Der er penge nok på skoleområdet i Dragør. Det fastslog en rapport fra konsulentvirksomheden BDO i foråret.
Det er bare ikke den virkelighed, man møder på kommunens tre skoler, lyder det fra to skolebestyrelsesformænd.
»Det kan godt være, at der ligger en rapport, der siger det, men vi kan ikke få indsigt i tallene. Hvor er de penge henne? Og sammenligningsgrundlaget er ikke godt nok, fordi rapporten kun sammenligner os med fire andre kommuner. Jeg kunne godt tænker mig, at analysen var lavet på alle kommuner på landsplan,« siger Ida Lissau Jacobsen, der er formand for skolebestyrelsen på Dragør Skole.
Hun bakkes op af Erwin Lansing, der er Store Magleby Skoles skolebestyrelsesformand.
»I min tid er der sparet virkelig meget på skolerne. Vi har reduceret ledelsen, nedlagt institutionspladser og lokationer, vi har skåret i undervisningstiden og reduceret en lektion fra en klokketime til 45 minutter, så eleverne får simpelthen mindre undervisning,« siger han.
De bredeste skuldre
Ida Lissau har siddet i skolebestyrelsen, siden hendes datter Silfa begyndte på skolen. Og da formanden for to et halvt år siden flyttede, overtog Ida Lissau også det hverv.
Hun var dog ikke fremmed for bestyrelsesarbejdet. Hendes datter gik i Dragør Menighedsbørnehave, og da kommunen opsagde driftsoverenskomsten, trådte en gruppe forældre sammen og gjorde børnehaven privat. Der fik Ida Lissau plads i institutionsbestyrelsen og blev også formand.
»Det er noget, jeg har med hjemmefra: Hvis du synes, at noget bliver gjort på en forkert måde, så har du et ansvar for at stille op og prøve at ændre det – eller i hvert fald forstå, hvorfor man så ikke kan gøre det på den måde, du gerne selv vil have det,« siger hun til Dragør Nyt.
Ida Lissau er selv vokset om som barn af to skolelærere, der var tillidsrepræsentanter og politisk engagerede. Til hverdag arbejder hun som programchef hos Børnehjælpsdagen og laver fællesskabsaktiviteter for anbragte børn og unge i hele landet.
»Jeg tror på, at de bredeste skuldre skal bære de tungeste byrder,« siger hun. De skuldre sidder selvfølgelig også på hende.
Høj inklusionsgrad
En anden overbevisning, som Ida Lissau har, er, at relationen er det vigtigste for børns trivsel. De er også alfa og omega for, om en klasse kan lykkes. Og det er både forældrenes og skolens ansvar – og dermed også skolebestyrelsens – at sikre, at de fællesskaber fungerer.
Det er en udfordring, ikke mindst fordi Dragør Kommune samtidig er dygtig til at inkludere elever i folkeskolen.
»Vi har en høj grad af inklusion i Dragør kommune og samtidig nogle rammer, som er presset af manglende økonomi, som sætter begrænsninger for, hvor mange to lærer-timer vi eksempelvis kan have. Det er jo ikke et slaraffenland, hvor vi kan vælge frit fra alle hylder,« forklarer Ida Lissau.
Også Erwin Lansing nævner Dragørs høje inklusionsniveau. Det er noget, begge formænd er stolte af, men det kræver også ressourcer.
»Vi skal blive ved med at have en høj graf af inklusion, for jeg tror på, at det er det bedste for eleven at kunne gå i en lokal skole. Men det skal selvfølgelig være muligt – både for eleven og resten af klassen. Derfor bruger vi mange ressourcer på eksempelvis at have to lærer-timer,« siger han.
Overrasket over, hvor komplekst det er
Erwin Lansing kom også ind i skolebestyrelsen, da hans søn begyndte i skole. Erwin, der til hverdag er it-chef i punktum.dk, er vokset op i Holland, så da sønnen begyndte i den danske folkeskole, ville han gerne vide, hvordan den virkede. Derfor meldte hans sig ind i skolebestyrelsen i 2018 – to år senere blev han formand.
»Jeg blev meget overrasket over, hvor komplekst det er. Der er så mange krav fra lovgivning og fra kommunalt hold, der er forventninger fra forældre og elever. Over for de krav og forventninger er der så rammer, økonomi og andre begrænsninger,« fortæller han.
Alligevel synes han, at arbejdet er både sjovt og meningsfyldt. For man kan faktisk gøre en forskel som skolebestyrelse.
På Store Magleby Skole har man eksempelvis truffet en beslutning om at holde fast i lejrskolen.
»Den er dyr, og de penge kunne være brugt anderledes, men vi holder fast i lejrskolen, fordi eleverne får så meget ud af at være afsted sammen i fem dage,« forklarer Erwin Lansing.
Derudover er skolebestyrelsesformanden stolt af, at den brede vifte af valgfag genindføres fra næste skoleår – i samarbejde med kommunens andre skoler og ungdomsskolen. Desuden arbejder bestyrelsen med en opdateret mobilpolitik, en politik for usunde fødevarer samt selvfølgelig ansættelsen af en ny skoleleder.
Men det er svært at rekruttere i Dragør, og bestyrelsen vil hellere have den rette kandidat end at gøre det hurtigt.
