Kommunens uprofessionelle håndtering af byggesagen på Øresunds Alle 67 er nu afsluttet efter ni års tovtrækkeri. Der er indgået et forlig med Dragør Kommune på i alt syv millioner kroner. Mine rådgivere anbefalede mig at fortsætte sagen mod kommunen med henblik på at få dækket mit fulde tab, der er betydeligt højere. Men jeg har ikke flere kræfter til at kæmpe for min ret.

Jeg har hidtil ikke udtalt mig til pressen vedrørende sagen, men har fulgt med i de mange skriverier og kommentarer, der har været undervejs. De har ikke alle været korrekte, nogle endda direkte usande, og jeg mener derfor, at borgerne i Dragør har krav på at få den korrekte version af sagens forløb. Det er trods alt deres penge, som kommunen unødigt har formøblet.

Sagens forløb i korte træk

I 2015 fik jeg udarbejdet nogle skitser til huset på Øresunds Alle 67, der blev forelagt og drøftet med den daværende chef for Teknik og Miljø (i dag Center for Plan, Teknik og Erhverv). Der var umiddelbart ingen indvendinger til de forelagte skitser. Endelig stillingtagen kunne naturligvis først ske, når der var indsendt en ansøgning om byggetilladelse med de færdige tegninger.

Det skete i 2016, og vi fik efterfølgende en byggetilladelse.

Kommunen havde i mellemtiden sendt projektet i høring hos de relevante naboer og genboer, heriblandt genboen på den anden side af Øresunds Allé.

Modstanden mod mit byggeri bundede i, at han ville miste sin sundudsigt fra førstesalen. Han følte sig derfor foranlediget til at være primus motor for mange usædvanlige tiltag, blandt andet en indsamling af underskrifter, i håb om at få stoppet byggeriet. Han kontaktede stort set alle på Øresunds Alle for derved at camouflere sin personlige interesse: havudsigten. Vil man sikre sig havudsigt, skal man ikke købe et hus i anden række.

Der blev udvist stor opfindsomhed i forbindelse med rækken af klager, der blev fremsendt til kommunen med genboen som pennefører. Her kan nævnes nogle af klagegruppens påstande:

Højdegrænseplanet var overtrådt.
Huset skulle placeres på langs af grunden og ikke på tværs.
Projektet afskærmede hele kystlinjen.
Huset adskilte sig fra andre huse på vejen.
Huset var bygget for tæt på skellet.
Huset var i to plan og ikke i halvandet plan.
Der blev klaget over indbliksgener.
Endvidere blev der stillet krav om økonomisk erstatning på samlet en million kroner, hvis kommunen fastholdt byggetilladelsen.

Kommunen afviste alle klager og fastholdt den givne byggetilladelse, hvorefter klagegruppen indsendte sagen til Planklagenævnet.

Derefter gik cirka 15 måneder med dialog mellem nævnet og Dragør Kommune, uden at der blev opnået enighed.

Planklagenævnet udtalte, at huset visuelt bar præg af at være et to-plans hus. Det skal nævnes, at Planklagenævnet arbejdede ud fra skøn og ikke fastlagte regler. Planklagenævnet har aldrig besigtiget ejendommen. De sad i Viborg og vurderede på fotos og tegninger. For øvrigt blev alle andre klager afvist.

Planklagenævnet meddelte i deres afgørelse, at kommunen var i deres gode ret til at dispensere og dermed lovliggøre byggeriet. Formentlig fordi de vurderede, at kommunen ikke havde lavet en alvorlig fejl i forbindelse med deres udstedelse af byggetilladelsen til ejendommen.

I den tid, Planklagenævnet behandlede sagen, fortsatte byggeriet, idet mine rådgivere løbende kontaktede kommunen, såvel skriftligt som telefonisk, for at sikre, at byggeriet kunne fortsætte. Svaret var: I har en byggetilladelse, så naturligvis kan I bygge videre. I værste fald ville kommunen kunne dispensere.

I forløbet blev jeg kontaktet af en tidligere medarbejder i Teknik og Miljø, der bad mig sende en skriftlig ansøgning om dispensation. I første omgang ville jeg ikke efterkomme dette ønske, da det ikke var mig, der havde lavet en fejl, men kommunen. Jeg blev dog overtalt, da det blev påpeget, at det »alene var en formsag, som skulle godkendes i kommunalbestyrelsen, og så var sagen lukket.« Men det krævede en ansøgning fra mig.

Den daværende kommunaldirektør og forvaltningen udarbejdede derefter en anbefaling til kommunalbestyrelsen.

Derudover udfærdigede kommunens egne jurister og deres eksterne advokat en lang redegørelse, hvor konklusionen og anbefalingen var, at kommunen skulle dispensere, da de ellers med stor sandsynlighed ville blev idømt en erstatning til bygherre for deres fejlagtige byggetilladelse og de omkostninger, det allerede havde medført.

Meget overraskende fulgte kommunalbestyrelsen ikke forvaltningens, juristernes og den eksterne advokats anbefaling og afviste den dispensationsansøgning, kommunens forvaltning havde bedt mig om at indsende. Liste C, T, og V stemte imod.

Det gav indtryk af, at den daværende kommunalbestyrelse så sig bedre i stand til at træffe en sådan afgørelse end juristerne og fagfolkene i forvaltningen.

Efter en lang dialog mellem advokater, kommunen og mine rådgivere blev sagen endnu en gang behandlet i kommunalbestyrelsen, og den følgende dag modtog jeg en mail fra kommunaldirektøren om, at sagen var behandlet på et lukket møde i kommunalbestyrelsen, og dispensationen var nu givet. Det var tilsyneladende gået op for kommunalbestyrelsen, at de havde skudt sig selv i foden.

Klagegruppen anlagde sag mod kommunen i Københavns Byret med henblik på at få omgjort Planklagenævnets afgørelse om ret til dispensation, ligesom de stillede krav om erstatning, Denne sag tabte kommunen i byretten, hvorefter den ankede dommen til Østre Landsret. Også her tabte kommunen sagen.

Efterfølgende modtog jeg en række ubehagelige skrivelser fra kommunen med varsel om politipåbud, dagbøder med videre, hvis ikke huset omgående blev lovliggjort. Jeg meddelte, at jeg ville være indstillet på »lovliggøre« det hus, der reelt var opført på et lovligt grundlag, men det forudsatte, at kommunen afholdt enhver udgift i den forbindelse eller i det mindste stillede garanti derfor. Det ville de ikke.

Efter måneders drøftelser fastholdt kommunen, at jeg skulle udfærdige forslag til en egentlig lovliggørelse. Jeg bøjede mig i min frustration og indsendte flere arkitektforslag, der mundede ud i et forslag til ændring af huset, som kommunen ville acceptere. Omkostningen til en sådan lovliggørelse var et ganske betydeligt millionbeløb. Dertil kom, at husets værdi ville falde betragteligt.

Dragør Kommune fastholdt, at jeg skulle stå for finansiering, projektering og gennemførelse af den ombygning, de kunne godkende. De ville derefter tage stilling til erstatningsspørgsmålet. Men jeg hverken kunne eller ville stå for en ombygning, der var et resultat af kommunens fejl, uden en garanti for at de ville dække alle omkostninger.

Jeg havde derefter kun ét valg – at sælge huset. Valuarvurderingen på huset var 28 millioner, som det stod og oprindeligt var bygget. Huset blev solgt for 20,1 million, idet køber overtog forpligtelsen til lovliggørelsen. Jeg er flyttet til en anden kommune til trods for, at jeg har været glad for at bo i Dragør i en meget lang årrække. Årsagen til min flytning er vist til at få øje på.

Alle har tabt i denne sag

Genboen fik ikke sin udsigt over Øresund, da det nye byggeri også blokerer for udsigten. De øvrige i klagegruppen fik ikke den erstatning, som de mente sig berettigede til.

Kommunens omdømme har lidt et knæk. Dragørs borgere har mistet over ti millioner, som kunne være brugt på noget mere fornuftigt til glæde for alle byens borgere. Kommunens forvaltning har været belastet med hundredvis af unødige timer.

Miljøet har betalt en høj pris. Huset er stort set revet ned, hvilket den nye ejer naturligvis er i sin gode ret til.

Jeg har tabt et betydeligt millionbeløb, men værst af alt er, at jeg har mistet næsten ti år af mit liv.

Jeg accepterer, at en kommune kan lave fejl. Men at Dragør Kommune ikke ville indrømme sine fejl i første omgang, er ganske uanstændigt og meget langt fra »rettidig omhu«.

Kommunen burde have reageret, da de fik den første klage fra klagegruppen, her tænker jeg specielt på indsigelsen om, hvorvidt huset kunne vurderes til at være et to-plans hus. Dette burde forvaltningen have undersøgt nøje og om nødvendigt straks have stoppet byggeriet, indtil man var sikre i sin sag.

Senere, da Planklagenævnets afgørelse kom, skulle kommunalbestyrelsen naturligvis have dispenseret som anbefalet af deres jurister. Så havde det ikke kostet nogen noget overhovedet.

Hvis jeg fortsat var borger i Dragør Kommune, ville jeg rejse en debat om, hvorvidt de politikere, der stemte imod dispensationen, burde stilles personligt til ansvar. Når et kommunalbestyrelsesmedlem handler mod bedre vidende og på trods af det faktum, at de er bekendt med, at deres afgørelse vil få økonomiske konsekvenser, så pådrager de sig et ansvar, som en bestyrelsesforsikring næppe vil dække. Det er en kommunalbestyrelses fornemste opgave at undgå unødige omkostninger i enhver sag. Her har de i den grad svigtet formålet med deres virke.

Min vrede og skuffelse over kommunalbestyrelsens håndtering af sagen og de personlige og økonomiske omkostninger, jeg har betalt gennem forløbet, ville jeg sædvanligvis have håndteret i eget regi.

Dette indlæg var smidt i papirkurven, hvis Dragør Kommune ved sagens afslutning havde haft format til at beklage sagens forløb over for mig. Men det har de desværre ikke.

Mere Dragør Nyt:

LEDER:

Er du en god nabo?

Kirsten Marie Juel Jensen

6. juni 2026 20.30

Naboskab er oftest noget, vi kun forholder os til, når det er i top eller er gået i hårdknude.

Når vi bliver rørte og taknemlige, fordi vi altid kan låne en hækkesaks og en kop sukker. Lader børnene løbe ind og ud mellem haverne. Og har tid til en snak eller hjælp med indkøb, når en nabo går igennem en svær periode.

Og når det er helt omvendt. Når vi er i krads konflikt med naboen (som mere end hver tredje af os har været ifølge en Megafon-undersøgelse for TV2 sidste år). Når bare synet af naboen får blodet til at rulle på grund af uenighed om støj. En hæk, der er for høj eller lav. Eller et…

Men den nyeste befolkningsprognose for Dragør Kommune tyder på, at vi i Dragør er nødt til at forholde os mere til naboskab. For hvis alt går, som tallene spår, er vi fire procent færre borgere herude i 2036.

Det kan umiddelbart lyde tillokkende, at vi har endnu mere luft og plads i vores skønne kommune. Men det betyder også færre mennesker til at betale skat og dermed sikre, at vi har penge nok til alt fra vejene og havnen til skolerne og de ældre (som der bliver flere af).

Hvis vi skal få flere til at flytte hertil, kræver det fokus på godt naboskab. Kommunalpolitikerne skal skabe de bedste rammer for både borgere og virksomheder. Og gribe muligheder for at bygge boliger og udvikle dem, vi har.

