Kirsten Marie Juel Jensen

29. oktober 2025 20.22

valgældre.jpg

Har vi brug for et seniorbofællesskab, og hvor skal det i så fald ligge? Og skal det være almene boliger eller private lejeboliger? Emnet, der har været diskuteret i en del år i Dragør, fik også bølgerne til at gå højt ved den femte af de syv valgdebatter, Dragør Nyt afholder frem mod kommunalvalget.

Meningerne var mange, og du kan få dem alle med ved at se eller gense livestreamingen fra debatten, der foregik på Dragør Skole den 29. oktober. Der var dog især opbakning til et almennyttigt seniorbofællesskab i Strandparken og et seniorbofællesskab med private lejeboliger på Dragør Hjørnet. SeniorBos projekt fik stor opbakning, men flertallet pegede alligevel på problemer i finansieringen eller placeringen.

Har du ikke tid til se se hele debatten, serverer vi her de mest centrale synspunkter på sagen fra de 11 af de 12 forskellige partier, du kan vælge at sætte dit kryds ved den 18. november.

Socialdemokratiet: »Vi vil gerne drysse flere idéer ned i seniorbofællesskabsprojekterne«

Nicolaj Bertel Riber, spidskandidat for Socialdemokratiet:

»Dragør Hjørnet er ikke kommunal grund, men det er et superspændende projekt. Det kan vi godt bakke op om. Der er spændende projekter både i SeniorBo og Strandparken. Men vi ser gerne flere almennyttige boliger for familier sammen med seniorboliger. Det har vi brug for, når vi skal skabe det boligmarked, der kan få flest til at bo her. Så det er gode projekter, vi ser. Men vi vil gerne drysse flere idéer ned i dem.«

Radikale Venstre: »Vi har også brug for flere større lejligheder«

Else Lykke Madsen, spidskandidat for Radikale Venstre:

»Vi har sagt nej til SeniorBo. Den anden i Strandparken går vi ind for. Der er flere større lejligheder – det skal vi have. Den tredje på hjørnet kan jeg også gå ind for. Bare bygningen får en anden farve. Men jeg bryder mig ikke om den ekstra etage – det bliver voldsomt at se på.«

Det Konservative Folkeparti: »Vi vil gerne lave seniorboliger«

Kenneth Gøtterup, spidskandidat for Det Konservative Folkeparti:

»Vi vil gerne lave seniorboliger på vores grund ved siden af vores areal ved siden af Rødtjørnen. Vi ønsker ikke byggeri på Engvej eller på Hvidtjørnen. Hvis et privat selskab kommer på banen på Dragør Hjørnet, støtter vi også det ønske. Ikke mindst fordi det også kan komme til at se kønnere ud. Hvis man bare vil have en anden bolig, så har vi allerede mange andre mindre boliger at vælge imellem. Men det er klart, at vi ikke har nok lejeboliger.«

Venstre: »Jeg er positiv over for projekter i Strandparken og Dragør Hjørnet«

Henrik Kjærsvold-Niclasen, spidskandidat for Venstre:

»Vi skal som kommune gøre alt, hvad vi kan, for at støtte de projekter, hvor det er muligt. Jeg er positivt indstillet over for både Strandparken og det private projekt på Dragør Hjørnet. Vi synes, at SeniorBo er et flot projekt, men vi kan ikke se os selv i den økonomi, der er der.«

SF: »Vi har brug for mange forskellige seniorbofællesskaber«

Leif Nielsen, spidskandidat for Socialistisk Folkeparti:

»De ældre skal have lov til at bo der, hvor de gerne vil bo – med dem, de gerne vil. Vi går ind for flere forskellige seniorbofællesskaber. Godt med flere aktører på banen. Men vi går ind for almennyttige boliger, som alle kan betale og har mulighed for.«

Anne Grønlund-listen: »Det er et overklassespørgsmål«

Anne Grønlund, spidskandidat for sin egen liste:

»Jeg ser det grundlæggende ikke som mit problem. Dem, jeg interesserer mig for, og dem, jeg vil arbejde for, er de hjemløse, flygtninge, og jeg kunne blive ved. Seniorbofællesskab er et overklassespørgsmål, jeg ikke gider beskæftige mig med.«

Sydamagerlisten: »Strandparken er et fantastisk projekt«

Thomas Vibroe Wærling, kandidat for Sydamagerlisten:

