»Tænk, hvis fortet kunne være et ungdomsværested«

Hvad vil du arbejde for, når det gælder kystsikring?

»Man kan ikke sætte kommunegrænser på, hvor vand, vind og regn kommer ind. Derfor bør det være et nationalt ansvar at sikre kystsikringen – i samarbejde med kommunerne. Vi mener ikke, at en enkel kommune alene kan bære så stort et projekt. Vi har ikke råd til at sige nej til kystsikring, men hvis vi ender med at skulle betale for kystsikringen som kommune, er vi for, at alle borgere hæfter solidarisk – vi kan ikke være for, at det kun er dem, som bor nær vandet, der skal betale for digerne.«

Ud fra hvilket perspektiv vil du forvalte kommunens økonomi?

»Vi synes, at der skal være en fornuftig økonomi og penge i kassen – også gerne en bufferpulje til uforudsete udgifter. Men vi mener samtidig ikke, at det er rigtigt at spare for meget op. Pengene skal ud og arbejde for velfærden for borgerne: på skolerne, blandt de ældre, lappe huller i vejene. Og så er vi ikke begejstrede for Dragør-modellen, som vi oplever som en sparemodel. Vi synes, at pengene skal sættes mere fri til skolerne – og at vi får taget en grundig snak om: Hvad har I reelt brug for? Og får lagt et mere præcist rammebudget.«

Hvordan mener du, at der skabes de bedst mulige forhold for både medarbejdere og borgere i hjemmeplejen og på Omsorgscenteret Enggården?

»Enggården er et uhyrligt eksempel på, hvad der kan ske, når man har sparet for meget. Vi er nødt til at kigge på ledelsesteams og sikre, at der er de rette faglige kompetencer for at ændre kulturen. Og så skal der hele tiden følge penge med i budgetplanlægningen. Det samme gælder i hjemmeplejen. Her bliver ældreloven et godt værktøj, som der i den kommende valgperiode skal arbejdes intenst med at implementere – med udgangspunkt i den enkelte ældres behov. Det koster penge, og dem skal vi bruge.«

Hvordan vil du sikre, at kommunen har de bedste tilbud til folkeskoleelever både på specialområdet og det almene område?

»Vi tror ikke på Dragør-modellen. Vi ønsker en rammemodel, hvor de tre skoler hver får en pulje, som de selv styrer. Det giver frihed til at sikre bedre trivsel. Det fører også til overskud og en god arbejdsplads, hvilket sikrer, at vi kan tiltrække gode lærere. Derudover er hovedfokus i folkeskolen, at vi skal kunne rumme alle unge. Når et ungt menneske har brug for at lære på en anden måde, skal vi investere i det. Vi så også gerne, at der fast var tilknyttet en pædagog til 1.–3. klasse, og at man havde tolærerordning fra 4. klasse.«

Hvordan vil du prioritere i forhold til daginstitutioner og dagpleje?

»Vi skal sikre en 60/40-normering. Men alle søger pædagoger, så vi skal gøre det attraktivt at arbejde her. Vi skal fortsætte med at efteruddanne pædagogmedhjælpere, men skal vi gøre mere? Skal vi tilbyde mere i løn, gratis buskort eller lave kontrakt med dem, der får efteruddannelse, som sikrer, at de fortsætter med at arbejde hos os, når de er uddannet? Det kræver en grundig snak, så vi får uddannet og fastholdt flere pædagoger. Derudover er dagplejen et godt alternativ at bevare, men også her skal kvaliteten være i orden.«

Hvad vil du arbejde for, når det kommer til boligudbuddet og boligudviklingen i Dragør?

»Vi vil arbejde for, at der bliver bygget flere almennyttige boliger til unge mennesker og til politibetjente, skolelærere og alle andre med en middelindkomst, som også skal kunne bosætte sig i Dragør. Der er ikke mange steder at bygge, men når man gør, bør man tænke i lejligheder frem for huse, for vi mangler også ungdoms- og studieboliger. Som det er nu, har vi ikke noget at tilbyde borgerne, fra de er 18 og flytter hjemmefra, og til de bliver en børnefamilie. Men så har mange ikke råd til at flytte tilbage.«

Hvordan vil du sikre, at der også om ti år er liv i forretningslivet og iværksætteriet i Dragør?

