Mød Else Lykke Madsen

Kirsten Marie Juel Jensen

13. august 2025 15.00

Else-Lykke-Madsen-(B)-KV25-TM-61-1.jpg Else Lykke Madsen, Kandidat Radikale Venstre, kommunalvalg 2025. Foto: Thomas Mose.


Else Lykke Madsen, spidskandidat for Radikale Venstre til kommunalvalget i 2025. Foto: Thomas Mose.

Alder: 79 år.

Uddannelse og job: Uddannet bankassistent i Aarhus, gjorde karriere i bankverdenen og var først bankbestyrer og siden områdedirektør. Har taget efteruddannelse inden for økonomi og jura.

Familie: Datter af en gartner og den yngste i en søskendeflok på fem. Mistede sin mand gennem mange år – med hvem hun købte Langhøigaard – for ni år siden. Med ham har hun en søn og en datter. Søn og svigerdatter (og deres tre børn) har nu overtaget gården, mens hun bor på aftægt.  

Fritidsinteresser: Har spillet håndbold på eliteplan i mange år. Nu går hun i fitnesscenter flere gange om ugen, og så går tiden – ud over med familie, venner og politik – på Langhøigaard med at renovere og vedligeholde bygningerne og passe frugthave, køkkenhave og drivhus. Derudover er hun formand for Store Maglebys Bevaringsfond, formand for Smag på Dragør og medlem i andre foreninger.

Politisk erfaring: Har ikke siddet i kommunalbestyrelsen, men har været aktiv i Radikale Venstre i 20 år og har stillet op til kommunalvalget hver gang siden 2005 – dog kun som spidskandidat den første gang. Nu stiller hun op som spidskandidat en sidste gang her i 2025.

Mærkesager:
1. Økonomi: Der skal være styr på økonomien og balance i budgettet. Men nu er der også rum til at investere i mere velfærd. Dragør vil efter min mening have bedst af at blive lagt sammen med Tårnby.

2. Ældreområdet: Enggården bør laves til et lokalplejehjem, så det stadig er på kommunale hænder, men har en professionel bestyrelse, der kan bidrage til en på alle måder god og sikker drift.

3. Skoleområdet: Vi skal kunne budgettere det voksende specialområde bedre, så det almene område ikke ender med at betale. Derudover ønskes færre tests og prøver, gratis skolemad, flere uddannelsesmuligheder for lærere og flere børn på efterskole.

Hvad vil du arbejde for, når det gælder kystsikring?

»Man skal blive enige om en digehøjde og placering, og det er man ikke endnu. Jeg hælder til et højt – med den usikkerhed, der er. Og meget gerne med statslig finansiering. I forhold til hvor meget Dragør-borgerne ender med at skulle betale, er jeg for en gradueret nytteværdibetaling. Vi er alle påvirket af stigende vandstande og skal være solidariske – omvendt er det rimeligt, at man betaler alt efter, hvor udsat man bor.« 

Ud fra hvilket perspektiv vil du forvalte kommunens økonomi?

»Man skal budgettere, så tingene hænger rimeligt sammen. Men min vigtigste pointe i forhold til økonomi er, at vi i Radikale Venstre er for en sammenlægning med Tårnby. Vi mener, forenklet sagt, at vi er en for lille kommune, og at der er en for stor kompleksitet i driften af en kommune i dag til, at vi kan klare det uden til stadighed at bruge dyr ekstern ekspertise. Vi tror på, at en sammenlagt administration vil give flere penge til varme hænder, og vi er ikke bekymrede for, at vi bliver »den lille«. Dragørs borgere er også vælgere.«

Hvordan mener du, at der skabes de bedst mulige forhold for både medarbejdere og borgere i hjemmeplejen og på Omsorgscenteret Enggården?

»Jeg er meget begejstret for, at den nye ældrelov lægger op til tværfaglige teams, og at man også skal have ergoterapeuter med. For mig er det centralt, at vi har mere fokus på at hjælpe borgeren til selvhjælp. Hvem vil ikke grundlæggende kunne klare sig selv? Men passivitet ødelægger al initiativ. Mere valgfrihed for den ældre er en anden kæphest for mig. Og så mener jeg, at der skal så stor en kulturændring til på Enggården, at det vil være en god idé at lave det om til et lokalplejehjem.« 

Hvordan vil du sikre, at kommunen har de bedste tilbud til folkeskoleelever både på specialområdet og det almene område? 