»Projektet i Strandparken er et fantastisk projekt, men det kræver, at kommunen vil sælge en grund til dem til rimelige penge.«

Liste T: »Vi skal have så mange seniorbofællesskaber som muligt«

Peter Læssøe, spidskandidat for Liste T:

»Vi skal gøre alt, hvad vi kan fra Dragør Kommunes side, for at medvirke til etableringen af seniorbofællesskaber. Gerne så mange som muligt. Finansieringen er problemet lige nu. Vi kender alle nogen, som bor alene tilbage i en villa, der mangler en løsning. Det er vigtigt at forstå, at det private marked kan ikke levere det lige nu. Derfor er det de almene boligselskaber, der skal være løsningen.«

Moderaterne: »Seniorbofællesskaber er både gavnlige for trivsel og for økonomien«

Lisbeth Dam Larsen, spidskandidat for Moderaterne:

»Vi bliver flere og flere ældre, og vi har derfor brug for flere boliger til ældre. Strandparken og Engparken er også ved at lave helhedsplaner med flere tilgængelighedsboliger, der egner sig til ældre. Jeg er både tilhænger af SeniorBo og seniorbofællesskabet på Rødtjørnen i Strandparken. Det med at bo i seniorbofællesskab, hvor man hjælper hinanden, er rigtig gavnligt for de ældre, for trivsel og for kommunens økonomi. Det, der er foreslået på Dragør Hjørnet, er også spændende.«

Liberal Alliance: »Vi har også brug for ejerlejligheder«

Michael Thurau, spidskandidat for Liberal Alliance:

»Jeg er positiv over for Strandparken og Rødtjørnen, hvis økonomien kan hænge sammen. Også Dragør Hjørnet. Ikke alle ældre er ens og vil de samme ting. Jeg kunne også forestille mig, at vi bygger ejerlejligheder på 80 kvadratmeter, hvor man kan flytte hen, når huset bliver for stort. Det skal være et sammensurium af tiltag, der kan løse vores boligmasseproblemer. Engvej-projektet siger jeg nej til, fordi jeg ser det som en mulighed for at bygge ejerlejligheder. Vi skal forvalte det her med omhu. Boliggrunde er mangelvare i Dragør.«

Dansk Folkeparti: »Man skal gå videre med alle seniorbofællesskaber«

Morten Dreyer, spidskandidat for Dansk Folkeparti:

»Vi får frigivet vandværksgrunden på Stationsvej, som virkelig også kan være en god idé til boliger for ældre. Vi synes absolut, at det er en fordel med seniorbofællesskaber. Vi ser også frem til at få det på Dragør Hjørnet. Det projekt ser spændende ud, og jeg synes, at man skal gå videre med det.«

-3570239975687599064.jpg
Et værdigt ældreliv i Dragør trak mange tilhørere til valgdebat på Dragør Skole. Foto: Henrik Askø Stark

Valgdebat: Et værdigt ældreliv

Dragør Nyt var vært ved endnu en valgdebat på Dragør Skole onsdag den 29. oktober klokken 17.00–20.30. Kandidater fra de partier, der stiller op ved kommunalvalget i Dragør, debatterede i to forskellige runder ud fra de tre hovedspørgsmål:

1. Med stadig flere ældre i fremtiden – hvordan skal vi sikre ordentlig hjemmehjælp? 
2. Hvor skal de ældre bo efter børn og inden kirkegården?
3. Hvad har du lært af udfordringerne på Enggården?

Rasmus Mark Pedersen, redaktions- og udviklingschef på Dragør Nyt, var moderator og fordelte svartiden mellem kandidaterne i to runder:

17.00–18.30: Venstre · Det Konservative Folkeparti · Liste T · Dansk Folkeparti · Moderaterne · Socialistisk Folkeparti.
19.00–20.30: Socialdemokratiet · Sydamagerlisten · Anne Grønlund · Liberal Alliance · Radikale Venstre.

Danmarksdemokraterne havde meldt afbud til debatten.

Husk, at du kan gense hele valgdebatten – og Dragør Nyts tidligere valgdebatter – på: Valg 2025 – Dragør Nyt

Relaterede artikler

Mere Dragør Nyt:

Kirsten Marie Juel Jensen

19. april 2026 13.55

Hvis du er mellem 0 og 21 år og bor i Dragør Kommune, har du ret til gratis tandpleje. Men hvis du ikke har de store problemer med tænderne, vil du kun blive kaldt til tandeftersyn hver gang, der er gået 22 til 24 måneder. Hidtil har man tilstræbt at gøre det cirka hver gang, der er gået halvandet år.

