Dragør Nyt nr. 39
– den 24. september 2025
– den 24. september 2025
Kan der komme en konstant lyd fra skibe, der passerer på Øresund? Er det en vedvarende lyd, som stammer fra fly i lufthavnen? Eller kan det være større varmepumper eller generatorer, man kan høre?
Dragør Nyt er gået på jagt efter kilden til lyden, men har endnu ikke fundet frem til et endegyldigt svar.
Spørger man havnefoged Finn Frigast Larsen, mener han ikke, at brummelyden kan komme fra skibe på Øresund.
»Jeg tror ikke, der høres ret meget fra skibene. Men det er måske en mulighed under helt specielle vindretninger og styrke,« forklarer han.
Finn Frigast Larsen fortæller, at en generator har kørt i perioder i løbet af januar i Ny Havn i forbindelse med nogle renoveringsprojekter. Men da det ikke lader til at være en afgrænset periode, folk har hørt brummelyden i, kan dette næsten heller ikke være kilden.
Center for Plan, Teknik og Erhverv i Dragør Kommune kender heller ikke til større generatorer eller motorer, der skulle være placeret i kommunen og kunne give en vedvarende lyd, som kan høres mange steder i Dragør, når der er vindstille.
Kommunikationsafdelingen i Københavns Lufthavne har også forsøgt at undersøge sagen, men kan ligeledes ikke komme med en forklaring på den lyd, Dragør Nyt har prøvet at beskrive over for dem.
»Vi har nu undersøgt sagen og kan ikke lokalisere lyden her hos os. Vi har ej heller kendskab til noget i lufthavnen, der giver en sådan lyd,« lyder det i en mail fra dem.
Dragør Nyt har også fået genereret et AI-svar på, hvad en vedvarende brummelyd, som bedst høres i vindstille vejr, kan skyldes. Her lyder tilbagemeldingen fra ChatGPT, at det sandsynligvis skyldes lavfrekvent støj fra industrielle kilder som en stor generator, ventilationsanlæg, pumpeinstallationer i havneområder eller andre tekniske anlæg. Det kan også skyldes vindmøller, der kan give en vedvarende støj, selvom de ikke står i nærheden.
Som med alle svar, der måtte komme fra AI, bliver dette behandlet varsomt, og det overvejes grundigt, om og hvordan det kan bruges. Blandt andet har Dragør Nyt forsøgt at undersøge vindmøllevinklen nærmere.
Vi har kontaktet HOFOR, der driver flere havvindmøller, for at høre, om de har et bud på, om nogle af deres møller vil kunne høres i Dragør. HOFOR oplyser, at de har ti ud af de 20 møller, som står ved Middelgrunden. Men da lufthavnen jo ligger mellem Middelgrunden og Dragør, er det usandsynligt, at vi kan høre dem her.
De henviser i stedet til Lillgrund Vindmøllepark med 48 vindmøller, som siden 2007 har ligget cirka ti kilometer uden for den skånske kyst sydøst for Øresundsbron – altså skråt over for Dragør. Disse møller drives af det svenske elektricitetsselskab Vattenfall.
Følg med i et senere i Dragør Nyt, hvor vi prøver at få fat på Vattenfall, der driver Lillgrund Vindmøllepark, taler med Teknologisk Institut om deres bud på forklaringer på brummelyden og i øvrigt undersøger flere andre spor.
Dragør Nyt fortsætter jagten på en forklaring på brummelyden. Hvis du har flere beskrivelser af eller oplevelser med brummelyden – altså hvor du hører den, hvornår, hvordan lyden er, og hvor den lader til at kommer fra – så skriv til redaktion@dragoer-nyt.dk.
Vi hører selvfølgelig også meget gerne, hvis du har faktuelle oplysninger om, hvad brummelyden rent faktisk skyldes.
»Teksten, der skal prædikes fra, ligger fast, for det er den, der hører til de enkelte søndage, hvor gudstjenesten bliver vist,« siger Andreas Wille, der skal producere de fire prædikener på forhånd – ved siden af det daglige arbejde som sognepræst.
De to februardage bliver også travle.
»Det bliver et par lange dage,« siger han.
»Ikke kun for mig, men også for vores organist, sangere og to kirketjenere.«
Andreas Wille forventer ikke at sidde klæbet til skærmen, når gudstjenesterne løber over skærmen til marts, og han forventer heller ikke at gøre noget særligt for at tilpasse sig tv-formatet.
