Arkivfoto fra første skoledag på Store Magleby Skole: Kirsten Marie Juel Jensen
Tryghed. Fællesskab. Faglighed. Det er en overskrift på det gode børneliv, som kommunalpolitikerne i Dragør kan blive rørende enige om. Det stod klart, da kandidaterne for de 12 partier, der stiller op til kommunalvalget, tørnede sammen i den anden af de syv valgdebatter, Dragør Nyt faciliteter.
Det kom blandt andet Venstres spidskandidat Henrik Kjærsvold-Niclasen ind på.
»Det gode børneliv starter med fællesskab, tryghed og faglighed. Både dem, der flyver let og dem, der skal have en ekstra hånd, skal have det godt,« understregede han.
»Alle børn har ret til et trygt og glædesfyldt liv. Børn og unge skal opleve den fulde glæde ved at være barn og ung og suge livet til sig,« lød det fra SF’s spidskandidat Leif Nielsen.
»Det gode børneliv er gode daginstitutioner, skoler og også gode fritidsfaciliteter. Der er mange ting, vi kan understøtte, der hjælper til det gode børneliv. Jo mere, vi investerer i børnene, jo billigere bliver det for kommunen. For det er rigtig dyrt, når vi taber børn, der skal sendes videre. Så at skabe det gode børneliv er både dejligt og godt for økonomien,« sagde Moderaternes spidskandidat Lisbeth Dam Larsen.
Trivsel kræver flere voksne
Og sådan blev de ved – også i anden runde af valgdebatten.
»Det gode børn og ungeliv handler om trivsel, fællesskab og læring. Det gør vi, at vi har fokus på leg og læring, gode overgange, stærkt foreningsliv og så skal vi i højere grad have erhvervslivet ind i folkeskolen i forhold til vejledning, og børn med særlige behov skal føle, de bliver imødekommet,« sagde Konservatives spidskandidat Kenneth Gøtterup.
»Det er vigtigt, at det enkelte barn bliver set, og at alle har lige muligheder. Der skal fokuseres på de voksnes tid og nærvær. Mindre skærm og mere fællesskab. Det er vigtigt, at vi giver tid til leg, nærvær og oplevelser i vores natur,« sagde Radikale Venstres spidskandidat Else Lykke Madsen blandt andet.
»Jeg vil gerne have, at daginstitutionerne får veluddannet og faguddannet personale, som taler og forstår dansk. Tryghed skal være et parameter for børnene,« pointerede Dansk Folkepartis kandidat Jørgen Honoré.
»Børnene skal have legekammerater, og det kræver flere voksne til at støtte fællesskaberne. Vi vil arbejde for flere uddannede pædagoger, og vi vil arbejde for to lærere i dansk og matematik for de små klasser. Det er ikke billigt, men det er nødvendigt for at skabe et godt børneliv,« sagde Liste Ts kandidat Annette Nyvang.
Minimumsnormeringerne er vigtige
Men hvad ligger der i de fine ord. Hvordan sikrer man den tryghed og det fællesskab, de alle taler om som meget afgørende. Det borede ordstyrer Rasmus Mark Pedersen, der til daglig er redaktionschef på Dragør Nyt, lidt mere i.
Blandt andet, hvad politikernes holdninger er til minimumsnormeringerne. Det er lovbestemt, at der skal være minimum 60 procent færdiguddannede pædagoger og max 40 procent pædagogmedhjælpere. Det mål ligger Dragør lige i underkanten af, som situationen ser ud lige nu.
»Vi afviger med 0,1 procentpoint i forhold til normeringerne. Jeg har haft fat i forvaltningen i dag, så det agerer vi selvfølgelig på. Der er ikke nogen, der kan være uenig i normeringerne. Vi bruger 78 millioner kroner på vores børnehaver, og vi får ros fra BUPL på at holde fast i den her 60/40-fordeling. Vi har sendt 13 pædagogmedhjælpere på efteruddannelse. Der ligger en indsats i at fastholde dem, når de er færdige,« sagde Henrik Kjærsvold-Niclasen (V).
Også Lisbeth Dam Larsen pegede på, at Dragør er på ret kurs i forhold til at have nok uddannet personale i daginstitutionerne.
»Vi har været igennem en meget hård periode, hvor vi har skåret ned. Men det går bedre og bedre. Nu er vi i gang med at ansætte flere pædagoger, samtidig med at vi har sendt pædagogmedhjælpere på merituddannelse. Men vi har altså nogle rigtig gode institutioner herude,« kom det fra Lisbeth Dam Larsen (M).
Leif Nielsen synes dog, målsætningen skulle ligge over 60/40-målsætningen i Dragør.
»Hvis der er hænder nok, er der folk til ikke bare at passe, men også udvikle børnene. I Dragør har man glemt tallene. Man er lidt bagud på at få normeringerne på plads. Kommunalt så jeg gerne, hvis der var råderum, skulle der være flere hænder,« kom det fra Leif Nielsen (SF).