Den nye målsætning er netop blevet vedtaget i Ældre- og Sundhedsudvalget, men skal også godkendes i kommunalbestyrelsen. Og det er et af en række tiltag, udvalget er blevet enige om som opfølgning på en ekstern rapport fra BDO. Revisions- og rådgivningsvirksomheden har set på, hvorfor…

Kirsten Marie Juel Jensen

19. april 2026 07.22

Nordstrandskolen er blandt de tre skoler i kommunen, der har opnået flotte eksamensresultater. Foto: TorbenStender.
Nordstrandskolen kan se frem til at bygge om. Arkivfoto: TorbenStender.

Nordstrandskolen har brug for at renovere deres faglokaler til henholdsvis billedkunst og fysik-kemi. Og det har Børne-, Borger- og Velfærdsudvalget og By-, Miljø- og Klimaudvalget netop besluttet at give to millioner kroner til.

Ønsket fra skolen er, at de kan lave nogle mere mobile og dynamiske lokaler, der skal understøtte »en undervisning, der inspirerer og engagerer eleverne, samtidig med at de kan tilpasses forskellige læringssituationer og fremme både kreativitet, praktisk arbejde og samarbejde,« som det fremgår af udvalgsdagsordenen.

Beslutningen skal lige en tur omkring Økonomiudvalget…

Kirsten Marie Juel Jensen

18. april 2026 20.14

Branco.jpeg
Branco er hovednavnet på scenen, når der bliver afholdt fællesskabsfest for Dragørs 9.- og 10.-klasser efter deres sidste skoledag onsdag den 13. maj. Foto: Pressefoto/UngDragør

Dragørs unge i 9. og 10. klasse har fået lov til selv at sætte deres præg på den fællesskabsfest – Final Bell – som UngDragør står for at holde som afslutning på deres folkeskoletid. Og det er tydeligt at se i programmet for aftenen – fra kl. 19.30 til midnat den 13. maj – som netop er blevet offentliggjort.

Rapperne Branco og Pattesutter kommer begge til at optræde – og det var de to navne, som allerflest elever havde stemt på, da UngDragør sendte en survey ud for at lodde stemningen.

Branco – som er døbt Benjamin Cimatu – startede sin karriere i rapgrupperne MellemFingaMuzik og Molotov…

Kirsten Marie Juel Jensen

18. april 2026 13.42

DSC_1666.NEF
Hvad der er på hylderne i De Små Engle, afspejler altid den tid, vi lever i. Ikke bare trends og diller, men hvordan økonomi og hverdag er skruet sammen for folk. De to søstre bag butikken – Annette og Lisbeth Hansen – har nemlig øvet sig i at sadle om, når det er nødvendigt. Foto: Kirsten Marie Juel Jensen

Faktisk har søstrene Lisbeth og Annette Hansen snart sølvbryllup med De Små Engle. For helt siden 2003 har de solgt børnetøj og legetøj fra hjørnet af Magleby Torv. De hoppede ud på dybt vand som butiksejere uden at have taget livreddermærke først. Redningsvest eller svømmefødder havde de heller ikke med. Det eneste, de vidste, var, at de havde hinanden – og de mente, at det nok skulle redde dem fra at drukne.

»Vi arbejdede begge to med helt andre ting. Jeg som speditør og Annette i Amagerbanken. Men så ringede Annette en dag og spurgte, om vi ikke skulle åbne en butik, og så sagde jeg bare…

Kirsten Marie Juel Jensen

18. april 2026 07.15

Kunst i Dragør Brylle enggården TIm Panduro
Der er positive fremskridt på Enggården, men ledelsesskift og et presset arbejdsmiljø har gjort, at man ikke er så langt, som de fleste nok havde håbet. Arkivfoto: Tim Panduro

En del af udviklingsplanen for at sikre en højere faglighed og plejesystematik på Omsorgscenteret Enggården er at få udført eksterne audits og kvalitetsopfølgning. Det vil sige, at fagkonsulenter (fra Boysen & Havnhøj) har gennemført interviews med ledelse og medarbejdere og gennemgået en lang række baggrundsmaterialer for at vurdere, hvordan det går med udviklingsplanen.