»Vi skal kunne budgettere det voksende specialområde bedre. Man kan ikke ramme helt nøjagtigt, men man må kunne lave nogle bedre kasser eller rammer til de forskellige tilbud på specialområdet. For det må ikke være sådan, at almenområdet går og gemmer penge, fordi de er bange for at skulle afgive dem til specialområdet i sidste ende og derfor måske lider for store savn (Dragør-modellen).«

Hvordan vil du prioritere i forhold til daginstitutioner og dagpleje? 

Der er børn, der har andre behov, end man kan dække i daginstitutioner, og derfor er det vigtigt, at vi bevarer dagplejen i Dragør. Derudover er jeg faktisk ikke tilhænger af, at man skal holde hånden under alle daginstitutioner, hvis man ser børnetallet falde og kan se, at det bliver ved. Selvfølgelig skal man ikke lukke børnehaver på grund af en lille nedgang, men omvendt har vi ikke råd til at have flere institutioner, end vi reelt har behov for.

Hvad vil du arbejde for, når det kommer til boligudbuddet og boligudviklingen i Dragør? 

»Nu bliver Fingerplanen revideret, og kommunalbestyrelsen har flertal for at bidrage med forslag til flere nye byggefelter. Jeg kan for eksempel godt lide, at der er luft mellem Dragør og Store Magleby, og synes ikke, at der skal bebygges der. Jeg går ind for et seniorbofællesskab og flere ældrevenlige boliger i det hele taget, men ser ikke behovet for ungdomsboliger. Der er ikke mange unge, der slår sig ned her. Til gengæld kunne vi godt bruge nogle flere større lejligheder. Her kunne området langs Engvej komme i spil.«

Hvordan vil du sikre, at der også om ti år er liv i forretningslivet og iværksætteriet i Dragør?

»Jeg synes, at vi skal være afklarede med, hvad vi er for en kommune. Vi skal dyrke det, vi har – og udvikle det. Store Magleby er fritidslandbrug og heste, og Dragør må erkende, at det er en turistby. Det er fint med restauranter og butikker, der tiltrækker turister. Vi skal ikke prøve at opfinde noget nyt eller gøre Dragør til noget andet, end den er.«

Hvad vil du konkret gøre for at sikre et godt ungdomsliv?

»Jeg vil gerne arbejde for en stikhal til Hollænderhallen. Den vil give mere plads til den sport, de unge gerne vil dyrke. Vi har simpelthen brug for flere haltider til den indendørs sport. Vi har dog mange gode udendørs tilbud til de unge, fodboldklubben, golfklubben og det maritime. Jeg tror ikke på, at vi skal satse på at styrke det selskabelige ungdomsliv – de tager alligevel ind til byen.«

Hvad vil du konkret gøre for at sikre et bredt kulturliv?

»Jeg synes, at vi har et fantastisk kulturliv i Dragør. Blandt andet har Dragør Aktivitetshus på Wiedergården jo mange fantastiske tilbud. Og vi har musikfestivaller, markedsdage og billedudstillinger. Der er en interesse for at se, høre og opleve noget – og også for at gøre noget for hinanden. Der er jo mange frivillige ildsjæle, der sætter i gang – og så er vi gode til at bakke op.«

Hvad vil du konkret gøre for at understøtte et levende fritidsliv?

Vi har alle betingelser for et aktivt fritidsliv her i Dragør. Vi har Hollænderhallen, badeanstalten, Amarminoen, gode forhold for sejlere. Og jeg synes, at kommunen gør meget ud af at tildele idrætspriser og i det hele taget give fritidslivet opmærksomhed. Som sagt vil jeg arbejde for en stikhal. Og så er det helt centralt, at samarbejdet mellem skolerne og idrætslivet fortsætter.

