Når der skal forhandles om Dragør Kommunes husholdningsøkonomi, som er lidt større end i de fleste hjem her i Dragør, er det naturligt at spørge om, hvad de forskellige partier har tænkt sig at bruge godt en milliard kroner på.
Men partierne – der alle henviser til de mærkesager, deres spidskandidater har nævnt i de interviews, som har været bragt i Dragør Nyt – har ikke lyst til at lufte, hvilke kort og trumfer de har på hånden, når de sidder ved forhandlingsbordet.
»Vi er i et valgår, og det betyder naturligt, at der fra de forskellige partier kommer mange udmeldinger om, hvad man går til valg på – både før, under og efter budgetforhandlingerne. Det er helt legitimt og sker i alle kommuner, men det må ikke forveksles med selve budgetforhandlingerne. Når vi mødes i budgetforhandlingslokalet, er det et lukket og fortroligt forhandlingsrum, hvor vi bringer de konkrete ønsker og prioriteringer i spil. Det gør vi netop for at give plads til den nødvendige dialog, forhandling og kompromis, som er til gavn for både kommunalbestyrelsens samarbejde og borgerne i Dragør. Derfor kommer vi fra Venstre ikke til at udlægge vores konkrete krav eller prioriteringer i pressen, men vi ser naturligvis frem til at tage de kommende forhandlinger alvorligt og med fokus på at finde fælles løsninger,« lyder det fra Henrik L. Kjærsvold-Niclasen fra Venstre.
En næsten enslydende melding kommer fra borgmester Kenneth Gøtterup.
»Konservative forhandler naturligvis ikke budgettet med de andre partier gennem pressen. Jeg har inviteret til budgetforhandlinger, der starter den 2. september, og budgetforhandlingerne foregår i et lukket rum, så alle deltagende partier i fortrolighed kan forhandle deres budgetudspil med hinanden,« skriver han i en mail til Dragør Nyt.
Socialdemokratiet vil heller ikke afsløre, hvad de går til forhandlinger med. Men de understreger vigtigheden af, at være klar til netop forhandlinger.
»Hvad Socialdemokratiet har med i ringbindet til budgetforhandlinger, er forbeholdt det særligt fortrolige rum som en budgetforhandling er. Det har vi meget stor respekt for. Så det kommer vi ikke til at udtale os specifikt om. Men alle, der kender mig og Socialdemokratiet, er jo nok ikke i tvivl om hvad vi mener om de forskellige områder. Men i øvrigt vil jeg godt understrege at en god forhandlingspartner ikke stiller ultimative krav,« lyder det fra Nicolaj Bertel Riber.
Moderaternes ønsker kom ikke med
Moderaternes Lisbeth Dam Larsen ville i første omgang heller ikke kommentere, hvilke ønsker hun og hendes parti gik til forhandlingsbordet med. Men da det har vist sig, at de forslag, Moderaterne har sendt til budgetoplægget, ikke er kommet med, vil Lisbeth Dam Larsen alligevel gerne kommentere.
Ifølge Lisbeth Dam Larsen har det ikke fremgået tydeligt af processen, at alle partiers forslag og ønsker til budgetoplægget skulle forbi de politiske udvalg som det første. Og da Moderaternes forslag ikke har været det – selvom de blev indsendt til forvaltningen i maj – kommer hun med dem til Dragør Nyt.
»Det betyder, at forvaltningen ikke har forholdt sig til den økonomiske konsekvens af vores forslag. Det har de så lovet at gøre på bagkant – og tak for det. Desværre betyder det så også, at vi ikke får nogen tilbagemelding på forslagene i den igangværende høringsproces, og det ville vi jo rigtig gerne have haft. Faktisk går vi politikere rigtig højt op i de forskellige høringssvar, som også kan give os en bedre og bredere forståelse for konsekvenserne af eventuelle budgetændringer,« forklarer Lisbeth Dam Larsen med henvisning til, at budgetoplægget netop nu er i høring, så alle kan nå at kommentere inden de reelle budgetforhandlinger.
