Dragør og Tårnby stærkere sammen og stadig helt vores egne

Linje 250S

Denne rute drives udelukkende af Region Hovedstaden, og jeg håber, at den nye Region Øst vil fortsætte med driften. Men der er en lille tvivl hos mig. Regionen modtager et årligt beløb til kollektiv trafik, og regionen skal så fordele midlerne. Men regionen har, ud over busserne, andre trafikudgifter. De giver tilskud til flere lokaltog, til metro og nu også til en letbane, hvor anlægsprisen er blevet små to milliarder dyrere end ventet.

Efter nytår skal regionen også stå for busdriften for hele Sjælland. Det betyder, at Dragørs byrådsmedlemmer skal holde tæt kontakt til deres nye partifæller i regionen. Vi kan frygte, at en opgradering af busruter andre steder vil betyde besparelser.

Linje 33 og 32

Indtil for seks år siden var det Dragør, som selv finansierede linje 32 fra Søvang til stationspladsen. Det var en ret dyr ordning, som var endt i en reel svikmølle, hvor passagererne blev stedse færre, og afgangene blev tilpasset det. Naturligvis var brugerne berettiget utilfredse.

Som ny udvalgsformand tog jeg et møde med Movias driftschef, Torsten Rasmussen. Vi snakkede forskellige scenarier igennem og fandt på, at hvis linje 32 blev lukket ned, og linje 33 blev forlænget, kunne meget være løst.

Linje 33 er en usædvanlig rute. Gennem byen er den oftest nærmest overbelagt, og længere ude på Amager tynder passagererne ud. Formelt betaler de kommuner, som en busrute kører igennem, en kilometerafgift modregnet billetindtægterne. Det betyder, at linje 33, grundet de mange passagerer, er næsten gratis for kommunerne København, Tårnby og Dragør. Ulempen ved den lange rute er dog risiko for forsinkelser på grund af tæt trafik i byen. Til gengæld er der enkelte natbusser.

Linje 35

Denne rute går fra Sundbyvester Plads ad Kirkevej til lufthavnen. Her deles de tre kommuner om grundbetalingen. For Dragør er den fælles drift ikke nok for borgernes behov.

Dilemmaet er, at linje 35 for både Tårnby og København opfattes som sekundær, hvorimod ruten er vital for Dragør. Det gjorde, at de to kommuner ikke var interesserede i en udvidelse af afgangene. De sparede penge på linje 32 kunne i stedet bruges på ekstra afgange på linje 35 mellem lufthavnen (metro) og Dragør Stationsplads.

Jeg havde helst set, at de ekstra afgange skulle gå til rådhuset. Men problemet var, at busserne ikke kunne vende.

Efter valget

Shuttlebus fra Fields via Sydstranden til lufthavnen, som nu foreslås igen og igen, er dødfødt. Tårnby har absolut ingen interesse i at bruge penge på det.

Efter valget bør vi sammen med Movia indføre en god kontrol med de leverede ydelser, således at kommunen, der betaler, får en automatisk straksunderretning om uregelmæssigheder. Derved kan forvaltningen dagligt følge med i, om trafikselskabet leverer den aftalte service, og handle til glæde for brugerne.

Forrige år var der adskillige udfald af linje 33 ved Søvang. Flere unge skrev flere gange til forvaltningen om det, uden at noget konkret skete. Det var først, da de direkte henvendte sig til borgmesteren, at det blev rettet. Tak til Kenneth.

Men det er uholdbart, at Movias håndtering af deres egne fejl skal afvente en lang række procedurer – klage til borgmester/forvaltning/Movia/lokal entreprenør/chauffører – og derpå retur i omvendt rækkefølge. Vi skal kunne forvente, at hvis Movia svigter deres opgaver, bliver det straks rapporteret.

En kommune kan outsource mange ting, men ansvaret kan trods det aldrig fraskrives.

Frihed og valgfrihed – også når man bliver ældre

Som Venstre-politiker i Dragør går jeg til valg på at give borgerne mere frihed og flere muligheder i ældreplejen.

For Venstre handler det om frihed under ansvar – også i den tredje alder.