Hvem er de mest sårbare borgere i Dragør? Og hvad vil du gøre for dem? 

»Det er dem, der ikke kan tale for sig selv. Det kan være unge, gamle, ensomme, handicappede og er ikke en bestemt gruppe. Her tror jeg, at civilsamfundet skal mere i spil i alle retninger. Vi skal tænke mere i: Hvad har jeg af ressourcer, og hvad kan jeg give til andre? Der er flere ensomme, end man tror, og det skal vi måske have gjort mere opmærksom på – og lave en eller anden kanal, hvor man kan melde sig, hvis man har nogle timer til at gå tur, handle ind for eller snakke med nogen.«

Hvordan mener du, at kommune, borgere og virksomheder kan gøre en forskel for klimaet og sikre naturen i kommunen? 

»Jeg har i mange år råbt op om, at vores generation, der sidder på flæsket, skal ændre vores adfærd. Vi skal bruge vores penge på ting, der gavner klimaet og vores efterkommere. Jeg har solpaneler, jordvarme og kører i elbil. Vi skal alle tage et ansvar og gøre, hvad vi kan. Både kommunen og borgerne skal til at spare på forbruget – vi er i gang, men vi skal gøre endnu mere.«

Spidskandidatrunden

I Dragør Nyt vil vi gerne levere så meget faktuel input til valgkampen hen mod kommunalvalget 2025 som muligt. Nu har vi sat spidskandidatrunden i gang, så du i dag og i de næste mange uger kan møde spidskandidaterne for de 11 partier, der p.t. stiller op og håber på at blive en del af Dragørs kommunalbestyrelse: Socialdemokratiet, Venstre, Det Konservative Folkeparti, liste T, Moderaterne, Sydamagerlisten, SF, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti, Blåt Dragør og Anne Grønlund-listen.

Her kan du blive klogere på spidskandidaternes mærkesager, og hvad de helt konkret har tænkt sig at arbejde for inden for 12 forskellige områder. Det gælder blandt andet skoleområdet, ældreområdet, ungdoms- og fritidsliv, kystsikringen og økonomien generelt.

Senere kommer vi til kandidatrunden, hvor du kan få et indtryk af de mange andre engagerede kandidater, der stiller op for de forskellige partier.

Mere Dragør Nyt:

Tim Panduro

5. marts 2026 11.05

Exner Zibrandt Søren Mentz Tim Panduro (4).JPG
Søren Mentz viser en nyerhvervelse frem, som ifølge museumslederen er en del af fortællingen om Amagers særegne blanding af udsyn og tradition. Foto: Tim Panduro

På Søren Mentz kontor på Nordre Kinkelgade i Store Magleby står et lille maleri. Det er nyindkøbt til Museum Amager, faktisk så nyt, at hammerslagssedlen fra auktionshuset stadig sidder på.

Maleriet forestiller Zibrandt Jansen, der havde kunstmaleren Julius Exner boende på sin gård på Hovedgaden, da maleren for første gang besøgte Store Magleby for at skildre hollænderbøndernes liv i 1852. Julius Exners malerier var med til at slå hollænderbønderne fast som et fænomen i hele Danmark.

Portrættet er altså selvskrevet til Amagermuseets samling. Men museumsleder Søren Mentz bruger det også til at…

Tim Panduro

5. marts 2026 06.08

Fodgængerfelt Mågevænget Tim Panduro.jpg
Nichlas Bodi, Per Wolfrom og Daniel Eckeroth var i sidste uge i gang med at lægge ny belægning ved Mågevænget som forberedelse til det nye lyskryds. Foto: Tim Panduro

Skolebørn og andre bløde trafikanter kan senere på foråret glæde sig over, at Krudttårnsvej bliver lettere at krydse.

I sidste uge påbegyndtes arbejdet med at lave et lyskryds ved Mågevænget og Hvidtjørnen. Krydset blev vedtaget af politikerne i det nu hedengangne Klima-, By- og Erhvervsudvalg i efteråret, efter at det havde vist sig, at en mindre løsning med en midterhelle på vejen ikke var mulig at gennemføre.