Moderaternes tre ønsker til budgetoplægget, som de dermed også vil gå ind til forhandlingerne med, lød på, at der bør regnes på, hvordan man kan omdanne Enggården til lokalplejehjem, herunder forholdene omkring økonomi, forvaltningens administration under omdannelsen og driften af et sådant lokalplejehjem.
Moderaterne vil også gerne se på daginstitutionernes køkkenforhold – økonomisk som byggeteknisk – for at se på, hvad det vil koste, og hvordan man kan gennemføre en opgradering af samtlige institutionskøkkener til produktionskøkkener, så forældrene får et reelt og gennemførligt valg, hvis de ønsker, at børnene skal kunne få fuld kost i børnehaven. Derudover vil Moderaterne også gerne se forslag til økonomi og organisering i forhold til en yderligere administrativ understøtning og yderligere anerkendelse af Dragørs frivillige.
Håber på, at alle er med til forhandling
»Selvom der vil være kameler at sluge og nogle kompromisser, der er sværere at indgå end andre, vil Moderaterne med vores pragmatiske tilgang altid gerne deltage. Det betyder nemlig også, at vi er med i de fortrolige drøftelser, at vi bliver lyttet til indimellem, og det også sker, at vi får nogle af vores ønsker med i den endelige aftale. Så vi vil hermed opfordre liste T og Sydamagerlisten til – i modsætning til sidste år – om at gå med i budgetforhandlingerne og påvirke resultatet, hvor de synes, at det er med til at gøre Dragør til et endnu bedre sted at leve, at vokse op og at blive gammel,« lyder det fra Lisbeth Dam Larsen.
Hendes ønske ser dog ikke ud til at gå i opfyldelse. I hvert fald har Sydamagerlisten allerede meldt ud, at de ikke vil deltage i budgetforhandlingerne. Ifølge Flemming Blønd (L) stiller Det Konservative Folkeparti, Venstre og Socialdemokratiet som krav til forhandlingerne, at man ikke må møde op med ultimative krav, hvilket han mener udelukker Sydamagerlisten fra begyndelsen.
»Det er jo et paradoks. Et ultimativt krav om, at man ikke må stille ultimative krav? Og C, V og A ved, at vi har et ufravigeligt krav. Vi har, siden vi kom i kommunalbestyrelsen, ønsket, at der foretages en analyse af fordele og ulemper ved en sammenlægning med Tårnby – både økonomiske, faglige og kompetencemæssige fordele og mulige ulemper. Det krav er ved de to seneste budgetforhandlinger blevet afvist, og det bliver det jo så også i år,« forklarer Flemming Blønd.
Ingen analyse – ingen Sydamagerlisten ved bordet
Han uddyber, at Sydamagerlisten har fået et tilbud på en sådan videnskabelig analyse fra professor Kurt Houlberg fra VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.
»Et tilbud til cirka 500.000 koner fordelt over flere år og meget beskedent i forhold til de mange penge, Dragør sædvanligvis bruger på konsulentbistand, og et årligt budget på mere end en milliard kroner, men det ønsker det siddende flertal ikke. I stedet må vi fortsætte på et uoplyst grundlag,« slår Flemming Blønd fast.
Flemming Blønd forklarer ellers, at han har flere ønsker til budgetforhandlingerne, hvis han kunne deltage i dem. Men det mener han altså ikke, at han har mulighed for, når han ikke kan få kravet om en analyse opfyldt.
»Et af vore ønsker ville for eksempel være, at vi begynder at bruge af den ramme, der er afsat til anlæg- og vedligeholdelse. Den umærkelige og langsomme nedslidning af Dragør er begyndt at blive mærkbar. Og på velfærdsområderne har vi et ønske om en udfyldelse af servicerammen med blandt andet dækning af vikarudgifterne på velfærdsområderne under sygdom og barsel. I dag foreskriver den såkaldte Dragør model, at institutionerne selv finder pengene. Det er både demotiverende og en serviceforringelse. I stedet forøger man kassebeholdningen. Men vore skattekroner skal ud og give nytte. Vi er ikke en bank,« siger Flemming Blønd.
Liste T har ikke svaret på Dragør Nyts henvendelse om, hvad de går til budgetforhandlingerne med.
