Kirsten Marie Juel Jensen

29. oktober 2025 20.31

0845 Eget valgmøde - HAS 24.NEF - 0845 Eget valgmøde
Der var gang i debatten, tonen var skærpet, og uenigheden var stor omkring Enggårdens nutid og fremtid. Foto: Henrik Askø Stark

Enggården har været stormomsust i debatten i de seneste uger, måneder – ja, år. Er arbejdsmiljøet for medarbejderne og kvaliteten af ældreplejen på Dragørs plejecenter i orden? Skal Enggården fortsætte i sin nuværende form, eller skal andre plejehjemsmodeller i spil? Går det hurtigt nok fremad med den genopretningsplan, der blev sat i værk tidligere på året efter en kritisk tilsynsrapport?

Det var – som ventet – aftenens mest rødglødende emne, da kandidater fra 11 af de 12 partier, der stiller op ved kommunalvalget i Dragør, krydsede klinger over emnet: et værdigt ældreliv.

Det var Dragør Nyt, der var vært for debatten, som foregik på Dragør Skole den 29. oktober. Og Rasmus Mark Pedersen, redaktionschef på avisen, ledte debattanterne igennem de heftige meningsudvekslinger.

Der blev sagt meget i både mere og mindre intenst toneleje. På Dragør Nyts hjemmeside kan du se eller gense hele debatten. Men her kan du læse nogle af de vigtigste synspunkter, som hvert parti kom med undervejs.

Liste T: »Giv ressourcer, tillid og ro til Enggården«

Peter Læssøe, spidskandidat for Liste T:

»Borgmesteren viser sit sande ansigt. Han er i mine øjne ansvarlig for miseren på Enggården. Han har kritiseret forvaltningen. Han har brudt alle regler for god ledelse. Og han har bragt medarbejderne i en helt uhyrlig situation. Situationen er meget alvorlig. Hvordan kommer vi videre? Løsningen er, at vi giver Enggården massive ressourcer og tillid. Vi har en ny leder, som har forstand på det, hun laver. I mine øjne skal man give Enggården ro og ressourcer og måske en anden borgmester.«

»Kenneth går op ad direktionen hver eneste dag. Så er det da imponerende, at han ikke kan finde ud af at styre et plejehjem. Det, der reelt er sket, er, at der har været mere fokus på at overholde budgetter end at rykke udviklingen.«

SF: »Vi skal give det mere tid til at virke«

Leif Nielsen, spidskandidat for Socialistisk Folkeparti:

»Enggården er et eksempel på, at når der bliver sparet meget, sker der noget negativt, selvom alle intentioner er gode hos politikere, ledere og medarbejdere. Så man skal starte forfra. Enggården kan og skal blive det bedste plejehjem i Danmark. Vi skal lære af det, der er sket, men vi skal se fremad.«

»Kenneths løsning er at privatisere det, når det ikke fungerer. Så er problemet væk. Det er for let. Når der er penge i kassen, skal vi så ikke bruge flere af dem på mennesker? Jeg synes, det er et problem, når man har sat noget i søen og så ikke giver det tid til at virke. Vi tror på, det kan komme til at fungere – i samarbejde med medarbejdere, beboere og pårørende.«

Det Konservative Folkeparti: »Vi er på nuværende tidspunkt ikke dygtige nok som kommune til at drive plejehjem«

Kenneth Gøtterup, spidskandidat for Det Konservative Folkeparti:

»Fra jeg tiltrådte, fik jeg to typer meldinger fra pårørende på Enggården: Nogle var glade, og andre havde det helt modsatte perspektiv. Samtidig så jeg tilsynsrapporter, der gik op og ned. Det giver et billede af yoyo-faglighed. Jeg har bragt alle beskeder videre til min forvaltning. Og jeg har troet på det, jeg har fået at vide. At vi var godt på vej. Men i efteråret 2024 fik jeg flere meldinger, der var af så alvorlig karakter, at jeg ikke længere ville stå på mål for det. Derfor fik vi lavet en ekstern vurdering. Den viste helt tydeligt, at vi ikke har styr på mange ting – instrukser og vejledninger, uddannelsesmæssig fokus, dokumentation. Alt i alt store, faglige udfordringer. Vi vedtog en handleplan og afsatte flere millioner til at implementere dem.«