Kirsten Marie Juel Jensen

4. marts 2026 14.23

Venstre, Konservative og Socialdemokratiet var allerede inden kommunalbestyrelsesmødet rørende enige om at vedtage, at der skal laves en budgetvurdering for de næste 8–10 år, som skal lægges til grund for de næste års budgetter – og for hvordan man optager og indfrier lån. Dermed kunne de også uden problemer vedtage det.

Men hvad mener oppositionen om at forsøge at vurdere og planlægge økonomien så langt frem i tiden? Liste T stemte nej til dele af forslaget, mens SF stemte ja.

»Man vil gerne agere den snusfornuftige finansminister og have styr på det berømte økonomiske råderum. Men … alle…

Kirsten Marie Juel Jensen

4. marts 2026 10.48

Download 1.jpg
Niels Jørgen Mau Pedersen, økonom og projektchef emeritus i VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, har siddet mange år i Indenrigsministeriet og været med til at sætte kommuner under administration. Så han ser det som en god idé at tænke langt frem i kommuneøkonomien. Foto: VIVE

Er det fornuftigt, at flertallet af politikerne i Dragør Kommune vil lave en budgetvurdering for de næste 8–10 år? Kan man overhovedet forudsige en kommunes økonomi så langt ud i fremtiden? Og er det lidt eller meget, når kommunen ser frem til at skulle optage lån for omkring 184 millioner for at holde snuden oven vande likviditetsmæssigt over det næste årti?

Det har Dragør Nyt bedt Niels Jørgen Mau Pedersen, økonom og projektchef emeritus i VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd komme med sit bud på.

Han er ekspert i kommuneøkonomi generelt og har arbejdet mange år i…

Kirsten Marie Juel Jensen

4. marts 2026 05.52

DSC_1581.NEF
Den nye kommunalbestyrelse har netop vedtaget at få lavet en budgetvurdering. Flertallet mener, der er behov for at se 8–10 år frem i tiden for at kunne prioritere kommunens økonomi bedst muligt. Arkivfoto: Kirsten Marie Juel Jensen

Kystsikringen vil koste Dragør Kommune 96 millioner kroner. Et overslag på at udvide havnen lyder på 97 millioner kroner. Og udvidelse af Enggården med 11 nye plejeboliger anslås at koste 30 millioner kroner. Alt sammen udgifter, der forventes at komme til at ligge mellem 2028 og 2033, og som vel at mærke ligger ud over de 42 millioner kroner, man regner med at have som årlig anlægsramme – altså det beløb, kommunen kan bruge på at bygge nyt og reparere på skoler, plejehjem, veje og andre kommunale anlæg.

Sådan lyder det i den likviditetsprognose for 2026–2035, forvaltningen netop har forelagt…

SPORT:

Af Henrik Rosschou

3. marts 2026 20.57

DSC_0053.JPG
DB’s brandvarme Ali Jennane, har scoret seks mål i fire træningskampe. Foto: Henrik Rosschou

Der var masser af mål i begge ender, da Dragør Boldklubs (DB) førstehold tog imod AB Tårnby og Virum-Sorgenfri Boldklub i træningskampe forud for sæsonstarten lørdag den 28. marts ude mod KFUM.

Kedelig start

Tirsdag den 24. februar gæstede AB Tårnby fra danmarksserien Dragør. Det stærke AB Tårnby-hold spiller altså to rækker over DB.

Der var nok ikke mange, der havde tænkt at DB kunne score fem gange efter at være bagud 0–3 efter godt 20 minutter.

Fra starten af kampe mødte DB-mandskabet kun modgang.

AB Tårnby sad fuldstændigt på kampen, og efter blot syv minutter kom de foran 0–1. Og to minutter…

DEBAT:

Ole Storgaard

3. marts 2026 19.22

Processen fra idé til virkelighed kan være lang og fyldt med sidespring og visualiseringer.

Visualisering af stadier mellem idé og resultat. Mit forslag til forbedring af Neels Torv er at beplante torvet med en krins bestående af 12 opstammede træer med det velfungerende eksisterende siddearrangement som centrum.

