Børn og unge med særlige udfordringer skal have lokal støtte – men uenighed om økonomien i det

Hvordan skal folkeskolerne håndtere børn med særlige udfordringer – og hvordan skal regningen betales? Det var et af de spørgsmål, kommunalvalgskandidaterne i Dragør diskuterede ved den anden af de syv valgdebatter, Dragør Nyt står for.

De politikere, der allerede sidder i kommunalbestyrelsen, pegede på, at der allerede er en rigtig positiv udvikling i gang på området i Dragør, hvor der er gode folkeskoler. Men hvor man samtidig har fået etableret en specialklasserække og står over for at udvide med endnu en specialklasserække i Hollænderhallen.

Dette kom især frem i første runde af valgdebatten, hvor Venstre, Moderaterne, Socialdemokratiet, SF og Anne Grønlund-listen var repræsenteret.

»Hvis vi kan tilvejebringe gode, faglige rammer lokalt, skal vi gøre det. For det giver de bedste rammer for de unge. Skal man ud af kommunen og bruge tid på transport, kommer man til at stå lidt mere uden for fællesskabet,« sagde Socialdemokratiets spidskandidat Nicolaj Bertel Riber som forklaring på, hvorfor han mener, Dragørs skoleområde – og ikke mindst tilbuddet til børn med særlige udfordringer – er på vej i den helt rigtige retning.

Det samme påpegede Moderaternes spidskandidat Lisbeth Dam Larsen.

»Vi kan være stolte af det, der er sket i Dragør de sidste otte år. Da jeg kom ind i politik, havde vi 100 procent inklusion, men ingen efteruddannelse af lærerne. Nu har vi en specialklasserække og Mellemrummet, som vi har udnyttet,« sagde hun.

Lisbeth Dam Larsen pegede dog på, at hun synes, der skal bruges endnu flere penge på Mellemrummet – et tilbud til elever, der har brug for ekstra støtte, men stadig fortsætter i folkeskolen med deres sædvanlige klasse.

»For det er vigtigt at have fokus på inklusion, og at flest mulige kan fastholdes i folkeskolen,« sagde hun.

To voksne eller to lærere?

Fokus på mere inklusion var et synspunkt, SFa spidskandidat Leif Nielsen bakkede fuldt og helt op om.

»Folkeskolen skal rumme børn med forskellige behov. Nære relationer skal styrkes. Det skaber læring. Jeg ser derfor gerne to lærere i klassen helt op til 6. eller 9. klasse. Vi skal respektere, at vi lærer på forskellige måder,« forklarede han.

Venstres spidskandidat Henrik Kjærsvold-Niclasen mener også, der er brug for to voksne i nogle klasser. Men han mener, det vil fungerer godt med en lærer og en pædagog i dansk og matematik i børnehaveklasse til 3. klasse, som ifølge ham er en bedre, mere realistisk og omkostningsbevidst løsning.

»For jeg kan kun bakke op om det, Nicolaj siger. Vi skal gøre mere af det, vi allerede gør. Tidlig indsats er det bedste for barnet. Det er bedst for eleverne, at de bliver i nærmiljøet. Derfor er det godt, der er sket nogle ting med specialklasserækken og Mellemrummet. Vi har tilført ekstra midler til området sammen med Konservative og Socialdemokratiet. Alle er enige om retningen. Så kan der være noget med tempoet. Men der har vi også en serviceramme at trække på. Så hvis vi skal bruge penge på to lærere i alle klasser, hvor skal pengene så tages fra?,« spurgte han.

Leif Nielsens svar var, at det er rigtigt, at Dragør Kommune også skal forholde sig til en serviceramme, der er nationalt fastsat og bestemmer, hvor mange penge, der må bruges på hvad.

»Vi må tage fat på vores nationale kollegaer i Folketinget og sige, vi har pengene i Dragør. Kan vi ikke få lov at bruge nogle af de penge, så vi kan investere i mennesker?« sagde han.

Grønlund: Luk Dragør Skole

Anne Grønlund, der stiller op med sin egen liste, havde dog løsninger på området, der gik udover den debat, de andre politikere satte i gang.

»Jeg ønsker at lukke Dragør Skole og få et medborgerhus her. Til gengæld får vi to superskoler, hvor vi også kan støtte forældre og børn, der har særlige behov. Jeg mener, det er et overgreb, når børn sendes ud af kommunen. Det er klart, hvis et barn har meget særlige behov, kan det være den rigtige løsning. Men vi skal rumme flere, og det vil to superskoler kunne klare,« sagde hun.

Moderator Rasmus Mark Pedersen, der til daglig er redaktionschef på Dragør Nyt, spurgte ind til, hvorfor det er fantastisk at udvide med flere specialklasserækker, når politikerne samtidig taler om, at Dragørs skoler er gode til inklusion, og at det er vigtigt at rumme forskellige elever med forskellige behov.

»Der er grundlæggende behov for tilbud uden for folkeskolen. Det handler om, at man kan blive aflastet som menneske i en anden ramme. Fordi man ikke kan lide at være i en almindelig folkeskoleklasse. Det er derfor, vi har en specialklasserække. Så har man stadig et nært og lokalt tilbud,« sagde Nicolaj Bertel Riber.

Lisbeth Dam Larsen erklærede sig enig.

»Jo flere, vi kan holde i den almindelige skole, jo bedre. At vi har en folkeskole, hvor der også er plads til, at man stikker lidt ud, er vigtigt. Men der vil stadig være nogen, der har behov for at komme over i specialklasserækken i en periode eller permanent,« pointerede hun.

Børn skal ikke håndteres

Igen var Anne Grønlund på banen med et helt andet synspunkt.

