Dragør Lokalarkiv markerer Dragør Revyens jubilæum med en udstilling, der går tæt på både scenen og kulisserne – fra de tidligste forestillinger til nyere tid.
Helle Barth, der er leder af lokalarkivet, har kurateret de udvalgte nedslag i revyens historie, som er blevet til efter et ønske fra revyforeningen om at markere 100-året for den første Dragør Revy.
Rigtigt meget guld
Det blev startskuddet til et dyk ned i arkivet – og til at hente ikoniske effekter frem i lyset:
»Vi har kigget på, hvad vi har af arkivalier. Vi har lånt de ikoniske gåsekostymer, og vi får også maskerne, der normalt hænger på scenen herned,« forklarer hun.
Revyformand Susanne Grønbech supplerer:
»De låner lidt hellige relikvier,« siger Susanne Grønbech med et stort grin og fortsætter:
»En ting er vores gæs, men der er jo vores to grinende ansigter, der er revyens varemærke, hvor teaterets normalt er et grædende og grinende ansigt.«
Men det meste af udstillingen er trods alt materiale fra det lokale arkiv.
»Som ny havde jeg jo lidt svært ved lige at kunne overskue, hvad vi egentlig havde. Men det viser sig selvfølgelig, at der er rigtig, rigtig meget guld hernede. Der er guld alle vegne, ik’?,« siger Helle Barth med smil i stemmen.
En af guldklumperne i udstillingen er en række originale manuskripter, der viser, hvordan en forestilling blev stykket sammen – helt ned i detaljen:
»Jeg har et sufflørmanuskript fra 1928, der gennemgår, hvordan hele forestillingen skal være, så suffløren kan hjælpe skuespillerne på scenen. Der er også et fra 1931, og det er jo virkelig, virkelig spændende at se, at der er håndskrevne kommentarer i. Man kan se, hvordan de har arbejdet med at skærpe, hvad det er, der sker på scenen,« forklarer lokalarkivaren.
Stadig bid i teksterne
Materialet kan bruges til at forstå, hvordan en revy bliver sat sammen:
»Altså, jeg synes, det er sindssygt spændende at se, hvordan alle de små dele, som en revy starter med at bestå af, bliver sat sammen som perler på en snor. Og hvordan man får det til at glide hen over scenen med skuespillerne, musikken og publikum,« fortæller hun
Og hvad med teksterne – holder de mon stadig?
»Noget af det, forstår jeg ikke helt, fordi jeg ikke lige har den historiske kontekst. Men der er bid i – det er der stadigvæk, kan man se,« lyder det fra Helle Barth.
Dragør Revyen selv er utroligt glad for, at revyens historie bliver tilgængelig for Dragørs borgere.
»Jeg er bare glad for, at lokalarkivet tager de her 100 år op. Vi kom lidt for sent i gang med at snakke om det, så derfor er det først efter vores forestillinger, at udstillingen kan ses. Men der er heldigvis rigtig meget materiale, som er blevet bevaret, og det kan jo ses til hver en tid,« lyder det fra Susanne Grønbech.
Den lille udstilling kan ses tirsdage og torsdage mellem 10 og 14 fra den 4. november til den 19. december på lokalarkivet.
Den sidste revy?
Udstillingen bliver indviet af borgmesteren torsdag den 30. oktober klokken 14, hvor udstillingen også er tilgængelig for deltagere.
Samme dag, hvor udstillingen har sin første almindelige åbningsdag, er der om aftenen et møde, der kan have betydning for, om revyen kan overleve 100 år mere.
»Jeg har været involveret i 20 år, men nu synes jeg, det er på tide med et generationsskifte,« lyder det fra den nuværende revyformand.
»Vi er nogle stykker, der har behov for udskiftning. Til alle tider har det været sådan, at der har været nogle grupper, der har lavet det i nogle år, og så når de stopper, er der nogle nye, der er klar til at tage over. Mon ikke også det lykkes denne gang,« lyder det håbefuldt fra Susanne Grønbech.
Indkaldelsen til den ekstraordinære generalforsamling er nu en anelse mere dyster. Her består dagsordenen nemlig primært af spørgsmålet: Skal revyforeningen fortsætte eller nedlægge sig selv?
Det er tirsdag den 4. november kl. 19.30 på A.P. Møllers Allé 39A Nord, og der er mere info på revyens hjemmeside om, hvordan man får adgang.