Men det stiller også krav til os som naboer. At vi sætter pris på hinanden og passer på hinanden. Og at vi byder nye naboer velkomne. Inspirerer flere til at flytte hertil. Fortæller, at der faktisk ikke er så langt mellem Dragør og København, som man tror, når man bor på Nørrebro og forestiller sig, at man skal passere, hvad der svarer til det halve af Jylland, for at komme ud til den hyggelige havneby. Forklarer, at vi både har unik kyst, enge og skov og masser af fritids- og foreningsliv. At vi har gode skoler, Dragørs Aktivitetshus, dejlige butikker og ikke mindst: Masser af fællesskab og ildsjæle.

Der er dog et helt særligt naboskab, som også bliver afgørende for fremtidens tilflytning. Naboskabet til lufthavnen. Som det seneste nabomøde i Hangar 145 satte en tyk streg under, er bekymringerne reelle.

Hvor meget kan og vil lufthavnen udvide? Hvad betyder det for støj og partikelforurening? Og hvor havner Dragør-borgernes livskvalitet på skalaen?

Forholdet til lufthavnen stiller krav til både de lokale politikere og folketingspolitikerne, vi har sat kryds ved. Og så sætter det vores egne naboskabsevner på prøve.

Vi skal være kritiske og stille tydelige krav. Men vi kommer ikke langt uden også at være konstruktive og lyttende. Og forholde os til fakta frem for fup og myter.

Nogenlunde ligesom vi er en god nabo for ham eller hende, der bor ved siden af (som heldigvis – uanset hvad – er sjovere og lugter og larmer mindre end lufthavnen).

KMJJ

Læs mere

Musikken har altid været i centrum i Niels Neergaards liv

Tim Panduro

6. juni 2026 14.12

De to basuner hænger på hver deres stativ ved terrassedøren i huset på Stationsvej. Niels Neergaard, der onsdag den 27. maj fyldte 80 år, har stadig de messingblanke, langstrakte musikinstrumenter lige ved hånden. Og selv om han for længst har ramt pensionsalderen, står basunerne ikke til pynt.

Programmet for sommerens koncerter med Jazz7tetten, som han har spillet med de seneste år, er for længst lagt. Og hjemme er han i gang med at lave nye arrangementer af de klassiske højskolesange »Solen er så rød, mor« og »Tit er jeg glad«.

Ingemanns sang handler om en ungdomsforelskelse, men Niels…

Selv fik Niels Neergaard en klarinet. Det var den, der skaffede ham de første musikalske kontakter, da han som 13-årig blev shanghajet af nogle tre år ældre drenge, der havde et lille orkester.

»Jeg kunne læse noder, og det var nok den største attraktion med mig. Vi spillede Saint Louis Blues, for der var noget, jeg kunne læse, men som de ikke kunne. Da vi har spillet den, siger en af dem, at jeg skal improvisere. Jeg spørger ‘Hvad er det’, og han siger ‘du skal bare spille et eller andet’,« fortæller Niels Neergaard, som tilføjer:

»Og det har jeg så gjort lige siden.«

Gruppen spillede sammen i nogle år, og det var med til at forme, at musikken fik så stor en rolle i hans liv. Altid med jazzen som udgangspunkt, men det er en bred og mangfoldig genre, der strækker sig fra traditionelle fredelige frokosttoner og langt ind i en avantgarde, der nok mest er for kendere.

»Jeg har spillet både traditionelle ting og sager, som vi jo stadigvæk spiller i Jazz7tetten, og som ikke er kulsort. Men jeg har også spillet med Jesper Zeuthen, som er en meget fri mand, så jeg har spillet alt muligt,« siger han.

Danmarks Radio

Det »alt muligt« er især blevet spillet på basunen – eller trombonen, som den også hedder. Og det var indirekte klarinetten, der førte ham ad den vej.

»Min spillelærer spillede også trækbasun, og jeg hørte ham spille i Lolland Falster Symfoniorkester. Jeg tænkte ‘Wov mand.’ Det er jo en fantastisk lyd. Jeg fik en, men det alligevel så meget forskelligt fra at spille klarinet, at det ikke rigtigt blev til noget. Den lå på en hylde, og det var faktisk først, da jeg var færdig i gymnasiet og havde været et år i kibbutz i Israel, jeg kom i gang med den,« erindrer han.

Musikken var først og fremmest en hobby for den unge Niels Neergaard, der kom i lære som lydtekniker hos Danmarks Radio, som dengang holdt til i Radiohuset på Rosenørns Alle på Frederiksberg. Det betød ikke et farvel til jazzen – tværtimod.

»Min mor så i avisen, at der var jazzstævne på Magleås Højskole, og hun opfordrede mig til at melde mig til,« siger han.

Jazzstævnerne er årlige begivenheder, der siden 1960’erne har samlet musikere og andre branchefolk. Og Niels Nergaard var vildt begejstret.

»Der var folk som Dexter Gordon, Kenny Drew og Niels Jørgen Steen,« siger han.

Hår og cirkus

Årene på Danmarks Radio gav nogle stærke kontakter – blandt andet til jazzmusikeren Erik Moseholm, der var leder af Radiojazzgruppen, som Niels Neergaard senere blev en del af i 1975. Det lå dog et godt stykke ud i fremtiden, da den unge musiker stod i lære hos Danmarks Radio.

Det første professionelle job kom i 1971, hvor han var med i orkesteret, da hippie-musicalen Hair blev opført for første gang i Danmark. Det var i cirkusbygningen i København – hvor han ret kort tid efter også kom med i Cirkus Benneweis’ orkester.

To år tidligere var han blevet optaget på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium, men ambitionerne var højere, og han søgte ind på det verdensberømte Berklee College of Music i Boston i USA. Her var han i tre år.

»At jeg kom derhen skyldtes, at jeg kendte Erik Moseholm. Han havde rådgivet mig om, at jeg skulle dertil, hvis jeg ville lære mere om den særlige form for harmonisering, som jazzmusikere brugere, for jeg kunne ikke lære alt på konservatoriet,« fortæller han.

Den store stjerne

Hjemkommet til Danmark tog musikken for alvor fart. Niels Neergaard fik mulighed for at producere for Radioens Bigband.

I 1960’erne og 1970’erne var København en europæisk jazzhovedstad, der tiltrak større navne. Et af dem var den amerikanske stjerne Thad Jones, der blev leder af Radioens Bigband i 1977. Thad Jones havde revitaliseret bigband-jazzen gennem arrangementer og nye kompositioner, og bigbandet var i stand til at leve op til hans krav.

»Jeg blev hængende som producer, og da jeg havde været det i et par år, spurgte Thad Jones, om jeg ville spille med i hans eget band, og så spillede jeg et par år med hans orkester. At få lov til at spille med ham var kæmpestort. Jeg havde ingen tvivl om, at han var det største, der var sket for bigbandmusikken siden Duke Ellington. Thad Jones havde skrevet nogle fantastiske arrangementer og sine egne kompositioner. Og så havde han en masse fortællinger fra det virkelige liv som musiker i USA. Det var absolut ikke uinteressant,« som Niels Neergaard udtrykker det.

Det blev til mange koncerter og et liv som turnerende musiker. Men op gennem 1980’erne blev det sværere. Jazzklubberne hyrede ikke i samme grad, og samtidig var Niels Neergaard begyndt at have et familieliv.

»Jeg blev tilbudt at blive musikskolelærer i Albertslund, og så tænkte jeg, hvorfor ikke. Jeg har jo selv børn, og hvis jeg kan være far for dem, kan jeg også være far for nogle andres børn. Samtidig var det også en udfordring at rejse så meget rundt. Jeg havde to små drenge, og det var lidt hårdt at sidde og kigge ud på det gode vejr et eller andet sted og så tænke på, at jeg kunne være ude at lege med de små rødder i stedet for,« fortæller han.

I dag er børnene for længst flyttet hjemmefra, og der er kommet børnebørn til. For 12 år siden flyttede Niels Neergaard og kæresten Nina til Dragør. Han boede i Søborg, hun i Charlottenlund, og de ville begge bo nær vandet. Dragør var passende – og det har han ikke fortrudt.

»Vi er glade for at bo herude. Her er en rigtig god stemning, og jeg tror ikke, jeg har låst min cykel en eneste gang, siden vi flyttede herud. Og det er lidt sjovt og musikalsk, at man taler sådan lidt bornholmsk herude,« siger han med henvisning til dragørdialekten, der stadig kan høres blandt ældre lokale.

Læs mere

Nu går forhandlingerne i gang

Kirsten Marie Juel Jensen

6. juni 2026 07.22

I april fremlagde Venstre, Konservative og SF deres fælles forståelsespapir, som tegnede stregerne for plejehjemmet Enggårdens fremtid.

Sammen danner de tre partier et stort flertal for at omdanne Enggården til en selvejende institution og begynde forhandlingerne om en driftsaftale med OK-Fonden.

Forslaget skulle dog politisk behandles for at kunne sættes i værk. Og da sagen var på Ældre- og Sundhedsudvalgsmødet torsdag den 7. maj, stemte Liste T og Socialdemokratiet imod. Og Liste T brugte sin ret til at begære sagen i kommunalbestyrelsen, hvilket der ellers ikke var lagt op til, at den…

Selv om sagen blev behandlet i kommunalbestyrelsen torsdag den 28. maj, kunne intet dog ændre på, at der fortsat er stort flertal for, at Enggården ikke længere skal være et kommunalt drevet plejehjem. Liste T og Socialdemokratiet samler tilsammen fire stemmer imod, mens Konservative, Venstre og SF til sammen har 11 stemmer for.

Så nu går forhandlingerne med OK-Fonden i gang. Når udkastet til en kontrakt er på plads, skal den dog også endeligt behandles og godkendes i kommunalbestyrelsen.

Fronterne trukket op

Inden det kom til afstemning på kommunalbestyrelsesmødet, trak både for- og imod-partierne dog fronterne op i forhold til Enggården.

»Vi vil gerne have forandringer på Enggården, men vi synes, det skal gøres begavet og med reel involvering. Vi skal finde ud af, hvorfor driften ikke fungerer. Er løsningen at sende problemerne videre til en ny forpagter? Måske. Men skal vi kaste os hovedkulds ud i det? Eller kan vi undersøge det til bunds og finde den bedste løsning? Kernevelfærden er for vigtig til, at vi vil tage chancer med den. Vi mener, det er grebet ud af luften at tage OK-Fonden med det samme,« sagde Peter Læssøe fra Liste T blandt andet.

Han understregede, at han godt kan se mulighederne i at gøre Enggården til en selvejende institution, men at Liste T ikke kan bakke op om den proces, der er lagt op til. Flere muligheder end OK-Fonden bør undersøges nærmere.

Socialdemokratiets begrundelse for at stemme imod var en anden.

»Det er vigtigt for os at sige, at det ikke »er fordi, vi ikke tror, OK-Fonden kan gøre det godt«. For det både tror og håber vi. Men vi mener, en kommune bør og kan løse det selv og tage ansvar,« sagde Nicolaj Bertel Riber (A), der igen gjorde klart, at han og resten af partiet mener, man burde have givet tid til den turn-around, der var godt i gang. Og at man burde holde fast i den udviklingsplan, der var blevet støttet op af et økonomisk løft og sat i værk på baggrund af en grundig analyse, som i øvrigt også havde kostet mange penge.

