Kirsten Marie Juel Jensen

30. september 2025 20.41

Alkoholfri Sidste skoledag. UngDragør. Foto:UngDragør.
Der er vildt mange gode tilbud i UngDragør – både når det kommer til sport, kultur, fritid og fester. Men teenagerne har brug for noget mere. Det var politikerne enige om, da de mødtes til den anden af syv valgdebatter, som Dragør nyt står for henover efteråret. Arkivfoto: UngDragør.

Der er brug for nogle kvadratmeter i Dragør, som er de unges. Det var der bred opbakning til, da kommunalpolitikerne mødtes til valgdebat på Dragør Skole tirsdag den 30. september, hvor de diskuterede, om teenagere har de rette tilbud i kommunen.

Hvad der er vigtigst at tage fat på for at skabe de bedste rammer for ungelivet i Dragør, var der ikke helt enighed om. Men at der godt kunne være et ungehus eller et ungerum til de unge i Dragør, var der mange, som kom ind på. Ikke mindst i første runde af valgdebatten, hvor Venstre, Moderaterne, SF, Socialdemokratiet og Anne Grønlund-listen var repræsenteret.

»Jeg mener, unge mangler nogle steder, hvor de kan komme og være sammen i. Men de unge skal være dem, vi spørger: Hvad har I brug for? Så er det vores opgave at se på, hvad der kan realiseres, og hvad skal måske skydes til hjerne,« forklarede SF’s spidskandidat Leif Nielsen.

»Ungelivet i Dragør er stærkt. Vi har UngDragør og mange foreninger. Men jeg synes, vi skal kigge på gruppen af 13-17-årige, hvor mange kan føle sig overset. En af de første ting, jeg vil se på, er at få skabt et ungerum, hvor de kan være, når de har haft sidste time og venter på at skulle til deres fritidsaktiviteter« understregede Venstres spidskandidat Henrik Kjærsvold-Niclasen.

Socialdemokratiets spidskandidat Nicolaj Bertel Riber var enig. Både i at der er behov for nogle kvadratmeter, der er dedikeret de unge. Men også at det er vigtigt, man spørger de unge selv, hvad det er for et tilbud, de har brug for.

»Jeg synes, Leif siger det rigtigt. Hvad med at spørge de unge selv? Vi har et godt Ungeråd, vi kunne bruge meget mere. I flere kommuner har de et ungebyråd. Derudover vil jeg også nævne, at det er vigtigt, vi også har fokus på pædagoguddannet personale i SFO og fritidsklubber,« sagde han.

Busser en barriere?

Anne Grønlund, der stiller op med sin egen liste, pointerede dog, at hun mener, den største barriere for et godt ungeliv, er dårlige busforbindelser.

»Der er – som Henrik siger – fantastiske og mangfoldige fritidstilbud. Men de elendige busforbindelser, der er i Dragør, sætter en begrænsning for et mere alsidigt og farverigt ungdomsliv,« sagde hun.

Moderaternes spidskandidat Lisbeth Dam Larsen jokede dog med, at det kan have sine fordele.

»Fordelen ved, at busforbindelserne er så dårlige, er jo faktisk, at de bliver her. Vi giver dem også mange gode muligheder. Men hvor kan vi gøre det bedre. Det er blandt andet ved at se på, hvordan undgår vi, at de drikker alkohol for tidligt? Hvordan undgår vi, at de begynder at ryge? Vi prøver at være opmærksomme på, hvordan vi kan støtte dem bedst muligt,« sagde hun.

Henrik Kjærsvold-Niclasen fortsatte denne tankerække, fordi han – i snakken om behovet for et ungehus eller mødested for unge – også ofte møder ønsket fra de unge om at kunne mødes et sted og uformelt drikke nogle bajere.

»De unge skal høres. Vi kan godt gøre mere for dem. Men vi skal ikke skabe nogle rammer, hvor de bare kan være i fred og drikke nogle bajere. Der skal være et sted, hvor de kan hænge ud med vennerne, inden de skal til sport eller noget andet,« understregede han.

Skal kommunen blande sig i alkoholforbrug?

Leif Nielsen var dog ikke helt enig.

»Dragør skal ikke tilbyde det, de gør i København. Men unge skal også have lov til at være unge. De skal have lov til at have en øl. Måske også en for meget, så de får en oplevelse, de kan lære af. Men jeg vil da gerne have en snak om, hvornår er nok nok,« sagde han.