»Rapporteringerne har vist, at vi er godt på vej. Men jeg har fået en række henvendelser fra pårørende, der siger, at det her fungerer ikke. Derudover har vi haft et omsorgssvigt. Derfor satte jeg mig ned og dykkede ned i handleplanen og talte med direktør og forvaltningschef. De meldinger, jeg fik, betryggede mig på ingen måde. Det gør, at jeg har taget den holdning, at vi på nuværende tidspunkt ikke er dygtige nok som kommune til at drive et plejehjem.«

»Det er ikke en kritik af ledelsen eller af medarbejderne. Men jeg vil gerne gøre det med selvejende institution. Så vi laver en driftsaftale med for eksempel OK Fonden, der driver plejehjem over hele landet. Enggården kommer på den måde ind i en organisation, der har en robusthed i driften, vi ikke har. Vi skal ikke have så mange følelser for, hvem der skal drive det. Det er beboerne, vi skal tænke på. Man kan være uenig i, at Enggården skal være en selvejende institution. Men det er min reelle holdning, fordi jeg er dybt bekymret.«

»Jeg har svigtet Enggården i 2022, 2023 og halvdelen af 2024. Min egen fornemmelse var, at det var værre, end jeg fik at vide. Men jeg valgte ikke at grave videre, når min forvaltning sagde, at det gik godt. Derfor tager jeg ansvar. Jeg greb ikke ind, fordi jeg troede på det, jeg fik at vide. Men min tålmodighed er stoppet for, hvor længe vi skal vente på, at det skal virke.«

»Jeg har givet seks måneder til genopretningsplanen. Men det, der har fået mig til at trække stikket, er, at der stadig ikke er lavet kompetenceprofiler. Og at der stadig ikke er struktur på hverdagen. Man har lavet den for mandag til fredag, men ikke for lørdag og søndag. Der er ikke en struktur og styring på, hvordan man instruerer afløserne. Alle medarbejderne vil det godt, men hvis der ikke er struktur på hverdagen, risikerer vi fejl. Min grænse går her, hvor jeg ikke længere synes, at det er forsvarligt, det vi gør.«

Socialdemokratiet: »Efter den her valgkamp står vi med et stort oprydningsarbejde«

Nicolaj Bertel Riber, spidskandidat for Socialdemokratiet:

»Vi skal blive bedre til at lytte til det, vi hører. Men jeg vil ikke kaste mig ud i et blamegame. Vi har brug for at give støtte til dem, der arbejder med genopretningsplanen. Vi er ikke i mål, men vi er kommet et godt stykke af vejen. Det blev fra start meldt ud, at det her tager tid. Efter den her valgkamp står vi med et stort oprydningsarbejde. Det påtager jeg mig gerne at gøre.«

»Jeg tror ikke, det nytter noget, at vi skal diskutere, hvad vi skal kalde det, og om vi skal privatisere. Det eneste, der kommer i halen på det, er papirer og processer. Eksperter har fastsat 17 mål, vi skal i mål med på Enggården. På mandag starter der ni nye medarbejdere. Hvordan tror I, de bliver taget imod, når huset nærmest er væltet? Vi er altså langt med planen. Men det skal have mere tid.«

Liberal Alliance: »Der er rigeligt med plejepersonale på Amager – vi skal have fat i dem«

Michael Thurau, spidskandidat for Liberal Alliance:

»Nu har man rørt rundt i gryden i fire år, uden at der er sket mere. Regeringen har også talt om at få flere sosu’er, men der er ikke kommet flere. Vi har ikke nok fast personale i Dragør. Det er ind og ud. Og en del vikaransatte. Tiden løber fra os. Velfærdskroner skal prioriteres. I fire år har kommunalbestyrelsen ikke udnyttet servicerammen. Kunne man have løst det? Nej, for der er ikke medarbejdere at tage af. Men hvordan kan vi løse problemet? Vi skal i Dragør lære at tænke: Dragør først. Vores borgere, vores medarbejdere og vores plejehjem. Der er rigeligt med plejepersonale på Amager, det er bare et spørgsmål om at få fat i dem. Jeg foreslår som Kenneth Gøtterup at ændre Enggården til en selvejende institution med driftsaftale med Dragør Kommune. Måske kan vi også udtænke en lønmodel, der kan gøre det mere attraktivt at arbejde her.«

Venstre: »En togstation for tidligt at trække stikket på Enggården«

Henrik Kjærsvold-Niclasen, spidskandidat for Venstre:

»Enggården er en stor udfordring. Vi har været nødt til at se os selv i øjenene. Det er derfor, vi har lavet en genopretningsplan og sat flere penge af. Så der har været en erkendelse. Men jeg deler mange af Kenneths observationer af tempoet. Der sker nye ting og forbedringer. Men det tager tid at vende den kultur, der er dernede. Der er vigtigt at understrege, at der heller ikke på Enggården er en forråelse – der er medarbejdere, som har hjertet på rette sted, men de har været under stort pres.«

»Vi er en togstation for tidligt på at trække stikket på Enggården. Jeg synes, der mangler nogle samtaler internt. Og jeg mener, vi skal give lidt ekstra tid. Men hvis det ikke lykkes, er vi i Venstre åbne for at tale om Enggården som en selvejende institution. Derudover mener vi, at der skal være et friplejehjem som supplement. Men for os er det grundlæggende ligegyldigt, om det er kommunalt eller selvejende. Det handler om borgerne.«

Dansk Folkeparti: »Vi skal holde på de gode folk«

Morten Dreyer, spidskandidat for Dansk Folkeparti:

»Der er en del, hvor man ikke evner at følge de regler, der ligger. De få ansatte, der giver problemerne, flyder over på de gode fastansatte. Vi er nødt til at forholde os til, hvordan vi holder på de gode folk. Og de gode folk er måske ikke altid lette at lede, for de har en mening om tingene. Men får man fat på de gode folk, har man et godt sted.«

Radikale Venstre: »Vi er tilhængere af lokalplejehjem«

Else Lykke Madsen, spidskandidat for Radikale Venstre:

»Vi er store tilhængere af lokalplejehjem, som den nye ældrelov giver mulighed for. En bestyrelse af beboere, pårørende, erhvervsliv, politikere og medarbejdere. Vi skal tænke nyt. Den lokale forankring er vigtig herude.«

Moderaterne: »Vi skal lave lokalplejehjem«

Lisbeth Dam Larsen, spidskandidat for Moderaterne:

»Vi skulle have lyttet mere til medarbejderne. Vi skulle have lyttet mere til de pårørende. Men nu er vi her. Vi har bevilget syv millioner kroner for at få løftet niveauet. Jeg er ikke enig i, at vi så skal fragive plejehjemmet helt. Jeg mener, vi skal bruge muligheden for at lave lokalplejehjem. Så man ansætter en professionel bestyrelse, men så vi som kommune stadig kan sætte retningen. Og så skal vi involvere pårørende og civilsamfundet meget mere. Få en frivilligkoordinator på og få flere trukket ind på Enggården.«

Anne Grønlund-listen: »Eneste løsning er at lukke vores plejehjem«

Anne Grønlund, spidskandidat for sin egen liste:

»Problemerne på Enggården var lige så store for 25 år siden. Der er mange ting, der er godt dernede. Det er ikke medarbejderne, jeg klandrer. Men jeg skammer mig over, at jeg i de 25 år, jeg har kendt til problemerne med Enggården, ikke har gjort mere for at råbe op. Den eneste løsning er at lukke vores plejehjem. Og så mener jeg, at vi skal bede en privat organisation om at bygge et nyt og fremtidigt plejehjem.«

Sydamagerlisten: »Problemerne ligger på rådhuset. Hvad skal vi så med det rådhus?«

Thomas Vibroe Wærling, kandidat for Sydamagerlisten:

»Det nytter ikke noget at putte penge ned i et system, hvis der ikke er en ledelse, der kan forvalte den plan. Der er en flaskehals, og den sidder allerøverst oppe. Kenneth har klart sagt, at problemerne ligger på rådhuset. Og så blamer jeg måske nogen. Men det giver mig også muligheden for at sige: Hvad skal vi så med det rådhus? Jeg tror på, at der skal ny professionel ledelse til.«

»Jeg synes, at I skal sætte alt ind for at få løst problemet nu i stedet for at tale om ny plejehjemsform. Lederen på Enggården skal have arbejdsro til at køre sit eget løb.«

»Der er behov for opfølgning og dialog. Jeg vil gerne sidde på Enggården en dag om ugen, så både medarbejdere og ledere kunne komme og tale med mig.«

828923472352948695.jpg
Mange følelser var i spil, da Enggården blev debatteret på Dragør Nyts valgdebat. Nicolaj Bertel Riber (A) til venstre vil gerne give medarbejderne mere ro og vil ikke tale om at lave om på plejehjemmets ejerform. Foto: Henrik Askø Stark

Valgdebat: Et værdigt ældreliv

Dragør Nyt var vært ved endnu en valgdebat på Dragør Skole onsdag den 29. oktober klokken 17.00-20.30. Kandidater fra 11 af de 12 partier, der stiller op ved kommunalvalget i Dragør, debatterede i to forskellige runder ud fra de tre hovedspørgsmål:

1. Med stadig flere ældre i fremtiden – hvordan skal vi sikre ordentlig hjemmehjælp? 
2. Hvor skal de ældre bo efter børn og inden kirkegården?
3. Hvad har du lært af udfordringerne på Enggården?

Rasmus Mark Pedersen, redaktions- og udviklingschef på Dragør Nyt, var moderator og fordelte svartiden mellem kandidaterne i to runder:

17.00–18.30: Venstre · Det Konservative Folkeparti · Liste T · Dansk Folkeparti · Moderaterne · Socialistisk Folkeparti.
19.00–20.30: Socialdemokratiet · Sydamagerlisten · Anne Grønlund · Liberal Alliance · Radikale Venstre.

Danmarksdemokraterne havde meldt afbud til debatten.

Husk, at du kan gense hele valgdebatten – og Dragør Nyts tidligere valgdebatter – på: Valg 2025 – Dragør Nyt

Relaterede artikler

Mere Dragør Nyt:

Kirsten Marie Juel Jensen

19. april 2026 13.55

Hvis du er mellem 0 og 21 år og bor i Dragør Kommune, har du ret til gratis tandpleje. Men hvis du ikke har de store problemer med tænderne, vil du kun blive kaldt til tandeftersyn hver gang, der er gået 22 til 24 måneder. Hidtil har man tilstræbt at gøre det cirka hver gang, der er gået halvandet år.

Den nye målsætning er netop blevet vedtaget i Ældre- og Sundhedsudvalget, men skal også godkendes i kommunalbestyrelsen. Og det er et af en række tiltag, udvalget er blevet enige om som opfølgning på en ekstern rapport fra BDO. Revisions- og rådgivningsvirksomheden har set på, hvorfor…

Kirsten Marie Juel Jensen

19. april 2026 07.22

Nordstrandskolen er blandt de tre skoler i kommunen, der har opnået flotte eksamensresultater. Foto: TorbenStender.
Nordstrandskolen kan se frem til at bygge om. Arkivfoto: TorbenStender.

Nordstrandskolen har brug for at renovere deres faglokaler til henholdsvis billedkunst og fysik-kemi. Og det har Børne-, Borger- og Velfærdsudvalget og By-, Miljø- og Klimaudvalget netop besluttet at give to millioner kroner til.

Ønsket fra skolen er, at de kan lave nogle mere mobile og dynamiske lokaler, der skal understøtte »en undervisning, der inspirerer og engagerer eleverne, samtidig med at de kan tilpasses forskellige læringssituationer og fremme både kreativitet, praktisk arbejde og samarbejde,« som det fremgår af udvalgsdagsordenen.