Uenige om vejen

Både han og de andre partier bekræftede hinanden i, at de alle vil det bedste for både Dragørs ældre og medarbejderne på Enggården. De er bare uenige om vejen derhen.

Nicolaj Bertel Riber stak dog lidt til Leif Nielsen, fordi SF skiftede holdning til Enggården efter kommunalvalget. En holdningsændring, Leif Nielsen dog mener, skete på et mere oplyst grundlag.

»Du har ret, Nicolaj. Vi sagde noget andet i valgkampen. Det, der sker efterfølgende, er, at vi undersøger noget mere om det her og lærer noget af folk, der faktisk ved noget om kommunale selvejende plejehjem. Derfor mener vi, det er en god idé at se på mulighederne i at lave en driftsaftale med OK-Fonden. Vi har ikke stemt ja til noget endnu. Men vi vil se på, om de kan komme med et godt bud på, hvad der skal ske,« sagde han.

Konservative holdt selvfølgelig også fast i, at en ny styreform er den bedste løsning, fordi de mener, der i alt for mange år har været for store udsving i kvaliteten på Enggården.

»Det handler i sidste ende ikke om styreform, men om tryghed og kvalitet. At når vi tager et nyt skridt, så håber vi at nå et plejehjem, hvor ingen er bange for at komme hen,« lød det fra Mia Tang (C).

Både Konservative og Venstre brugte dog tid på at rose Socialdemokratiet for at være venligt indstillet over for OK-Fonden og for at være klar til at tage ansvar, selv om partiet havde ønsket sig et andet scenarie.

»Det her er ikke et fravalg af det offentlige ansvar – det er en måde at styrke det på. Jeg vil kvittere for samarbejdet til både Konservative og SF for at have modet til at tage ansvar i en svær sag. Og jeg vil også anerkende Socialdemokratiet, fordi jeg hæfter mig ved, at I vil gå til sagen med saglighed,« sagde Henrik Kjærsvold-Niclasen (V).

Læs mere

Dragør fejrer 100 år med elitesporten, der blev folkelig

Tim Panduro

5. juni 2026 20.11

Tennis (3).jpg — Så elegant tog det sig ud, når der blev spillet tennis i Dragør førhen. Billedet er formentlig fra klubbens første år. Foto fra Historisk Arkiv Dragør

I de engelske slotshaver og rigmandsparker opstod der et nyt tidsfordriv i slutningen af 1800-tallet; tennis, en sport inspireret af et gammelt fransk spil, men i en helt ny form, der hastigt spredte sig fra adel og industrimillionærer og ud til det bedre britiske borgerskab.

I Danmark, hvor der gennem en del år havde været en fascination af alt britisk, fattede man også hurtigt interesse for sporten. Blot seks år efter at den første officielle turnering med moderne regler blev holdt i England, introducerede Københavns Boldklub sporten i Danmark i 1883. Herfra spredte den sig ud i landet.

Liges…

Ret hurtigt blev der dog etableret mere tilgængelige baner, og tennisklubber skød op rundt omkring i landet. I 1920 fik Danmark sit tennisforbund, og i 1926 var det så blevet Dragørs tur til at få tennisfaciliteter.

Der blev stiftet en tennisafdeling under Dragør Boldklub – den blev senere skilt ud i Dragør Tennis – og i 1927 kunne de første tennisbaner i Dragør blive indviet på Engvej, hvor de stadig ligger.

Tennis er blevet en breddeidræt

I dag har klubben omkring 550 medlemmer – men faktisk har antallet været højere. Op gennem 1970’erne og 1980’erne blev tennis en massesport, båret frem af ikoner som Björn Borg, John McEnroe og Martina Navratilova, og det kunne mærkes lokalt.

»I vores prime i slut-80’erne var vi oppe på 800 medlemmer. Men det så man i hele Danmark i den periode, siger klubbens nuværende formand Joakim Thörring, der selv har taget mere end halvdelen af klubbens eksistens med. Den nu 58-årige formand blev medlem som seks-årig.

»Men det er blevet mere tough for tennissporten, for tilbuddene er mange. Da golf blev etableret herude, kunne vi mærke det, men de senere år har vi set en stille og rolig stabilisering og en mindre opblomstring på forbundsniveau,« siger formanden, der til trods for, at tennis for længst er blevet en breddeidræt, stadig oplever, at nogen kobler det op på at være en overklassesport.

»Tennissporten har ikke helt vristet sig ud af det. Jeg har også siddet i Tennisforbundet, og der var vi meget optaget af det. Vi har altid forsøgt at kommunikere, at der bliver spillet tennis på kryds og tværs af alle sociale lag, men der er stadig et strejf af den anden opfattelse tilbage,« siger han.

Det ændrer ikke på, at han forventer at møde hele bredden fra foreningen, når der i grundlovsweekenden bliver fejret 100-årsjubilæum med fest og arrangementer. Det ser han frem til.

»Det er kendetegnende for klubben, at vi gør meget for fællesskabet. Sloganet for vores jubilæum er ‘Sammen siden 1926’,« siger Joakim Thörring.

Tennis (1).jpg — Kommandør og kontreadmiral Hans Theodor Janus Nørregaard holdt tale, da tennisklubbens baner blev indviet i 1927. Foto fra Historisk Arkiv Dragør

Tennis (2).jpg — I 1983 gav borgmester Jørgen Rosschou den som tennisdommer, da klubbens sjette bane blev indviet. Foto: Dirch Jansen/ Historisk Arkiv Dragør

Læs mere

DEBAT:

Ja til Dragørs selvstændighed – men med rettidig omhu

Henrik Kjærsvold-Niclasen og Thomas Olsen, medlemmer af kommunalbestyrelsen for Venstre samt Erik Skovgaard Nielsen, formand for Venstre i Dragør

5. juni 2026 19.34

Den nye 10-årige økonomiske analyse, som netop er blevet drøftet på kommunalbestyrelsens budgetseminar, viser, at Dragør står over for en alvorlig, men håndterbar udfordring. Faldende befolkningstal, flere ældre og store anlægsopgaver vil presse kommunens økonomi i de kommende år.

For Venstre i Dragør er konklusionen klar: Dragør Kommune skal forblive en selvstændig kommune. Men selvstændighed kræver mere end gode intentioner. Det kræver en plan, en stærk økonomi og politisk vilje til at prioritere i tide.

Vores lokale demokrati, nærheden til borgerne og muligheden for at træffe beslutninger…

Derfor skal Dragørs selvstændighed sikres aktivt. Venstre ønsker en egentlig selvstændighedsstrategi, der år for år viser, hvordan vi styrker kommunens økonomi, drift og service. Strategien skal ikke være et skuffepapir, men et politisk styringsredskab.

For det første skal vi fastholde en sund økonomi. Vi skal passe på kassebeholdningen, holde igen med nye varige udgifter og spørge os selv ved større beslutninger: Styrker eller svækker dette Dragørs mulighed for at stå selvstændigt? For Venstre betyder det også, at skatten skal holdes i ro.

For det andet skal vi prioritere kernevelfærden. Borgerne skal kunne mærke, at selvstændighed giver kvalitet i hverdagen. Det gælder ældreområdet, skoler og dagtilbud, udsatte borgere og den daglige borgerbetjening.

For det tredje skal vi arbejde mere systematisk med effektiv drift. Dragørs fremtidige robusthed afhænger også af en mere effektiv drift, stærkere samarbejder med andre kommuner, private aktører, digitalisering og kunstig intelligens, klogere indkøb og en skarpere prioritering af anlæg og service.

For det fjerde skal vi styrke den langsigtede bæredygtighed. Vi skal arbejde klogt med erhverv, turisme, kystbeskyttelse, by- og boligudvikling, skattegrundlag, klimasikring og biodiversitet på en måde, der passer til Dragørs størrelse og identitet.

Det kræver en anden politisk arbejdsform, end vi ofte ser i kommunalpolitik. Debatten bliver let kortsigtet med fokus på enkeltsager, brandslukning og årlige budgetforhandlinger. Men hvis Dragør skal stå stærkt som selvstændig kommune også om 10 og 20 år, skal vi have en fast, langsigtet politisk ramme.

Venstre i Dragør ønsker klare mål for økonomisk robusthed, servicekvalitet, effektiviseringer, samarbejder og borgernes oplevelse af kommunen. Vi skal følge op løbende og være ærlige om, at selvstændighed også kræver valg, fravalg og vanskelige prioriteringer.

Rettidig omhu betyder, at vi handler, før presset bliver for stort. Vi skal ikke vente på, at økonomien strammer til, at rekrutteringsproblemerne vokser, eller at staten stiller spørgsmål ved små kommuners bæredygtighed. Vi skal selv kunne dokumentere, at Dragør kan stå på egne ben.

Venstre siger ja til Dragørs selvstændighed. Men vi siger også ja til det ansvar, der følger med.

Selvstændighed skal ikke forsvares med nostalgi, men med resultater, rettidig omhu og en økonomi, der kan holde – også om 10 og 20 år.

Med venlig hilsen
Henrik Kjærsvold-Niclasen m.fl.

Læs mere

Borgmester fortalte om anden periode

Thomas Mose

5. juni 2026 14.08

Kenneth Gøtterup-2.jpg — Kenneth Gøtterup fortalte om sin anden periode som borgmester. Foto: TorbenStender

Borgmester Kenneth Gøtterup besøgte mandag den 18. maj Dragør Borgerforening i Beghuset, hvor han fortalte om de første knap 150 dage af sin anden periode som borgmester.

Aftenen handlede både om konkrete kommunale sager og om det daglige arbejde på rådhuset. Kenneth Gøtterup gav de fremmødte et indblik i, hvordan sager behandles i kommunen, og hvordan beslutninger ofte bliver mødt af forskellige holdninger blandt borgerne.

Et af emnerne var samarbejdet i byrådet. Borgmesteren fortalte, at den politiske gruppe bag ham råder over et absolut flertal, men at der har været en bevidst beslutning om ikke at bruge flertallet som udgangspunkt. Samtidig erkendte han, at der i enkelte tilfælde har været behov for at gøre brug af mandatet for at få truffet beslutninger.

De fremmødte fik dermed ikke blot en gennemgang af aktuelle sager, men også et indblik i de politiske overvejelser bag beslutningerne på rådhuset. Alt i alt blev det, som Per Larsson fra Dragør Borgerforening beskriver det, en såvel interessant som hyggelig aften.

Kenneth Gøtterup-3.jpg — Foto: TorbenStender

Del

Gartner: Fødevarefællesskab en god idé

Kirsten Marie Juel Jensen

5. juni 2026 11.05

DSC_2339.NEF — Sparring og fællesskab med de andre gartnerier og lokale fødevareproducenter. Og mulighed for flere elevpladser, billig jordleje og regnskabshjælp. Det er nogle af de ting, Amalie Agth Østergaard Sørensen håber, der kommer ud af kommunens nye fødevaresats. Foto: Kirsten Marie Juel Jensen

Der er mange grunde til, hvorfor det er en god idé at satse mere på lokal fødevareproduktion og gastronomi i Dragør. Det mener Amalie Agth Østergaard Sørensen, der er nyuddannet gartner og nyudsprunget iværksætter med et lille gartneri i Store Magleby.

Hun har allerede indgået samarbejde med Hollændergårdene om at have en vejbod med grøntsager hos dem – og med Kongeskov Keramik nede på Kongevejen om at levere afskårne blomster.