Ældre- og Sundhedsudvalget i Dragør Kommune har netop haft rapporten fra den eksterne audit i første kvartal af 2026 til orientering, og her er der lidt ros til Enggården. Blandt andet bemærkes det, at der er igangsat en…

Thomas Mose

17. april 2026 20.21

IMG_2481.jpeg
UGENS PLETSKUD: Avisgenbrug. Henrik Jacobsen står for denne uges pletskud af Ella Sophie, der underholder sig med avisen, efter de voksne er færdige med at læse den. Vi siger tak for det fine billede. Hvis du vil dele dit foto med Dragør Nyt, kan du sende det til redaktion@dragoer-nyt.dk. Foto: Henrik Jacobsen

Thomas Mose

17. april 2026 14.33

Søndag den 19. april går frivillige igen på gaden for at samle ind til Kræftens Bekæmpelse. Lokalt i Dragør er der allerede mange, der har meldt sig som indsamlere, men der er stadig ledige ruter.

Når Kræftens Bekæmpelse afholder sin årlige landsindsamling, er det med opbakning fra tusindvis af frivillige over hele landet. Formand Helen Bernt Andersen ser dagen som noget særligt og fremhæver mødet med borgerne som en vigtig del af indsatsen.

»Det er rørende at gå fra dør til dør og mærke lokalsamfundets opbakning til kræftsagen. De indsamlede midler gør en stor forskel i vores fælles indsats…

Kirsten Marie Juel Jensen

17. april 2026 11.02

Der skal i Dragør fortsat smøres madpakke til børnehavebørnene. Arkivfoto.
Forældre til børnehavebørn i Dragør er vant til at smøre madpakker. Og hvis der ikke bliver investeret flere millioner kroner i børnehavernes køkkener, skal de blive ved med det. Arkivfoto.

En ny analyse viser, at Dragørs daginstitutioner ikke har køkkener, der er egnede til at producere mad til børnehavebørn. Og heller ikke til at modtage mad fra eksterne leverandører.

Så hvis nogle af forældrebestyrelserne i kommunens daginstitutioner her i april stemmer for at indføre en fælles frokostordning (som de stemmer om hvert år), vil det kræve store investeringer. På over tre millioner kroner for nogle af børnehavernes vedkommende.

Faciliteter kræver meget

Det er Food Nordic Consult, der har lavet en faglig gennemgang af institutionernes køkkener. En analyse, der var afsat 100.000…

Tim Panduro

17. april 2026 06.07

Fly Tim Panduro.jpg
Stadigt flere passagerer får luft under vingerne på Amager. Foto: Tim Panduro

Publikumsrekorderne har stået i kø i Københavns Lufthavn – og med 2,6 millioner passagerer i marts markerer lufthavnen et helt år med månedsrekorder.

Det oplyser lufthavnen i en pressemeddelelse.

I marts rejste 2,587 millioner passagerer gennem lufthavnen – det er 16 procent flere end i marts 2025, og den travleste marts i lufthavnens 101 år lange historie.

Ifølge pressemeddelelsen skyldes den store stigning blandt andet, at påsken sidste år først faldt i slutningen af april, mens mange danskere i år rejste på påskeferie allerede i slutningen af marts.

Samtidig fortsætter den store stigning i…

Thomas Mose

16. april 2026 20.22

Unge fra Dragør og resten af området inviteres nu til at blive en del af en ny malegruppe hos Tårnbymalerne i Kastrup. Tilbuddet er for alle mellem 13 og 20 år, der har lyst til at male – også selv om man ikke har prøvet det før.

Deltagerne får gratis vejledning af erfarne medlemmer, og der bliver stillet materialer og udstyr til rådighed. Gruppen mødes hver tirsdag fra klokken 15 til 19 på Løjtegårdsvej 12.

Tårnbymalerne er en lokal kunstforening med omkring 70 medlemmer, som arbejder med maleri og andre kreative udtryk.

Forårsudstilling

Foreningen står også bag en forårsudstilling, hvor man kan se værker fra de 70 kunstnere. Udstillingen finder sted fra lørdag den 18. april til søndag den 3. maj i lokalerne på Løjtegårdsvej 12.

Der afholdes fernisering lørdag den 18. april fra klokken 12 til 16, hvor udstillingen åbnes for publikum. Ud over malerier vises der også kunsthåndværk som keramik og trædrejning.