Beslutningen skal lige en tur omkring Økonomiudvalget…

Kirsten Marie Juel Jensen

18. april 2026 20.14

Branco.jpeg
Branco er hovednavnet på scenen, når der bliver afholdt fællesskabsfest for Dragørs 9.- og 10.-klasser efter deres sidste skoledag onsdag den 13. maj. Foto: Pressefoto/UngDragør

Dragørs unge i 9. og 10. klasse har fået lov til selv at sætte deres præg på den fællesskabsfest – Final Bell – som UngDragør står for at holde som afslutning på deres folkeskoletid. Og det er tydeligt at se i programmet for aftenen – fra kl. 19.30 til midnat den 13. maj – som netop er blevet offentliggjort.

Rapperne Branco og Pattesutter kommer begge til at optræde – og det var de to navne, som allerflest elever havde stemt på, da UngDragør sendte en survey ud for at lodde stemningen.

Branco – som er døbt Benjamin Cimatu – startede sin karriere i rapgrupperne MellemFingaMuzik og Molotov…

Kirsten Marie Juel Jensen

18. april 2026 13.42

DSC_1666.NEF
Hvad der er på hylderne i De Små Engle, afspejler altid den tid, vi lever i. Ikke bare trends og diller, men hvordan økonomi og hverdag er skruet sammen for folk. De to søstre bag butikken – Annette og Lisbeth Hansen – har nemlig øvet sig i at sadle om, når det er nødvendigt. Foto: Kirsten Marie Juel Jensen

Faktisk har søstrene Lisbeth og Annette Hansen snart sølvbryllup med De Små Engle. For helt siden 2003 har de solgt børnetøj og legetøj fra hjørnet af Magleby Torv. De hoppede ud på dybt vand som butiksejere uden at have taget livreddermærke først. Redningsvest eller svømmefødder havde de heller ikke med. Det eneste, de vidste, var, at de havde hinanden – og de mente, at det nok skulle redde dem fra at drukne.

»Vi arbejdede begge to med helt andre ting. Jeg som speditør og Annette i Amagerbanken. Men så ringede Annette en dag og spurgte, om vi ikke skulle åbne en butik, og så sagde jeg bare…

Kirsten Marie Juel Jensen

18. april 2026 07.15

Kunst i Dragør Brylle enggården TIm Panduro
Der er positive fremskridt på Enggården, men ledelsesskift og et presset arbejdsmiljø har gjort, at man ikke er så langt, som de fleste nok havde håbet. Arkivfoto: Tim Panduro

En del af udviklingsplanen for at sikre en højere faglighed og plejesystematik på Omsorgscenteret Enggården er at få udført eksterne audits og kvalitetsopfølgning. Det vil sige, at fagkonsulenter (fra Boysen & Havnhøj) har gennemført interviews med ledelse og medarbejdere og gennemgået en lang række baggrundsmaterialer for at vurdere, hvordan det går med udviklingsplanen.

Ældre- og Sundhedsudvalget i Dragør Kommune har netop haft rapporten fra den eksterne audit i første kvartal af 2026 til orientering, og her er der lidt ros til Enggården. Blandt andet bemærkes det, at der er igangsat en…

Thomas Mose

17. april 2026 20.21

IMG_2481.jpeg
UGENS PLETSKUD: Avisgenbrug. Henrik Jacobsen står for denne uges pletskud af Ella Sophie, der underholder sig med avisen, efter de voksne er færdige med at læse den. Vi siger tak for det fine billede. Hvis du vil dele dit foto med Dragør Nyt, kan du sende det til redaktion@dragoer-nyt.dk. Foto: Henrik Jacobsen

Thomas Mose

17. april 2026 14.33

Søndag den 19. april går frivillige igen på gaden for at samle ind til Kræftens Bekæmpelse. Lokalt i Dragør er der allerede mange, der har meldt sig som indsamlere, men der er stadig ledige ruter.