Da jeg for 66 år siden havde min daglige gang på Kongens Nytorv, var torvet domineret af en krins. Krinsen samlede torvet, og hvilken betydning krinsen har haft, gik op for folk, da man var nødt til at fælde den på grund af elmesyge. Man havde mistet torvedannelsen og stod tilbage med et gadekryds.

Denne torvedannelse kan Neels Torv tilføres ved plantning af en krins – en kreds af sammenvoksede, opstammede træer.

Sådanne træer indrammer Dragør Rådhus og beviser, at Dragør har en Vej- og Gartnerafdeling, der kan skabe og vedligeholde træer i dette format.

I processen mellem idé og virkelighed har jeg brugt rådhusets træer i en fotomontage, der illustrerer Neels Torv med krins. Rådhusets træer skal ingen røre.

Tim Panduro

3. marts 2026 15.08

TV Store Magleby Kirke Tim Panduro (10).JPG
Andreas Wille får hjælp med teknikken, inden han skal prædike for fjerde gang. Foto: Tim Panduro

To søndage i mandags. Endnu to i tirsdags. Og så en enkelt, da det vitterligt var søndag.

Nogenlunde sådan så kalenderen ud i Store Magleby Kirke, hvor der har været godt gang i højmesserne i løbet af sidste uge. Mandag og tirsdag lagde DR vejen forbi for at optage fire højmesser – altså søndagsgudstjenester – til sendefladen, der hver uge byder på en højmesse til de, der ikke kan opsøge kirkerne selv.

Alt bliver præsenteret som om det er en søndagsgudstjeneste – selv om de altså ikke er optaget på helligdagene. Men det er nødvendigt, når prædikerne skal passe til kirkeåret, der følger en…

Kirsten Marie Juel Jensen

1. marts 2026 14.14

Dragør Kommune har ikke fået udlejet marken på Kirkevej 9, selvom den blev udbudt tre gange sidste år. Nu har Økonomiudvalget netop besluttet, at den skal genudbydes uden mindstepris.

»Vi vil genudbyde arealet med yderligere markedsføring af, at vi har en erhvervsstrategi, hvor vi gerne vil revitalisere vores gartnerproduktion og har fokus på lokale fødevarer og gastronomi. Det ligger i landzone og støjzone, så vi kan ikke bygge på det. Men når vi har sådan et landbrugsareal, ville det være en kæmpe gevinst for Dragør, hvis nogen vil leje det for næsten ingen penge og skabe noget aktivitet. I stedet for at det ligger brak hen,« lyder det fra borgmester Kenneth Gøtterup (C).

Arealet er på 1,3 tønder land og er i kommuneplanen udlagt til jordbrugsformål.

I de tidligere udbud har det været udbudt til en mindsteleje på 2.059 kroner om året, men nu vil man altså udbyde det uden en mindstepris.

Kirsten Marie Juel Jensen

1. marts 2026 08.06

En festlig aften for alle elever, der afslutter 9. og 10. klasse til sommer og har sidste skoledag den 13. maj. Det planlægger UngDragør at holde for dem. Med sjove aktiviteter, dj, underholdning, lys og lyd, mad og drikke og hele pivetøjet.

Sidste år gjorde man det samme – som led i at ændre ungdomskulturen og lære eleverne, at man sagtens kan feste igennem uden alkohol. Trods et lille budget var aftenen en succes, men blev stadig udkonkurreret af en privatfest på strandhotellet.

I år har politikerne derfor bevilget 133.000 kroner til på festen for at understøtte, at UngDragør kan planlægge…

LEDER:

Thomas Mose

28. februar 2026 13.51

Hackere fra gruppen Z-Pentest udså sig en nat i december 2024 det lille vandværk i Tureby Alkestrup. De sad et sted i verden foran deres computere og fik pumperne i vandværket nær Køge til at stoppe. Dagen efter skruede de bogstaveligt op for truslen og satte så meget tryk på pumperne, at vandrør rundt omkring i Køge sprang. Hundreder af husstande stod i mange timer uden vand i hanerne. På et pressemøde i fredags kunne man på miljøminister Magnus Heunicke (A) forstå, at danske vandværker »dagligt er udsat for massive cyberangreb«. 