Nicolaj Bertel Riber pegede derefter på, at statistikkerne på de unges alkoholforbrug i Dragør netop tilsiger, at kommunen træder ind og tager en snak om at mindske alkoholforbruget.

Et synspunkt, Henrik Kjærsvold-Niclasen selvfølgelig bakkede op.

»Om et ungt menneske drikker er alene et issue mellem et barn og dets forælder. Vi har en holdning til sidste skoledag og kan ikke som kommune servere alkohol for unge til vores arrangementer og i vores bygninger. Og det er ikke fordi, jeg går rundt og leger betjent på havnen. Men tallene lyver ikke. Og det er vi som politikere nødt til at forholde os til. Der er ikke lægefaglig grundlag for at sige, det er en god idé for unge at drikke,« slog han fast.

Leif Nielsen tog til genmæle og understregede, at han bestemt heller ikke mener, kommunen aktivt skal servere alkohol for unge.

»Da jeg talte med min datter om, hvad hun synes, der mangler i Dragør, ønskede hun et sted, hvor man kan få en god økologisk smoothie og en kop kaffe. Hun nævnte slet ikke alkohol. Men vi skal bare også lade unge være unge, er min pointe,« sagde han.

Unge: Hvor vil I investere?

David Prammann Schrøder, der er formand for Ungerådet i Dragør og i øvrigt for DSU Amager brød ind i valgdebatten, fordi han syntes, det var ærgerligt, at der gik så meget tid med at tale om alkohol.

»Jeg så gerne, at I brugte tid på at tale om, hvordan man investerer i det gode ungeliv. Vi har mange sportsmuligheder. Men vi rammer ikke de 13-18-årige godt nok. I Dragørs Ungeråd kæmper vi for at få et ungehus. Jeg synes, Elisenborg kan noget rigtig fedt, men mange unge forbinder det med et sted, hvor man har gået i klub. Det skulle være et nyt sted med karaoke, lektiecafé, brætspilsaftener – en mulighed for at målrette det til mange forskellige typer af unge. Det kræver investeringer,« pegede han på.

Det fik Moderaternes Lisbeth Dam Larsen til at idéudvikle.

»Davids indsigt i, hvad de unge har brug for, er unikt. Jeg tror, du har ret i, at vi skal have øje for, at de unge gerne vil have et fællesskab. Jeg begynder at tænke, hvor vi kan gøre af det. Måske overetagen på Wiedergården, hvor vi vil flytte hjemmeplejen fra. Jeg synes, det er noget af det, Socialdemokratiet kan komme med et godt bud på, og jeg er med,« sagde hun.

Nicolaj Bertel Riber var også åben.

»Hvis man finder et hus eller nogle lokaler, nogle kvadratmeter, der er de unges. Så skal man turde have tillid til, at det kan de unge selv passe på inden for nogle rammer. Jeg tror også, vi skal bygge bro til de 18-19-20 og 21-årige, der stadig bor i Dragør,« sagde han.

Henrik Kjærsvold-Niclasen påpegede dog, at han mener, kommunens fokus skal være på de unge under 18. Men han vil også være åben over for at finde et værested, eller bare et lokale til de unge.

Skal teenagere blive i Dragør eller søge ud?

I anden runde af valgdebatten, hvor Sydamagerlisten, Konservative, Liste T, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance var der også flere, der pegede i retning af at ville etablere et konkret samlingssted for teenagerne i Dragør.

Der tegnede sig dog også en flanke, som pegede på, at det kun er naturligt, unge også søger ud af Dragør, når de er færdige med 9. klasse.

Michael Rachlin fra Sydamagerlisten pegede på, at man er nødt til at se på, hvordan klubtilbuddene kan blive bedre i Dragør, så forældre ikke melder deres børn ud allerede i 5. og 6. klasse. Her skal de unge spørges til råds. Hvad har de brug for? Det plæderede Liberal Alliances Karsten Jul Brædder også for. Og han talte ligeledes varmt om en ungecafé, hvilket Else Lykke Madsen, Radikale Venstres spidskandidat også kom ind på.

»Krudthuset kunne være sted for et værested for unge,« sagde hun.