Dragør-modellen
»Dragør-modellen, Dragør-modellen og Dragør-modellen,« svarer Ida Lissau på spørgsmålet om, hvad de største udfordringer for skolebestyrelsens arbejde er.
Modellen betyder, at økonomien på skoleområdet – de tre folkeskoler, specialundervisningen, undervisningsdelen af dagbehandling samt transportomkostninger til specialundervisning og dagbehandling – er et lukket økonomisk system, hvor penge, der bruges ét sted, skal tages et andet sted fra.
Den del er Erwin Lansing også stærk kritisk over for.
»Man tager tre skoler med god økonomi og så et specialområde, der ikke har det særligt godt, og lægger det samme. Det svarer til at lægge tre gode æbler og et dårligt i en stor kurv. Ret hurtigt har man en dårlig kurv i stedet for friske æbler,« siger han.
Desuden er han utilfreds med, at der i modellen er indført økonomiske incitamenter for at holde elever i den almene skole og ikke flytte dem til et specialtilbud.
»Personalet gør i forvejen alt, hvad de kan, for at holde så mange elever i skolen. Så at give dem et økonomisk incitament er unfair,« lyder det fra Erwin Lansing. Han er også bekymret for, at det vil betyde, at elever, der faktisk ville have gavn af et specialtilbud, i stedet ender med at blive for længe i den almene skole, hvilket er synd for både eleven og klassekammeraterne.
»Derfor var vi meget imod det finansielle ben i Dragør-modellen. Det er nu vedtaget, så nu må vi arbejde med det, og det gør vi selvfølgelig også,« siger han.
Samarbejdet er en styrke
Til gengæld er der andre ben i modellen end det økonomiske, som giver mening for Erwin Lansing. Det gælder særligt det øgede samarbejde mellem skolerne.
»Vi er en lille kommune med kun tre skoler, så selvfølgelig skal vi arbejde så meget sammen som muligt. Derfor har vi kunnet lave en specialklasserække ved Dragør Skole, som ser ud til at blive en succes,« siger han.
Netop specialklasserækken er Ida Lissau fra Dragør Skole også glad for. Den betyder, at elever, der tidligere måtte ud af kommunen for at få et skoletilbud, i dag er hjemme igen.
»Ud over økonomien betyder det også, at eleverne i specialtilbuddet kan have et tilhørsforhold til en lokal skole: De kan være med til jule- og sommerafslutning, de kan komme over i frikvarteret, og nogle af de store kan måske komme og blive sat i gang med noget undervisning og få snuset mere til almenområdet. Og det er jo i bund og grund målet,« lyder det fra Dragør Skoles skolebestyrelsesformand.
Skolerne arbejder også sammen om andet end specialområdet. For ikke så længe siden sad de sammen over for kommunalbestyrelsen og stillede spørgsmål til varslede besparelser på skoleområdet, fortæller Erwin Lansing. Besparelser, der heldigvis ikke blev til noget.
Ofte giver skolerne fælles høringssvar til kommunen.
»På den måde kan vi gøre brug af hinandens erfaringer og kompetencer og spille hinanden bedre og så lave ét kvalificeret høringssvar, som er gennemarbejdet og veldokumenteret og velargumenteret,« forklarer Ida Lissau.
Generelt synes hun, at det er »en kæmpe fordel«, at Dragør er en lille kommune, hvor man lynhurtigt lærer hinanden at kende.
»Hvis der er et eller andet, der bøvler, så kan man altid ringe til nogen – både til forvaltningen, men også til politikerne direkte – og sige: ‘Der er et eller andet i gære her. Hvad kan vi gøre?’« forklarer hun.
Det er økonomien
Hverken Erwin Lansing eller Ida Lissau er på vej ud af deres hverv som skolebestyrelsesformand, men de opfordrer alligevel andre forældre til også at melde sig til arbejdet, fordi man kan skabe forandringer for skolebørnene, og fordi det giver indsigt i en skole, der ser meget anderledes ud end tidligere.
»Skoledagen er blevet meget længere, der er noget med nogle krav og nogle målinger af elever, som også har ændret sig – og ikke nødvendigvis til det bedre. Og så er der økonomien: Jeg synes ikke, at skolerne har de samme frie rammer, som de tidligere har haft. Det kan også have noget med hele samfundets målestruktur at gøre. Vi skal bare have styr på, hvad alt bliver brugt på. Der er ikke særlig meget tillid,« siger Ida Lissau.
Spørgsmålet om økonomien er et, som både hun og Erwin Lansing hele tiden vender tilbage til. Der er ikke nok ressourcer, lyder det fra dem begge.
»Sidste år var der 16 millioner i kommunalbudgettet, der ikke blev brugt. Og man kan lave rigtig meget folkeskole for 16 millioner. Når KL og regeringen nu to år i streg har tilført midler til kommunerne, for at vi kan skubbe noget velfærd i gang, så skal man fandme også kunne mærke det på kommunal basis. Så skal vi ikke bare spare endnu mere,« siger Ida Lissau.
Erwin Lansing nævner, at eleverne i Dragør – som i resten af landet – har faldende afgangsresultater i dansk og matematik. På Store Magleby Skole har man sat initiativer i søen for at styrke danskfagligheden, men så er der ikke samtidig råd til at gøre noget ved matematikken.
»Det kommer hele tiden tilbage til, at vi har brug for flere hænder, og hænder koster penge‚« siger han.