Dels er vores sikkerhed ikke alene truet af hackere med…

Kirsten Marie Juel Jensen

28. februar 2026 13.50

Der skal ansættes flere pædagoger i børnehaver og vuggestuer, og forældre skal samtidig betale mindre for at få deres børn passet. Det var hovedpointerne på dagtilbudsområdet i den finanslov for 2026, som regeringen og Det Konservative Folkeparti indgik tilbage i oktober. Derfor blev der afsat 1,7 milliarder kroner årligt til at føre dette ud i livet i kommunerne.

4,2 millioner kroner af de penge går årligt til Dragør Kommune, og derfor har politikerne i Dragør netop skullet beslutte, hvordan pengene konkret skal bruges i 2026.

»Den nye lovgivning betyder, at de pædagogiske ledere ikke længere…

Kirsten Marie Juel Jensen

28. februar 2026 08.13

En ny indkøbspolitik for Dragør Kommune er blevet vedtaget i Økonomiudvalget. Foruden at den selvfølgelig har fokus på, at alle indkøb af varer og ydelser skal være »økonomisk fordelagtige« for kommunen og leve op til al gældende lovgivning, er der kommet et par nye fokuspunkter med.

Blandt andet fremhæves det, at kommunen skal sørge for at handle så lokalt som muligt. Præcis ligesom politikerne opfordrer alle Dragør-borgerne til at handle mere lokalt.

»Det skal tilstræbes at anvende virksomheder i lokalområdet i det omfang, det er muligt. Det skal ske under hensyntagen til kommunens…

Kirsten Marie Juel Jensen

27. februar 2026 20.15

DSC_1635.NEF
Flemming Blønd er godt tilfreds med at have pensioneret sig selv som politiker. Og selvom Sydamagerlisten ikke kan gøre sig gældende i kommunalbestyrelsen de næste fire år, er han stadig overbevist om, at borgerne på sigt vil finde ud af, at en kommunesammenlægning er nødvendig. Foto: Kirsten Marie Juel Jensen

Der gik lige et par dage efter kommunalvalget, hvor Flemming Blønd var skuffet. Det indrømmer han gerne. For når man stiller op til kommunalvalget, gør man det selvfølgelig for at komme ind og få sine mærkesager gennemført.

Han synes, at de havde gjort det godt i de fire år, at de stillede med et godt hold til valget, og at han fik gjort sig godt bemærket i valgdebatterne, men vælgerne ville det anderledes. Sydamagerlisten og Flemming Blønd blev ikke valgt ind. Og sådan er det.

Dragør Nyt har mødt politikeren til en snak om, hvordan han har det på bagkant af valget. Han har meldt ud, at han har…

DEBAT:

Paw Karslund, folketingskandidat for Dansk Folkeparti i Københavns Storkreds

27. februar 2026 19.47

Ligesom Tårnby og mange andre kommuner er Dragør desværre udfordret i at tiltrække lærere. Derfor er det et fatamorgana og en utopi at tro, at det her kan lade sig gøre eller stå klar i august 2028.

Det tror jeg også, at Socialdemokratiet inderst inde ved, da dette tilsyneladende handler mere om magt, kynisme og kampen om din stemme, end det handler om ro i klassen eller børnenes trivsel og læring.

Der er ingen finansiering, som skal skaffe over 4.000 ekstra lærere på to år, og der er ikke plads på mange skoler til udvidelse af en masse ekstra klasselokaler.

Alene i Dragør skal der inden august…

Thomas Mose

27. februar 2026 14.02

Pickleball-5.jpg
Badmintonklubben Tændhætten tilbyder nu en ny ketsjesport. Foto: TorbenStender

Lørdag den 21. februar gav badmintonklubben Tændhætten medlemmerne og andre nysgerrige mulighed for at prøve kræfter med sporten pickeball.

Pickleball er ligesom badminton en ketsjesport, der minder meget om tennis og bordtennis. Man bruger en perriforeret plastikbold, og der spilles på en bane, som har samme størrelse som en badmintonbane – dog med et sænket net.

