Kommunens uprofessionelle håndtering af byggesagen på Øresunds Alle 67 er et unødigt spild af borgernes penge

T: Borgerne kommer til at betale

Han mener, borgerne kommer til at betale en pris, hvis økonomien bliver styret efter en så langsigtet plan, som ifølge ham vil være alt for usikker.

»Med Konservative ved magten, så betyder det konkret, at servicen i kommunen sættes ned, og at de svageste borgere i kommunen går en hård tid i møde. Denne noget dramatiske udlægning beror på min erfaring med, at borgmesteren økonomisk præsterer altid at være defensiv,« uddyber Peter Læssøe, der mener, at når man kommer med for pessimistiske bud på fremtidens økonomi betyder, så bliver man handlingslammet.

Han mener, at staten med låneramme, anlægsramme og serviceramme i forvejen minimerer kommunernes handlekraft, og at man derfor ikke så langt ud i fremtiden kan spå om, hvilke penge Dragør Kommune overhovedet får mulighed for at bruge.

Liste T stillede derfor på kommunalbestyrelsesmødet et forslag, der gik på at låne 20 millioner kroner allerede i år, fordi man ikke kan vente på staten – ikke mindst for at komme i gang med kystsikring og havneudvidelse med det samme. Et forslag, der dog blev nedstemt.

SF: Glem ikke nutiden

SF synes til gengæld, det er meget fornuftigt at kigge i krystalkuglen – med tanke på de store investeringer, der venter forude.

»Vi har en demografi, der ændrer sig. Vi har kystsikring og havneudvidelse at tænke på. Så der er ikke rigtig nogle grunde til ikke at prøve at få forvaltningen til at lave en gennemgribende oversigt over, hvad vi kan forudse. Vi ved udmærket godt, at der kan ske noget om et år, der gør, at tingene ser anderledes ud. Men lad os se på det, vi ved nu og tage højde for, om der skal lægges mere i kassen, om der skal lånefinansieres, eller hvad der skal,« lyder det fra Leif Nielsen fra SF.

Han forklarer dog, at SF hele tiden vil blive ved med at minde om, at det er godt at planlægge for fremtiden, men at man ikke må glemme nutiden.

»Dragør Kommune har jo en pæn pengekasse. Det er fornuftigt nok. Men når vi taler om, hvor meget vi skal spare op for at gardere sig os til fremtiden, skal vi huske, at det nære velfærdsområde også skal fungere i dag, i morgen og til næste år. Vi skal huske hverdagen. For vi skal have bunden til at fungere, før vi kan bygge op i luften,« siger Leif Nielsen.

Han forstår godt, at politikerne i Dragør har lyst til at se på en langsigtet budgetvurdering, selv om han ikke vil gøre sig til ekspert i netop Dragør.

»Det er store investeringer, Dragør står over for. Blandt andet i forhold til kystbeskyttelse. Og det er generelt meget fornuftigt at lave langsigtede planer. Regeringen og staten har også netop lavet en 2035-plan. Der er jo en masse usikkerheder, man må tage højde for. Men det er meget godt en gang imellem at tage det lange lys på,« siger Niels Jørgen Mau Pedersen.

Giver ro

Ud over at det er økonomisk fornuftigt at prøve at se fremad, mener han også, der ligger en del psykologiske mekanismer i at tage beslutningen om at gøre det.

»Jeg har ikke statistisk baggrund for at sige det, men jeg oplever, at det ikke er usædvanligt, at man gør sådan noget her efter et kommunalvalg. Man skal lige se hinanden i øjnene og blive enige om, hvordan det hele ser ud på længere sigt. Derudover tror jeg også, det i en kommune som Dragør kan skræmme lidt, at man har været så tæt på at komme under administration, som man har. At blive sat under administration er ikke nødvendigvis så dramatisk, som det lyder. Det handler jo om, at man stille og roligt finder frem til en handleplan. Men det er da ikke en rar situation for en kommune at være i, og det er naturligt, man gerne vil undgå det igen,« lyder det fra Niels Jørgen Mau Pedersen.

Demografisk udvikling vigtig

Ifølge ham ligger en kassebeholdning på godt 185 millioner kroner en smule over gennemsnittet per indbygger i forhold til i andre kommuner.

Men at skulle optage gæld på 184 millioner kroner over de næste ti år vil være over en fordobling af den langsigtede gæld, kommunen har p.t. Derfor er der grund til at tænke sig godt om, mener han.

Men der er mange ting at tage højde for i en langsigtet prognose. Han peger blandt andet på den demografiske udvikling – altså sammensætningen i befolkningen. På samarbejdet med Tårnby. Og økonomien i Hovedstadsområdet. Alle er faktorer, der spiller ind på Dragørs økonomiske situation.