Kenneth Gøtterup, nuværende borgmester og spidskandidat for Konservative vil også gerne være med til at se på ungdomstilbuddene, men han holdt fast i, at det er sundt at være interesseret i, hvad der sker på den anden side af tunnelen, når man går ud af 9. klasse.

»Vi kan blive langt bedre til at have en systematisk inddragelse af de unge og en dialog om, hvordan vi kan have de bedste tilbud til dem. Det skal vi have revitaliseret og styrket i næste valgperiode. Vi har et godt UngDragør med gode tilbud, idræts- og foreningsliv. Der, hvor vi er knapt så gode, er i 9. klasse, og når man er gået ud af folkeskolen. Her kunne man også gå i dialog med dem om at lave andre tilbud. Men vi må også anerkende, at man vokser op herude og har haft det trygt og godt, og så begynder man at orientere sig ud mod den store verden, når de går ud af 9. klasse. Det, tror jeg, er sundt,«

Intet sket i 50 år

Jørgen Honoré fra Dansk Folkeparti talte dog med store bogstaver, fordi han synes, det er vigtigt, der sker noget for de unge. Hellere i dag end i morgen.

»Intet er sket i 50 år. Dragør er et godt sted at vokse op, men når det gælder ungdomslivet, sker der intet. Der er ikke et naturligt samlested, som kan samle de unge og voksne. De flygter til andre steder for at få oplevelser. Hvis vi skal vende det her, skal vi finde på noget. Et kulturhus. Et ungdomshus. Et værested, hvor de kan udvikle sig. Det kan vi skabe, uden at de bliver misbrugere alle sammen. Selvfølgelig kan det lade sig gøre,« sagde han.

Anette Nyvang fra Liste T fik dog indskudt i debatten, at de unge også må komme på banen. De behøver ikke vente på, at politikerne bliver enige om at etablere et værested eller indrette eller bygge et helt hus til dem.

»Igennem mange år har de unge vendt klubben ryggen, når de når en vis alder. Men jeg fornemmer, det hold, der er i UngDragør, er et andet sted. De vil gerne lytte til de unge, og hvad de gerne vil. Jeg har det sådan lidt, at jeg gerne vil opfordre de unge i Dragør til at sparke døren ind hos UngDragør og fortælle de voksne, hvad de vil. Lav nogle fede arrangementer. Det kan starte i overmorgen. At man skal have sit eget sted er rigtig svært. Vi er ikke kommet videre med det. Vi er forelsket i idéen om et Krudthus 2, men de unge skal på banen,« sagde hun.

Se et billedgalleri fra valgdebatten her. Fotos af Henrik Stark og Kirsten Marie Juel Jensen.

Valgdebat: Hvad med vores børn?


Tirsdag den 30. september afholdt Dragør Nyt den anden af syv valgdebatter, hvor kandidater fra de 12 partier, der stiller op til kommunalvalget, krydser klinger på deres synspunkter.

Børnene – forstået som alt, der omhandler det gode børneliv fra vuggestue til teenageår – var emnet denne aften i aulaen på Dragør Skole. Kandidaterne var delt op i to runder, der løb fra klokken 17 til 20.30 med en pause imellem. Socialdemokratiet, Venstre, Moderaterne, SF og Anne Grønlund mødte hinanden i første runde, mens Liste T, Dansk Folkeparti, Konservative, Liberal Alliance, Radikale Venstre og Sydamagerlisten mødte hinanden i anden runde. Danmarksdemokraterne havde meldt afbud.

Næste valgdebat er mandag den 6. oktober, hvor emnet er livet mellem husene. Sæt kryds i kalenderen og duk op på Dragør Skole klokken 17, så du kan blive klogere på, hvor du skal sætte dit kryds den 18. november.

Relaterede artikler

Mere Dragør Nyt:

Kirsten Marie Juel Jensen

19. april 2026 13.55

Hvis du er mellem 0 og 21 år og bor i Dragør Kommune, har du ret til gratis tandpleje. Men hvis du ikke har de store problemer med tænderne, vil du kun blive kaldt til tandeftersyn hver gang, der er gået 22 til 24 måneder. Hidtil har man tilstræbt at gøre det cirka hver gang, der er gået halvandet år.