Derfor ønsker jeg:

• Mindre minutstyring og mere tillid til medarbejderne.
• En stærkere indsats for forebyggelse, aktivitet og fællesskab, så ældre kan leve et aktivt liv længst muligt.
• Et friplejehjem som supplement til Enggården, så vi kan tilbyde ældre reel valgfrihed og højere kvalitet.

Ældrepleje handler ikke kun om at overleve – det handler om at leve. Det handler om at bevare sin værdighed og sine vaner, selvom man har brug for hjælp.

Sund økonomi – med mennesket først

Vi skal bruge pengene klogt, ikke nødvendigvis flere af dem. Venstre i Dragør har vist, at økonomisk ansvarlighed og menneskelighed kan gå hånd i hånd. Når vi styrer fornuftigt, får vi råd til det, der virkelig betyder noget – flere medarbejdere, bedre pleje og mere frihed til borgerne.

Jeg vil arbejde for, at Dragør fortsat er en kommune i balance, hvor hver skattekrones værdi kan mærkes i hverdagen – ikke i bureaukratiet.

Sammenhæng mellem kommune og region

Som kandidat til både kommunal- og regionalvalget vil jeg også kæmpe for, at ældre ikke falder mellem to stole, når de udskrives fra hospitalet.

Der skal være sammenhæng i hele forløbet – fra hospital til genoptræning og videre til hjemmepleje.

Det kræver samarbejde, tillid og lederskab, og det er præcis det, jeg vil bringe ind i arbejdet.

Vi skal turde tage ansvar

Dragør viser allerede, at frihed, tillid og ansvar virker. Men jeg tror på, at vi kan gøre det endnu bedre.

Vi skal skabe en ældrepleje, hvor borgeren bestemmer, medarbejderen har frihed, og systemet støtter i stedet for at styre.

Det er den retning, jeg vil arbejde for – både i Dragør Kommune og i Region Hovedstaden.

Generelt er linje 35 dækket godt ind med fire afgange i timen i myldretiden, men kun to uden for myldretiden. Linje 250S har fem afgange i timen det meste af dagen, mens Søvang primært har én afgang i timen. Der er således forskelle på busbetjeningen alt efter, hvor i Dragør man bor.

Vi er desuden udfordret af den lovgivning, der gælder for bestilling af busbetjening, hvor udgangspunktet er, at kommunerne skal være enige om busruterne.

Derfor er jeg glad for, at vi har sat flere initiativer i gang på området. Først og fremmest har vi fokus på, at Søvang har en dårligere dækning end resten af kommunen. Vi har derfor bedt om en særskilt undersøgelse af, hvilke muligheder der findes for at styrke busbetjeningen i Søvang – så det bliver lettere at komme til arbejde og uddannelsessteder med bus.

Derudover mener jeg og Det Konservative Folkeparti, at vi løbende – sammen med Movia – skal have fokus på, hvordan behovet i Dragør udvikler sig. Vi skal se på, om vi kan omlægge buslinjerne, så de i højere grad afspejler borgernes reelle behov, og drøfte med Movia, hvordan vi kan skabe en mere fleksibel busbetjening. Vi har tidligere ikke anvendt Movias data om rejsemønstre strategisk – det skal vi ændre på.

Endelig vil jeg have et stærkt fokus på, at linje 250S ikke forringes. Det er Region Hovedstaden, der driver og finansierer linjen, men vi skal kæmpe for, at den bevares. Linjen har tidligere været lukningstruet, og det må ikke ske igen.

Vilkårene for privatbilismen

Mange borgere i Dragør har brug for bilen hver dag – til arbejde, for at hente børn og for at få hverdagen til at hænge sammen. Det skal vi som samfund respektere. Derfor skal fokus være på at sikre god fremkommelighed på vejene.

Flere politikere i Københavns Kommune arbejder for at begrænse privatbilismen. Venstrefløjen ønsker færre biler i byen, og overborgmesteren har foreslået roadpricing for kørsel gennem København. Det skal vi modarbejde – for borgerne i Dragør skal kunne bevæge sig frit på tværs af kommunerne uden at blive beskattet yderligere.