DEBAT:

Morten Dreyer

16. april 2026 19.48

Skal der være mulighed for et mindre supermarked ved siden af det gamle værft? Forvaltningen med udvalgsformand Nicolaj Bertel Riber vendte tommelfingeren nedad til forslaget til Lokalplan 84. Forslaget er netop vedtaget i byudvalget og skal senere endeligt vedtages på et kommende byrådsmøde.

De mener ikke, at der er behov hos beboerne i den gamle by og hos de mange gæstesejlere for at kunne handle ind lidt tættere på. En borger i Lodsstræde har ganske vist langt at gå til Lidl, og for en gæstesejler yderst i Ny Havn er turen tilsvarende lang.

Det kunne løses med mit ændringsforslag, som jeg…

Tim Panduro

16. april 2026 14.12

untitled-29.jpg
Restauranterne trækker mange kunder – her er der sommerstemning ved havnen. Foto: TorbenStender

Når folk i Dragør skal bruge dagligvarer, tøj, elektronik, bøger, legetøj og alverdens andre forbrugsvarer, lægger de ofte vejen omkring nabokommunerne i stedet for de lokale butikker.

Det viser en opgørelse i den seneste detailhandelsanalyse, som Dragør Kommune har fået lavet.

Analysen slår blandt andet ned på det lokale forbrugspotentiale, der er et udtryk for det teoretiske forbrug for et givent område. Det baserer sig på en gennemsnitshusstands forbrug, og det kan bruges til at beregne den lokale handelsbalance – altså hvor meget der omsættes i de lokale butikker i forhold til, hvad det…

Kirsten Marie Juel Jensen

16. april 2026 10.42

At handle lokalt handler ikke bare om at støtte det lokale erhvervsliv, selv om det er vigtigt nok. Det handler også om at sikre sin egen huspris og sin egen mulighed for sociale og kulturelle mødesteder og arrangementer. Det fortæller en lang række analyser. Arkivfoto

Butikker, der lukker en efter en. Tomme butikslokaler og bygninger. Døde bymidter og halvtomme centre. Et trist scenarie, der heldigvis ikke opleves i Dragør. Men dog et scenarie, alle er nødt til at forholde sig til, fordi det har været udviklingen i både større og mindre byer over de seneste ti år.

Globalisering, øget internethandel og mange andre faktorer har presset handels- og bylivet. Og handelsstandsforeninger, erhvervsorganisationer, kommuner, styrelser og ministerier har igennem lang tid haft fokus på, hvad man kan gøre for at få flere til at handle lokalt, og hvilke rammer, der skal…

Thomas Mose

16. april 2026 05.55

Butikker, der lukker én efter én. Tomme lokaler og døde bymidter. Det er en udvikling, vi har set i mange provinsbyer gennem en del år. Heldigvis er det ikke billedet i Dragør. Her er der stadig liv i butikkerne og aktivitet i byens handelsområder.

Men det er absolut ikke noget, vi kan tage for givet.

For selv i en by som Dragør, hvor næsten alle butikslokaler er udlejet, er der tegn på, at en væsentlig del af forbruget lægges uden for kommunegrænsen. Særligt når det gælder tøj, udvalgsvarer og serviceydelser, vælger mange at handle andre steder – på internettet, i de store shoppingcentre eller…

DEBAT:

Nicolaj Bertel Riber, formand for By-, Miljø- og Klimaudvalget, gruppeformand Socialdemokratiet

15. april 2026 19.22

Det er besluttet i Folketinget, at Københavns Lufthavn skal udvides, blandt andet for at imødekomme den forventede passagervækst.

I den forbindelse blev det også besluttet, at planlægningskompetencen, som normalt er kommunernes (i dette tilfælde både Dragør og Tårnby kommuner), overtages af staten – helt konkret af Plan- og Landdistriktsstyrelsen ved delegation fra ministeriet.

Dette skal suppleres af en ny støjregulerende bekendtgørelse, som Trafikstyrelsen har ansvaret for.

Det er også aftalt, at lufthavnen som bygherre udarbejder de fornødne kommuneplantillæg og lokalplansforslag.

Der er ingen…

Tim Panduro

15. april 2026 14.22

Kystsikring-4.jpg
Kommunen må kigge langt efter en afklaring på, om staten betaler for den lokale kystsikring. Illustration Arkitema/COWI

Der var udsigter til betydelige lettelser i den lokale økonomi, da regeringen den 23. februar præsenterede sit længe ventede udspil til Klimatilpasningsplan II.

