
Mens krigen raser i Ukraine, spændingerne omkring Putin og Trump vibrerer i luften, og droner pludselig lukker vores lufthavn, er der mere behov for at grine end nogensinde.
Verdenssituationen og Dragør Revyens 100-års fødselsdag taget i betragtning er der ikke noget bedre sted at sætte årets revyforestilling op end på Dragør Fort.
Sådan lyder det fra både bestyrelsesformand i Dragør Revyforening, Susanne Lindø Grønbech, og instruktør Thomas Findval Sølvskov, der har været tilknyttet Dragør Revyen på den ene eller anden måde siden 2013.
»I Danmark har vi en tradition for at have et fællesskab om at kunne grine. Og jeg tror, det er vigtigere end nogensinde. Det betyder også rigtig meget, at vi kan spille revy i de her fantastiske, historiske omgivelser, som fortet giver,« siger Susanne Lindø Grønbech.
Thomas Findval Sølvskov mener også, at selvom Dragør Revyen har fungeret godt på så forskellige lokationer som Strandhotellet, Skolen ved Vierdiget og Kedelhuset gennem årene, så fungerer Dragør Fort som perfekt underlægningsmusik til årets revy.
»Der er en helt særlig stemning her, som betyder noget ekstra med revyens 100-års historie og 175-års jubilæet for revygenren, som det også er. Det er fedt, at revyerne lever videre og fornyer sig, selvom de ikke får statsstøtte. Jeg tror, at det er, fordi vi har ekstra meget brug for at grine lige nu. Når man tænker på, hvad det her fort har været ramme for under Anden Verdenskrig, er det næsten tragikomisk, at det er her, vi også står og spiller revy i den tid, vi lever i lige nu, og som verden ser ud,« siger han.
Revygenren er stadig aktuel
Både Dragør Revyen og revygenren generelt har været igennem både op- og nedture over de sidste 100 år. Men lige nu er der omkring 20 professionelle revyer i landet og derudover en lang række amatørrevyer som Dragør Revyen.
Hvor det har været stemplet som gammeldags i perioder, oplever revyerne nu flere unge mennesker blandt publikum og mange unge skuespillere, der elsker genren.
Det gælder også Dragør Revyen, hvor det ud over lidt kørepenge til instruktør og kapelmester ikke ligefrem er guld og grønne skove, der får holdet bag revyen til at stille op. De gør det frivilligt. Og de elsker det.
»Det er helt klart passionen for at stå på scenen, der driver det her. Og så er vi heldige at have nogle søde sponsorer, at få lidt støtte fra kommunen og få lov at bruge fortet. Men alt er på frivillig basis, og det giver faktisk også noget særligt,« siger Susanne Lindø Grønbech.

Revy er også hårdt arbejde
Frivillighed og passion betyder dog ikke, at det ikke også er hårdt arbejde at sætte en revy op. For modsat mange andre teatergenrer starter man hvert år fra nul. Der skal skrives nye tekster, laves nye kostumer og øves replikker i ét væk.
Det forklarer Thomas Findval Sølvskov, der først kom ind i Dragør Revyen som amatørskuespiller i 2013 og 2014, senere uddannede sig som skuespiller og vendte tilbage til revyen som instruktør i 2019.
»Som instruktør samler jeg et hold. Og jeg vil bare sige, at vi har haft gode hold alle år, men i år er det altså bare særligt godt. De er så dygtige. Men ja, når holdet er samlet, så møder de op uden at kunne øve på et manuskript på forhånd. Så begynder vi at læse på de tekster, jeg har samlet sammen. Og så finder vi ud af, hvad der fungerer, og hvad der ikke fungerer. I år tror jeg, at vi startede med 80 tekster, og nu er vi landet på 30–35 stykker,« siger han.
Han skriver selv nogle af teksterne, men andre fra holdet har også bidraget. Og så beder han folk, han kender i branchen, om at levere nogle tekster. I år har blandt andet revyskuespiller Leif Maibom, tekstforfatter Søren Anker Madsen og komponist Jens Svare leveret indhold til revyen. For jo større en bunke, man står med fra start, des bedre er den noget mindre bunke, der ender med at blive opført på scenen.
