Men projektforslaget giver alligevel et overblik over, hvordan kystsikringen på strækningen kan tage sig ud, når den efter planen står klar i 2030.

Dige gennem skoven

Diget kommer til at begynde ved Ullerupdiget og bevæge sig ind i Kongelunden. Her er det lagt yderligt for at bevare mest muligt skovareal, og derfor bliver det anlagt med en ret stejl hældning, der følger eksisterende stier, så der skal ryddes mindst mulig skov. Det bliver muligt at gå på diget hele vejen igennem området.

Ved de eksisterende veje bygges det med en mindre hældning, så de kan passeres. Diget kommer til at løbe bag om Kongelundskroen, der får en lokal løsning, så de fire bygninger på kroens område også bliver beskyttet.

Kystbeskyttelsen frem til Søvang bliver også bygget som landdiger – de vil kunne ses, men bliver bygget med meget skrå flader, så de indpasser sig i landskabet.

Linjeføringen er ikke på plads alle steder – og der vil kun blive adgang til kystsikringsområderne i samme grad, som der er nu.

Digerne kommer til at ligge lidt inde fra kysten, så de vil næppe blive skadet meget af bølger. Til gengæld fremgår det af projektforslaget, at tunge maskiner og hestehold kan slide på dem.

Strandvolde ved Søvang

Den mest markante del af kystsikringen kommer til at ligge ved Søvang.

Beboerne i villabyen ved Fælledvej kommer til at opleve en ændret kystlinje med et helt nyt kystforland. Det er en måde at hindre høje digebyggerier.

Forlandet kommer til at bestå af et bredt stykke med strandvolde, der ifølge projektforslaget kommer til at ligne landskabet Kofoeds Enge syd for Søvang. Et stort forland vil kunne bryde bølger effektivt og tåle, at sand bliver flyttet rundt af naturens kræfter – også når der er stormflod.

Helt uden diger bliver området dog ikke. Der bliver lavet en såkaldt strandvold, der vil kunne forhøjes, hvis behovet ændrer sig.

Der bliver desuden udgravet flere søer. Sandet fra de udgravninger skal delvist bruges til at etablere sandvolden. Derudover skal der bruges indvundet sand og jord fra byggepladser i Storkøbenhavn.

Søer og broer

De nye søer bliver halvanden meter dybe og med flade skråninger. Det skal hindre, at de gror til – og forventningen er, at de forventes at have god vandkvalitet, så de hverken giver lugtgener eller en særlig myggeplage.

Der er også tænkt på Søvangs historiske badebro, der med det ny forland kommer til at ligge længere ude. Det vil fortsat være brugerne selv, der skal sætte broen op – men adgangen til den vil blive sikret med en fast træbro hen over de nye områder.

Det bliver ikke den eneste bro i området. Mellem Poppelvej og Parkvej ligger både en beskyttet strandeng og en beskyttet skanse fra første verdenskrig. Skansen bliver krydset med en træbro, så den ikke bliver gennembrudt af kystsikring.

Fire vintre mere

Frygten for efterårs- og vinterstorme med tilhørende stormfloder er hovedårsagen til, at Dragør Kommune arbejder med kystsikringen. Og beboerne i de berørte områder må udholde risikoen i endnu tre til fire vintre, før de kan være nogenlunde sikre på at komme tørskoede gennem årets mørke måneder.

Selv om kystsikringsprojektet følger tidsplanen, går der nemlig en rum tid, før etapen til og med Søvang er gennemført. Først skal der laves en miljøkonsekvensvurdering og blandt andet laves lokalplan, og fra midten af 2026 kan der laves et mere detaljeret projekt, der så skal sendes i udbud. Først når det er overstået, kan der komme skovle i jorden.

Det forventes, at arbejdet med den fysiske etablering vil gå i gang i begyndelsen af 2028, og derefter vil der gå mellem halvandet og to år med at få det bygget færdigt. Håbet er, at det hele er færdiganlagt i løbet af 2029.

Udvalgsformand Nicolaj Bertel Riber er svært begejstret for projektet..

»Det hviler på nogle supergode grønne og naturbaserede værdier. Det har nogle vigtige tanker om, at løsningerne skal kunne andet og mere end at holde vandet væk, når vi laver så store ændringer i vores natur, og det er adaptivt, så det kan tilpasses af kommende generationer,« siger han.

13.000 kroner om året

Udgiften til de tre etaper, der tilsammen udgør kystsikringen til og med Søvang, lyder på cirka 200 millioner kroner eksklusive moms. Det er noget højere end det tidligere overslag på omkring 130 millioner kroner. Ændringen skyldes, at kommunen har adopteret den statslige beregningsmetode, der opererer med en usikkerhed på 50 procent.

Hvem der skal betale – og hvor meget – er stadig uafklaret. Tilskud fra fonden Realdania og fra Statens Kystpulje dækker en del af udgiften, men resten af beløbet skal indtil videre findes via nytteprincippet – der siger, at dem, der får mest værdi af kystsikringen, skal betale mest.

Kommunens beregninger viser, at de cirka 800 ejendomsejere i gennemsnit skal betale mellem 8.000 og 13.000 kroner om året uden moms – men hvis nytteprincippet kommer i brug, vil det være et beløb med kæmpe udsving. Ejere af dyre huse i første række vil således skulle betale mere end folk i mindre huse eller på højereliggende arealer.

»Det er klart, at projektet vil få økonomisk betydning for alle de berørte. Men en stormflod vil også give både store menneskelige og økonomiske omkostninger for den enkelte. Så vi skal holde udgiften op mod konsekvensen af ikke at gøre noget,« siger Nicolaj Bertel Riber.