Den nye målsætning er netop blevet vedtaget i Ældre- og Sundhedsudvalget, men skal også godkendes i kommunalbestyrelsen. Og det er et af en række tiltag, udvalget er blevet enige om som opfølgning på en ekstern rapport fra BDO. Revisions- og rådgivningsvirksomheden har set på, hvorfor…

Kirsten Marie Juel Jensen

19. april 2026 07.22

Nordstrandskolen er blandt de tre skoler i kommunen, der har opnået flotte eksamensresultater. Foto: TorbenStender.
Nordstrandskolen kan se frem til at bygge om. Arkivfoto: TorbenStender.

Nordstrandskolen har brug for at renovere deres faglokaler til henholdsvis billedkunst og fysik-kemi. Og det har Børne-, Borger- og Velfærdsudvalget og By-, Miljø- og Klimaudvalget netop besluttet at give to millioner kroner til.

Ønsket fra skolen er, at de kan lave nogle mere mobile og dynamiske lokaler, der skal understøtte »en undervisning, der inspirerer og engagerer eleverne, samtidig med at de kan tilpasses forskellige læringssituationer og fremme både kreativitet, praktisk arbejde og samarbejde,« som det fremgår af udvalgsdagsordenen.

Beslutningen skal lige en tur omkring Økonomiudvalget…

Kirsten Marie Juel Jensen

18. april 2026 20.14

Branco.jpeg
Branco er hovednavnet på scenen, når der bliver afholdt fællesskabsfest for Dragørs 9.- og 10.-klasser efter deres sidste skoledag onsdag den 13. maj. Foto: Pressefoto/UngDragør

Dragørs unge i 9. og 10. klasse har fået lov til selv at sætte deres præg på den fællesskabsfest – Final Bell – som UngDragør står for at holde som afslutning på deres folkeskoletid. Og det er tydeligt at se i programmet for aftenen – fra kl. 19.30 til midnat den 13. maj – som netop er blevet offentliggjort.

Rapperne Branco og Pattesutter kommer begge til at optræde – og det var de to navne, som allerflest elever havde stemt på, da UngDragør sendte en survey ud for at lodde stemningen.

Branco – som er døbt Benjamin Cimatu – startede sin karriere i rapgrupperne MellemFingaMuzik og Molotov…

Kirsten Marie Juel Jensen

18. april 2026 13.42

DSC_1666.NEF
Hvad der er på hylderne i De Små Engle, afspejler altid den tid, vi lever i. Ikke bare trends og diller, men hvordan økonomi og hverdag er skruet sammen for folk. De to søstre bag butikken – Annette og Lisbeth Hansen – har nemlig øvet sig i at sadle om, når det er nødvendigt. Foto: Kirsten Marie Juel Jensen

Faktisk har søstrene Lisbeth og Annette Hansen snart sølvbryllup med De Små Engle. For helt siden 2003 har de solgt børnetøj og legetøj fra hjørnet af Magleby Torv. De hoppede ud på dybt vand som butiksejere uden at have taget livreddermærke først. Redningsvest eller svømmefødder havde de heller ikke med. Det eneste, de vidste, var, at de havde hinanden – og de mente, at det nok skulle redde dem fra at drukne.

»Vi arbejdede begge to med helt andre ting. Jeg som speditør og Annette i Amagerbanken. Men så ringede Annette en dag og spurgte, om vi ikke skulle åbne en butik, og så sagde jeg bare…

Kirsten Marie Juel Jensen

18. april 2026 07.15

Kunst i Dragør Brylle enggården TIm Panduro
Der er positive fremskridt på Enggården, men ledelsesskift og et presset arbejdsmiljø har gjort, at man ikke er så langt, som de fleste nok havde håbet. Arkivfoto: Tim Panduro

En del af udviklingsplanen for at sikre en højere faglighed og plejesystematik på Omsorgscenteret Enggården er at få udført eksterne audits og kvalitetsopfølgning. Det vil sige, at fagkonsulenter (fra Boysen & Havnhøj) har gennemført interviews med ledelse og medarbejdere og gennemgået en lang række baggrundsmaterialer for at vurdere, hvordan det går med udviklingsplanen.