»Fordi revyen har 100-års jubilæum, har mange også spurgt, om vi kunne lave et medley med kendte numre. Men der havde jeg det sådan, at vi er jo ikke Cirkusrevyen. Hvis vi tager nogle sekvenser fra et gammelt nummer fra 1996, er der ikke nødvendigvis nogen, der kan huske det. I stedet har vi udvalgt seks numre, som vi spiller i sin helhed, fordi de stadig holder. Det, synes jeg, er en rigtig fin måde at få historien med ind i revyen på,« fortæller Thomas Findval Sølvskov.
Muuh og næææh
Han kan derfor slet ikke skjule sin begejstring for det kludetæppe af tekster – enkelte gamle og mange nye – som de er i fuld gang med de sidste scene- og kostumeprøver til.
»Jeg synes altid, at vi har lavet gode revyer. Men jeg synes, at tekstniveauet ligger en my højere i år. Som sagt har vi bare et fantastisk hold af skuespillere (Emilie Bjørn Kilting, Katja Ordon Larsen, Dennis Jensen og Amalie Bentzen, red.). Og så har vi fået Jens (Nørremølle, red.) med, hvilket jeg er utrolig glad for. Han giver musikken et andet udtryk, som er superfedt. Han har jo været med til at starte Venter på Far med Anne Dorte Michelsen,« forklarer Thomas Findval Sølvskov.
Indholdet i Dragør Revyen skal der selvfølgelig ikke løftes alt for meget af sløret for. Dragør Nyt kan dog fortælle, at der blev muuhet fra scenen, da avisen var forbi. Noget med nogle køer, der føler sig forfulgt, fordi de ikke længere har lov til at prutte.
Alt fra plastikkirurgi og kaffe til vinterbadere og breaking news fra lokalradioen dukker vist også op undervejs i revyen. Havfruen kommer man selvfølgelig ikke uden om. Og så får landspolitikerne – og enkelte lokalpolitikere – også lidt gas med på vejen.
Salg i billetterne
Så Thomas Findval Sølvskov mener, at Dragør Revyen 2025 kommer til at levere lige det, den skal, i de cirka to timer, forestillingen varer.
»Vi får lov til at grine. Vi løfter kærlige pegefingre og bliver lidt politiske. Og så er der også bare nogle hyggelige ting med, som handler om at mindes,« siger han.
Og man skal vist skynde sig at købe en billet, hvis man vil se med – billetsalget går nemlig endnu bedre end forventet.
»Vi har haft et superflot forsalg, så folk skal skynde sig. Der er kun få billetter med mad tilbage (man kan købe billet med middag på fortet inden forestillingen, red.) og lidt flere af eftermiddagsbilletterne,« fortæller Susanne Lindø Grønbech.

»Der er en form for sjæl i Dragør Revyen«
Emilie Bjørn Kilting arbejder som studiekoordinator på Københavns Erhvervsakademi, men har spillet amatørskuespil, siden hun var 11 år, og deltaget i utallige forestillinger. Hun har været med i Dragør Revyen siden 2019, og i 2023 var hun både på scenen og bag scenen som instruktør. Hendes morfar og farfar har i øvrigt været udstationeret på Dragør Fort.
Hvorfor er revygenren, som har 175 år på bagen, stadig aktuel i 2025?
»Jeg har altid godt kunnet lide revy. Jeg kommer fra en familie, der bare godt kan lide at tage pis på alt på en kærlig måde. Og det er netop charmen ved revygenren, at den kan de. Jeg elsker også den måde, man smelter i ét med hinanden som skuespillere på scenen, og at man samtidig kan mærke dem, der er i rummet – og føle, at de kan nikke genkendende til nogle af karaktererne.«
Hvad betyder det for dig at spille med i Dragør Revyen?
