Det kan godt være, at der står, at Kirsten Marie Juel Jensen er journalisten bag denne artikel, og det er da heller ikke helt forkert, men æren for det meste af indholdet skal tilskrives Bente Thers: den netop kårede vinder af Dragør Kommunes Sports-, Kultur og Initiativpris, der uddeles en gang om året.
For da journalisten mødte op i hendes hyggelige hjem på Sydstranden med blok og kamera, var hun klar med tre tætskrevne sider. Og hver gang journalisten satte pennen på papiret for at notere, kom det prompte fra Bente Thers:
»Du behøver ikke skrive det ned. Jeg har det lige her. Og du får papirerne med.«
Der er flere grunde til, at Bente Thers havde forberedt sig grundigt til interviewet. Den første er, at det gør hun altid. Hun har arbejdet så mange år som biblioteksskriver og senere som skrankeleder på biblioteket, at hun betragter det som en erhvervsskade at notere alt. Blandt andet har hun detaljerede oversigter over alle de steder, hun har spillet med sin harmonika, hvor mange gange og hvorfor.
Den anden grund er dog, at hun ligesom følte, at der manglede noget i den indstilling, der lå bag, at hun fik prisen. Det er ikke, fordi der ikke var mange flotte ord, eller fordi der ikke blev holdt mange flotte taler på Frivillig Fredag, hvor prisen blev uddelt – blandt andet af borgmesteren og formanden for Folkeoplysningsudvalget – om hendes mangeårige engagement i bordtennis og hendes mange optrædener med harmonikaen. Men der er mere til historien, mener hun.
»Jeg vil gerne prøve at bevise, at jeg er berettiget til den pris,« siger hun med et skævt smil, der dog følges af et fast blik.
Hun er superglad og stolt af at få prisen, blomsterne, et flot diplom, et stykke tungt, smuk kunst og endda de 5.000 kroner, der følger med.
Men selvom hun er et kendt ansigt i Dragør, hvor hun har boet i omkring 81 år af sit 89-årige liv, og selvom hun har holdt mange foredrag om sit liv – blandt andet om livet med musikken og om de fem år, hvor hun var kromutter på Saltholm – så føler hun stadig, at der er meget, Dragør-borgerne ikke ved om hende. Og at de måske burde vide det, når hun nu står med den fine pris i hånden.
Elastikspring og otte billardtitler
Efter blot en time sammen med Bente Thers må journalisten give hende ret. Der er helt klart behov for at liste lidt mere op af, hvorfor hun er den helt rigtige vinder af prisen, som gives for en særlig frivillig indsats i Dragørs sports- og kulturliv.
For er der noget, Bente Thers kan levere, er det lister. Og tal. Og de er bestemt ikke kedelige. De fortæller alle hver deres lille historie om hendes kæmpe engagement i Dragør og kan også ses som en slags billedtekst til alle de mange fotos, malerier, figurer og kuriositeter, som hver en centimeter af hendes 64 kvadratmeter store lejlighed er fyldt med.
Lad os tage et par af dem her. Først hendes sportsindsats.
Mange ved, at hun har været amagermester i spydkast og på landsholdet, og derudover har hun været amagermester, københavnsmester og nummer to i danmarksmesterskabet i kajak. I 20 år har hun desuden været den drivende kraft i bordtennisaktiviteterne på Wiedergården. Men hun har mange flere sportslige bedrifter på cv’et.
- Bente Thers har vundet Dragør Pokalen i billard for damer otte gange i perioden 2001 til 2014 – alle gange hun har deltaget.
- Hun sprang elastikspring på sin 55års fødselsdag.
- Da hun var 78 år, cyklede hun 4-700 kilometer på et år. Da hun var 79 år, cyklede hun 4.300 kilometer. I dag cykler hun fem til seks kilometer om dagen.
- Derudover har hun spillet fodbold, dyrket atletik, spillet badminton og tennis.
»Min interesse for sport startede, da jeg fik mit højeste ønske opfyldt på min tiårs fødselsdag. Jeg fik en rigtig læderbold. Så kom drengene og bankede på døren: ‘Kommer Bente ud og leger?’ Vi spillede på græsset over for vores hus på Strandlinien. Det skete, at bolden røg i vandet, og hvis der var fralandsvind, måtte vi ud i en jolle og hente den,« fortæller Bente Thers med et stort smil.
Journalisten noterer, men får igen at vide, at det altså allerede står i papirerne, som Bente Thers har skrevet. Og det gør det.
Her står også, at hun i sit mangeårige engagement i bordtennissporten var med til at planlægge et stævne i Shanghai sammen med Hang Kung Chu og hans kone, Joan. Dragør-holdet kom afsted til en billigere pris, fordi Bente Thers personligt ringede rundt til 35 virksomheder, skrev udførlige breve til mange andre og opnåede 82.300 kroner i sponsorstøtte.
Mere travlt i pensionistlivet
Vi går videre til Bente Thers’ frivillige indsats på kulturområdet, som hun også har rigtig mange tal for.
Hun er både uddannet biblioteksskriver og bogholder og lå ikke på den lade side i arbejdslivet, selvom hun dyrkede masser af sport, spillede masser af musik, fødte fire børn og i øvrigt også blev gift og skilt flere gange.