Husk usikkerhederne

Og så er der alle usikkerhederne. Alt det, man ikke kan lave præcise regnestykker for – men hvor man skal have gennemtænkt en række forskellige scenarier. Det gælder blandt andet lånerammen, som i et vist omfang er konjunkturbestemt.

»Kystbeskyttelsen bliver afgørende. Men på hvilken måde er usikkert. Det afhænger af, hvordan og hvor pengene i regeringens klimahandlingsplan lander. Udligningssystemet kan også blive en dark horse. Der er snak om at lave den om, men hvor lander den?« lyder det fra Niels Jørgen Mau Pedersen.

Udligningsordningen er den model, der i korte træk sikrer, at skattekroner omfordeles mellem kommunerne for at sikre bedre balance mellem indkomst og sociale udgifter i kommunerne. En reform af den bliver p.t. behandlet i Finansieringsudvalget, der skal komme med en udmelding i løbet af 2027.

Det er mange tal at forholde sig til, men kort sagt betyder det, at Dragør Kommune står over for store investeringer over de næste ti år. Og at kommunen – som det ser ud nu – vil blive afhængig af at optage lån for op mod 184 millioner kroner i perioden.  

I hvert fald hvis man skal have råd til de store projekter og samtidig have en likviditet – altså rede penge i kassen – på 70 millioner kroner. Et måltal, som et flertal i kommunalbestyrelsen har vedtaget, at man skal have for at undgå at måtte igennem sparerunder, hvis der pludselig kommer uforudsete udgifter.

Forvaltning: Lån otte millioner 

Derfor havde forvaltningen også lagt op til, at Dragør Kommune allerede i år skulle optage lån for otte millioner kroner i 2026. Det, selv om der med en aktuel kassebeholdning på godt 185 millioner kroner ikke er akut behov for det.  

Det skulle ske for at ruste Dragør til fremtiden. Blandt andet fordi der er en ramme for, hvor mange penge man som kommune kan låne. Den reguleres af Indenrigs- og Sundhedsministeriet og betyder, at man ikke kan regne med at kunne låne præcis det, man har brug for til det kommende år. 

Venstre, Socialdemokratiet og Det Konservative Folkeparti, som har konstitueret sig og dermed danner bredt flertal i kommunalbestyrelsen, valgte dog at gå imod forvaltningens råd og i stedet vedtage et ændringsforslag. Først i Økonomiudvalget og siden i kommunalbestyrelsen. 

De tre partier ønsker hverken, at der optages eller indfries lån i 2026. I stedet vil partierne drøfte en såkaldt budgetvurdering – en analyse af og oversigt over indtægter og udgifter – for de næste 8–10 år. De håber på den måde at kunne vedtage en langsigtet økonomiplan i forbindelse med budgetforhandlingerne til september. 

Derfor har politikerne bedt forvaltningen om senest i april at fremlægge et oplæg til en flerårig budgetvurdering, der tager højde for kystbeskyttelse og andre store udgifter. Samtidig skal oplægget belyse indtægter og udgifter i forhold til Dragørs befolkningsgruppe over de næste ti år.

Politikere: Vi skal prioritere i 8–10-årigt perspektiv 

»Selv om vi har en kassebeholdning på 185 millioner kroner, har vi ikke penge nok til at gennemføre alt det, vi gerne vil. Så hvis vi ikke gør noget, vil vi have et hul i kommunekassen inden udgangen af budgetperioden. Så det er rettidig omhu, at vi nu får lagt en plan, så vi kan arbejde med prioriteringer i et 8–10-årigt perspektiv,« siger borgmester Kenneth Gøtterup (C). 
 
Han understreger, at det jo ikke er gratis at optage lån, og derfor skal det nøje gennemtænkes, hvilke projekter, der skal prioriteres, og hvornår og hvordan, der er behov for at optage lån. 

Kenneth Gøtterup mener i øvrigt, at likviditetsprognosen sætter en tyk streg under, at han – som han ellers blev beskyldt for i valgkampen – ikke bare puger penge sammen. 

»Hvis vi ikke havde sparet op, havde vi slet ikke råd til noget som helst. Nu har vi 185 millioner kroner. Og alligevel er vores kassebeholdning på ingen måde prangende, fordi vi står over for de store investeringer, som vi gør. Vi er hverken rige eller fattige i forhold til mange andre kommuner, men vi har brug for at sætte en retning og have et styrende arbejdsredskab for vores økonomi i en længere periode,« lyder det fra borgmesteren. 