Ældre- og Sundhedsudvalget i Dragør Kommune har netop haft rapporten fra den eksterne audit i første kvartal af 2026 til orientering, og her er der lidt ros til Enggården. Blandt andet bemærkes det, at der er igangsat en…

Thomas Mose

17. april 2026 20.21

IMG_2481.jpeg
UGENS PLETSKUD: Avisgenbrug. Henrik Jacobsen står for denne uges pletskud af Ella Sophie, der underholder sig med avisen, efter de voksne er færdige med at læse den. Vi siger tak for det fine billede. Hvis du vil dele dit foto med Dragør Nyt, kan du sende det til redaktion@dragoer-nyt.dk. Foto: Henrik Jacobsen

Thomas Mose

17. april 2026 14.33

Søndag den 19. april går frivillige igen på gaden for at samle ind til Kræftens Bekæmpelse. Lokalt i Dragør er der allerede mange, der har meldt sig som indsamlere, men der er stadig ledige ruter.

Når Kræftens Bekæmpelse afholder sin årlige landsindsamling, er det med opbakning fra tusindvis af frivillige over hele landet. Formand Helen Bernt Andersen ser dagen som noget særligt og fremhæver mødet med borgerne som en vigtig del af indsatsen.

»Det er rørende at gå fra dør til dør og mærke lokalsamfundets opbakning til kræftsagen. De indsamlede midler gør en stor forskel i vores fælles indsats…

Kirsten Marie Juel Jensen

17. april 2026 11.02

Der skal i Dragør fortsat smøres madpakke til børnehavebørnene. Arkivfoto.
Forældre til børnehavebørn i Dragør er vant til at smøre madpakker. Og hvis der ikke bliver investeret flere millioner kroner i børnehavernes køkkener, skal de blive ved med det. Arkivfoto.

En ny analyse viser, at Dragørs daginstitutioner ikke har køkkener, der er egnede til at producere mad til børnehavebørn. Og heller ikke til at modtage mad fra eksterne leverandører.

Så hvis nogle af forældrebestyrelserne i kommunens daginstitutioner her i april stemmer for at indføre en fælles frokostordning (som de stemmer om hvert år), vil det kræve store investeringer. På over tre millioner kroner for nogle af børnehavernes vedkommende.

Faciliteter kræver meget

Det er Food Nordic Consult, der har lavet en faglig gennemgang af institutionernes køkkener. En analyse, der var afsat 100.000…

Tim Panduro

17. april 2026 06.07

Fly Tim Panduro.jpg
Stadigt flere passagerer får luft under vingerne på Amager. Foto: Tim Panduro

Publikumsrekorderne har stået i kø i Københavns Lufthavn – og med 2,6 millioner passagerer i marts markerer lufthavnen et helt år med månedsrekorder.

Det oplyser lufthavnen i en pressemeddelelse.

I marts rejste 2,587 millioner passagerer gennem lufthavnen – det er 16 procent flere end i marts 2025, og den travleste marts i lufthavnens 101 år lange historie.

Ifølge pressemeddelelsen skyldes den store stigning blandt andet, at påsken sidste år først faldt i slutningen af april, mens mange danskere i år rejste på påskeferie allerede i slutningen af marts.

Samtidig fortsætter den store stigning i…

Thomas Mose

16. april 2026 20.22

Unge fra Dragør og resten af området inviteres nu til at blive en del af en ny malegruppe hos Tårnbymalerne i Kastrup. Tilbuddet er for alle mellem 13 og 20 år, der har lyst til at male – også selv om man ikke har prøvet det før.

Deltagerne får gratis vejledning af erfarne medlemmer, og der bliver stillet materialer og udstyr til rådighed. Gruppen mødes hver tirsdag fra klokken 15 til 19 på Løjtegårdsvej 12.

Tårnbymalerne er en lokal kunstforening med omkring 70 medlemmer, som arbejder med maleri og andre kreative udtryk.

Forårsudstilling

Foreningen står også bag en forårsudstilling, hvor man kan se værker fra de 70 kunstnere. Udstillingen finder sted fra lørdag den 18. april til søndag den 3. maj i lokalerne på Løjtegårdsvej 12.

Der afholdes fernisering lørdag den 18. april fra klokken 12 til 16, hvor udstillingen åbnes for publikum. Ud over malerier vises der også kunsthåndværk som keramik og trædrejning.