Men da hun i 1996 gik på efterløn, fik hun alligevel næsten endnu mere travlt, end hun havde haft i sit arbejdsliv.
»Jeg gik til generalforsamling i Dragør og Store Magleby Pensionistforening for at se, hvad der skete. Her blev jeg valgt til kasserer, hvilket jeg var i fem år, indtil to af mine børn blev alvorligt syge,« fortæller Bente Thers om sin travle start på pensionistlivet.
- Hun stod for arrangementer for pensionisterne hver 14. dag. Hun holdt styr på alt fra at stable arrangementet på benene, reklamere for det, stå for tilmelding og regnskab og sørge for gevinster og præmier, når der blev afholdt konkurrencer eller andet.
- Da pensionistforeningen blev opløst efter 67 år i 2010, var der en restbeholdning på 50.000 kroner. Bente Thers bestemte, at pengene skulle gives til Dragør Aktivitetshus.
- Derudover var hun bestyrelsesmedlem i sin ejerforening i tre år.
- Da Dragør Aktivitetshus blev en realitet på Wiedergården, satte hun sig i spidsen for at reklamere for de mange gode aktiviteter, som stedet havde at byde på, og lavede blandt andet en folder. Selvfølgelig blev hun også valgt til sekretær for Aktivitetshusets Venner.
Og så har hun holdt foredrag. Dem har hun naturligvis også tal på.
- Bente Thers har holdt fire foredrag i Lokalhistorisk Forening.
- Hun har fortalt om livet på Saltholm 27 forskellige steder – for i alt cirka 936 personer.
»Det er vel også en slags kultur,« bemærker hun kækt.
Musikken har alligevel fyldt mest
Så går vi videre til musikken. For selvom man måske synes, at der generelt er utrolig mange aktiviteter og oplevelser, som mænges om pladsen i Bente Thers’ 89-årige liv, har musikken alligevel altid haft den allerstørste plads.
Ikke mindst siden hun som 12-årig fik den første harmonika af sin farfar. I alt har hun haft otte forskellige harmonikaer. Den sidste, hun købte, er en lille sag, som godt nok var dyr, men som hun kan holde ud at spille på, selvom alderens småskavanker banker på.
Og er der tal på harmonikaspillet? Selvfølgelig.
- Bente Thers har optrådt for andre med sin harmonika over 1.000 gange over de sidste 40 år. Og øvet derhjemme endnu flere gange.
- Hun har spillet på 112 offentlige steder – så forskellige som Dragsholm Slot, Aktivitetshuset i Dragør og Café Havslapning – og derudover på 145 privatadresser.
- Under corona i 2020 og 2021 spillede hun 31 gange på Neels Torv. Hun medbragte en sang, der var skrevet af Fin Alfred, som gik på melodien »Ramona«. Sangene var i plastomslag, og der blev uddelt håndsprit til alle.
- Hun spillede harmonika juleaften på Ørestadens Plejehjem i 2012 og gjorde det samme på Enggården hver juleaften i 2013 til 2016.
Der kan til gengæld ikke sættes tal på de oplevelser, hun har haft med musikken.
»Jeg har sat harmonikaen til salg i den blå avis flere gange, fordi jeg havde fået overbelastningsskader og ikke kunne spille. Men så fik jeg den heldigvis ikke solgt, kom til hægterne og begyndte hver gang at spille igen. Alle de sjove oplevelser, man har, når man er ude at spille. Nogle gange er guldbruden pissefuld,« griner Bente Thers.
Et grin kommer også på bordet, da hun husker, hvordan hendes harmonikakasse måtte overnatte i slagterens fryserum, fordi der var gået sølvkræ i den, og det var den eneste måde at slippe af med dem på. Eller da en optræden på Dragør Fort måtte afbrydes, fordi der pludselig var oldenborrer overalt, folk gik i panik, og oldenborrerne fløj ind i harmonikaen.
Trist har det dog også været. Som da hun spillede for Dragør-personligheden Jan Norden hver dag i hans sidste levedage. Og hvor familien også bad hende spille for ham en allersidste gang, da kroppen var død, men sjælen ikke var det. Her trillede tårerne ned ad kinderne på hende. Men spillede gjorde hun.
Hun kan lide det
I alle Bente Thers’ tal og optegnelser er det nemt at regne sig frem til facit. Sport, musik og kultur har givet hende meget – men hun har helt sikkert givet endnu mere tilbage. Og når man spørger hende, hvorfor hun har helliget sig det frivillige arbejde og sports- og kulturlivet i Dragør så meget og på så mange fronter, er svaret helt enkelt:
»Det er, fordi jeg godt har kunnet lide det. Simpelthen.«
Hun kalder nu sig selv en gammel kone, der tænker mere på fortiden og minderne end på fremtiden. Men alderen ser nu ikke ud til at trykke hende ret meget. Jo, hun har bøvlet med en skulder og en finger, der har fået harmonikaen til at stå stille en tid. Og jo, hun har haft lidt for meget at se til, hvilket nok har resulteret i den helvedesild, hun lige nu er ved at få bugt med. Men det skæve smil og fastheden i blikket er der stadig.
Hun kom i så god form, at hun kunne spille på harmonikaen igen ved prisuddelingen. Og så spiller hun stadig billard to gange om ugen – og bordtennis en gang om ugen.
