over vores arbejde. I første omgang ville de have os selv til at tilbyde at gå ned i tid, hvilket vi ikke ville. Så ville de have vores egen leder til at rate os efter et pointsystem, for der måtte jo være en af os, der var dårligst til arbejdet – og så var det denne, der skulle gå ned i tid. Det afviste vores nærmeste leder heldigvis. Og det er jo så derfor, at en del af timerne i første omgang er fundet i ledelse og faglig sparring. Men hele forløbet har været gak,« forklarer de fire sundhedsplejersker.
Lapper cykler og maler kontor
Det, der kan gøre dem mest frustrerede, er, at de med egne ord er en medarbejdergruppe, der fungerer supergodt, stort set aldrig har sygedage og ikke bruger vikarer, fordi de dækker hinanden ind ved ferie. De har været ansat mellem to og 30 år, har alle lang anciennitet i faget og specialuddannelser i sundhedspleje. Og når de kommer på efteruddannelse, er det gratis eller noget, de selv har søgt fondsmidler til.
»Vi lapper selv vores cykler og maler selv vores kontor. Det er der, vi er. Og så føler man sig altså til grin, når nogle lønløft – som faktisk skyldes vores overenskomst, anciennitet og faglighed og ikke, at vi bare har stillet en masse krav – betyder, at vi bliver skåret i timer,« forklarer de.
Charlotte Maigaard-Okholm, Christina Bang, Marianne Ring Holte og Charlotte Frøsig Hansen håber meget på, at der bliver fundet en løsning.
»Vi leverer faktisk rigtig mange ydelser i kommunen i forhold til den tid, der er afsat. Og det gør vi gerne, fordi vi elsker vores arbejde. Men vi mener simpelthen ikke, at det er forsvarligt at skære mere i tiden på skolerne. Vi er allerede nede på et minimum.«
Antal indberetninger fordoblet i Dragør på to år
Nye tal fra Social- og Boligministeriet understreger den stigende mistrivsel blandt børn og unge. De viser en stigning i antallet af underretninger om bekymring for mistrivsel blandt børn i grundskolealderen.
Dragør Kommune er ingen undtagelse. Her er antallet af underretninger fordoblet fra 125 i 2022 til 250 i 2024. Det er altså en stigning på 100 procent, hvilket er noget mere end stigningen på landsplan, der ligger på 22 procent i samme periode.
Ser man på indberetninger per 1.000 skolebørn mellem fem og 16 år, ligger antallet i Dragør dog lavere end landsgennemsnittet.
For Dragør er tallet 107, mens landsgennemsnittet lyder på 157 indberetninger per 1.000 skolebørn.
Om sundhedsplejen i Dragør
Der er ansat fire sundhedsplejersker i Dragør Kommune. To på 37 timer, en på 35 timer og en på 32 timer. Derudover har en leder ni sundhedsplejetimer.
Sundhedsplejerskerne har følgende opgaver:
På spædbarnsområdet:
∎ Faste hjemmebesøg fire til seks dage efter fødslen og derefter en række besøg, når barnet er henholdsvis syv til ti dage, tre til fire uger, fire til fem måneder og ni til ti måneder gammelt.
∎ Der er åben sundhedsplejekonsultation alle torsdage mellem 14 og 15 på Kirkevej.
På skoleområdet:
∎ Individuelle samtaler og undersøgelser med elever i 0. klasse (motorisk screening og trivsel), 2. klasse (højde, vægt og syn) og 8. klasse (udskolingssamtale).
∎ Gruppesamtaler eller forløb på 4. og 7. klassetrin.
∎ Tilbud om individuelle samtaler efter behov på alle klassetrin.
∎ Sundhedsplejerskerne er derudover med i en række tværgående projekter – blandt andet i forhold til at opspore og forebygge problemer med alkohol og nikotinprodukter.
Sundhedsplejerskerne har fra den 1. november 2025 en leder 15 timer om ugen, faglig sparring med hinanden halvanden time om ugen og personalemøder ti gange årligt.
Eksempler på sundhedsplejen i andre kommuner
På skoleområdet i tre tilfældigt udvalgte kommuner:
Sundhedsplejen i Allerød Kommune:
– Individuelle sundhedssamtaler/undersøgelser med alle elever på 0., 1., 6. og 9. klassetrin + en lang række klasseforløb som pubertet i 4. klasse, mental sundhed i 5. klasse og seksualundervisning i 8. klasse.
Sundhedsplejen i Tårnby Kommune:
– Individuelle sundhedssamtaler med alle elever på 0., 6. og 8. klassetrin.
– Derudover en lang række klasseforløb som pubertet i 4. og 5. klasse samt fysisk og mental sundhed i 3. klasse.
Sundhedsplejen i Brøndby Kommune:
– Individuelle samtaler og undersøgelser i 0., 2., 5. og 8. klasse.
– Derudover gruppeforløb på 4., 6. og 7. klassetrin.
