Dragørs teenagere har brug for egne kvadratmeter

Der er brug for nogle kvadratmeter i Dragør, som er de unges. Det var der bred opbakning til, da kommunalpolitikerne mødtes til valgdebat på Dragør Skole tirsdag den 30. september, hvor de diskuterede, om teenagere har de rette tilbud i kommunen.

Hvad der er vigtigst at tage fat på for at skabe de bedste rammer for ungelivet i Dragør, var der ikke helt enighed om. Men at der godt kunne være et ungehus eller et ungerum til de unge i Dragør, var der mange, som kom ind på. Ikke mindst i første runde af valgdebatten, hvor Venstre, Moderaterne, SF, Socialdemokratiet og Anne Grønlund-listen var repræsenteret.

»Jeg mener, unge mangler nogle steder, hvor de kan komme og være sammen i. Men de unge skal være dem, vi spørger: Hvad har I brug for? Så er det vores opgave at se på, hvad der kan realiseres, og hvad skal måske skydes til hjerne,« forklarede SF’s spidskandidat Leif Nielsen.

»Ungelivet i Dragør er stærkt. Vi har UngDragør og mange foreninger. Men jeg synes, vi skal kigge på gruppen af 13-17-årige, hvor mange kan føle sig overset. En af de første ting, jeg vil se på, er at få skabt et ungerum, hvor de kan være, når de har haft sidste time og venter på at skulle til deres fritidsaktiviteter« understregede Venstres spidskandidat Henrik Kjærsvold-Niclasen.

Socialdemokratiets spidskandidat Nicolaj Bertel Riber var enig. Både i at der er behov for nogle kvadratmeter, der er dedikeret de unge. Men også at det er vigtigt, man spørger de unge selv, hvad det er for et tilbud, de har brug for.

»Jeg synes, Leif siger det rigtigt. Hvad med at spørge de unge selv? Vi har et godt Ungeråd, vi kunne bruge meget mere. I flere kommuner har de et ungebyråd. Derudover vil jeg også nævne, at det er vigtigt, vi også har fokus på pædagoguddannet personale i SFO og fritidsklubber,« sagde han.

Busser en barriere?

Anne Grønlund, der stiller op med sin egen liste, pointerede dog, at hun mener, den største barriere for et godt ungeliv, er dårlige busforbindelser.

»Der er – som Henrik siger – fantastiske og mangfoldige fritidstilbud. Men de elendige busforbindelser, der er i Dragør, sætter en begrænsning for et mere alsidigt og farverigt ungdomsliv,« sagde hun.

Moderaternes spidskandidat Lisbeth Dam Larsen jokede dog med, at det kan have sine fordele.

»Fordelen ved, at busforbindelserne er så dårlige, er jo faktisk, at de bliver her. Vi giver dem også mange gode muligheder. Men hvor kan vi gøre det bedre. Det er blandt andet ved at se på, hvordan undgår vi, at de drikker alkohol for tidligt? Hvordan undgår vi, at de begynder at ryge? Vi prøver at være opmærksomme på, hvordan vi kan støtte dem bedst muligt,« sagde hun.

Henrik Kjærsvold-Niclasen fortsatte denne tankerække, fordi han – i snakken om behovet for et ungehus eller mødested for unge – også ofte møder ønsket fra de unge om at kunne mødes et sted og uformelt drikke nogle bajere.

»De unge skal høres. Vi kan godt gøre mere for dem. Men vi skal ikke skabe nogle rammer, hvor de bare kan være i fred og drikke nogle bajere. Der skal være et sted, hvor de kan hænge ud med vennerne, inden de skal til sport eller noget andet,« understregede han.

Skal kommunen blande sig i alkoholforbrug?

Leif Nielsen var dog ikke helt enig.

»Dragør skal ikke tilbyde det, de gør i København. Men unge skal også have lov til at være unge. De skal have lov til at have en øl. Måske også en for meget, så de får en oplevelse, de kan lære af. Men jeg vil da gerne have en snak om, hvornår er nok nok,« sagde han.

Nicolaj Bertel Riber pegede derefter på, at statistikkerne på de unges alkoholforbrug i Dragør netop tilsiger, at kommunen træder ind og tager en snak om at mindske alkoholforbruget.

Et synspunkt, Henrik Kjærsvold-Niclasen selvfølgelig bakkede op.

»Om et ungt menneske drikker er alene et issue mellem et barn og dets forælder. Vi har en holdning til sidste skoledag og kan ikke som kommune servere alkohol for unge til vores arrangementer og i vores bygninger. Og det er ikke fordi, jeg går rundt og leger betjent på havnen. Men tallene lyver ikke. Og det er vi som politikere nødt til at forholde os til. Der er ikke lægefaglig grundlag for at sige, det er en god idé for unge at drikke,« slog han fast.

Leif Nielsen tog til genmæle og understregede, at han bestemt heller ikke mener, kommunen aktivt skal servere alkohol for unge.

»Da jeg talte med min datter om, hvad hun synes, der mangler i Dragør, ønskede hun et sted, hvor man kan få en god økologisk smoothie og en kop kaffe. Hun nævnte slet ikke alkohol. Men vi skal bare også lade unge være unge, er min pointe,« sagde han.

Unge: Hvor vil I investere?

David Prammann Schrøder, der er formand for Ungerådet i Dragør og i øvrigt for DSU Amager brød ind i valgdebatten, fordi han syntes, det var ærgerligt, at der gik så meget tid med at tale om alkohol.