»Vi har en gammel by og en kulturhistorie, vi skal værne om. Men vi skal turde åbne bymiljøet lidt op, give lov til, at man har stole og borde udenfor, og i det hele taget tænke mere i, hvad forretningerne efterspørger for at kunne udvikle sig. Vi er ikke for et Erhvervsområde Nord med stor trafikøgning, men vi skal støtte iværksætteri og små virksomheder, der kan tiltrække flere, som også får lyst til at bosætte sig. Større håndværksvirksomheder kan også få lov at etablere sig – men så skal de forpligte sig til at tage lærlinge ind.«

Hvad vil du konkret gøre for at sikre et godt ungdomsliv?

Tænk, hvis fortet kunne være et ungdomsværested i samarbejde med kultur og fritidsforvaltningen – med respekt for stedet og historien. Eller hvis vi kunne bygge et maritimt ungdomshus i den gamle havn. Vi har brug for et samlingssted for unge mellem 15 og 25 med gang i den, musik og aktiviteter. Vi skal turde pirre lidt til vores gamle tankegang og turde investere i ungdommen ved at lave et spændende tilbud til dem.

Hvad vil du konkret gøre for at sikre et bredt kulturliv?

»Alt. Kultur har været et nedprioriteret område for længe. Igen skal vi have respekt for historien og naturen, men vi skal turde udvikle os. Turde at se på bryster, lysshow, noget anderledes. Kommunen bør købe den biograf og få sat gang i den. Der må gerne komme lidt mere gang i byen med musik, demokratidage, fede foredrag og meget andet. Kommunen må kunne gå forrest, så kultur ikke bare er en bisætning i forvaltningen, men et punkt, man tager alvorligt.«

Hvad vil du konkret gøre for at understøtte et levende fritidsliv?

»Fritidslivet kan kun fungere, hvis der er frivillige nok. Så vi skal have skabt nogle rammer, der sikrer, at folk bliver ved med at melde sig som frivillige, selvom de har en travl hverdag. I SF ser vi det som en god idé, hvis kommunen kunne ansætte en frivilligkonsulent, som kunne tage sig af regnskab og administration for de foreninger, der kunne ønske det. Så kunne de frivillige koncentrere sig om at være trænere, køre børn, skære frugt og ikke blive fedtet ind i alt muligt administrativt bøvl, der tager tid.«

Hvem er de mest sårbare borgere i Dragør? Og hvad vil du gøre for dem?

»Der er rigtig mange unge, der har brug for noget ekstra. En ressourcestærk familie kan også komme ud, hvor de ikke kan bunde og hjælpe deres barn. De må ikke tabes på gulvet. Så vi skal have fokus på at spotte de børn, der har det svært eller har et særligt behov – i vuggestuen, børnehaven, skolen. For eksempel bør pædagoger få fast forberedelsestid, og der bør være en bedre overlevering mellem børnehave og skole. Og så er der også de ældre – især på Enggården. De er også sårbare, og vi kan ikke tolerere, hvis de ikke får optimale forhold.«

Hvordan mener du, at kommune, borgere og virksomheder kan gøre en forskel for klimaet og sikre naturen i kommunen?

»Klimamæssigt er lufthavnen vores største synder. Den forsvinder ikke. Men vi skal – i samarbejde med Tårnby – presse på for, at der kommer fokus på partikelforureningen. Klimaindsatsen i Dragør handler derudover også om at få lavet en ordentlig kystsikring. I forhold til miljøet bør Dragør blive en fossilfri kommune og værne om den grønne natur. Vores byggeri skal være bæredygtigt – vi skal gerne bygge af træ, som minimum når det er kommunale bygninger – og ikke bygge på hver en grøn plet. Og vi skal have fjernvarme.«