Glæder sig over hinanden 

Kenneth Gøtterup glæder sig i øvrigt højlydt over, at Venstre, Socialdemokratiet og Konservative er så rørende enige om, at kystsikring, havneudvidelse og plejeboliger kræver, at de tre store partier står sammen om en langsigtet budgetplan. 

»Der er en meget høj grad af fælles ansvarlighed om at sikre Dragørs økonomi på den lange bane. Vi har aldrig set så systematisk budgetarbejde i Dragør, som vi gør lige nu. Derfor kan jeg kun sige tak til A og V for at arbejde så seriøst med vores budgetstyring,« siger Kenneth Gøtterup. 

Og Henrik Kjærsvold-Niclasen (V) kvitterer: 

»Det er sundt for kommunen, at vi på tværs af partier tager ansvar for økonomien i et 8–10 års perspektiv – også når det bliver vanskeligt,« forklarer han. 

Planlægning skal give stabilitet 

Rettidig omhu lyder fornuftigt, men hvad betyder det egentlig konkret for dig som borger, at politikerne trykker »vent« på lån og afdrag og i stedet vil lave en mangeårig plan for kommunens økonomi?  

Ifølge politikerne skulle det være lig med forudsigelighed og stabilitet, når de sætter sig ned for på længere sigt at prioritere investeringer, vurdere lånebehov og sikre, at kassebeholdningen fortsat er robust. 

»Borgerne skal vide, at vi ikke kun styrer økonomien fra år til år. Vi styrer den også med et langsigtet perspektiv,« understreger Henrik Kjærsvold-Niclasen. 

Også Nicolaj Bertel Riber (A) mener, en budgetvurdering gavner borgerne.

»Socialdemokratiet er optaget af at give os de bedste muligheder for at sikre tryghed om den kommunale økonomi. Det er vi, fordi vi ved, at ro om økonomien skaber god og stabil velfærd i hverdagen – for både borgere og medarbejdere. Og det giver rum til udvikling,« forklarer han.

Kan man planlægge så langt ud i fremtiden? 

Det kan være svært at forestille sig, at man kan planlægge Dragør Kommunes økonomi så langt ud i fremtiden.  

Ser vi for eksempel på kystsikring, er udgiften meget usikker, da politikerne ikke har lagt sig fast på en løsning endnu.  

Forvaltningens likviditetsprognose baserer sig på en indre løsning. For en ydre løsning vil ifølge Kenneth Gøtterup kun kunne lade sig gøre med en betydelig statslig pengeindsprøjtning.

Der har været en række forskellige tal i spil, men ifølge kommunens beregninger kan den indre løsning lande på 4–500 millioner kroner, mens den ydre anslås til at koste omkring 1,5–1,7 milliarder.

Uanset hvad, vil kommunen ikke komme til at hænge på hele regningen. Regeringens nye klimaudspil lægger op til, at staten skal medfinansiere op mod 85 procent af anlægsudgifterne til kystsikring. Hvor det hele lander, og hvordan kommunerne får støtte, er dog meget usikkert endnu.

Henrik Kjærsvold-Niclasen bekræfter da også, at Dragør Kommunes økonomi er svær at forudsige i detaljer for de næste ti år. Men det er heller ikke afgørende, mener han. At lægge en langsigtet plan handler mere om at teste scenarier, forstå konsekvenserne af sine investeringer og kende sit økonomiske råderum. 

»En 10-årig plan er ikke en facitliste – det er et styringsredskab. Det er vigtigt for mig at understrege,« siger Venstre-politikeren. 

Nicolaj Bertel Riber er enig.

»Der venter en svær tid for kommunerne, også for Dragør, med mange ubekendte forude. Derfor gælder det om at stille os så godt som muligt og få skabt mest mulig klarhed og overblik – i god tid. Der er jo ikke tale om en egentlig plan, men en budgetvurdering der rækker ud over det vanlige 4-års perspektiv,« siger han.

Ingen grund til uro 

Uanset politikernes planer om at se 10 år frem, og uanset at der er mange ubekendte faktorer i økonomiske prognoser, kan forvaltningens prognose godt se skræmmende ud.  

For den viser tydeligt, at der sker et knæk i økonomien, hvor kommunens kassebeholdning går i minus fra 2031, hvis man ikke optager lån på op mod 184 millioner kroner. 

Konstitueringspartierne mener dog ikke, der er grund til at bekymre sig. De understreger, at der er udfordringer, men ingen krise. Og at man netop vil kunne imødese udfordringerne ved at tænke langsigtet, prioritere og optage lån på en forsvarlig måde. 

»Der er ikke grund til uro – men der er grund til ansvarlighed,« som Henrik Kjærsvold-Niclasen udtrykker det.