»Det er en uværdig diskussion, at vi over hovedet taler om, hvordan vi håndterer de her børn. Jeg kan slet ikke holde det ud. Vi snakker om børnene som et problem og en omkostning. De her familier skal understøttes med alt, hvad vi har, for at forebygge, at der kommer problemer senere i livet,« sagde hun.

Det fik dog Nicolaj Bertel Riber til at slå noget fast.

»Der er ikke nogen i det her panel, der taler om de her børn som en belastning. Tværtimod står vi alle – på forskellige måder – og taler om, hvordan vi kan skabe de bedste rammer for de her børn,« sagde han og fik klapsalver fra salen.

Men i anden runde af valgdebatten, hvor Konservative, Liste T, Radikale Venstre, Sydamagerlisten, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance mødte hinanden, diskuterede de samme emne, kom Liste T ind på noget af det samme.

»Børn med særlige udfordringer skal ikke håndteres. Det er ikke en vare, det er børn,« sagde Annette Nyvang og pegede derudover på, at det er fint med specialklasserækken og andre gode tiltag, Dragør har i forhold til børn med særlige udfordringer. Men hun mener ikke, det kan gøre inden for de økonomiske rammer, som Dragørmodellen tilsiger.

Kan Dragørmodellen løse problemet?

»Selvfølgelig er der bagsider af Dragørmodellen. Men jeg har bare ikke hørt nogen kvalificerede løsninger på det. Når der skal hentes ekstra penge til specialområdet, vil de uanset økonomistyringsmodel også blive hentet på folkeskolen,« sagde Konservatives spidskandidat Kenneth Gøtterup.

»Jeg vil tale om børn, der har andre behov, ikke særlige udfordringer. Jeg er rigtig meget imod, vi piller børn ud, der måske godt kunne fungere i folkeskoleregi, og placerer dem på Blushøj og et gammelt bibliotek. Før havde man noget, man kaldte C-klasser, og her var de stadig tilknyttet den samme skole og kunne fungere sammen med kammeraterne, men samtidig få nogle tryggere rammer. Det vil vi gerne arbejde for at få tilbage,« sagde Karsten Jul Brædder, kandidat for Liberal Alliance.

»Til næste år skal der tages flere børn hjem i specialklasserækken. Jeg håber, det bliver godt. At der kommer flere hjem er godt. Men det er utrolig vigtigt, at fagligheden er til stede. At lærerne har en overbygning på er vigtigt. Man kunne derudover overveje at udbygge modeller med flere voksne i de mindre folkeskoleklasser, en lærer og en pædagog eller en lærer og en støttepædagog, hvor det er relevant,« sagde Radikale Venstres spidskandidat Else Lykke Madsen, der i øvrigt heller ikke mener, Dragørmodellen fungerer.

Det samme kom Sydamagerlistens Michael Rachlin ind på.

»Specielt når man har en lille kommune, kan enkelte sager vælte hele økonomien. Derfor virker Dragørmodellen ikke,« sagde han.

C stod på mål

Kenneth Gøtterup stod lidt alene i den anden valgdebatrunde som fortaler for Dragørmodellen. Hvilket han ikke ville have gjort i første runde, pointerede Rasmus Mark Pedersen. Men her var Dragørmodellen ikke til så stor diskussion, som den var i anden runde.

Kenneth Gøtterup stod dog gerne på mål for den. Og uanset økonomisk model synes han, det er den helt rigtige løsning at gøre alt for at give børn med særlige behov tilbud inden for kommunens grænser.

»Når man har et barn med særlige udfordringer, er man max presset. Og det man gør ved at sende børn ud af kommunen, at man sender dem ud i meget dyre foranstaltninger, og kun otte procent af dem kommer videre i en ungdomsuddannelse. Derfor skal vi løse problemerne i eget system. Det gør vi blandt andet med specialrækken og nyt familiebehandlings-team. Her får de den støtte og hjælp, de har brug for,« sagde borgmesteren.

Anette Nyvang, der også kun havde ros til overs for både den nuværende og den kommende specialklasserække, fik dog snakken tilbage på Dragørmodellen.

»Det er den her fordelingsnøgle, hvor folkeskolerne er med inde og finansiere den satsning på børn med særlige behov, jeg har et problem med. Vi er nødt til at have fokus på ulemperne ved den,« sagde hun.

Der skal bruges flere penge

»Men hvad er så en bedre model?«, spurgte Rasmus Mark Pedersen

»Man er nødt til at lave en investering, en pulje til specialklasserækken. Man er nødt til at bruge en kasse penge og sige, vi ved ikke, hvor det ender. Men nu bruger vi dem,« lød det fra Anette Nyvang

»Og så er der noget andet, vi vælger fra?,« spurgte Rasmus Mark Pedersen videre.

»Ja, det må der jo være,« sagde Anette Nyvang.

Else Lykke Madsen fra Radikale Venstre havde ikke en perfekt løsning på hånden, men hun holdt fast i, at folkeskolerne skal kunne budgettere, uden at skulle skele til, om der kan komme uforudset høje udgifter på specialområdet i slutningen af året.
Og Karsten Jul Brædder fra Liberal Alliance holdt fast i, at det vil være en god idé med en C-klasse, så man knytter elever med særlige behov meget tæt til den almene folkeskole.

»Jeg er enig i, at det kræver investeringer. Derfor har vi også investeret flere penge til udvidelse af specialrækkeklassen. Ros til Liste T for også at være med i den aftale. Hvad kunne det ikke blive til, hvis I også kom med i budgetforhandlingerne?,« lød det fra Kenneth Gøtterup.

Her var Anette Nyvangs svar dog klart. Så længe, det er et krav, at man skal bakke op om Dragørmodellen for at komme med til budgetforhandlinger, kommer Liste T ikke med.

Relaterede artikler