En fælles trafikplan for Amager

Jeg deltog for nylig i et vælgermøde i Rotary Amager med mine to borgmesterkolleger, Allan Andersen fra Tårnby og Line Barfod fra København. Et af temaerne var netop trafik. Her foreslog jeg, at vi efter kommunalvalget sætter os sammen for at udarbejde en samlet trafikplan for Amager.

En plan, der skal sikre fremkommelighed for bilisterne, skabe de bedste busforbindelser mellem vores kommuner og resten af København – og sørge for gode parkeringsmuligheder ved metrolinjerne.

Det må og skal være en opgave, vi løser i fællesskab. Jeg går gerne forrest for at samle borgmestrene på tværs af Amagers kommuner om en fælles plan, som vi alle kan bakke op om.

Lad os sammen skabe en trafikplan, der binder hele Amager bedre sammen – til gavn for alle borgere.

Venlig hilsen
Kenneth Gøtterup, borgmester (C)

• Huset var i to etager – der må kun bygges halvandet plan.
• Frontispicerne var for dybe og i to etager.
• Huset var for tæt på skel mod nord.
• Der var indbliksgener fra store gavlvinduer, der lå uden for højdegrænseplanet på førstesal.
• Der var langt mere end de tilladte 50 procent kviste og tagvinduer på et hus på halvandet plan.
• Der var en tagterrasse på begge facader, som gav ubegrænset indkig over naboejendommene.

Altså meget langt fra definitionen på et hus i halvanden etage, som myndighederne og byplansvedtægten foreskriver.

Om husets beliggenhed på langs af vejen gjorde vi opmærksom på, at Dragør Kommune netop i lokalplanen »Fyrtårnsgrunden« havde fremhævet, at ejendommene skal ligge med gavlen mod vandet, men vi var udmærket klar over, at det ikke gjaldt for vores område.

Det bad vi om at få kigget på, men det eneste, der skete, var, at fru Sommer forlod os med en bemærkning om, at det skulle hun nok få ret til.

Fru Brita Sommer fik alligevel sin »næsten« blanke byggetilladelse efter sit møde med formanden for Byg & Teknik, der på ingen måde var fagmand på området. Der blev dog taget hensyn til afstanden til naboerne.

Kommentaren om min havudsigt er urimelig, da jeg i det tilfælde nok havde købt mod vandet, hvis jeg ønskede det.

Hvorfra Brita Sommer har det med, at der blev stillet krav om en million kroner i erstatning, hvis kommunen fastholdt en på det tidspunkt ikke meddelt byggetilladelse, må betegnes som fri fantasi.

Derefter indsendte vi naboer/genboer vores klage til Planklagenævnet. Her skal det lige nævnes, at Planklagenævnet ikke arbejdede ud fra skøn, men fakta.

Den første entreprenør på byggesagen blev åbenbart kasseret prismæssigt, og byggesagen blev overdraget til Huscompagniet, der lavede nye tegninger, hvor man yderligere forstørrede de fire »frontispicer« med 60 centimeter – så det samlede areal på huset voksede med cirka 30 kvadratmeter.

Ny byggetilladelse blev klaret til det nye projekt på en weekend.

Men da Planklagenævnet ønskede tegninger til deres sagsbehandling, fremsendte kommunen tegninger af det første projekt. Altså behandlede Planklagenævnet et mindre, men lignende projekt. Alligevel fik vi som klagere medhold i vores klage i Planklagenævnet.

Så kom sagen i byretten i København, der gav klagerne medhold, hvorefter man arbejdede i Plan & Teknik på alle mulige løsninger på lovliggørelse og ankede sagen til landsretten.

I Østre Landsret fik klagerne igen fuldt medhold – med en klar dom om, at huset skulle gøres til et hus på halvanden etage efter reglerne.

Herfra har vi blot ventet – sammen med Dragør Kommune – på, at bygherren efterlevede dommen.

Det er sket nu, hvor ejendommen er solgt, og hele tagetagen er fjernet.

