Flere børn vil trives og lære mere, hvis der altid er to voksne i klassen: enten to lærere eller en lærer og en pædagog.
Sådan lyder en idé, der florerer i mange kommuner lige nu og er indført på udvalgte klassetrin flere steder. Det er der også flertal for at etablere i Dragør – i hvert fald hvis man spørger spidskandidaterne for de 12 partier, der stiller op til kommunalvalget i Dragør.
Får et bestemt flertal lov at bestemme efter kommunalvalget kan en ordning med to voksne i klassen i dansk og matematik og måske flere fag blive en realitet til og med 3. klasse – og måske endda længere op. Det vil være en udvidelse af, hvordan det ser ud nu.
I dag har man på alle tre folkeskoler i Dragør en lærer og en pædagog tilknyttet alle børnehaveklasser. Og i 1. klasse har man også to voksne på i flere timer om ugen.
Stort valgtema
Men mange af politikerne ser gerne, at det bliver helt obligatorisk med to voksne i klassen. Både Venstre og Liste T har en tovoksenordning som en af deres mærkesager op til kommunalvalget den 18. november. Og emnet fyldte også meget, da de 12 partier diskuterede folkeskolen samt børn og unges trivsel ved Dragør Nyts valgdebat på Dragør Skole.
På hvilke klassetrin og hvordan ordningen konkret skal se ud, er der dog ikke helt enighed om.
»I Venstre ønsker vi at indføre en tovoksenordning i indskolingen – altså i dansk og matematik fra 0. til 3. klasse. Det er her, fundamentet for resten af skolegangen lægges, og vi mener, at alle børn fortjener en stærk start. Hvis vi ikke får alle med her, så følger udfordringerne med op gennem hele skoleforløbet,« siger Henrik Kjærsvold-Niclasen, spidskandidat for Venstre.
Han er også klar til at finde de ekstra penge, dette vil kræve.
»Har vi råd til at lade være? Det handler ikke kun om børnene, men også om arbejdsmiljøet for vores medarbejdere, som til tider er under pres. Vi har regnet på det. Det kræver en prioritering, men vi mener, at det er en investering, der betaler sig i sidste ende. Flere timer med to voksne giver bedre trivsel, stærkere faglighed og kan forebygge, at børn senere har brug for mere omfattende støtte. De gode medarbejdere findes – vi skal turde prioritere midlerne,« siger han.
Han mener, at fællesskabet er noget af det vigtigste for at sikre trivsel og læring for alle i folkeskolen, og dette vil en tovoksenordning hjælpe på.
Inklusion kræver to lærere
Det samme mener Peter Læssøe, spidskandidat for Liste T. Han mener faktisk, pengene allerede er der. Og han peger på to lærere – ikke den mere bløde formulering om to voksne, der også kan betyde for eksempel en lærer og en pædagog.
»Vi mener, at kommunens økonomi kan rumme dette tiltag. Vi kan argumentere for, at midlerne er der, og at kommunens serviceramme på kort sigt kan hæves, så det bliver muligt,« siger han.
For ham og Liste T at se er der ingen tvivl om, at to lærere i klassen er en af de vigtigste forbedringer, man bør se på i folkeskolen.
»Liste T synes, at tolærerordningen i matematik og dansk i 0. til 3. klasse er et fint første skridt på vejen til at skabe mere tryghed og større mulighed for indlæring i de første skoleår. Dragør Kommune har en af landets højeste inklusionsprocenter, og derfor er behovet for tolærerordningen i Dragør særlig stort,« lyder det fra Peter Læssøe, der ligesom Henrik Kjærsvold-Niclasen ser behovet størst i de første skoleår, hvor grundlaget for tryghed og trivsel bliver skabt.
»Hvis lærerne skal kunne nå at hjælpe alle børn på 45 minutter, er det nødvendigt med flere voksne. Det vil hjælpe, hvis man er to voksne, hvis der kommer konflikter, eller børn ønsker faglig hjælp. Eller man er nødt til at tage sig af en lille gruppe sårbare elever, som er udfordret fagligt eller socialt. Men også for at passe på vores lærere,« siger Peter Læssøe.
