845,8 millioner kroner i serviceudgifter og anlægsudgifter på 42 millioner kroner. Det er lidt anderledes tal, der står på Dragør Kommunes budget for 2026-29, en der formentlig står i dit husholdningsregnskab derhjemme. Ikke desto mindre var der – som ventet efter det brede budgetforlig, der blev indgået den 8. september mellem alle partier undtagen Liste T – et stort flertal for at vedtage budgettet på månedens kommunalbestyrelsesmøde.
Traditionen tro fik alle partiers ordførere i kommunalbestyrelsen lov til at sætte ord på budgetforliget. Og borgmester Kenneth Gøtterup (C) lagde ud.
»Der er igen i år indgået et rigtig godt budgetforlig i et godt og bredt samarbejde. Et budgetforlig, der bygger på ansvar og sætter en lys retning for fremtiden i Dragør Kommune. For det er et budgetforlig med fornuftige investeringer i fremtidens velfærd og et forlig, der stadig indbefatter toårige budgetter. Det giver ro og forudsigelighed for ikke kun borgerne, men også for vores mange dygtige medarbejdere i kommunen,« sagde han.
Af de ting, der er blevet afsat ekstra penge til, kom borgmesteren blandt andet ind på den nye innovationsfond, som børn og unge kan søge, offentlige legepladser, renovering af baderum i Hollænderhallen, biografen, genopfriskning af bymidter op til turistsæson. Han nævnte også, at der på ældreområdet er afsat en pulje til sårbare ældre for at understøtte de allerede igangværende indsatser, og at der er afsat midler til renovering af havnen.
Det brede forlig fik mange roser
Nicolaj Bertel Riber (A) kom ind på mange af de samme fordele ved budgetforliget og lagde derudover vægt på, hvor positivt det er, at der er indgået et meget bredt forlig om budgettet.
»Vi har igen indgået en bred og ansvarlig budgetaftale. Den samler 12 ud af 15 kommunalbestyrelsesmedlemmer. Det er et stærkt udtryk for, at vi igen formår at finde hinanden hen over midten. Budgetaftalen fastholder velfærden og udviser økonomisk ansvarlighed. Vi har sikret 10 millioner ekstra til velfærden årligt, hvilket giver varige forbedringer,« sagde han.
Han understregede – med slet skjult hentydning til Liste T, der er det eneste parti, der står udenfor budgetforliget – hvor vigtigt det er at tage ansvar, turde satse, indgå kompromiser og dermed være med i et budgetforliget. Ifølge Nicolaj Bertel Riber kan man ikke være med til at gøre en forskel, hvis man bliver ved med at stå udenfor de vigtige beslutninger.
Henrik Kjærsvold-Niclasen (V) roste blandt andet de forskellige forbedringer på børne- og ungeområdet, budgetforliget giver plads til.
»At vi for eksempel nu kan lave bedre toiletter på skolerne er vigtigt. Det er ikke glamourøst at snakke om, men det betyder rigtig meget i børnenes hverdag på skolen. Det er også vigtigt, at vi har fået en fælles strategi for ordblindeområdet på alle tre skoler. Vi har længe haft fokus på alkohol og unge, men nu øger vi også indsatsen mod cigaretter, e-cigaretter og snus. Vi har åbnet for et samarbejde med Headspace. Og så har vi sat fokus på børn med høj begavelse,« lød det fra børne-, fritids- og kulturudvalgsformanden.
Liste T gav flertallet en bredside
Både Kenneth Gøtterup, Nicolaj Bertel Riber og Henrik Kjærsvold-Niclasen roste i øvrigt Moderaterne og Sydamagerlisten for at tage ansvar og komme med i budgetforliget sammen med Konservative, Venstre og Socialdemokraterne.
Peter Læssøe (T) kom dog med noget af en bredside til flertallet, da det blev hans tur til at tale.
»Ovenpå alle disse positive ord, skal der jo komme anderledes ord, og det gør der så nu. Liste T fremlægger ikke budget i dag ved anden behandling. Vi vil fremlægge et alternativt budget inden fristen for indlevering af budgetter. Mit vigtigste emne i aften i min tale er noget andet. Flere af de politikere, der er med i budgettet, har givet udtryk for, at vi bruger alle de penge, vi kan. Det er en sandhed med modifikationer. Vi er i gang med en langsom neddrosling af velfærden i kommunen. Den måde, borgmesteren har ageret på, har ført til en neddrosling af den service, kommunen leverer til borgerne,« sagde han.
»Tal lyver ikke, og tallene fortæller en helt anden historie, end borgmesteren giver os. Virkeligheden er, at kommunen år efter år bruger langt mindre end servicerammen,« fortsatte Peter Læssøe.
Han kritiserede i skarpe vendinger Kenneth Gøtterups forvaltning af borgernes skattepenge og beskyldte ham for at gemme pengene væk i form af større og større driftsoverskud og større kassebeholdning. Han pegede på, at det ikke er god økonomisk forvaltning, men at det er fejlprioritering af borgernes midler.