Uuddannet personale kan også noget
Karsten Jul Brædder, Karsten Jul Brædders kandidat, ville til gengæld gerne sætte en streg under, at selv om man skal arbejde for en 60/40-målsætning, så skal man ikke glemme, at mixet er godt.
»Uuddannet personale – pædagogmedhjælperne – kan altså også bare noget, som også er godt for børnene,« sagde han.
Sydamagerlistens kandidat Michael Rachlin, der også var på scenen i valgdebatten mener, det er svært at få det uddannede personale til Dragør, man har behov for.
»Vi har et strukturelt problem. Vi kan ikke gøre noget ved, der er langt til Dragør, og at det er dyrt at bo her. Men vi har en kommune, der ikke har en økonomisk og faglig størrelse, der gør, at den kan løse de opgaver, der er. Det er et af de strukturelle problemer, man kan adressere. Det er derfor, vi går til valg på en sammenlægning med Tårnby,« sagde Michael Rachlin.
Annette Nyvang fra Liste T bakkede op om, at det er en god idé at merituddanne pædagogmedhjælpere. Men hun mener, der er især to institutioner i Dragør, der har svært ved at skaffe uddannet personale og er inde i en dårlig spiral. Og hun pegede på, at det slet ikke kan være tilfredsstillende, at Dragør ligger lige under 60/40-målsætningen, og at det er ekstremt vigtigt at have fokus på, hvordan man løser problemet på både kort og lang sigt.’
Else Lykke Madsen og Karsten Jul Brædder bragte dog på banen, at de ikke er så firkantet opsatte på en 60/40-målsætning. De mener begge, fokus skal være på tryghed og nærvær, og at det også skal være op til den lokale ledelse på den enkelte institution, hvordan man sikrer dette.
Det var Kenneth Gøtterup dog uenig i.
»Vi skal ud og fortælle den gode historie om Dragør for at sikre, flere pædagoger søger hertil og vil arbejde. Vi har tæt dialog med BUPL om det her. Og meldingen er klar. Jo færre pædagoger, der er, jo færre søger også nye stillinger. Så derfor skal vi blive ved med at søge pædagoger og holde den faglige fane højt. Det vil jeg gå forrest for sammen med fagbevægelsen,« sagde han.
Det var Annette Nyvang helt enig i.
»Der, hvor der er mest murren i krogene blandt forældrene, det er, hvor der er færrest pædagoger,« sagde hun.
Dagplejen skal fastholdes
Socialdemokratiets spidskandidat Nicolaj Bertel Riber fik dagplejen ind i diskussionen i første runde af valgdebatten.
»Vi glemmer at tale dagplejere. Det er et rigtig vigtigt alternativ til familierne. Vi taler for lidt om dem. Jeg vil gerne signalere, at det alternativ er vigtigt at beholde i de rammer, der er i dag,« sagde han og uddybede:
»Det er vigtigt, der er et alternativ til de forældre, der ønsker det, men også til de børn, der ikke i samme omfang kan klare en institution og har brug for nogle lidt mindre fællesskaber.«
Lisbeth Dam Larsen synes dog, gæstehuset skal flyttes ned på Nordstrandens vuggestue. Ifølge hende er det en mulighed for at sikre, at dagplejen findes i mange år fremover. For så skærer man til, men beholder dagplejen som det vigtige alternativ, hun også mener, det er.
»Jeg går også ind for dagpleje. Det er noget af det bedste, der findes. Jeg har en dybfølt tak til de dagplejere, der har skabt nogle rammer for vores børn, som jeg ville ønske, alle kunne få. Det arbejde, der er i at agere et ekstra børn for vores hjem, er uvurderligt. Det vil jeg arbejde for at bibeholde. Det er værd at investere i,« kom det fra Anne Grønlund.
Hun har dog også ros til overs for de børnehaver, hun selv har haft oplevelser med. Og for hende er det vigtigste derfor at bevare dem, som de er – og holde fast i at overholde minimumsnormeringerne.
Valgdebat: Hvad med vores børn?
Tirsdag den 30. september afholdt Dragør Nyt den anden af syv valgdebatter, hvor kandidater fra de 12 partier, der stiller op til kommunalvalget, krydser klinger på deres synspunkter.
Børnene – forstået som alt, der omhandler det gode børneliv fra vuggestue til teenageår – var emnet denne aften i aulaen på Dragør Skole. Kandidaterne var delt op i to runder, der løb fra klokken 17 til 20.30 med en pause imellem. Socialdemokratiet, Venstre, Moderaterne, SF og Anne Grønlund mødte hinanden i første runde, mens Liste T, Dansk Folkeparti, Konservative, Liberal Alliance, Radikale Venstre og Sydamagerlisten mødte hinanden i anden runde. Danmarksdemokraterne havde meldt afbud.
Næste valgdebat er mandag den 6. oktober, hvor emnet er livet mellem husene. Sæt kryds i kalenderen og duk op på Dragør Skole klokken 17, så du kan blive klogere på, hvor du skal sætte dit kryds den 18. november.