Når Kræftens Bekæmpelse afholder sin årlige landsindsamling, er det med opbakning fra tusindvis af frivillige over hele landet. Formand Helen Bernt Andersen ser dagen som noget særligt og fremhæver mødet med borgerne som en vigtig del af indsatsen.

»Det er rørende at gå fra dør til dør og mærke lokalsamfundets opbakning til kræftsagen. De indsamlede midler gør en stor forskel i vores fælles indsats…

Kirsten Marie Juel Jensen

17. april 2026 11.02

Der skal i Dragør fortsat smøres madpakke til børnehavebørnene. Arkivfoto.
Forældre til børnehavebørn i Dragør er vant til at smøre madpakker. Og hvis der ikke bliver investeret flere millioner kroner i børnehavernes køkkener, skal de blive ved med det. Arkivfoto.

En ny analyse viser, at Dragørs daginstitutioner ikke har køkkener, der er egnede til at producere mad til børnehavebørn. Og heller ikke til at modtage mad fra eksterne leverandører.

Så hvis nogle af forældrebestyrelserne i kommunens daginstitutioner her i april stemmer for at indføre en fælles frokostordning (som de stemmer om hvert år), vil det kræve store investeringer. På over tre millioner kroner for nogle af børnehavernes vedkommende.

Faciliteter kræver meget

Det er Food Nordic Consult, der har lavet en faglig gennemgang af institutionernes køkkener. En analyse, der var afsat 100.000…

Tim Panduro

17. april 2026 06.07

Fly Tim Panduro.jpg
Stadigt flere passagerer får luft under vingerne på Amager. Foto: Tim Panduro

Publikumsrekorderne har stået i kø i Københavns Lufthavn – og med 2,6 millioner passagerer i marts markerer lufthavnen et helt år med månedsrekorder.

Det oplyser lufthavnen i en pressemeddelelse.

I marts rejste 2,587 millioner passagerer gennem lufthavnen – det er 16 procent flere end i marts 2025, og den travleste marts i lufthavnens 101 år lange historie.

Ifølge pressemeddelelsen skyldes den store stigning blandt andet, at påsken sidste år først faldt i slutningen af april, mens mange danskere i år rejste på påskeferie allerede i slutningen af marts.

Samtidig fortsætter den store stigning i…

Thomas Mose

16. april 2026 20.22

Unge fra Dragør og resten af området inviteres nu til at blive en del af en ny malegruppe hos Tårnbymalerne i Kastrup. Tilbuddet er for alle mellem 13 og 20 år, der har lyst til at male – også selv om man ikke har prøvet det før.

Deltagerne får gratis vejledning af erfarne medlemmer, og der bliver stillet materialer og udstyr til rådighed. Gruppen mødes hver tirsdag fra klokken 15 til 19 på Løjtegårdsvej 12.

Tårnbymalerne er en lokal kunstforening med omkring 70 medlemmer, som arbejder med maleri og andre kreative udtryk.

Forårsudstilling

Foreningen står også bag en forårsudstilling, hvor man kan se værker fra de 70 kunstnere. Udstillingen finder sted fra lørdag den 18. april til søndag den 3. maj i lokalerne på Løjtegårdsvej 12.

Der afholdes fernisering lørdag den 18. april fra klokken 12 til 16, hvor udstillingen åbnes for publikum. Ud over malerier vises der også kunsthåndværk som keramik og trædrejning.

DEBAT:

Morten Dreyer

16. april 2026 19.48

Skal der være mulighed for et mindre supermarked ved siden af det gamle værft? Forvaltningen med udvalgsformand Nicolaj Bertel Riber vendte tommelfingeren nedad til forslaget til Lokalplan 84. Forslaget er netop vedtaget i byudvalget og skal senere endeligt vedtages på et kommende byrådsmøde.

De mener ikke, at der er behov hos beboerne i den gamle by og hos de mange gæstesejlere for at kunne handle ind lidt tættere på. En borger i Lodsstræde har ganske vist langt at gå til Lidl, og for en gæstesejler yderst i Ny Havn er turen tilsvarende lang.

