Det er kedeligt, at denne sag ikke vil stoppe, idet fru Brita Sommer ikke vil eller kan indse, hvad der er ret eller rimeligt – selvom både Planklagenævnet, byretten i København og Østre Landsret har talt i denne sag og klart tilkendegivet, at byggeriet var ulovligt.
Sagens forløb er ikke, som beskrevet, at der blev udstedt byggetilladelse. Før der blev indsendt noget som helst, bad fru Sommer om et møde på min bopæl, hvor fru Sommer over for de fire naboer/genboer fremlagde sit projekt.
Samtlige tilstedeværende naboer/genboer var enige om, at huset skulle følge den gældende byplansvedtægt. Da…
- Huset var i to etager – der må kun bygges halvandet plan.
- Frontispicerne var for dybe og i to etager.
- Huset var for tæt på skel mod nord.
- Der var indbliksgener fra store gavlvinduer, der lå uden for højdegrænseplanet på førstesal.
- Der var langt mere end de tilladte 50 procent kviste og tagvinduer på et hus på halvandet plan.
- Der var en tagterrasse på begge facader, som gav ubegrænset indkig over naboejendommene.
Altså meget langt fra definitionen på et hus i halvanden etage, som myndighederne og byplansvedtægten foreskriver.
Om husets beliggenhed på langs af vejen gjorde vi opmærksom på, at Dragør Kommune netop i lokalplanen »Fyrtårnsgrunden« havde fremhævet, at ejendommene skal ligge med gavlen mod vandet, men vi var udmærket klar over, at det ikke gjaldt for vores område.
Det bad vi om at få kigget på, men det eneste, der skete, var, at fru Sommer forlod os med en bemærkning om, at det skulle hun nok få ret til.
Fru Brita Sommer fik alligevel sin »næsten« blanke byggetilladelse efter sit møde med formanden for Byg & Teknik, der på ingen måde var fagmand på området. Der blev dog taget hensyn til afstanden til naboerne.
Kommentaren om min havudsigt er urimelig, da jeg i det tilfælde nok havde købt mod vandet, hvis jeg ønskede det.
Hvorfra Brita Sommer har det med, at der blev stillet krav om en million kroner i erstatning, hvis kommunen fastholdt en på det tidspunkt ikke meddelt byggetilladelse, må betegnes som fri fantasi.
Derefter indsendte vi naboer/genboer vores klage til Planklagenævnet. Her skal det lige nævnes, at Planklagenævnet ikke arbejdede ud fra skøn, men fakta.
Den første entreprenør på byggesagen blev åbenbart kasseret prismæssigt, og byggesagen blev overdraget til Huscompagniet, der lavede nye tegninger, hvor man yderligere forstørrede de fire »frontispicer« med 60 centimeter – så det samlede areal på huset voksede med cirka 30 kvadratmeter.
Ny byggetilladelse blev klaret til det nye projekt på en weekend.
Men da Planklagenævnet ønskede tegninger til deres sagsbehandling, fremsendte kommunen tegninger af det første projekt. Altså behandlede Planklagenævnet et mindre, men lignende projekt. Alligevel fik vi som klagere medhold i vores klage i Planklagenævnet.
Så kom sagen i byretten i København, der gav klagerne medhold, hvorefter man arbejdede i Plan & Teknik på alle mulige løsninger på lovliggørelse og ankede sagen til landsretten.
I Østre Landsret fik klagerne igen fuldt medhold – med en klar dom om, at huset skulle gøres til et hus på halvanden etage efter reglerne.
Herfra har vi blot ventet – sammen med Dragør Kommune – på, at bygherren efterlevede dommen.
Det er sket nu, hvor ejendommen er solgt, og hele tagetagen er fjernet.
Det, der står tilbage, er, at Dragør Kommune nu har måttet lave et forlig med den tidligere ejer, da en politisk udnævnt formand totalt fejede lovgrundlag og nabointeresser til side for egne interesser, hvilket bringer Dragør Kommune i en ansvarsdragende situation.