DEBAT:

Morten Dreyer

16. april 2026 19.48

Skal der være mulighed for et mindre supermarked ved siden af det gamle værft? Forvaltningen med udvalgsformand Nicolaj Bertel Riber vendte tommelfingeren nedad til forslaget til Lokalplan 84. Forslaget er netop vedtaget i byudvalget og skal senere endeligt vedtages på et kommende byrådsmøde.

De mener ikke, at der er behov hos beboerne i den gamle by og hos de mange gæstesejlere for at kunne handle ind lidt tættere på. En borger i Lodsstræde har ganske vist langt at gå til Lidl, og for en gæstesejler yderst i Ny Havn er turen tilsvarende lang.

Det kunne løses med mit ændringsforslag, som jeg…

Tim Panduro

16. april 2026 14.12

untitled-29.jpg
Restauranterne trækker mange kunder – her er der sommerstemning ved havnen. Foto: TorbenStender

Når folk i Dragør skal bruge dagligvarer, tøj, elektronik, bøger, legetøj og alverdens andre forbrugsvarer, lægger de ofte vejen omkring nabokommunerne i stedet for de lokale butikker.

Det viser en opgørelse i den seneste detailhandelsanalyse, som Dragør Kommune har fået lavet.

Analysen slår blandt andet ned på det lokale forbrugspotentiale, der er et udtryk for det teoretiske forbrug for et givent område. Det baserer sig på en gennemsnitshusstands forbrug, og det kan bruges til at beregne den lokale handelsbalance – altså hvor meget der omsættes i de lokale butikker i forhold til, hvad det…

Kirsten Marie Juel Jensen

16. april 2026 10.42

At handle lokalt handler ikke bare om at støtte det lokale erhvervsliv, selv om det er vigtigt nok. Det handler også om at sikre sin egen huspris og sin egen mulighed for sociale og kulturelle mødesteder og arrangementer. Det fortæller en lang række analyser. Arkivfoto

Butikker, der lukker en efter en. Tomme butikslokaler og bygninger. Døde bymidter og halvtomme centre. Et trist scenarie, der heldigvis ikke opleves i Dragør. Men dog et scenarie, alle er nødt til at forholde sig til, fordi det har været udviklingen i både større og mindre byer over de seneste ti år.

Globalisering, øget internethandel og mange andre faktorer har presset handels- og bylivet. Og handelsstandsforeninger, erhvervsorganisationer, kommuner, styrelser og ministerier har igennem lang tid haft fokus på, hvad man kan gøre for at få flere til at handle lokalt, og hvilke rammer, der skal…

Thomas Mose

16. april 2026 05.55

Butikker, der lukker én efter én. Tomme lokaler og døde bymidter. Det er en udvikling, vi har set i mange provinsbyer gennem en del år. Heldigvis er det ikke billedet i Dragør. Her er der stadig liv i butikkerne og aktivitet i byens handelsområder.

Men det er absolut ikke noget, vi kan tage for givet.

For selv i en by som Dragør, hvor næsten alle butikslokaler er udlejet, er der tegn på, at en væsentlig del af forbruget lægges uden for kommunegrænsen. Særligt når det gælder tøj, udvalgsvarer og serviceydelser, vælger mange at handle andre steder – på internettet, i de store shoppingcentre eller…

DEBAT:

Nicolaj Bertel Riber, formand for By-, Miljø- og Klimaudvalget, gruppeformand Socialdemokratiet

15. april 2026 19.22

Det er besluttet i Folketinget, at Københavns Lufthavn skal udvides, blandt andet for at imødekomme den forventede passagervækst.

I den forbindelse blev det også besluttet, at planlægningskompetencen, som normalt er kommunernes (i dette tilfælde både Dragør og Tårnby kommuner), overtages af staten – helt konkret af Plan- og Landdistriktsstyrelsen ved delegation fra ministeriet.

Dette skal suppleres af en ny støjregulerende bekendtgørelse, som Trafikstyrelsen har ansvaret for.

Det er også aftalt, at lufthavnen som bygherre udarbejder de fornødne kommuneplantillæg og lokalplansforslag.

Der er ingen…

Tim Panduro

15. april 2026 14.22

Kystsikring-4.jpg
Kommunen må kigge langt efter en afklaring på, om staten betaler for den lokale kystsikring. Illustration Arkitema/COWI

Der var udsigter til betydelige lettelser i den lokale økonomi, da regeringen den 23. februar præsenterede sit længe ventede udspil til Klimatilpasningsplan II.