Det kunne løses med mit ændringsforslag, som jeg…

Tim Panduro

16. april 2026 14.12

untitled-29.jpg
Restauranterne trækker mange kunder – her er der sommerstemning ved havnen. Foto: TorbenStender

Når folk i Dragør skal bruge dagligvarer, tøj, elektronik, bøger, legetøj og alverdens andre forbrugsvarer, lægger de ofte vejen omkring nabokommunerne i stedet for de lokale butikker.

Det viser en opgørelse i den seneste detailhandelsanalyse, som Dragør Kommune har fået lavet.

Analysen slår blandt andet ned på det lokale forbrugspotentiale, der er et udtryk for det teoretiske forbrug for et givent område. Det baserer sig på en gennemsnitshusstands forbrug, og det kan bruges til at beregne den lokale handelsbalance – altså hvor meget der omsættes i de lokale butikker i forhold til, hvad det…

Kirsten Marie Juel Jensen

16. april 2026 10.42

At handle lokalt handler ikke bare om at støtte det lokale erhvervsliv, selv om det er vigtigt nok. Det handler også om at sikre sin egen huspris og sin egen mulighed for sociale og kulturelle mødesteder og arrangementer. Det fortæller en lang række analyser. Arkivfoto

Butikker, der lukker en efter en. Tomme butikslokaler og bygninger. Døde bymidter og halvtomme centre. Et trist scenarie, der heldigvis ikke opleves i Dragør. Men dog et scenarie, alle er nødt til at forholde sig til, fordi det har været udviklingen i både større og mindre byer over de seneste ti år.

Globalisering, øget internethandel og mange andre faktorer har presset handels- og bylivet. Og handelsstandsforeninger, erhvervsorganisationer, kommuner, styrelser og ministerier har igennem lang tid haft fokus på, hvad man kan gøre for at få flere til at handle lokalt, og hvilke rammer, der skal…

Thomas Mose

16. april 2026 05.55

Butikker, der lukker én efter én. Tomme lokaler og døde bymidter. Det er en udvikling, vi har set i mange provinsbyer gennem en del år. Heldigvis er det ikke billedet i Dragør. Her er der stadig liv i butikkerne og aktivitet i byens handelsområder.

Men det er absolut ikke noget, vi kan tage for givet.

For selv i en by som Dragør, hvor næsten alle butikslokaler er udlejet, er der tegn på, at en væsentlig del af forbruget lægges uden for kommunegrænsen. Særligt når det gælder tøj, udvalgsvarer og serviceydelser, vælger mange at handle andre steder – på internettet, i de store shoppingcentre eller…

DEBAT:

Nicolaj Bertel Riber, formand for By-, Miljø- og Klimaudvalget, gruppeformand Socialdemokratiet

15. april 2026 19.22

Det er besluttet i Folketinget, at Københavns Lufthavn skal udvides, blandt andet for at imødekomme den forventede passagervækst.

I den forbindelse blev det også besluttet, at planlægningskompetencen, som normalt er kommunernes (i dette tilfælde både Dragør og Tårnby kommuner), overtages af staten – helt konkret af Plan- og Landdistriktsstyrelsen ved delegation fra ministeriet.

Dette skal suppleres af en ny støjregulerende bekendtgørelse, som Trafikstyrelsen har ansvaret for.

Det er også aftalt, at lufthavnen som bygherre udarbejder de fornødne kommuneplantillæg og lokalplansforslag.

Der er ingen…

Tim Panduro

15. april 2026 14.22

Kystsikring-4.jpg
Kommunen må kigge langt efter en afklaring på, om staten betaler for den lokale kystsikring. Illustration Arkitema/COWI

Der var udsigter til betydelige lettelser i den lokale økonomi, da regeringen den 23. februar præsenterede sit længe ventede udspil til Klimatilpasningsplan II.

I forslaget fremgik det, at staten kunne tage op til 85 procent af regningen for kystsikring i Danmark, og at der kunne gøres op med nytteprincippet, hvor de borgere, der har størst glæde af kystsikring, skal betale den største andel.