Han ser dog også gerne to lærere i flere andre fag. Blandt andet i kreative fag som billedkunst, hvor han mener, det er svært at nå rundt til 25 elever, hvis man kun er én voksen i klassen.
To lærere giver mulighed for mindre grupper
Også Socialdemokratiet vil gerne lægge stemmer til forslaget.
»Socialdemokratiet ser meget gerne en tolærerordning. Det giver mening fordi det vil kunne mulighed for holddannelse, hvor eleverne undervises i mindre grupper. Det er særligt en god idé for de mindste elever, fordi det er her, grundlaget for hele skolegangen dannes,« siger partiets spidskandidat Nicolaj Bertel Riber.
Han mener, at det vil kræve, at man putter flere penge ned i Dragør-modellen. Men det er penge, han er villig til at finde.
»På den lange bane vil investeringen skabe øget trivsel og derigennem mindske behovet segregering. Det vil være godt,« siger han og understeger, at der i det hele taget skal sættes endnu mere fokus på trivsel og især på unge, der har ondt i livet.
Det betyder, at UngDragør, den eksisterende psykologordning og det nye samarbejde med headspace skal prioriteres højt.
C: Dragør er godt med
Det Konservative Folkeparti mener også, en tolærerordning eller tovoksenordning er et godt tiltag. Men deres spidskandidat, nuværende borgmester Kenneth Gøtterup, peger på, at Dragør faktisk allerede er godt med på det punkt.
»Helt generelt er vi i De Konservative enige i, at tolærerordninger er gode. Men vi mener også, at det er skoleledelserne, der skal tilrettelægge undervisningen, så den bliver bedst mulig for alle. Og at de får mulighed for at anvende de ressourcer, de har til rådighed, hvor de mener, at de får den bedste faglighed og trivsel,« siger han og peger dermed på, at pengene altså skal findes inden for de eksisterende rammer i Dragør-modellen, og han ikke umiddelbart mener, at der er behov for ekstra penge på området.
For han fortsætter:
»I børnehaveklassen er der allerede to medarbejdere i klassen i Dragør. Og i 1. klasse er der tilknyttet en ekstra medarbejder mellem 11–22 lektioner ugentligt. I 2024 lagde vi midlerne ud i forbindelse med indførelse af kvalitetsprogrammet i folkeskolen samt ekstra midler fra blandt andet den understøttende undervisning, der med den nye reform blev mindre, og gav ledelserne mulighed for at anvende det til tolærerordninger.«
Kenneth Gøtterup understreger i øvrigt, at tolærerordningerne skal prioriteres i hovedfagene som dansk og matematik.
M, RV og LA: Vigtigt med valgmuligheder
Moderaterne står heller ikke nødvendigvis klar med flere penge til to lærere eller to voksne i klassen. Her mener spidskandidat Lisbeth Dam Larsen, at tolærerordninger er en rigtig god tilgang, men blot et blandt mange redskaber til at skabe trivsel og læring.
Hun henviser til, at man på Dragørs skoler allerede har en trivselspolitik, og den lægger op til andet og mere end en ufravigelig beslutning om to lærere i bestemte fag og på bestemte klassetrin.
»For eksempel kunne co-teaching, hvor en lærer og en pædagog sammen tilrettelægger og gennemfører undervisningen, også være en rigtig god idé. Eller måske er der i en klasse brug for flere timer til en støttepædagog for at få fællesskabet til at fungere,« peger Lisbeth Dam Larsen på og understreger ligesom Kenneth Gøtterup, at hun mener, den enkelte skole er bedre end politikerne til at tilrettelægge den bedste skolegang.
Radikale Venstres spidskandidat Else Lykke Madsen mener heller ikke, det er realistisk at sætte ind med to lærere i alle matematik- og dansktimer fra børnehaveklasse til 3. klasse. Både fordi det vil være dyrt, men også fordi der nationalt er mangel på matematiklærere.