Det, der står tilbage, er, at Dragør Kommune nu har måttet lave et forlig med den tidligere ejer, da en politisk udnævnt formand totalt fejede lovgrundlag og nabointeresser til side for egne interesser, hvilket bringer Dragør Kommune i en ansvarsdragende situation.

Byplansvedtægten er lavet for at beskytte naboer, genboer og alle beboere mod overgreb, men i Danmark er det en svag lovgivning, som kan udnyttes og udvandes med svag – eller det modsatte – kommunal byggesagsbehandling og aftaler med blot to naboer. Så der var i mange tilfælde frit spil i Dragør.

Se blot på nogle af ejendommene på Sydstrandsvej/Nordstranden. Der har eksempelvis højdegrænseplanerne været sat ud af spil i mange år.

Det er heldigvis slut nu, da kommunen har strammet op, og i dag kan du regne med, at det er byggeloven – og ikke jungleloven eller kammeratloven – der gælder.

Derfor var det mere på sin plads, at Brita Sommer undskyldte for sit forsøg på at sprænge byplansvedtægten. Det gælder både over for de ansatte i Plan & Teknik og de involverede naboer/genboer, som ligesom Britta Sommer har brugt næsten ti år på at afværge ulovligheder.

For at overholde de presseetiske retningslinjer om, at oplysninger, som kan virke agtelsesforringende, skal forelægges for den pågældende, samt at angreb og svar skal bringes i sammenhæng, har Dragør Nyt sendt ovenstående debatindlæg til Dragør Kommune og Brita Sommer.

Britta Sommer har sendt følgende svar:

Sagen ultra kort

På mine vegne indsendte HusCompagniet ansøgning om opførelse af et hus på Øresunds Alle. Fuldstændig i lighed med alle andre borgeres byggeansøgninger.

Jeg modtog byggetilladelse, og byggeriet blev igangsat. Undervejs blev jeg bekendt med, at naboerne havde en dialog med kommunen, da de mente byggetilladelsen var givet på et ulovligt grundlag.

Min byggevejleder kontaktede derfor kommunen adskillige gange for at sikre sig, at den givne byggetilladelse var i overensstemmelse med byplanvedtægten for netop den del af Øresunds Alle. Det blev bekræftet, ligesom vi blev forsikret om, at byggeriet kunne fortsætte.

Da sagen, anlagt af klagegruppen, blev afgjort i landsretten, var det imidlertid en beklagelig kendsgerning, at kommunen havde givet en ulovlig byggetilladelse, og domstolene pålagde mig og kommunen at gøre huset lovligt, så det overholdt byplanvedtægten.

Det krævede en ombygning, der ville ændre husets udseende og forringe anvendelsesmulighederne i betydelig grad, hvorfor jeg valgte at sælge huset inklusive det påkrav, der lå fra myndighedernes side. Efterfølgende indgik jeg et forlig med kommunen, og sagen er dermed lukket.

Hans Geschwendtner opfordrer mig afslutningsvist i sit indlæg til at give Dragør Kommune en undskyldning i denne sag. Jeg ved ærlig talt ikke, hvad han mener, at jeg skal beklage.

Mit indlæg i Dragør Nyt er udelukkende baseret på kendsgerninger, og hvis nogen skulle have yderligere tvivl, kan de finde den fulde dokumentation i de cirka 2.000 bilag, der findes i sagen.

De ret voldsomme beskyldninger af kommunen og dens medarbejdere, der bliver fremsat af Hans Geschwendtner, vil jeg naturligvis overlade til kommunen at forholde sig til.

Med venlig hilsen

Brita Sommer

Dragør Kommune har sendt følgende citat fra direktør Louise Piester:

»Byggesagen vedrørende Øresunds Allé 67 er afsluttet gennem et forlig mellem parterne. Da sagen er afsluttet med et forlig, har kommunen ingen yderligere kommentarer til de konkrete forhold, der har været en del af sagen. Dragør Kommune arbejder løbende på at sikre, at vores byggesagsbehandling er så klar, professionel og gennemsigtig som muligt. Vi tager læring med fra afsluttede sager for at styrke kvaliteten i vores fremtidige arbejde til gavn for borgere og virksomheder i kommunen.«