Klimaplanen skulle forhandles med de øvrige partier i Folketinget – men den proces er blevet forsinket på ubestemt tid. Statsminister Mette Frederiksen udskrev som bekendt valg, og regeringsdannelsen…

Tim Panduro

15. april 2026 10.55

Kystsikring-5.jpg
Sådan kan forlandet se ud ved Søvang, når der er gået ti år. Visualisering: Arkitema/COWI

»Dragør skal være hovedstadens rekreative forstad, og arbejdet med kystbeskyttelsen af Dragør skal vise nye veje til en værdiskabende kystbeskyttelse, der giver tilbage til stedet. Kystbeskyttelsen skal styrke Dragør som et attraktivt sted at bo, besøge og drive erhverv og samtidig beskytte mod oversvømmelser fra stormflod.«

Sådan lyder det i det projektforslag, der netop er blevet godkendt af politikerne i Dragørs By-, Miljø- og Klimaudvalg.

Ordene dækker planen for kystsikringen fra Kongelunden og til og med Søvang, som med forslaget og beslutningen om at udarbejde en lokalplan har taget et…

Tim Panduro

15. april 2026 06.02

Med fem kilometer dige og halvanden kilometer kystforland vil den første etape af Dragør Kommunes kommende kystsikring komme til at ændre landskaberne i Kongelunden, langs Sydvestpynten og i Søvang for stedse.

Et enigt By-, Miljø- og Klimaudvalg har netop vedtaget et projektforslag for kystbeskyttelsen på strækningen, der forventes at stå færdig i 2030. Projektforslag er en videreudvikling af et mere overordnet dispositionsforslag, der blev godkendt i februar sidste år, og det skal danne grundlag for, at arbejdet formelt kan sættes i gang.

Hverken linjeføringen ved det tidligere TAMU-center på…

Af Laura Videbæk

14. april 2026 20.32

IMG_9791.jpeg
Nicklas Kjærsvold, formand for AH Søndergaarden glæder sig sammen med sin søn til endnu en sæson i kolonihavehuset. Foto: Laura Videbæk

Denne artikel er skrevet af Dragør Nyts børne- og ungereporter, Laura Videbæk på 14 år, som selv har stået for tekst og foto.

Der dryssede lige så stille flere og flere kolonihaveejere ud foran AH Søndergaardens foreningshus. De snakkede på kryds og tværs. Selvom alle ikke kendte hinanden, kom de i hvert fald til det, for alle hilste på alle.

Men selvom der var travlt med at hilse på hinanden, skævede kolonihaveejerne mod flagstangen søndag den 5. april klokken 11. For der var flaghejsning for at markere sæsonens start.

Nicklas Kjærsvold, der er formand for foreningen, stillede sig op på en sten sammen med sin søn for at holde en lille velkomsttale. Derefter blev der sunget »I østen stiger solen op«, mens flaget blev…

Tim Panduro

14. april 2026 17.03

Ulykke Kirkevej-1.jpg
Bilen blev totalt ødelagt ved ulykken – men ved et utroligt held slap de to personer i Renault’en ifølge politiet alligevel med lettere skader. Foto: TorbenStender

Den voldsomme ulykke på Kirkevej langfredag aften er endnu ikke endeligt opklaret.

»Sagen behandles fortsat, og vi har derfor ikke noget nyt p.t.,« hedder det i en kortfattet melding fra Københavns Politi.

Ulykken skete ifølge politiets tidligere oplysninger, da den ældre Renault foretog en overhaling på Kirkevej i retning mod lufthavnstunnellen. Af en eller anden grund gik overhalingen galt, og bilen endte på marken ved siden af vejen efter at have nedlagt et vejtræ. Ulykken var så voldsom, at bilens bagerste hjulsæt blev flået af, inden den landede på taget på marken. Den 18-årige mandlige fører og hans ligeledes 18-årige passager kom ikke alvorligt til skade ved ulykken.

Politiets efterforskning skal afklare, om tekniske fejl ved bilen var årsag til ulykken, eller om det skyldtes en kørselsfejl.