Byplansvedtægten er lavet for at beskytte naboer, genboer og alle beboere mod overgreb, men i Danmark er det en svag lovgivning, som kan udnyttes og udvandes med svag – eller det modsatte – kommunal byggesagsbehandling og aftaler med blot to naboer. Så der var i mange tilfælde frit spil i Dragør.
Se blot på nogle af ejendommene på Sydstrandsvej/Nordstranden. Der har eksempelvis højdegrænseplanerne været sat ud af spil i mange år.
Det er heldigvis slut nu, da kommunen har strammet op, og i dag kan du regne med, at det er byggeloven – og ikke jungleloven eller kammeratloven – der gælder.
Derfor var det mere på sin plads, at Brita Sommer undskyldte for sit forsøg på at sprænge byplansvedtægten. Det gælder både over for de ansatte i Plan & Teknik og de involverede naboer/genboer, som ligesom Britta Sommer har brugt næsten ti år på at afværge ulovligheder.
For at overholde de presseetiske retningslinjer om, at oplysninger, som kan virke agtelsesforringende, skal forelægges for den pågældende, samt at angreb og svar skal bringes i sammenhæng, har Dragør Nyt sendt ovenstående debatindlæg til Dragør Kommune og Brita Sommer.
Britta Sommer har sendt følgende svar:
Sagen ultra kort
På mine vegne indsendte HusCompagniet ansøgning om opførelse af et hus på Øresunds Alle. Fuldstændig i lighed med alle andre borgeres byggeansøgninger.
Jeg modtog byggetilladelse, og byggeriet blev igangsat. Undervejs blev jeg bekendt med, at naboerne havde en dialog med kommunen, da de mente byggetilladelsen var givet på et ulovligt grundlag.
Min byggevejleder kontaktede derfor kommunen adskillige gange for at sikre sig, at den givne byggetilladelse var i overensstemmelse med byplanvedtægten for netop den del af Øresunds Alle. Det blev bekræftet, ligesom vi blev forsikret om, at byggeriet kunne fortsætte.
Da sagen, anlagt af klagegruppen, blev afgjort i landsretten, var det imidlertid en beklagelig kendsgerning, at kommunen havde givet en ulovlig byggetilladelse, og domstolene pålagde mig og kommunen at gøre huset lovligt, så det overholdt byplanvedtægten.
Det krævede en ombygning, der ville ændre husets udseende og forringe anvendelsesmulighederne i betydelig grad, hvorfor jeg valgte at sælge huset inklusive det påkrav, der lå fra myndighedernes side. Efterfølgende indgik jeg et forlig med kommunen, og sagen er dermed lukket.
Hans Geschwendtner opfordrer mig afslutningsvist i sit indlæg til at give Dragør Kommune en undskyldning i denne sag. Jeg ved ærlig talt ikke, hvad han mener, at jeg skal beklage.
Mit indlæg i Dragør Nyt er udelukkende baseret på kendsgerninger, og hvis nogen skulle have yderligere tvivl, kan de finde den fulde dokumentation i de cirka 2.000 bilag, der findes i sagen.
De ret voldsomme beskyldninger af kommunen og dens medarbejdere, der bliver fremsat af Hans Geschwendtner, vil jeg naturligvis overlade til kommunen at forholde sig til.
Med venlig hilsen
Brita Sommer
Dragør Kommune har sendt følgende citat fra direktør Louise Piester:
»Byggesagen vedrørende Øresunds Allé 67 er afsluttet gennem et forlig mellem parterne. Da sagen er afsluttet med et forlig, har kommunen ingen yderligere kommentarer til de konkrete forhold, der har været en del af sagen. Dragør Kommune arbejder løbende på at sikre, at vores byggesagsbehandling er så klar, professionel og gennemsigtig som muligt. Vi tager læring med fra afsluttede sager for at styrke kvaliteten i vores fremtidige arbejde til gavn for borgere og virksomheder i kommunen.«