»Jeg så gerne, at I brugte tid på at tale om, hvordan man investerer i det gode ungeliv. Vi har mange sportsmuligheder. Men vi rammer ikke de 13-18-årige godt nok. I Dragørs Ungeråd kæmper vi for at få et ungehus. Jeg synes, Elisenborg kan noget rigtig fedt, men mange unge forbinder det med et sted, hvor man har gået i klub. Det skulle være et nyt sted med karaoke, lektiecafé, brætspilsaftener – en mulighed for at målrette det til mange forskellige typer af unge. Det kræver investeringer,« pegede han på.

Det fik Moderaternes Lisbeth Dam Larsen til at idéudvikle.

»Davids indsigt i, hvad de unge har brug for, er unikt. Jeg tror, du har ret i, at vi skal have øje for, at de unge gerne vil have et fællesskab. Jeg begynder at tænke, hvor vi kan gøre af det. Måske overetagen på Wiedergården, hvor vi vil flytte hjemmeplejen fra. Jeg synes, det er noget af det, Socialdemokratiet kan komme med et godt bud på, og jeg er med,« sagde hun.

Nicolaj Bertel Riber var også åben.

»Hvis man finder et hus eller nogle lokaler, nogle kvadratmeter, der er de unges. Så skal man turde have tillid til, at det kan de unge selv passe på inden for nogle rammer. Jeg tror også, vi skal bygge bro til de 18-19-20 og 21-årige, der stadig bor i Dragør,« sagde han.

Henrik Kjærsvold-Niclasen påpegede dog, at han mener, kommunens fokus skal være på de unge under 18. Men han vil også være åben over for at finde et værested, eller bare et lokale til de unge.

Skal teenagere blive i Dragør eller søge ud?

I anden runde af valgdebatten, hvor Sydamagerlisten, Konservative, Liste T, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance var der også flere, der pegede i retning af at ville etablere et konkret samlingssted for teenagerne i Dragør.

Der tegnede sig dog også en flanke, som pegede på, at det kun er naturligt, unge også søger ud af Dragør, når de er færdige med 9. klasse.

Michael Rachlin fra Sydamagerlisten pegede på, at man er nødt til at se på, hvordan klubtilbuddene kan blive bedre i Dragør, så forældre ikke melder deres børn ud allerede i 5. og 6. klasse. Her skal de unge spørges til råds. Hvad har de brug for? Det plæderede Liberal Alliances Karsten Jul Brædder også for. Og han talte ligeledes varmt om en ungecafé, hvilket Else Lykke Madsen, Radikale Venstres spidskandidat også kom ind på.

»Krudthuset kunne være sted for et værested for unge,« sagde hun.

Kenneth Gøtterup, nuværende borgmester og spidskandidat for Konservative vil også gerne være med til at se på ungdomstilbuddene, men han holdt fast i, at det er sundt at være interesseret i, hvad der sker på den anden side af tunnelen, når man går ud af 9. klasse.

»Vi kan blive langt bedre til at have en systematisk inddragelse af de unge og en dialog om, hvordan vi kan have de bedste tilbud til dem. Det skal vi have revitaliseret og styrket i næste valgperiode. Vi har et godt UngDragør med gode tilbud, idræts- og foreningsliv. Der, hvor vi er knapt så gode, er i 9. klasse, og når man er gået ud af folkeskolen. Her kunne man også gå i dialog med dem om at lave andre tilbud. Men vi må også anerkende, at man vokser op herude og har haft det trygt og godt, og så begynder man at orientere sig ud mod den store verden, når de går ud af 9. klasse. Det, tror jeg, er sundt,«

Intet sket i 50 år

Jørgen Honoré fra Dansk Folkeparti talte dog med store bogstaver, fordi han synes, det er vigtigt, der sker noget for de unge. Hellere i dag end i morgen.

»Intet er sket i 50 år. Dragør er et godt sted at vokse op, men når det gælder ungdomslivet, sker der intet. Der er ikke et naturligt samlested, som kan samle de unge og voksne. De flygter til andre steder for at få oplevelser. Hvis vi skal vende det her, skal vi finde på noget. Et kulturhus. Et ungdomshus. Et værested, hvor de kan udvikle sig. Det kan vi skabe, uden at de bliver misbrugere alle sammen. Selvfølgelig kan det lade sig gøre,« sagde han.

Anette Nyvang fra Liste T fik dog indskudt i debatten, at de unge også må komme på banen. De behøver ikke vente på, at politikerne bliver enige om at etablere et værested eller indrette eller bygge et helt hus til dem.

»Igennem mange år har de unge vendt klubben ryggen, når de når en vis alder. Men jeg fornemmer, det hold, der er i UngDragør, er et andet sted. De vil gerne lytte til de unge, og hvad de gerne vil. Jeg har det sådan lidt, at jeg gerne vil opfordre de unge i Dragør til at sparke døren ind hos UngDragør og fortælle de voksne, hvad de vil. Lav nogle fede arrangementer. Det kan starte i overmorgen. At man skal have sit eget sted er rigtig svært. Vi er ikke kommet videre med det. Vi er forelsket i idéen om et Krudthus 2, men de unge skal på banen,« sagde hun.

Se et billedgalleri fra valgdebatten her. Fotos af Henrik Stark og Kirsten Marie Juel Jensen.

Relaterede artikler