Sporten stammer fra USA, hvor det er en af de hurtigstvoksende sportsgrene, selvom den blev opfundet for mere end 60 år siden. I 2018 fandt sporten vej til Danmark, hvor foreningen Pickleball Denmark blev grundlagt. I 2023 blev foreningen en del af Dansk Tennis Forbund, der nu arbejder på at udbrede sporten.

Er du nysgerrig på det nye spil, har du selv mulighed for at prøve det lørdag den 28. februar klokken 13. Her åbner Tændhætten nemlig endnu en gang dørene til Hollænderhallen. Alle er velkomne til at komme og opleve den nye sport.

Pickleball-4.jpg
Pickeball spilles på en badmintonbane. Foto: TorbenStender

Kirsten Marie Juel Jensen

27. februar 2026 09.15

Har du en god idé til et projekt eller et event? Men ved du ikke, hvordan du skal søge penge til det og få sat det hele i gang?

Så er der måske hjælp at hente, når Dragør Kommune torsdag den 5. marts klokken 17–20 i Hollænderhallen afholder en gratis workshop for frivillige og foreninger i Dragør.

Her kommer oplægsholder Dennis Hørmann, som har arbejdet professionelt med fundraising i mere end ti år og står bag Danmarks største fundraisingportal Fonde.dk.

Han vil give et overblik over relevante fonde og puljer, hvordan du søger de rette til dit projekt, og indsigt i, hvordan de tænker og…

Thomas Mose

27. februar 2026 06.15

Folkeoplysningsudvalget i Dragør har netop konstitueret sig med ny formand.

Udvalget, der består af repræsentanter fra foreningslivet og kommunalpolitikere, står for at fordele tilskud til voksenundervisning og foredrag i aftenskoler, anvise lokaler til aftenskoler og foreninger – blandt andet idrætslivet – og yde tilskud til foreninger med aktiviteter for børn og unge.

Tidligere på året var der valg af foreningsrepræsentanter til udvalget, ligesom kommunalbestyrelsen har udpeget sine repræsentanter. Onsdag trådte udvalget sammen for første gang.

Ny formand er Leif Johnson, der repræsenterer Dragør Tennis. Næstformand blev Tim Panduro fra Blushøjspejderne.

De øvrige foreningsvalgte medlemmer er Lennart Marmetschke, Winnie Walløe, Morten Jensen, Jytte Zaar, Susanne Tønnesen, Pia Eg Rahbek, Geert Aagaard Jensen, Tom Nielsen og Renee Schwaner.

De politiske medlemmer er Theis Guldbech, Jerrik Walløe og Christian Hansen, der alle er konservative.

Kirsten Marie Juel Jensen

26. februar 2026 20.08

Selvom du er træt af skolen og måske ikke er den flittigste elev, kan du sagtens få et fedt job og en spændende karriere. Vær ikke bange for at vælge forkert. Kast dig ud i det. Grib de chancer, der viser sig – i stedet for at være for fastlåst på ét mål, én vej.

Det var hovedbudskabet blandt de 19 erhvervsprofiler, der brugte en torsdag aften i Framehouse for at klæde 9.-klasseselever fra Nordstrandskolen på til deres kommende uddannelsesvalg.

For fjerde år i træk har Framehouse været vært ved en række uddannelsesevents, hvor de på skift har inviteret 9.-klasserne fra Dragørs tre folkeskoler…

DEBAT:

Inge Nielsen

26. februar 2026 19.34

Kan det lade sig gøre, hvis man laver en helt egen selvstændig boligforening uden om de eksisterende? Så man kan lave egne regler og prioriteringer uden om almenloven og gældende regler hos eksisterende boligforeninger og uden kommunal anvisningsret? Skal kommunen så støtte, hvis de skal afgive anvisningsretten?

Der er mange ubesvarede spørgsmål, og jeg vil anmode kommunen om en hurtig beslutning, for så længe gryden er i kog, betaler eksisterende beboere til Boligkontoret Danmark (BDK – som er Strandparkens og Engparkens administrationsselskab) for processen.

Dette er et debatindlæg, så byd…