Som mange allerede ved, har Tårnby og Miljøministeriet med flere fået udarbejdet flere rapporter hos DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi.
Rapporterne beskriver omfanget af luftforurening omkring Københavns Lufthavn, CPH og fremsætter en række forslag til imødegåelse af de mest alvorlige skader på miljø, sundhed og økonomi. Det fremgår af rapporterne, at partikelniveauet i området er højt set i forhold til de af WHO anbefalede værdier. Særligt de ultrafine partikler er kritiske for helbredet.
For yderligere at få belyst de sundhedsmæssige følger af luftforureningen, er Kræftens Bekæmpelse i gang med en mere dybdegående udredning. Disse initiativer sker samtidig med, at en gruppe borgere udtrykker stigende bekymring for deres børn og unge, som dagligt opholder sig i institutioner og skoler i knudepunktet tæt på lufthavnen, E20 og Prøvestenen.
Jeg er pensioneret laboratorietekniker og har som sådan mange års professionel erfaring inden for toksikologi og partikelspredning. Når jeg ser på rapporterne fra DCE, undrer de mig i nogen grad. Ikke mindst hvad angår de foreslåede initiativer til nedsættelse af den partikelmængde, som borgerne udsættes for.
Jeg savner en vurdering af, hvor meget akkumulation (opkoncentrering) af udefrakommende partikler inde i de berørte lokaler og bygninger bidrager til sundhedsrisikoen.
En undersøgelse fra 2025, publiceret af Birmingham Universitet, viser, at der kan være en højere partikelkoncentration indendørs end udendørs. Det siger sig selv, at ventilationens funktion spiller en væsentlig rolle. Derfor kan der være store forskelle fra bygning til bygning. Den gode nyhed er, ifølge Birmingham Universitet, at disse målinger ikke er kostbare.
På den baggrund undrer det mig, at man ikke har foretaget sådanne målinger i de bygninger, der ligger tæt på CPH. Man opholder sig trods alt størstedelen af tiden indendørs. Som bekendt udgør uhensigtsmæssig ventilation med manglende filtrering på indsugningen en risiko for højere koncentration af partikler indendørs.
Vi ved, at luftkvaliteten har betydning for hyppigheden af hjertekarsygdomme og luftvejslidelser. Men der har også længe været fokus på indeklimaets betydning for sundhed, trivsel og udbytte af undervisningen. Realdania med flere har set på denne problemstilling og har iværksat forskellige initiativer, der skal vise, hvordan problemet med dårligt indeklima kan adresseres.
Det kan tilføjes, at mange videnskabelige undersøgelser peger i retning af, at der er en forbindelse mellem luftforurening og tilstande som ADHD og autisme. Derfor kan det også undre, at den varslede undersøgelse, som forestås af Kræftens Bekæmpelse, ikke også inddrager data om autisme og ADHD.
Der er i øjeblikket planer om en større kapacitetsudvidelse af CPH, og måske af samme grund er der ved at komme pressefokus på borgernes bekymringer herom. En sådan udvidelse vil kunne betyde mere partikelforurening med PM10, PM2,5, UFP, nanomaterialer, ozon, NOx, SOx, PFAS, jetbrændstof, bly, PAH’er, VOC’er, black carbon (BC), CO og støj. Alt sammen vil i væsentlig grad påvirke indeklimaet i de nærliggende bygninger.
Måske er det forestående kommunalvalg en god anledning til at tage en diskussion om, hvilke initiativer der bør sættes i værk for et bedre indeklima og en bedre sundhed omkring CPH. Måske er sikring af et sundt indeklima i de berørte bygninger i realiteten den mest kosteffektive måde at adressere problemet på i første omgang. Måske kan CPH bringes til at løfte en del af omkostningerne?
Der er tale om, at skoler, undervisningsmiljøer og børneinstitutioner ligger lige op ad lufthavnen. Her opholder sig en følsom gruppe af borgere, og det er endelig også et spørgsmål om arbejdsmiljø.