»Jeg er ikke så vild med at se mig selv på tv, så det tror jeg ikke, at jeg kommer til. Men jeg vil gå til det som til enhver anden gudstjeneste,« siger han.
»Jeg ved selvfølgelig ikke, hvordan jeg vil tage mig ud på tv, men mit store håb er, at seerne får et klart indtryk af, hvordan vi gør tingene i Store Magleby Kirke.«
En anden overvejelse er manglen på kirkegængere. Søndagsgudstjenesterne plejer at have et pænt besøgstal, men med fire gudstjenester på to hverdage kræver det en ekstra indsats.
»Vi har brug for nogle kirkegængere, der kan være med. På vores hjemmeside kan man melde sig til de enkelte gudstjenester, så vi kan se, om vi er nødt til at gøre en ekstra indsats, men man må også gerne bare møde op på dagen,« siger han om optagelserne, der finder sted henholdsvis klokken 13.30 og 17.00 begge dage.
Ud over gudstjenesterne skal Andreas Wille også deltage i samtaler med de kendte gæster. I Store Maglebys tilfælde er de fire gæster forfatter Peder Frederik Jensen, skuespiller Iben Hjejle, forfatter, journalist og Zetland-grundlægger Lea Korsgaard og influencer Josephine Kuhn.
Hvis man vil forhåndstilmelde sig til en eller flere af gudstjenesterne, kan det ske på www.storemaglebykirke.dk.
Intet sted er kærligheden til traditionerne og skepsis ved forandringer mere tydelig end til fastelavn. De seneste par uger har man kunne se ryttere trodse sne og is for at træne sig selv og hestene op til at tage del i den århundreder gamle tradition i Store Magleby, hvor den bemalede tønde igen i år vil blive hejst op over Hovedgaden. I Dragør er traditionen nyere, men stadig en fasttømret del af byen. Det er en lokal højtid, når man ser rytterne storme frem i håb om at se deres hest blive laurbærkranset efter sejren.
I Store Magleby har traditionen levet i århundreder. Selv om den foregår på gaden foran Amagermuseet, er ridtet ikke et tomt levn fra fortiden. Det kunne lige så vel være enhver anden af landsbyens gårde, der lagde hus og gade til. For nok er fastelavnsridtet en markering af slægten og stedet, men det er også et udslag af en levende erindring. Rytterne gør, som man altid har gjort, men de gør også, som de gjorde sidste år.
Det gør forandringer svære.
Som i 2019, da rompunchen blev erstattet med te på Store Magleby Skole og førte til, at Store Maglebys fastelavnsryttere sprang det ellers faste stop på Kirkevej over på deres rundtur inden tøndeslagningen. Eller da generalforsamlingen i Vennekredsen, der står bag arrangementet, både sidste år og i år afviste at optage kvinder som medlemmer, selv om de var indstillet af nuværende medlemmer, og på trods af, at Store Maglebys fastelavnsridt er under pres på grund af, at stadigt færre mænd kan sidde på en hest.
Frygten for forandring kan virke ekskluderende. Specielt, hvis man er født i et andet postnummer og forbinder fastelavn med børn i superheltekostumer mere end med voksne mænd med punchglas og pyntede heste.
Men bag frygten ligger dybe følelser. En trang til at smede videre på en ubrudt kæde. En kærlighed til det eksisterende. Enhver, der har forsøgt at kombinere to familiers stærke juletraditioner, ved, hvor svært det kan være at omstille sig. Det tager tid. Men lige så stille former der sig en ny tradition.
Det kommer nok også til at ske i Store Magleby. Der har været forandringer før. To ridt er blevet slået sammen til et for mere end 50 år siden. Endnu længere tilbage begyndte man at optage mænd, der ikke drev landbrug eller gartneri i Store Magleby. Og siden er også folk med adresser uden for 2791 blevet en del af højtideligheden.
Den langsomme udvikling er nødvendig, for at sjælen kan følge med. For fejringen er ikke et tomt show for tilskuerne. Det er en identitetsmarkør hos dem, der hopper på hesten.
Man kan være uenig i hastigheden, som forandringerne sker med – den ene eller den anden vej. Men det er svært at være i tvivl om, hvor meget 500 års hollænderslægtsskab betyder, og hvor meget fortid og nutid flettes sammen, når man ser rytterne fastelavnsmandag. Og det er endnu sværere ikke at lade sig begejstre, når tønden får sine tæv for til sidst at bukke under.
Glædelig fastelavn, alle sammen!