I forslaget fremgik det, at staten kunne tage op til 85 procent af regningen for kystsikring i Danmark, og at der kunne gøres op med nytteprincippet, hvor de borgere, der har størst glæde af kystsikring, skal betale den største andel.

Klimaplanen skulle forhandles med de øvrige partier i Folketinget – men den proces er blevet forsinket på ubestemt tid. Statsminister Mette Frederiksen udskrev som bekendt valg, og regeringsdannelsen…

Tim Panduro

15. april 2026 10.55

Kystsikring-5.jpg
Sådan kan forlandet se ud ved Søvang, når der er gået ti år. Visualisering: Arkitema/COWI

»Dragør skal være hovedstadens rekreative forstad, og arbejdet med kystbeskyttelsen af Dragør skal vise nye veje til en værdiskabende kystbeskyttelse, der giver tilbage til stedet. Kystbeskyttelsen skal styrke Dragør som et attraktivt sted at bo, besøge og drive erhverv og samtidig beskytte mod oversvømmelser fra stormflod.«

Sådan lyder det i det projektforslag, der netop er blevet godkendt af politikerne i Dragørs By-, Miljø- og Klimaudvalg.

Ordene dækker planen for kystsikringen fra Kongelunden og til og med Søvang, som med forslaget og beslutningen om at udarbejde en lokalplan har taget et…

Tim Panduro

15. april 2026 06.02

Med fem kilometer dige og halvanden kilometer kystforland vil den første etape af Dragør Kommunes kommende kystsikring komme til at ændre landskaberne i Kongelunden, langs Sydvestpynten og i Søvang for stedse.

Et enigt By-, Miljø- og Klimaudvalg har netop vedtaget et projektforslag for kystbeskyttelsen på strækningen, der forventes at stå færdig i 2030. Projektforslag er en videreudvikling af et mere overordnet dispositionsforslag, der blev godkendt i februar sidste år, og det skal danne grundlag for, at arbejdet formelt kan sættes i gang.

Hverken linjeføringen ved det tidligere TAMU-center på…

Af Laura Videbæk

14. april 2026 20.32

IMG_9791.jpeg
Nicklas Kjærsvold, formand for AH Søndergaarden glæder sig sammen med sin søn til endnu en sæson i kolonihavehuset. Foto: Laura Videbæk

Denne artikel er skrevet af Dragør Nyts børne- og ungereporter, Laura Videbæk på 14 år, som selv har stået for tekst og foto.

Der dryssede lige så stille flere og flere kolonihaveejere ud foran AH Søndergaardens foreningshus. De snakkede på kryds og tværs. Selvom alle ikke kendte hinanden, kom de i hvert fald til det, for alle hilste på alle.

Men selvom der var travlt med at hilse på hinanden, skævede kolonihaveejerne mod flagstangen søndag den 5. april klokken 11. For der var flaghejsning for at markere sæsonens start.

Nicklas Kjærsvold, der er formand for foreningen, stillede sig op på en sten sammen med sin søn for at holde en lille velkomsttale. Derefter blev der sunget »I østen stiger solen op«, mens flaget blev…

Tim Panduro

14. april 2026 17.03

Ulykke Kirkevej-1.jpg
Bilen blev totalt ødelagt ved ulykken – men ved et utroligt held slap de to personer i Renault’en ifølge politiet alligevel med lettere skader. Foto: TorbenStender

Den voldsomme ulykke på Kirkevej langfredag aften er endnu ikke endeligt opklaret.

»Sagen behandles fortsat, og vi har derfor ikke noget nyt p.t.,« hedder det i en kortfattet melding fra Københavns Politi.

Ulykken skete ifølge politiets tidligere oplysninger, da den ældre Renault foretog en overhaling på Kirkevej i retning mod lufthavnstunnellen. Af en eller anden grund gik overhalingen galt, og bilen endte på marken ved siden af vejen efter at have nedlagt et vejtræ. Ulykken var så voldsom, at bilens bagerste hjulsæt blev flået af, inden den landede på taget på marken. Den 18-årige mandlige fører og hans ligeledes 18-årige passager kom ikke alvorligt til skade ved ulykken.

Politiets efterforskning skal afklare, om tekniske fejl ved bilen var årsag til ulykken, eller om det skyldtes en kørselsfejl.