I forslaget fremgik det, at staten kunne tage op til 85 procent af regningen for kystsikring i Danmark, og at der kunne gøres op med nytteprincippet, hvor de borgere, der har størst glæde af kystsikring, skal betale den største andel.

Klimaplanen skulle forhandles med de øvrige partier i Folketinget – men den proces er blevet forsinket på ubestemt tid. Statsminister Mette Frederiksen udskrev som bekendt valg, og regeringsdannelsen…

Tim Panduro

15. april 2026 10.55

Kystsikring-5.jpg
Sådan kan forlandet se ud ved Søvang, når der er gået ti år. Visualisering: Arkitema/COWI

»Dragør skal være hovedstadens rekreative forstad, og arbejdet med kystbeskyttelsen af Dragør skal vise nye veje til en værdiskabende kystbeskyttelse, der giver tilbage til stedet. Kystbeskyttelsen skal styrke Dragør som et attraktivt sted at bo, besøge og drive erhverv og samtidig beskytte mod oversvømmelser fra stormflod.«

Sådan lyder det i det projektforslag, der netop er blevet godkendt af politikerne i Dragørs By-, Miljø- og Klimaudvalg.

Ordene dækker planen for kystsikringen fra Kongelunden og til og med Søvang, som med forslaget og beslutningen om at udarbejde en lokalplan har taget et…

Tim Panduro

15. april 2026 06.02

Med fem kilometer dige og halvanden kilometer kystforland vil den første etape af Dragør Kommunes kommende kystsikring komme til at ændre landskaberne i Kongelunden, langs Sydvestpynten og i Søvang for stedse.

Et enigt By-, Miljø- og Klimaudvalg har netop vedtaget et projektforslag for kystbeskyttelsen på strækningen, der forventes at stå færdig i 2030. Projektforslag er en videreudvikling af et mere overordnet dispositionsforslag, der blev godkendt i februar sidste år, og det skal danne grundlag for, at arbejdet formelt kan sættes i gang.

Hverken linjeføringen ved det tidligere TAMU-center på…

Af Laura Videbæk

14. april 2026 20.32

IMG_9791.jpeg
Nicklas Kjærsvold, formand for AH Søndergaarden glæder sig sammen med sin søn til endnu en sæson i kolonihavehuset. Foto: Laura Videbæk

Denne artikel er skrevet af Dragør Nyts børne- og ungereporter, Laura Videbæk på 14 år, som selv har stået for tekst og foto.

Der dryssede lige så stille flere og flere kolonihaveejere ud foran AH Søndergaardens foreningshus. De snakkede på kryds og tværs. Selvom alle ikke kendte hinanden, kom de i hvert fald til det, for alle hilste på alle.

Men selvom der var travlt med at hilse på hinanden, skævede kolonihaveejerne mod flagstangen søndag den 5. april klokken 11. For der var flaghejsning for at markere sæsonens start.

Nicklas Kjærsvold, der er formand for foreningen, stillede sig op på en sten sammen med sin søn for at holde en lille velkomsttale. Derefter blev der sunget »I østen stiger solen op«, mens flaget blev…

Tim Panduro

14. april 2026 17.03

Ulykke Kirkevej-1.jpg
Bilen blev totalt ødelagt ved ulykken – men ved et utroligt held slap de to personer i Renault’en ifølge politiet alligevel med lettere skader. Foto: TorbenStender

Den voldsomme ulykke på Kirkevej langfredag aften er endnu ikke endeligt opklaret.

»Sagen behandles fortsat, og vi har derfor ikke noget nyt p.t.,« hedder det i en kortfattet melding fra Københavns Politi.

Ulykken skete ifølge politiets tidligere oplysninger, da den ældre Renault foretog en overhaling på Kirkevej i retning mod lufthavnstunnellen. Af en eller anden grund gik overhalingen galt, og bilen endte på marken ved siden af vejen efter at have nedlagt et vejtræ. Ulykken var så voldsom, at bilens bagerste hjulsæt blev flået af, inden den landede på taget på marken. Den 18-årige mandlige fører og hans ligeledes 18-årige passager kom ikke alvorligt til skade ved ulykken.

Politiets efterforskning skal afklare, om tekniske fejl ved bilen var årsag til ulykken, eller om det skyldtes en kørselsfejl.