Men hun tror, et større fællesskab med de andre gartnerier og landbrug og mere støtte fra kommunen kan få stor betydning for ikke bare hende, men mange andre.

»Det er et…

Læs mere

Kommunen går i offensiven for lokale fødevarer

Kirsten Marie Juel Jensen

5. juni 2026 06.08

De mange lækre grøntsager, blomster og frugt, der bliver produceret i Dragør Kommune, kan blive til lækre retter – begge dele skal fejres i en høstfest og en helt ny indsats på fødevare- og gastronomiområdet. Arkivfoto: TorbenStender

Den 11.–13. september er der høstfest i Dragør igen. Konceptet blev afprøvet allerede sidste år, men i år har kommunen skruet op for ambitionerne. Der skal gang i den fest. De lokale fødevareproducenter inviteres til at sælge deres varer fra boder på havnen og holde åbent hus på gårde og gartnerier for at fortælle om deres produktion. Og byens spisesteder opfordres til at lave særlige menuer på baggrund af lokale råvarer.

Høstfesten er foreløbigt det mest konkrete billede på, hvordan Dragør Kommune vil følge op på sin nye erhvervsstrategi, der har lokale fødevarer og gastronomi som et af sine…

Men ifølge Trine Søe (C), formand for Erhvervs-, Turisme-, Kultur- og Fritidsudvalget, er der mange flere ting på tegnebrættet – både for i år og på længere sigt. Hun er nemlig af den klare overbevisning, at der er et uforløst potentiale inden for erhvervsudviklingen i Dragør, som ligger og gemmer sig i netop lokale fødevarer.

»Lokale fødevarer er et meget spændende spor, hvor vi som kommune skal være en meget mere aktiv spiller i forhold til at understøtte de lokale fødevareproducenter, vi allerede har og i at inspirere nye til at etablere sig. Det kræver selvfølgelig, at de private aktører leger med. Men vi vil gerne tage førertrøjen,« siger Trine Søe.

Storytelling ligger lige for

Hun mener, et fokus på lokale fødevarer ligger lige til højrebenet.

»Der ligger oplagt storytelling i fortællingen om hollænderne, der blev inviteret til Store Magleby for at dyrke grøntsager til kongen. Men også i at Dragør i dag kan være Københavns maddepot,« lyder det fra udvalgsformanden.

Og så er vi tilbage ved høstfesten. For den er et vigtigt redskab i at synliggøre, hvilke lokale fødevareproducenter og lækre spisesteder, der allerede findes i Dragør.

»En høstfest kan ligesom fastelavn give fællesskab og fælles identitet. Og så elsker vi konservative jo traditioner. Og høstfest er jo noget, man har dyrket blandt bønderne i Store Magleby i mange, mange år,« siger Trine Søe med et stort smil.

Høstfesten skal blomstre vildere for hvert år, hvis hun kan bestemme. For den kan inspirere Dragør-borgerne til at handle mere lokalt – hele året. De lokale spisesteder til at bruge lokale fødevarer. Københavnske forbrugere til at komme tilbage for at købe mere. Københavnske restauranter til at hente råvarer til køkkenet i Dragør. Og turister til at besøge Dragør – også uden for sommersæsonen.

»På den måde kan vi få turisme, kultur og erhverv til at spille sammen. Og det skal de, hvis vi skal lykkes med udvikling,« siger Trine Søe.

Vi skal præsentere og understøtte

Dragør Kommune vil også sætte Dragørs fødevareproducenter og spisesteder på landkortet på en anden måde. Egentlig skulle fødevareindsatsen være startet med en workshop. Men den er blevet droppet, fordi man har vurderet, at idéerne og opbakningen allerede er der hos de lokale fødevareproducenter. De skal bare præsenteres.

»Når vi får lavet noget lækkert grafisk materiale, understøtter vi både dem, der er her og kan arbejde for at få flere. Det er et godt udgangspunkt for at kunne tiltrække investorer, interessenter og fonde til endnu mere udvikling på det her område,« siger Trine Søe.

Drømmer om flere gartnere og elever

Hun forklarer, at både hun som udvalgsformand, borgmester Kenneth Gøtterup (C) og forvaltningen har haft følere ude hos både fonde, Wonderful Copenhagen og erhvervsskoler for at finde ud af, om der er grobund for grøntsags-satset, og om det er noget, der kan skabe merværdi. Tilbagemeldingen har været et tydeligt ja.

»Vi drømmer for eksempel om, at vi får flere små selvstændige gartnere herude. Det kan vi ikke som kommune stå for. Men vi kan rådgive, støtte og markedsføre dem. Og vi har noget jord, vi kan stille til rådighed for en meget rimelig leje,« siger Trine Søe.

Kommunen har netop genudbudt et lille stykke jord på Kirkevej 13 – 1,3 tønder land, som man i udbudsmaterialet præsenterer som ideelt for den, der »drømmer om at dyrke jorden med omtanke – og samtidig være med til at sætte lokale råvarer på tallerkenen«.

»Det er også vores drøm, at vi kan få samarbejder med skoler, så vi kan få elever ind i landbrug og på gartnerier herude. Det er virksomhederne, der skal ansætte eleverne, men igen kan vi som kommune rådgive og understøtte,« siger Trine Søe.

Hun mener, kommunens rolle i fødevaresporet kan spænde over mange ting. Fra at skabe kontakt mellem producenter og spisesteder til at facilitere vidensdeling mellem gartnerier og landbrug om, hvilke fødevarer, der er efterspørgsel på.

Derudover kommer kommunen til at række meget mere ud for også at samarbejde med private initiativer som for eksempel Dragør Food Festival.

Trine-Søe-(C)-KV25-TM-28-1.jpg Trine Søe, Kandidat Det Konservative Folkeparti, kommunalvalg 2025. Foto: Thomas Mose. — Lokale landbrug og gartnerier har igennem flere hundrede år produceret lækre grøntsager, frugt og blomster. Derfor ligger et fokus på lokale fødevarer og gastronomi lige til højrebenet, mener udvalgsformand Trine Søe. Arkivfoto: Thomas Mose

Ambitioner ind i budgetforhandlingerne

Hvordan kommunens rådgivning og støtte kommer til at se ud, er dog ikke helt på plads endnu. Men der skal penge til det nye sats.

»Vi kommer til at tage de her ambitioner med ind i budgetforhandlingerne senere på året,« slår Trine Søe fast.

Nogle penge skal dog også rasle ud af private lommer, hvis indsatsen for alvor skal flyve. For eksempel skal nogen gerne kunne se en idé i hoteldrift eller bed & breakfast i Dragør.

»Vi har drøftet vores indsats med Wonderful Copenhagen, og de peger på, at det kræver flere overnatningsmuligheder, hvis vi skal kunne tiltrække turisterne året rundt og få dem til at blive længere. Her ville badehotellet jo være oplagt,« siger Trine Søe, der ikke lægger skjul på, at hun håber, der kommer skub i de oprindelige bygge- og renoveringsplaner for badehotellet, og at det kan åbne til ære og glorværdighed igen.

Hun håber også, at fonde og investorer får øje på de mange muligheder på fødevareområdet i Dragør og får lyst til at støtte det lokale iværksætteri. Hun kunne for eksempel sagtens se et meget mere levende samspil mellem by og havn for sig – ja, måske et helt nyt strøg med fødevarebutikker og små spisesteder i den gamle eller en ny skurby, der binder det hele sammen.

Hvad med de andre?

Når man vælger et fokusområde, vælger man dog også noget fra. Så hvad med de butikker og andre erhvervsdrivende i Dragør, der ikke lige kan se sig selv i et fødevare- og gastronomispor?

»Jeg har en kæmpe respekt for alle, der er selvstændige i kommunen – hvad end de arbejder med. Men som kommune skal vi turde satse på et område. Og nu gør vi noget, der potentielt kan blive til noget stort, og hvor alle kan være med, hvis de vil. Jeg kan godt se, det er svært for en softwarevirksomhed at byde ind på en høstfest. Men man kan jo sagtens tænke kreativt inden for den ramme, vi sætter. Kan man lave smykker formet som græskar eller pilefletkurve til køkkenet, kommer man jo også ind på sporet,« siger Trine Søe.

Så mange lokale fødevareproducenter har Dragør

• I alt er der 15–20 virksomheder i Dragør Kommune, der er registreret under branchekoden for fødevareproduktion, og det er dem, forvaltningen i første gang har rakt ud til, og som skal boostes.
• Det er gårde som Serupgaard, Søvanggaard og Nyvang, der dyrker frugt og grøntsager og har høns og bier.
• Og det er gartnerier som Poul Christensen, Aght & Bacher, D. Riber og Raagaard, der specialiserer sig i alt fra græskar, kartofler og kål til blomster og krydderurter.

Alle lokale virksomheder på området er velkomne til at være med i indsatsen på fødevare- og gastronomiområdet, så kontakt Dragør Kommune, hvis du ikke allerede er blevet kontaktet af dem.

Torvekonen sælger grøntsager fra gårdspladsen. Arkivfoto: TorbenStender. — Høstfest har været en tradition i Store Magleby i mange, mange år og er også et fast indslag på Hollændergårdene. Arkivfoto: TorbenStender

Dragørs gartnerier og landbrug har så meget at byde på – og det skal være omdrejningspunkt for en ny fokuseret indsats fra Dragør Kommunes side. Arkivfoto: Kirsten Marie Juel Jensen

Artikelserie: Hvad betyder det at handle lokalt?

Hvordan står erhvervslivet og handelslivet bedst sammen? Hvad kan få flere Dragør-forbrugere til at handle lokalt? Hvordan skaber politikerne de bedste rammer for den blomstrende udvikling?

Det sætter Dragør Nyt fokus på i denne artikelserie.

Vi taler med Dragørs erhvervsforeninger og erhvervsråd, lokale forretningsdrivende, politikere, forbrugere og forskere.

Har du et perspektiv på det at handle lokalt, som du vil dele med os? Eller en idé til, hvem vi bør tale med? Kontakt os på redaktion@dragoer-nyt.dk

Læs mere

Standhaftig soldat indtog biblioteket

Thomas Mose

4. juni 2026 20.16

Standhaftige Tingsoldat-4.jpg — Den standhaftige tinsoldat bringes ud på en farefuld rejse for at få den smukke danserinde. Foto: TorbenStender

Børnebiblioteket på Dragør Bibliotek dannede lørdag den 30. maj ramme om en levende udgave af H.C. Andersens klassiske eventyr Den standhaftige tinsoldat. Her opførte Andersens Kuffert Teater historien om den etbenede tinsoldat, der forelsker sig i en smuk danserinde.

Historien følger den etbenede tinsoldat, der forelsker sig i en smuk danserinde, som han tror ligner ham selv. Da en trold gør krav på danserinden, bliver soldaten sendt ud på en farefuld rejse gennem blandt andet kloakker og havnemiljøer, før han vender tilbage til børneværelset, hvor han igen møder danserinden. Men troldens trusler er ikke forsvundet.

Standhaftige Tingsoldat.jpg — Andersens Kuffert Teaters forestilling henvendte sig til de 3–9 årige. Foto: TorbenStender

Del

DEBAT:

Dragørs skolebørn betaler prisen for en fejlslagen økonomimodel

Peter Læssøe (medlem af kommunalbestyrelsen for Liste T), Annette Nyvang og Sanne Rossen (medlemmer af Liste T’s bestyrelse)

4. juni 2026 19.28

Når der skal findes så mange penge i skolernes budgetter, er man nødt til at spare bredt.