Da det blev tid til replikker, fik Peter Læssøe som forventet skarpe kommentarer tilbage fra blandt andet Kenneth Gøtterup og Nicolaj Bertel Riber.
De konstaterede begge, at det ikke giver mening at komme med et alternativt budget, når budgetforliget allerede er indgået. At det er uansvarligt og useriøst ikke at gå ind i budgetdialogen. Og at det i øvrigt ikke er rigtigt, at servicerammen og anlægsrammen ikke bliver udnyttet fuldt ud i det nye budget.
Han pegede på, at der i 2026 fra KL er meldt en serviceramme ud til kommunen på 829 millioner kroner, hvilket Dragørs netop vedtagne budgetforlig går over, da det lægger op til at bruge 845 millioner kroner. Det er muligt, fordi der i kommunen kan hentes de ekstra penge til dette. Penge, der ligger uden for servicerammen og bruges til både varige forbedringer og engangsinvesteringer.
Kenneth Gøtterup kvitterede dog for Liste Ts kommentarer og sagde, at de for ham viste, hvor stor forskel, der er på partierne – og hvor langt de står fra hinanden i deres syn på at forvalte borgernes skattepenge. Han understregede faktisk flere gange, at han betragter Peter Læssøes kritik af ham som et hædersmærke.
Sydamagerlisten og Moderaterne var glade
Sydamagerlisten og Moderaterne var til gengæld meget glade for at være med i det brede flertal bag budgetforliget.
»Det har ikke været svært at lave et budget i år. Langt de fleste kommuner har haft penge. Vi har ikke skullet sluge nogle kameler over hovedet. Det har været et lille løft af velfærden. Og det at vi har fået vores analyse af en eventuel sammenlægning med Tårnby er jo stort, så vi kan træffe beslutning på et noget mere oplyst grundlag, end vi har gjort hidtil,« lød det fra Sydamagerlistens Flemming Blønd, der er med i budgettet for første gang.
»Jeg synes, det er rigtig vigtigt at være med i dialogen. Jeg er også meget glad for den lydhørhed, der har været parterne imellem. Jeg synes, der har været nogle givende diskussioner. Jeg har stor respekt for Liste Ts indsigt i kommuneøkonomi. Men hvad hjælper det, at I kommer med jeres glimrende budgetter, når vi har bestemt, hvad pengene skal bruges til. Det ærgrer mig år efter år. Øv, se nu at komme med og kom i arbejdstøjet,« sagde Lisbeth Dam Larsen fra Moderaterne.
Hun købte ikke argumentet med, at Liste T ikke vil være med, fordi de ikke kan støtte op om Dragørmodellen. For hun pegede på, at man på mange andre måder kan være med til at bestemme, hvordan pengene på skoleområdet skal bruges, hvis man sætter sig til forhandlingsbordet.
Lisbeth Dam Larsen var i øvrigt glad for at opleve at være med til at lave et budget, hvor der ikke skulle spares, men hvor fokus i stedet var på, hvad man skulle bruge ekstra penge på. Blandt andet nævnte hun, hvor glad hun var for, at der nu bliver kigget på daginstitutionernes køkkeners kapacitet. Dette skal være grundlag for en dialog om, hvorvidt det er muligt at tilbyde mad i institutionerne. Hun nævnte også, at det er et stort plus, at der igen er sat penge af til en borgersamling, så borgerne kan være med til at finde de gode løsninger.
Udover at godkende budgettet blev kommunalbestyrelsen også enige om at vælge statsgaranti som budgetteringsmetode for skat, tilskud og udligning, som den plejer. At kommuneskatten fortsætter på 24,8 procent i 2026, at grundskyldspromillen også fortsætter uændret på 8,1, ligesom kirkeskatsprocenten fortsat vil ligge på 0,61 procent.
Hvad går de forskellige budgetmodeller ud på?
Dragør Kommune har igen i går valgt at lægge budget og udskrive skat baseret på en statsgaranti. De kunne også have valgt selvbudgettering. Kommunerne har nemlig siden 1996 selv kunnet bestemme, hvilke beregninger, der udskrives indkomstskat på baggrund af:
∎ Et statsgaranteret udskrivningsgrundlag betyder, at man som kommune udskriver skat ud fra statens beregninger og vurderinger af den enkelte kommunes indkomstgrundlag, som er baseret på bl.a. fremskrivninger i økonomisk vækst og befolkningstal. Her sker der ikke en efterregulering, og derfor betragtes det som et mere sikkert valg.
∎ Selvbudgettering betyder, at man som kommune indkræver skat og lægger budget ud fra eget skøn. Tre år efter vil man så blive efterreguleret i forhold til det faktiske udskrivningsgrundlag i indkomståret. Altså den reelle økonomiske vækst, befolkningstal og så videre. Har man selvbudgetteret, får man en gevinst, hvis alt er gået bedre, end man havde regnet med. Omvendt risikerer man et tab, hvis udviklingen er gået dårligere, end man havde regnet med.