»Det sagt, vil det give rigtig god mening at tilføre flere lærerresurser i matematik og dansk til skolerne. Det skal dog være op til lærerteamet for den enkelte klasse at beslutte, hvordan de resurser anvendes. Det kan være tolærertimer, men kan også være andre tiltag,« siger hun og henviser til, at man blandt andet kan benytte sig af Timebanken, som handler om at give understøttende undervisning i de klasser, der har brug for det.
»Styrk lærernes faglighed, hav tillid til dem, og brug nødvendige penge på efteruddannelse løbende,« siger Else Lykke Madsen om noget af det vigtigste at bruge penge på på skoleområdet.
Michael Thurau, Liberal Alliances spidskandidat, er heller ikke tilhænger af, at en tolærerordning skal være obligatorisk. Både fordi det ifølge ham er en meget dyr løsning, men også fordi skolerne skal have valgfrihed til at vælge den støtte, der er mest behov for.
En tolærerordning kan sagtens være en god løsning, mener han. Men det er utrolig vigtigt, at der sættes klare rammer op for indsatsen og måles på den, hvis den sættes i værk.
»Indsatsen er resursekrævende. Det kræver flere lærere, øget lønudgift, mulige behov for ekstra lokaler. Indsatsen skal også koordineres. Hvilke opgaver har de to lærere? Der er risiko for overstyring, hvis to lærere ikke samarbejder godt, eller hvis de ikke får den nødvendige fleksibilitet,« nævner han blandt andet som udfordringer ved ordningen.
Grønlund: Politikere ved ikke bedst
Anne Grønlund er heller ikke fan af at indføre en fast ordning med to voksne eller to lærere på faste klassetrin.
»Som politiker skal jeg alene sætte rammerne, som skolen herefter udfylder. Jeg mener derfor, at det skal være op til den enkelte skoleleder og lærernes faglighed selv at tilrettelægge undervisningen af vores børn og unge. På den måde tror jeg på, at vi får mest læring og størst trivsel for både eleverne og lærerne på vores skoler. Sagt med et glimt i øjet er jeg hverken tilhænger af sindelagskontrol eller politisk detaljestyring af vores skoler. Hvis du som politiker ved bedre end dem, der underviser vores børn på skolerne, anser jeg det for at være et trist udtryk for en betonsocialistisk tankegang,« siger hun.
Hun vil meget hellere bruge penge på en gratis frokostordning på folkeskolerne, som hun mener er afgørende for trivslen, folkesundheden og sammenhængskraften i lokalsamfundet i Dragør.
SF: Flere voksne, ja tak
SF er med Leif Nielsen i spidsen til gengæld klar til at bakke op om flertallets holdning. De er absolut villige til at lægge stemmer på en tovoksenordning. Helt konkret ønsker de en lærer og en pædagog i dansk og matematik i alle klasser op til 6. klasse, hvis pengene kan findes. Og det mener SF i øvrigt ikke, at de kan inden for Dragør-modellen, som partiet opfatter som en sparemodel. Men pengene til en tovoksenordning skal findes af helt åbenlyse årsager, lyder det fra Leif Nielsen:
»Hvis vi investerer i vores børns start på skolelivet, så får vi lagt frøet, der vil spire og blive til en solsikke. En solsikke, hvor barnet får udviklet sig i et socialt fællesskab, og hvor der er tid til den enkelte. For to voksne i klassen vil betyde bedre læringsmiljø, bedre trivsel og færre, der bliver henvist til specialklasse.«
Sådan ser det ud i dag
Følgende gælder på Dragørs tre folkeskoler i skoleåret 25/26:
∎I børnehaveklassen er der to medarbejdere i klassen (for eksempel en børnehaveklasselærer og en pædagog).
∎Efter 1. maj gælder det ikke i alle timer, da nogle pædagogtimer overgår til de nye skolebørn, der er startet i SFO som »maj-børn«.
∎I alle 1.-3. klasser på alle tre skoler er der tilknyttet pædagoger i undervisningen i 11-16 lektioner per klasse frem til maj, hvor en del af pædagogernes timer lægges i SFO til »maj-børnene«.
∎Derudover er der i de fleste 1.-3-klasser ugentlig fastlagte to-lærerordning i 1-2,6 lektioner per klasse per uge.
Kilde: Dragør Kommune