»Jeg har været forelsket i Dragør Reven, siden jeg kom hertil i 2019. Der er en form for sjæl i Dragør Revyen, måske fordi det hele kører på frivillige kræfter. Og jeg tror, at publikum skal glæde sig til at se den kemi, vi fire skuespillere har på scenen og sammen med kapelmesteren. Vi skal ikke lade, som om vi kan lide hinanden. Vi kan faktisk lide hinanden, og det giver noget ekstra.«

»Jeg bliver helt høj af det«
Dennis Jensen er oprindeligt uddannet murer, men blev færdiguddannet som skuespiller på Københavns Film & Teaterskole i maj i år og planlægger nu at leve af skuespillet, fordi det er det, han brænder for. Hans store forbillede er Dirch Passer, og han er meget glad for at være med i Dragør Revyen for første gang ved 100-års fødselsdagen. Han er i øvrigt født og opvokset i Tårnby.
Hvorfor er revygenren, som har 175 år på bagen, stadig aktuel i 2025?
»Jeg synes, at revygenren følger med tiden, og jeg ser flere unge blandt publikum. Jeg tror, at vi kan ramme noget – det politiske og generationsforskelle – som de kan spejle sig i. Man kan jo faktisk lave revy på de fleste ting, fordi man kan gøre grin med en vis respekt. Det har sin egen charme.«
Hvad betyder det for dig at spille med i Dragør Revyen?
»Jeg er jo selv fra Amager, så det er fedt at spille på min egen hjemmebane, og at det samtidig er 100-års jubilæum, er noget specielt. For mig er det fede ved revy det kick, man får, når man får et grin fra publikum. Jeg bliver helt høj af det. Og det er grunden til, at jeg gerne ville være skuespiller. Så nu hopper jeg ud i det og ser, hvordan det går. Men jeg drømmer helt klart om at stå på de store revyscener.«
Glimt fra Dragør Revyens 100-årige historie
∎ Hele tre revyer blev der arrangeret i Dragør i 1925, hvor Dragørs revytradition blev født.
∎ En af de første revyer blev sat i værk af Dragør Boldklub for at samle penge ind til en idrætspark. Dragør Boldklub opsatte faktisk revyer helt frem til 1961.
∎ Efter nogle års pause genopstod Dragør Revyen i 1970, hvor forestillingerne blev spillet på Skolen ved Vierdiget. Op gennem 1970erne var revyen meget populær og trak tusindvis af publikummer fra hele hovedstadsområdet til Dragør.
∎ En lang række kendte skuespillere har stået på scenen i Dragør Revyen, for eksempel Arthur Jensen, Otto Brandenburg og Janni Faurschou.
∎ Et år skulle Sigrid Horne Rasmussen (som var gift med Dirch Passer i en periode) og Jørgen Buckhøj spille med i revyen, men endte med at springe fra, fordi de syntes, at materialet var for dårligt. Senere spillede Jørgen Buckhøj dog faktisk med i Dragør Revyen sammen med sin kone Christa Buckhøj. I øvrig er deres søn, Morten Buckhøj, i dag en af de mest kendte revyanmeldere.
1925: Liflige fløjter (en af tre revyer). Her medvirkede blandt andet Arthur Jensen og Kaj Holbech. Den blev spillet på Dragør Badehotel.
1955: Vores egen lille verden. Her medvirkede blandt andet Kaj Leth, Tove Thers, Hanne Lorentzen og Jørgen Ancher, mens Poul Jans instruerede. Den blev spillet på Dragør Strandhotel.
1975: Jubi revy. Her medvirkede blandt andet Jørgen Ancher, Willi Palm Hansen og Dodd Dalsgaard, mens Gotha Andersen instruerede. Den blev spillet i festsalen på Skolen ved Vierdiget.
1995: Visse Vasse. Her medvirkede blandt andet Nils Hørlyck, Dorte Munksgaard og Lars Palm Hansen, mens Terkel Spangsbo instruerede. Den blev spillet i Kedelhuset.
Kilder: »Dragørs Revyer 1925–2015 – en jubilæumsbog« af Dragør Revyforening, www.dragoerrevyen.dk og Thomas Findval Sølvskov.








