For eksempel bliver skoleballet på Nordstrandskolen afskaffet. Det er en aften, som mange børn har glædet sig til i månedsvis, og som for nogle bliver et af de minder fra skoletiden, de tager med sig videre i livet. Andre steder vil besparelserne ramme aktiviteter, materialer, støttefunktioner og det pædagogiske arbejde. Det er alt det, der gør en skole til mere end blot et sted, hvor børn opbevares mellem klokken 8 og 15.

Fanget i et lukke kredsløb

Besparelserne skyldes ikke, at skolerne har fået færre…

De skyldes især den økonomiske Dragør-model, hvor skolerne er fanget i et lukket økonomisk kredsløb med specialområdet. Eftersom der er flere nye elever, der skal have et specialtilbud efter sommerferien, skal skolerne finde en tilsvarende besparelse.

Men Dragør-modellen fungerer ikke i praksis. Er der noget, der er vigtigt for en skole, er det at have forudsigelige budgetter. En veldrevet skole handler i høj grad om planlægning og en forudsigelig økonomi, og det er meget svært at planlægge, når skolerne skal betale andres regninger.

En fattigere folkeskole

Hver gang der spares, bliver folkeskolen lidt fattigere. Ikke på de lovbundne opgaver og på timetal og fag, men på oplevelser, fællesskab, trivsel og nærvær. Det er de ting, der forsvinder først, men det er også de ting, der gør en afgørende forskel i børnenes hverdag. Det gælder ikke mindst for de elever, der mistrives.

Samtidig sender vi et bekymrende signal til lærere, pædagoger og øvrige medarbejdere. Hvem har lyst til at arbejde et sted, hvor man kan se, at der er børn, man ikke kan hjælpe i samme omfang som sidste år? Hvor uforudsigeligheden er så stor? Og hvor man konstant skal løbe hurtigere for at levere den samme kvalitet?

Vi risikerer at skræmme dygtige medarbejdere væk og gøre det sværere at tiltrække nye. Vi risikerer en discountskole.

Hunden fodres med egen hale

I sidste ende vil besparelserne gå ud over børnene. Derfor er det på tide at gøre op med Dragør-modellen. I stedet for automatisk at lede efter nye besparelser bør vi spørge, hvad vores skoler faktisk har brug for. Hvilke ressourcer kræver det at skabe en folkeskole med høj faglighed, stærke fællesskaber og attraktive arbejdspladser?

Vi kan ikke blive ved med at fodre hunden med sin egen hale. På et tidspunkt er der ikke mere tilbage.

Hvis vi ønsker stærke folkeskoler i fremtiden, skal vi investere i dem – ikke afvikle dem lidt efter lidt for hvert budgetår.

Med venlig hilsen
Peter Læssøe m.fl.

Læs mere

Tennisklubben fejrer 100 år: Her er drømmene for fremtiden

Tim Panduro

4. juni 2026 13.52

Med omkring 550 medlemmer er Dragør Tennis en af de helt store idrætsklubber i kommunen. Og når den i den kommende weekend markerer 100-året for sin grundlæggelse, er det med både gode minder – og stærke ønsker for fremtiden.

Klubben, der holder til på Engvej, er travl, selv på en hverdagsformiddag. Her er det hovedsageligt seniorer, der fylder på banerne, men aldersspredningen er stor blandt klubbens medlemmer, fortæller Joakim Thörring, der er formand for Dragør Tennis.

»Det er en særdeles velfungerende klub, og vi har både en stor gruppe juniorer og en rigtig stor gruppe +55’ere,« siger…

Klubben har ni almindelige baner og tre U/10-baner, som bliver brugt til træning og turneringer for de yngste spillere. Desuden har klubben et klubhus, der nok vinder mere på charme end på faciliteter – men som er et populært sted at holde til før og efter besøgene på banen. Og så har klubben en økonomi, der tillader, at der kan ansættes trænere.

»Det gør, at vi kan have et meget bredt træningstilbud til vore medlemmer,« siger formanden, som tilføjer:

»Vi har træning fem dage om ugen til alt fra juniorer og til veteraner.«

Egne trænere

Klubben har stærkt fokus på fastholdelse af medlemmer – og på at engagere medlemmerne mest muligt i klubbens arbejde. Juniortrænerne findes således i egne rækker, så tennishobbyen kan også give et supplement til lommepengene.

»Det er vigtigt, at vi har et setup, så nogle af dem kan have et fritidsjob hernede. De får et stort ansvar, og det er en ret fin ting rent udviklingsmæssigt for de unge at skulle formidle og tage ansvar for de yngre spillere,« siger formanden, der også glæder sig over, at engagementet kan ses på medlemstallet.

»I den sidste statistik fra Dansk Tennisforbund lå vi som nummer tre-fire stykker på landsplan, når det handler om medlemstal i forhold til indbyggertallet,« fortæller han.

Det betyder dog ikke, at træerne vokser ind i himmelen. Som i andre klubber oplever Dragør Tennis også udfordringer med frivilligheden.

»Når man har et ambitionsniveau, hvor vi prøver at udvikle klubben hele tiden, kan det være en udfordring. Vi er gode til at få både bestyrelsesmedlemmer, udvalgsmedlemmer og frivillige til at hjælpe i forbindelse med turneringer og den slags. Så jeg synes ikke, at det er et reelt problem. Men det er helt åbenlyst de samme, der for alvor tager fra og lægger et kæmpe stykke arbejde. Så klubbens udvikling er betinget af de her måske otte folk, som af forskellige årsager lægger et stort stykke frivilligt arbejde. Men vi forsøger at løse noget af det ved at arbejde med et frivilligkorps, så man ikke behøver at møde op til udvalgsmøder og drikke kaffe og spise brød. Man kan nøjes med at byde præcis ind med det, man gerne vil. Det er en god løsning, men det kræver et stort koordinerende arbejde for at få det til at hænge sammen rent praktisk,« forklarer Joakim Thörring.

Han er glad for placeringen på kommunal grund på Engvej, og selv om der tidligere har været tanker om at bygge i området, er han nogenlunde fortrøstningsfuld.

»Op til kommunalvalget i 2021 var der mange diskussioner om boliger hernede, og den forbindelse prøvede vi at finde en løsning med kommunen. Der var tale om at flytte op til Hollænderhallen, men der kan ikke findes jord til det, så vi fik lov til at blive liggende, og vi har fået forlænget vores lejekontrakt på jorden frem til 2058,« siger han og peger på en anden udfordring.

»Man nedlægger jo ikke faciliteterne for en forening som vores fra den ene dag til den anden, fordi man skal bruge jorden til noget andet. Det er politiske helt, helt håbløst,« siger tennisformanden.

Savner vintertræning

Et smertensbarn for tennisklubben er manglen på træningsfaciliteter indendørs. Det betyder, at klubben reelt ligger stille om vinteren, for hverken Hollænderhallen eller Kongelundshallen har baner, hvor underlaget er tilstrækkeligt godt til seriøs træning.

»Vi har særdeles kompetente trænere, som på papiret bør kunne fastholde spillerne. Men de mest ambitiøse juniorer flytter til andre klubber, fordi alt går i stå om vinteren. Vi har også mange motionister, der melder sig ind i andre klubber om vinteren for at få adgang til deres indendørs baner. Men det er ikke kun et problem her. Alt, der ligger inden for fornuftig køre- eller cykelafstand, har hundrede procent belægning. Så folk har banetimer i Vallensbæk, og vi har også folk, der tager til Malmö for at få indendørs banetider. Dansk tennis har i det hele taget et kæmpe kapacitetsproblem på indendørs baner,« siger formanden, der alene efterlyser plads til hallen – omkostninger til opførsel og drift vil foreningen selv stå for.

Alligevel er processen svær – og har en lang historik.

»Da jeg var junior, knoklede en af mine kammeraters far for at få sådan en boblehal herude. Det er i hvert fald 40–45 år siden, og siden har der med jævne mellemrum været forskellige projekter, der er kuldsejlede gang på gang,« fortæller han.

Det betyder ikke, at klubben har opgivet tanken om indendørs faciliteter. De behøver ikke at ligge på Engvej – ja, faktisk er Joakim Thörring end ikke fokuseret på kommunegrænsen, når han lufter det store fødselsdagsønske om vintertræning.

»For at undgå, at vi bliver metaltrætte og fjerner øjnene fra bolden, har vi nedsat et stående udvalg, som arbejder med halspørgsmålet. Her er vi ret grundige i at definere de forskellige muligheder og scenarier,« siger han og betegner jord til en hal ved for eksempel Kongelundshallen som noget, man ville tage imod »med kyshånd«.

Løsningen kan dog også sagtens være mere decentral.

»Vores plan B er et samarbejde med de andre tennisklubber på Amager. De står i fuldstændig samme situation, så hvis vi sammen kan få adgang til noget jord et eller andet sted på Amager, hvor vi kan anlægge et projekt, så ville det være en rigtig god mulighed for at tænke i fællesskab i stedet for kun at optimere sit eget lille område,« forklarer han.

Mere fællesskab

Et er haller og andre større faciliteter. Et andet er den daglige drift og den almene kontakt til kommunen og byens andre idrætsforeninger. Her savner Joakim Thörring et mere fælles fodslag.

»Vi kunne tænke os en fælles dialog med kommunen om, hvordan man udvikler idrætsområdet med klubberne,« siger han og nævner, at nogle kommuner har et idrætsråd, hvor alle foreninger sidder.

»Det gør, at man i fællesskab kan tale om, hvordan man udvikler området, i stedet for at klubberne skal banke på hos kommunen enkeltvis. Det vil give en mere transparent idrætspolitik og en bedre prioritering af midlerne,« tilføjer formanden afslutningsvis.

Læs mere

Borgmester: Dragør skal tiltrække flere indbyggere

Tim Panduro

4. juni 2026 10.58

Med udsigt til et faldende indbyggertal og stadigt flere ældre borgere, er der behov for at få flere skatteborgere til byen. Ellers vil der være færre penge til kommunens ydelser over for borgerne.

Sådan er konklusionen i hovedtræk fra Dragørs borgmester Kenneth Gøtterup ovenpå et ti-årigt fremtidsoverblik over befolkningsudvikling og mulige budgetter i kommunen. Overblikket viser, at befolkningstallet vil falde overordnet, mens antallet af ældre vil stige. Det kan betyde flere udgifter til ældrepleje – og færre skatteydere til at betale dem.

Tallene er udarbejdet af Dragør Kommunes egen…

»Konklusionerne fra forvaltningen er alvorlige, og min anbefaling til kommunalbestyrelsen vil være, at vi får et eksternt revisionsfirma eller andre til at kvalitetstjekke og gennemregne tallene. Vi har tillid til forvaltningen, men det er vigtigt, at flere kigger med, når det skal bruges som grundlag for beslutninger,« siger Kenneth Gøtterup, der dog allerede nu peger på, at der reelt kun er en løsning på udfordringen.

»Når situationen ser sådan ud, skal vi sørge for at stabilisere vores befolkningstal, så vi fortsat har en god og sund økonomi i Dragør. Vores opgave er at finde ud af, hvordan vi gør det,« siger borgmesteren.

