Det er tid til at give en status på kystbeskyttelse og fortælle lidt mere om den videre proces. Ikke mindst fordi der nu er truffet nye beslutninger, og vi er på vej ind i en ny, inddragende proces.
Søvang og Sydvestpynten
Kystsikring af Søvang og Sydvestpynten er vedtaget, og tidsplanen følges. Vi har vedtaget den konkrete linjeføring på baggrund af et fantastisk godt samarbejde med borgere og grundejerforeninger.
Aktuelt er vi i gang med miljøkonsekvensvurderingerne, og når dette er afsluttet, kan selve udbuddet og anlægsarbejdet gå i gang – fortsat med en forventet levering i 2030.
Torsdag den 4. september er der et åbent borgermøde om miljøkonsekvensvurderingen i Kongelundshallen.
Etape 1–3 – Dragør Nord, havnen og Sydstranden
På kommunalbestyrelsens møde i juni blev det besluttet at igangsætte arbejdet med kystbeskyttelsen på de tre delstrækninger.
Processen bliver en omfattende inddragelsesproces af borgerne på de tre strækninger for i fællesskab at få drøftet de konkrete muligheder igennem og pege på mulige løsningsforslag, der kan politisk vedtages. Det tager cirka et år.
Derefter skal der laves miljøkonsekvensvurderinger, som er lovpligtige, og dernæst kommer selve anlægsfasen.
Første borgermøde holdes i september. Hold øje med en invitation på kommunens hjemmeside.
En enig kommunalbestyrelse har besluttet, at der undersøges både en kystbeskyttelse med en indre løsning samt en ydre løsning foran Dragør.
Forskel mellem en indre og ydre løsning
For flere år siden vedtog kommunalbestyrelsen en overordnet vision om, at Dragørs kystbeskyttelse skal ske gennem fremskudte diger. Det indebærer at flytte kystlinjen og lave laguneløsninger – i stedet for blot at forhøjer eksisterende diger på land. Visionen udsprang af arkitektkonkurrencen om kystbeskyttelse.
Det er også den ydre løsning, som er blevet undersøgt i den statslige forundersøgelse.
Højden på kystbeskyttelsen har ændret sig over årene. Tidligere talte man om beskyttelsesniveau svarende til en 100-årshændelse i 2050-niveau. I dag taler man om beskyttelsesniveau for en 100-årshændelse i 2075-niveau. Årsagen er nye statslige beregninger på sikringsniveauer, hvor man har besluttet, at man tager udgangspunkt i den aktuelle, forventede vandstand i 2075 og vurderer, hvordan stormflodshøjden kan blive, hvilket også vil medvirke til, at der går længere tid, før beskyttelsen skal udbygges og forhøjes for at følge med havspejlsstigningen.
De aktuelle beregninger for Dragørs 2075-niveau bliver beregnet i den undersøgelse, der pågår nu og det kommende år, hvor der også er inddragelse af borgere. Men hvis vi ser på de tidlige bud på sikringsniveau i 2050, er behovet, at diger skal have følgende højde: Dragør Nord 2,3 meter, hvis der etableres en forlandsløsning med en flad hældning. Det nuværende Nordstrandsdige har en topkote på 1,65 meter.
Dragør Havn skal have diger på omkring +2,0 meter, hvilket svarer til en til halvanden meter over eksisterende terræn.
Sydstranden skal have diger på omkring 2,8 meter mod for eksempel Søndre Røsevej. Den nuværende højde er cirka to meter.
Det, vi ved med sikkerhed, er, at beregningerne for anlæg, der kan modstå en stormflodshændelse frem mod 2075-niveau, bliver højere end ovenstående, da havniveauet bliver ved med at stige.
De løsninger, der blev skitseret i udviklingsplanen, var indre løsninger i havnen og ud for Nordstranden. Det betyder, at digerne generelt skal hæves til ovenstående niveau.
På Nordstranden vil det handle om at vælge mellem to forskellige løsninger med en forlandsløsning med placering henholdsvis langt ude i bugten eller med en opbygning fra land.
Ved havnen skal der findes løsninger ved etablering af stormflodsmure, forhøjelse af kajkanter og beredskabsløsninger, og på Sydstranden skal hele eller dele af Søndre Strandvej muligvis hæves.
De løsninger, der blev skitseret i arkitektkonkurrencen og udviklingsplanen, skal i løbet af det kommende år videreudvikles, trykprøves og detaljeres.
Kommunalbestyrelsen finder ikke, at indre løsninger generelt er en optimal løsning, og derfor har man fra start arbejdet med også at få belyst alternativet med at lave en ny kyststrækning, hvor digerne flyttes langt ud i vandet. Dermed synes digerne ikke så høje, samtidig med at der er en meget stor fordel ved, at der kan komme ny, rekreativ natur på indersiden af digerne.
Men en ydre løsning er markant dyrere og har lovmæssige barrierer imod sig, idet det omfatter anlæg i Natura 2000-områder. Så dette kan kun lade sig gøre, såfremt staten anerkender behovet og skaber muligheder i lovgivningen for en ændret finansieringsmodel samt muligheder for håndtering af blandt andet Natura 2000. En proces, jeg – sammen med mine tre borgmesterkolleger i Hvidovre, København og Tårnby – presser hårdt på for at få Folketinget til at tage alvorligt.
Sammenhæng til statens arbejde med kystsikring
Den statslige forundersøgelse om kystbeskyttelse for de fire kommuner – Dragør, Hvidovre, København og Tårnby – er tilendebragt og ligger et godt beslutningsgrundlag, der dog skal forfines visse steder.
Alle fire kommuner er klar, men dette store projekt kan kun lade sig gøre, hvis regeringen og Folketinget blandt andet får vedtaget en ny finansieringsmodel.
Transportministeren, der har haft hovedansvaret for undersøgelsen, har meldt ud, at der kommer en udmelding, når Klimahandlingsplan II er besluttet. Den store udfordring er, at ingen af regeringspartierne vil melde ud, hvornår de træffer beslutning om den. Bliver det før kommunalvalget, inden næste folketingsvalg, eller overlader regeringen det til den kommende regering efter et valg?
Der skal ikke være tvivl om, at det er meget frustrerende som borgmester, at der er disse uklare meldinger. Dragør og mange andre kommuner har brug for en klar og tydelig udmelding om kommende finansiering og lovgivning – ikke mindst, da en ydre løsning med fremskudte diger har størst mulighed for at kunne realiseres, hvis der kommer en ny finansieringsmodel.
Det er netop baggrunden for, at vi nu selv – uden om regeringen – arbejder videre og undersøger begge modeller: en indre og ydre løsning. Og når vi har undersøgt det, må vi tage et valg om den konkrete løsning sammen med jer som borgere – medmindre staten inden har givet os nogle gode løsninger.
Med venlig hilsen
Kenneth Gøtterup
Borgmester












