Kenneth Gøtterup forventer, at tallene er blevet gennemberegnede og validerede hen over sommeren, så der til efteråret kan tales om nogle samlede løsninger.

I forvejen har den seneste kommuneplan en byfortætningsstrategi, og enkelte steder i Dragør er der da også gang i boligbyggeriet – eller planer om det. Men reelt er mulighederne begrænsede.

»Der er lokalplansproces i gang på Dragørhjørnet, der bliver bygget på Søndre Tangvej, og kommunen har tre grunde uden for støjzonen, hvor vi må boligudvikle. Det er ved Hvidtjørnen, Rødtjørnen og på Engvej. Vi er i dialog med Strandparken om noget fælles boligudvikling, men det er vigtigt, at vi ikke boligudvikler med hovedet under armen,« siger borgmesteren, der understreger, at boligudviklingen på de konkrete grunde endnu ikke er blevet diskuteret i hans konservative bagland.

Op til seneste kommunalvalg meddelte konservative i et læserbrev i Dragør Nyt, at man ikke ønskede boligudvikling på Engvej og Hvidtjørnsarealet.

Kun få boliger

Kenneth Gøtterup mener ikke, at Dragør mangler evne til at tiltrække flere indbyggere. En udfordring er mobiliteten mellem boligerne.

»I takt med at befolkningen bliver ældre, bor der færre i den enkelte bolig. VI har lidt over to borgere per husstand. På et tidspunkt vil der komme et naturligt turnaround, for når en ældre ikke længere bor alene i et stort hus vil der med stor sandsynlighed komme en børnefamilie og købe det. Vi kan bare ikke sige, hvornår den bølge kommer,« siger han.

»Jeg har ikke oplevet, at folk ikke vil flytte til Dragør, men vi har kun det antal boliger til salg, som vi har, så vi skal have flere mennesker ind i den enkelte bolig. Vi kan også etablere flere boliger, men først skal vi finde ud af, om det er den vej, vi skal gå,« tilføjer han.

Støjzoner er i vejen

Etablering af boliger er ikke kun en politisk varm kartoffel – for eksempel har byudviklingsplanerne på Dragørhjørnet tæt på den gamle bydel givet en del naboklager.

Der ligger også rent planmæssige udfordringer, som Dragør Kommune ikke selvstændigt kan gøre noget ved. Specielt er placeringen nær lufthavnen en udfordring, fordi støjen lægger nogle begrænsninger.

»Næsten alt ligger i støjkonsekvenszone, og jeg har ikke den store optimisme om, at vi får ændret på dem. Jeg tror ikke, der findes partier på Christiansborg, der har lyst til lave den forandring. Et stykke hen ad vejen har støjzonerne også været gode for Dragør, for de har været med til at sikre, at vi har det åbne land mellem byerne, så de ikke er fyldt med parcelhuskvarterer. Men jeg kunne godt tænke mig, at vi fik øgede muligheder i randzonerne. Det er tosset, at vi ikke må lave boligudvikling på kommunens grund på Høgevænget, hvor der har ligget institution,« siger han med henvisning til skrinlagte planer om byggeri midt i det eksisterende parcelhuskvarter.

Selv om støjen fra lufthavnen giver plantekniske udfordringer, anser han ikke det øgede fokus på forurening og andre gener ved naboskabet til den store virksomhed som en generel trussel i forhold til at motivere familier til at flytte til kommunen.

»Andre kommuner har en motorvej eller dårlig infrastruktur, og vi har herlighedsværdier, der er helt exceptionelle. Vi har to byer med en stærk kulturarv, vi har 13 kilometer kyst, vi har skov, og vi har et stærkt sammenhold og et stærkt kulturliv. Vi har så meget at byde på, som kan trække folk til,« lyder det forhåbningsfyldt fra borgmester Kenneth Gøtterup.

	2026	2031	2036	Stigning/fald
Samlet indbyggertal	14.474	14.279	13.885	-4%
25–64 år	6.639	6.690	6.044	-9%
65–85+ år	3.756	3.940	4.065	+8%

Fremskrivningen af befolkningstallet er et skøn – så det ligger naturligvis ikke fast, at det bliver præcis sådan. Men lige nu opererer Dragør med disse tal for henholdsvis 2026, 2031 og 2036.

Læs mere

Dragør kommer til at mangle mennesker

Tim Panduro og Kirsten Marie Juel Jensen

4. juni 2026 06.03

Som Dragør Kommune ser ud i dag, tæller den 14.474 indbyggere. Men i 2036 vil der være fire procent færre – nemlig 13.884.

Sådan lyder det i kommunalbestyrelsen, der netop har godkendt den befolknings- og elevtalsprognose for 2026–2036, som rådgivningsfirmaet COWI har udarbejdet i samarbejde med forvaltningen.

Det lyder måske ikke som den store ændring. Men konsekvenserne kan være store.

Prognosen bliver et vigtigt grundlag for budgetlægningen for 2027–2030, men også for den mere langsigtede 10-årige økonomiske plan, som kommunalbestyrelsen har besluttet sig at arbejde efter.

»Når situationen…

Flere plejekrævende og færre elever

Ifølge både forvaltningen og politikerne er det vigtigt at lægge mærke til, at antallet af personer over 85 år forventes at vokse med cirka 56 procent fra 552 personer i 2026 til 862 personer i 2036. Det kan betyde flere plejekrævende ældre – og dermed et øget behov for plejeboliger.

Til gengæld forventes der at være et faldende elevtal til Dragørs folkeskoler. Godt nok flytter der p.t. lidt flere til kommunen, end der tidligere er blevet regnet med. Men der fødes også færre børn.

Alt i alt siger prognosen, at det samlede elevtal vil falde fra 2.108 elever i 2026 til 1.926 elever i 2036, hvilket er et fald på cirka ni procent.

En prognose er ikke eksakt, fordi den bygger på forventede tal for, hvor mange børn, der bliver født, hvor mange der dør, og hvor mange der flytter til og fra kommunen. Og de tal kan svinge og gå mere i den ene eller anden retning, end man havde forventet.

Alligevel vil politikerne skæve kraftigt til tallene, når de skal prioritere skattekronerne for de næste år. For med udsigt til flere ældre og færre skatteborgere, vil der være færre til at betale gildet.

Politikere: Vi skal sluge kameler

»Nu snakker man meget om kameler, der skal sluges i forbindelse med regeringsdannelsen. Og jeg tror også, alle, der sidder her om bordet, kommer til at sluge nogle kameler, fordi vi er nødt til at forholde os til de her tal. Det er store og vigtige drøftelser, vi står overfor. Og vi har alle et ansvar for at løse udfordringerne,« sagde Nicolaj Bertel Riber (A) blandt andet til kommunalbestyrelsesmødet.

Både SF og Venstre erklærede sig enige i, at det bliver vigtigt at kunne gå på kompromis, når de økonomiske midler skal prioriteres i forhold til den forventede befolkningsudvikling.

»Det her er en fælles drøftelse, og vi skal være kreative og finde de rigtige svar på noget, der er ret alvorligt,« konstaterede Leif Nielsen (F).

»Ja, der venter en god dialog med alle om bordet, hvor vi skal læne os ind mod hinanden,« supplerede Henrik Kjærsvold-Niclasen (V).

Læs mere

Farverig kunst på havnen

Thomas Mose

3. juni 2026 20.32

Man kan opleve både sarte kronblade og kraftfulde malerier på udstillingen. Privatfoto

Naturens mange former og farver er omdrejningspunktet, når kunsteren Gigi Gigja udstiller sine værker i Dragør Havnegalleri på Strandgade 36 fra fredag den 5. juni til torsdag den 11. juni.

I malerierne er det livet i alle dets former, der er i fokus. Motiverne spænder fra mennesker og dyr til blomster, og publikum kan opleve både sarte kronblade og kraftfulde skildringer af elefanter og løver. Udstillingen inviterer samtidig gæsterne til at rette blikket mod naturens skønhed og de forandringer, der hele tiden sker omkring os.

Ved siden af malerierne kan besøgende også opleve smykker fra brandet Don’t Worry Dolly. Her er der fokus på farverige designs med håndvævede miyukiperler samt øreringe fremstillet med shell- og ferskvandsperler.

Udstillingen åbner med fernisering fredag den 5. juni klokken 13 til 18. Herefter er der åbent lørdag og søndag fra klokken 11 til 18, mandag til onsdag fra klokken 13 til 18 samt torsdag fra klokken 13 til 16.

Gigi Gigja er tilbage i Dragør Havnegalleri, hvor hun udstiller fra fredag den 5. til torsdag den 11. juni. Privatfoto

Del

Vi har modtaget:

Hvert projekt kan forklares. Hvem forklarer summen?

Ditte Pepper, forperson for Islands Brygge Handelsstandsforening

3. juni 2026 19.28

Jeg er ikke imod vejarbejde. Broer skal vedligeholdes. Kabler skal lægges. Veje skal repareres. Det er nødvendigt for, at København kan fungere – også i fremtiden.

Som borger på Amager og forperson for Islands Brygge Handelsstandsforening er det svært at få øje på den samlede plan bag de trafikale udfordringer, vi oplever lige nu.

Københavns Kommune har selv skrevet, at Amager i 2026 og de kommende år vil være berørt af mange samtidige anlægsprojekter. Kommunen anerkender samtidig, at flere større projekter falder i samme periode, og at det vil give betydelige trafikale udfordringer.

For nylig…

Kommunen ved godt, at situationen er alvorlig.

Samtidig har Københavns Politi gennemført særlige kontroller ved Langebro – som følge af de pressede trafikforhold. På få timer blev der uddelt adskillige bøder til bilister, som forsøgte at komme hurtigere frem gennem køerne.

Kommunen anerkender udfordringerne. Politiet reagerer på konsekvenserne. Men hvor er den samlede plan?

Lige nu oplever vi påvirkninger på Artillerivej, Vejlands Allé, Langebro, Øresundsmotorvejen og Vesterbrogade på samme tid. Hvert projekt kan sikkert forklares hver for sig. Problemet er summen af dem.

Når kritikken rejses, bliver løsningen ofte præsenteret som et valg mellem bil, bus, metro eller cykel, men virkeligheden er mere kompleks.

Håndværkere, vareleverancer og hjemmepleje kan ikke flyttes til cykel eller metro. Mennesker med nedsat mobilitet har ikke nødvendigvis et reelt alternativ, og busserne sidder i den samme trafik som bilerne.

Derfor handler denne debat ikke om biler mod cykler. Den handler om planlægning. Den handler om, hvorvidt nogen har haft ansvaret for at se på den samlede kapacitet mellem Amager og resten af København, før flere af de vigtigste forbindelser blev påvirket samtidig.

Jeg savner svar på nogle helt grundlæggende spørgsmål:

Er der udarbejdet en samlet trafikanalyse af konsekvenserne ved at gennemføre disse projekter samtidig, og hvor kan borgerne i så fald læse den?
Hvilke alternativer blev undersøgt, før man besluttede at gennemføre projekterne i de samme perioder?
Kunne nogle projekter have været forskudt eller gennemført i en anden rækkefølge?
Hvilke krav er stillet til entreprenørerne om arbejdstider for at begrænse perioden med gener, og er mulighederne for aften- eller weekendarbejde blevet vurderet?
Hvor stor en del af den normale vejkapacitet mellem Amager og resten af København er midlertidigt reduceret?
Hvordan måler kommunen konsekvenserne for erhvervsliv, pendlere, kollektiv trafik og borgere med begrænset mobilitet?
Og måske vigtigst af alt: Hvornår forventer kommunen, at den samlede fremkommelighed mellem Amager og resten af København igen er tæt på normal?

For de fleste borgere er spørgsmålet ikke, hvornår ét bestemt projekt er færdigt. Spørgsmålet er, hvornår hverdagen begynder at fungere nogenlunde normalt igen.

Hvis der findes en samlet plan, ville mange borgere og virksomheder formentlig gerne se den. For lige nu er det svært at få øje på helheden fra køen på Artillerivej, Vejlands Allé eller Langebro en almindelig hverdag.

Som borger kan jeg godt acceptere gener. Det er en del af at bo i en storby, men jeg bør også kunne forvente, at nødvendige projekter koordineres på en måde, der tager størst muligt hensyn til de mennesker, der skal få hverdagen til at fungere imens.

Vejarbejde er nødvendigt. Københavnerne har ikke brug for flere forklaringer på de enkelte projekter. Vi har brug for en forklaring på summen af dem.

Med venlig hilsen
Ditte Pepper

Læs mere

Modsætninger i anstrengt møde om lufthavnen

Tim Panduro

3. juni 2026 13.48

Modsætninger mødtes onsdag aften, da Københavns Lufthavn havde indbudt til nabomøde i Hangar 145 i det, der engang var landsbyen Maglebylille. Men det var ikke kun sød musik, der opstod i mødet. Tonen blev til tider skurrende i mødet mellem borgere fra lokalområdet og repræsentanter fra lufthavnen.

Mødet i den gamle hangar trak omkring 150 borgere fra Dragør, Tårnby og den københavnske del af Amager, der havde sat den solbeskinnede aften af til at diskutere lufthavn. Journalisten Nynne Bjerre var indskrevet som moderator, og lufthavnens direktør Christian Poulsen var veloplagt, da han i hvid…

»Det er vores job at være her, men vi lægger rigtig meget sjæl i det,« sagde han blandt andet og understregede, at han var med på, at lufthavnen er der »på godt og ondt, for vi ved godt, at der er tale om en forurenende virksomhed«.

Lufthavnen havde på forhånd bedt om spørgsmål fra tilhørerne, og det havde langt over hundrede reageret på. Spørgsmålene havde Nynne Bjerre benyttet til at lave tre hovedkategorier, der skulle tales om; vækstambitioner, støj og forurening.

»En stor maskine«

Christian Poulsen gav først et rids over lufthavnen, hvor han beskrev den som en vigtig brik i dansk økonomi; et stykke kritisk infrastruktur, der genererer 60 milliarder kroner i bruttonationalprodukt om året og skaber 60.000 arbejdspladser landet over – 18.000 af dem lokalt. Så var det på plads, og han tillod sig derefter lidt selvkritik på transportmastodontens vegne.

»Det er en stor maskine, der leverer i plus. Men vi skal også tale om minusserne,« sagde han – og det fik han i den grad mulighed for, da der blev åbnet for spørgerunden fra publikum.

Men inden da tog han imod nogle lidt lettere bolde, som Nynne Bjerre kastede i luften med udgangspunkt i de spørgsmål, som var kommet ind på forhånd – blandt andet om lufthavnens vækstambitioner.

At lufthavnen er i vækst, er der ingen tvivl om. Gennem mere end et år har lufthavnen slået månedsrekorder hver eneste måned – Christian Poulsen brugte selv ordet »ekstremt« om de senere år. Det skyldes blandt andet, at flyselskabet SAS blev reddet efter et økonomisk kaos og har valgt Københavns Lufthavn som sin globale hub, fortalte han.

»Vi skal levere den nødvendige kapacitet«

Vækst i passagertallet er dog ikke et mål i sig selv, bedyrede han, og fortalte, at hans enorme virksomhed faktisk ikke bestemmer meget selv.

»Vi skal levere den nødvendige kapacitet. Vi er ikke en myndighed, og vi er ejet af staten, så vi bestemmer ikke meget selv. Vi bygger ikke bare det, vi selv vil, eller tiltrækker et flyselskab, som vi gerne vil have. Vi er underlagt en masse love og regler. Men når vi ser 10, 20 og 30 år ud i fremtiden, vil antallet af flyrejser blive fordoblet på verdensplan. Det betyder ikke, at de også vil blive fordoblet i København, men inderne begynder at rejse, kineserne begynder at rejse, og flere bliver mere velslåede. Og så udvikler forretningslivet sig, eller folk vil se den lille havfrue,« siger han og tilføjede ved et opfølgende spørgsmål, at et tal på 60 millioner kommende passagerer, som tidligere har været i spil, »ikke hører til i en fremtid tæt på os«.

I forhold til gener for naboerne på det tætbefolkede Amager påpegede han blandt andet, at flyene generelt bliver større – det betyder, at et stigende passagertal ikke nødvendigvis betyder flere fly i luften – og at lufthavnen har en liste over de mest støjende og forurenende flytyper, som man ikke vil have til København. Desuden vil der ikke blive udvidet uden for lufthavnen – den bliver inden for det nuværende hegn. Men der kommer ombygninger – og på længere sigt vil tværbanen også blive skubbet lidt, hvis det står til lufthavnen. Det ligger dog 10–20 år ude i fremtiden.

Meget var gammelkendt stof for de naboer, der i forvejen er engagerede i lufthavnen, men undervejs gemte sig en lille nyhed.

»Vi kommer til at køre meget mere med busser. Vi har købt elbetjente busser, der kan transportere passagererne rundt,« lød det således.

Tilråb

Lufthavnsdirektøren kom også omkring både støj og partikelforurening i spørgsmål-og-svar-runden med Nynne Bjerre, inden tilhørerne fik mulighed for at stille spørgsmål direkte til direktøren.

Det gik ikke helt stille af – flere af tilhørerne brød talerækken og måtte irettesættes af Nynne Bjerre, ligesom lufthavnsdirektøren også tydeligt kæmpede med sin tålmodighed, når hans ord blev mødt med tilråb.

»I må meget gerne råbe af mig, men jeg tror ikke, at det er gavnligt for samtalen,« kommenterede han på et tidspunkt, mens han på et andet tidspunkt fortalte, at man nok måtte regne med, at naboskabet var blivende.

Det var affødt af en kommentar fra en tilhører, der kritiserede natflyvninger, hvor der »stinker af fuel, når vi afleverer børn om morgenen.« Manden kritiserede også, at lufthavnen reklamerer for, at man i modsætning til andre større lufthavne i Europa ikke har nattelukket i København. Lufthavnen har dog oplyst, at man ikke længere reklamerer for muligheden, men kommentaren udløste et konkret spørgsmål fra Nynne Bjerre – om lufthavnen er interesseret i natflyvninger.

»Vi betjener inden for de rammer, der er. Det er tilladt, lovligt og efterspurgt, og vi kan ikke bare flytte cargoflyvningerne til Lolland, som nogen har foreslået. Det er fuldstændig utænkeligt, lufthavnen har ligget her i 100 år,« sagde han og kaldte et opgør med natflyvninger for en kæmpestor politisk beslutning.

»Det er ikke os, I skal tale med. Vi har også medarbejdere, der om muligt ikke skal være på nattearbejde, så vi er lidt i samme båd,« tilføjede han.

Frygt i Dragør

Flere dragørborgere havde også taget turen over kommunegrænsen – og nogle af dem stillede spørgsmål til lufthavnens direktør.

»Tak for at stille op og stikke hovedet ind i løvens hule,« hed det fra en kvinde fra Dragør, der var bekymret over, at tværbanen i lufthavnen skal forskydes tættest på Dragør Nord. Tværbanen bruges især under særlige vindforhold, men spørgeren var bekymret for, om placeringen tættere på Dragør ville give mere støj. Christian Poulsen mener dog ikke, det er tilfældet.

»Det vil være mindre fly, og banen er kortere. Flyene kan kun lande fra vandet og ind,« sagde han og understregede, at man også regner med at bruge banen mindre i fremtiden.

En anden dragørborger spurgte til test af flymotorer. De sker lige nu i lufthavnens nordøstligste hjørne, der ligger fjernest fra boliger i både Dragør og Tårnby. Men lufthavnen planlægger at rykke det tættere på Sydporten ved Dragør.

»Dragørborgerne får støjen lige i nakken. I er nødt til at sikre, at det ikke sker,« lød det fra spørgeren.

Christian Poulsen kunne berolige med, at selv om flyhangarerne – som er der, maskinerne bliver repareret og derefter skal have testet motorer – flytter tættere på Dragør, vil det ikke give flere støjgener. Sandsynligvis skal motorerne testes indendørs i en hangar, hvilket vil æde en del af støjen.

Fly bryder regler

En tredje borger var bekymret over fragtfly.

»I Dragør er vi meget påvirkede af, at fragtfly står lige på den anden side af Dragør Nord,« sagde hun og remsede op, hvor ofte hun blev vækket om natten.

Christian Poulsen gjorde opmærksom på, at hvis flyene står og larmer på landjorden, er det et brud med de interne regler. Fly på jorden skal kobles til såkaldte groundpower-systemer i stedet for at køre på egen motor, når de holder stille. APU-motorerne, som de hedder, larmer mere end lufthavnens eget system.

»Lad os være ærlige og sige, at der er piloter, der bruger mere end de fem minutter, de må på deres APU. Det lyder som en overtrædelse, som vi skal skride ind over for. Det arbejder vi på,« svarede Christian Poulsen, der også tidligere havde talt om udfordringen med APU’er. Lufthavnen har indført automatisk overvågning af brugen af APU og har udstyret samtlige medarbejdere med en app, hvor de kan indrapportere overskridelser af lufthavnens egne regler.

»Men der er rigtig mange piloter, der gør, som de vil. Vi strammer op, og vi kan give advarsler. Vi kan ikke give bøder endnu, men det kommer måske til at ske. For de skal opføre sig ordentligt i vores lufthavn,« sagde Christian Poulsen, der tilføjede, at der af og til sendes securitypatruljer ud for at italesætte overdreven brug af flyenes egne motorer for kaptajnerne.

Lufthavnsmøde maj 2026 Tim Panduro (16).JPG — Christian Poulsen måtte svare på mange – hovedsageligt kritiske – spørgsmål, og trak også på lufthavnens egne eksperter undervejs. Foto: Tim Panduro

Lufthavnsmøde maj 2026 Tim Panduro (9).JPG — Spørgelysten var stor. Foto: Tim Panduro

Læs mere

Krudthuset som fælleshus – omringet af ungdomsboliger?

Kirsten Marie Juel Jensen

3. juni 2026 11.06

Krudthuset på Bachersmindevej er et helt særligt sted. Det lader alle politikere i kommunalbestyrelsen – og sikkert de fleste borgere i kommunen – til at være enige om.

Hvad det skal bruges til, har der dog været mange forskellige holdninger til gennem tiden.

Sidste år blev krudthuset sat til salg, uden at man fandt en køber til den fredede og historiske bygning på den 3.223 kvadratmeter store grund, som foreløbigt er ejet af Dragør Kommune.

Men nu er huset og grunden genudbudt. Og ud over at man i udbudsmaterialet beskriver, at der er plads til maksimalt tre boliger, stilles der også krav om,…

Liste T har hele tiden ønsket at beholde krudthuset på kommunale hænder og udvikle eksempelvis et kultur- og ungdomshus på stedet, og de har derfor stemt nej til at sælge huset.

I den anden grøft er Konservative, der mener, det er oplagt, at en privat køber tager ansvar for grunden og for eksempel bygger boliger og udvikler den historiske bygning.

SF: Behov for almene ungdomsboliger

SF har foreløbigt affundet sig med, at Krudthus 2 bliver solgt. Men de krydser fingre og tæer for, at det ikke ender som et ejerboligprojekt. De har nemlig andre drømme for stedet, forklarer Leif Nielsen, der ikke sad i kommunalbestyrelsen under sidste udbudsrunde, men som gør det nu.

»Vi ser et stort potentiale i at bevare selve krudthuset som et fælles og levende samlingspunkt, samtidig med at der på matriklen omkring bygningen etableres mindre almene ungdomsboliger,« forklarer han.

Han og resten af SF-Dragør mener, der er et stort behov for ungdomsboliger i Dragør, fordi der i kommunen p.t. kun er 14 almene ungdomsboliger og i lang tid ikke er igangsat byggeri af flere. Og når der er langt flere ejerboliger end almene boliger generelt, bliver de unge skubbet ud af kommunen.

»For mange unge mellem 18 og 25 år betyder det i praksis, at det er svært at finde en betalelig bolig i kommunen, når de ønsker at flytte hjemmefra. Derfor mener vi, at området bør bruges til noget, der også gavner næste generation af Dragør-borgere og bidrager til en bedre generationsbalance i kommunen. Det ligger også i tråd med kommuneplanens ambition om et mere varieret boligudbud,« lyder det fra Leif Nielsen.

Ungdom i historiske bygninger

Han mener sagtens, man kan kombinere nogle enkelte gode ungdomsboliger med at bevare det historiske krudthus. Faktisk ser han det hele meget tydeligt og konkret for sig.

»For os er det vigtigt, at selve krudthuset bevares og renoveres nænsomt efter fredningsreglerne og fortsat fungerer som et fælles hus med plads til fællesskab, trivsel og lokale aktiviteter. Vi forestiller os eksempelvis et fællesrum med mulighed for langbord, tekøkken eller anretterkøkken, hvor unge kan mødes om fællesspisning, brætspil, musik og andre sociale aktiviteter. Samtidig skal bygningen naturligvis indrettes med respekt for både akustik, ro og den historiske bygnings særlige karakter,« fortæller Leif Nielsen.

Han forklarer, at SF ønsker ungdomsboligerne placeret diskret på matriklen omkring Krudthuset, så hovedbygningen fortsat står som områdets historiske centrum. Tanken er, at boligerne skal være moderne, funktionelle og bæredygtige og tænkes ind i det eksisterende miljø med stor respekt for områdets kulturhistorie og grønne kvaliteter.

»Man kunne måske tænke i individuelle nyttehaver tilknyttet boligerne, hvor de unge kan dyrke grøntsager og krydderurter, både som et socialt og bæredygtigt element og som en hjælp til madbudgettet. Området kunne samtidig indrettes med fælles opholdsarealer, bænke, borde og grønne mødesteder. Vi ser også muligheder i at tænke energirigtige løsninger ind fra starten, for eksempel med varmepumpe, regnvandsopsamling og solceller med batteriløsninger, hvor det er muligt inden for de gældende frednings- og planrammer,« siger Leif Nielsen.

Ingen brugbare bud – stop salget

Borgmester Kenneth Gøtterup (C) har tidligere udtalt, at han ikke vil komme med bud på, hvad huset skal bruges til. Det skal være op til en mulig køber.

En sådan dukkede der jo ikke op i sidste runde, men der er endnu ikke taget stilling til, hvad der skal ske, hvis der heller ikke i denne omgang er en køber, kommunen kan blive enig med om pris og projekt.

Det har Leif Nielsen dog også et bud på. For så er han og SF klar til at trække i håndbremsen.

»Hvis kommunen igen ikke modtager brugbare bud, mener vi, at det bør være anledning til at stoppe op og genoverveje retningen. Måske er udfordringen netop, at stedet er for særligt til en traditionel salgsproces. I så fald bør kommunen tage initiativ til en samlet visionsproces for området sammen med borgere, foreninger og mulige almene samarbejdspartnere, så krudthuset kan udvikles med respekt for både historien og Dragørs fremtid,« slår Leif Nielsen fast.

Krudthus 2’s historie

1782: Krudthuset på Bachersmindevej bygges som krudtmagasin for flåden. Det er et af i alt syv krudthuse, der opføres på Amagers vestkyst i årene 1779–83 som en del af Københavns ældre befæstning.

1924: Krudthusets indretning ændres i forbindelse med funktionsændring til munderingskammer for kyst-artelleriet (altså et depot til opbevaring og vedligehold af uniformer og udstyr).

1943–45: Krudthuset okkuperes af den tyske værnemagt, som anvender krudthuset til observationspost.

1954: Krudthuset tømmes og overleveres til Københavns kystbefæstning.

1960´erne: Krybekælderdækket fjernes og erstattes med betonfliser. Tagbeklædningen udskiftes, og der udføres arbejder på tømmerkonstruktionerne.

1962: Store Magleby Kommune køber krudthuset. Senere overgår det så til den samlede Dragør Kommune.

1970–80: Krudthuset anvendes kortvarigt som maskinværksted, ungdomsskole og knallertværksted.

Slots- og Kulturstyrelsens anbefalinger til renovering og brug af krudthuset:

»En retablering af den omkringliggende voldgrav vil på sigt styrke Krudthusets miljømæssige fortælleværdi.«

»En fastholdelse af bygningens oprindelige detaljer, råhed og aflæselighed i både det indre og det ydre, bør have høj prioritet i et fremtidigt bevaringsarbejde.«

Kilde: Fredningsværdier, Krudthuset på Bachersmindevej, Kulturstyrelsen

Hvad må en fredet bygning bruges til?

Når et hus fredes, er det for, at det kan stå ind i fremtiden og fortælle en historie om både dansk arkitektur og kulturhistorie og berige vores samfund. Derfor er det vigtigt, at huset bevares med dets særlige karakter.

Det betyder, at man som ejer skal indstille sig på, at man ikke kan ændre grundlæggende på sin bygning, og at ombygninger skal tage hensyn til husets karakter.

Når man som ejer af en fredet bygning skal renovere eller bygge om, skal man derfor søge om tilladelse til sit projekt hos Slots- og Kulturstyrelsen.

Det er forskelligt, hvad man kan få lov til – fordi alle bygninger er forskellige. Men intentionen er, at fredede bygninger skal bruges frem for at forfalde.

Bygningsfredningsloven sætter ikke konkrete begrænsninger for, hvad en fredet ejendom må bruges til. I princippet kan det altså både være til erhverv, kultur eller en institution.

Kilde: Når bygningen er fredet, Slots- og Kulturstyrelsen

Læs mere

Sag om trafikdrab bliver ikke anket

Tim Panduro

3. juni 2026 05.42

Dommen på syv måneders fængsel til en nu 30-årig årig mand fra Tårnby Kommune, der i maj blev dømt for et trafikdrab i Store Magleby, ligger fast.

Anklagemyndigheden har valgt ikke at anke dommen, der faldt tirsdag den 12. maj. Allerede på domsdagen valgte den 30-årige at modtage dommen efter en kort samtale med sin forsvarer. Og med anklagemyndighedens beslutning er dommen derfor endelig.

Den 30-årige blev dømt for en ulykke i april sidste år. Her kørte han en UTV – et lille terrængående køretøj – og ramte en 68-årig kvinde, der sammen med sin mand var på vej på cykel i retning af Dragør.

Påkør…

Læs mere

Kunst i den gamle værftsbygning

Thomas Mose

2. juni 2026 20.28

De to kunstnere MariStavs og Nanna Svane Theisen udstillede i de sidste dage i maj deres kunst i Dragør Baadeværfts gamle hal på Dragør Havn. Foto: TorbenStender

Del

DEBAT:

Bravo – endelig sker der noget – måske!

Anni og Steen Olsen, Fasanvænget 78

2. juni 2026 19.47

Vi har nu boet her i dejlige Dragør i 55 år, hvor vi 1970 lod vor Schwanenflügel villa bygge.

Vi har altså set på dette grimme skilt siden 1969, da vi købte vor grund.

Vi har påtalt det flere gange, men intet er sket. Så vi håber, at det kommer til at ske nu.

Med venlig hilsen
Anni og Steen Olsen

Dragør Kommune har planlagt at udskifte vejskiltene i dele af kommunen. Privatfoto

Del

Dette er et debatindlæg. Det er udelukkende udtryk for skribentens holdning. Al debat i Dragør Nyt skal leve op til vores retningslinjer om god debatskik.

Vi har modtaget:

Brita Sommer, tidligere ejer af Øresunds Alle 67

16. oktober 2025 12.36

Sagens forløb i korte træk

Alle har tabt i denne sag

Mere Dragør Nyt:

LEDER:

Kirsten Marie Juel Jensen

6. juni 2026 20.30

Tim Panduro

6. juni 2026 14.12

Danmarks Radio

Hår og cirkus

Den store stjerne

Kirsten Marie Juel Jensen

6. juni 2026 07.22

Fronterne trukket op

Uenige om vejen

Tim Panduro

5. juni 2026 20.11

Tennis er blevet en breddeidræt

DEBAT:

Henrik Kjærsvold-Niclasen og Thomas Olsen, medlemmer af kommunalbestyrelsen for Venstre samt Erik Skovgaard Nielsen, formand for Venstre i Dragør

5. juni 2026 19.34

Thomas Mose

5. juni 2026 14.08

Kirsten Marie Juel Jensen

5. juni 2026 11.05

Sparring og samarbejde vigtig

Kirsten Marie Juel Jensen

5. juni 2026 06.08

Storytelling ligger lige for

Vi skal præsentere og understøtte

Drømmer om flere gartnere og elever

Ambitioner ind i budgetforhandlingerne

Hvad med de andre?

Så mange lokale fødevareproducenter har Dragør

Artikelserie: Hvad betyder det at handle lokalt?

Thomas Mose

4. juni 2026 20.16

DEBAT:

Peter Læssøe (medlem af kommunalbestyrelsen for Liste T), Annette Nyvang og Sanne Rossen (medlemmer af Liste T’s bestyrelse)

4. juni 2026 19.28

Fanget i et lukke kredsløb

En fattigere folkeskole

Hunden fodres med egen hale

Tim Panduro

4. juni 2026 13.52

Egne trænere

Savner vintertræning

Mere fællesskab

Tim Panduro

4. juni 2026 10.58

Kun få boliger

Støjzoner er i vejen

Tim Panduro og Kirsten Marie Juel Jensen

4. juni 2026 06.03

Flere plejekrævende og færre elever

Politikere: Vi skal sluge kameler

Thomas Mose

3. juni 2026 20.32

Vi har modtaget:

Ditte Pepper, forperson for Islands Brygge Handelsstandsforening

3. juni 2026 19.28

Tim Panduro

3. juni 2026 13.48

»En stor maskine«

»Vi skal levere den nødvendige kapacitet«

Tilråb

Frygt i Dragør

Fly bryder regler

Kirsten Marie Juel Jensen

3. juni 2026 11.06

SF: Behov for almene ungdomsboliger

Ungdom i historiske bygninger

Ingen brugbare bud – stop salget

Krudthus 2’s historie

Hvad må en fredet bygning bruges til?

Tim Panduro