Det glæder Nordstrandsforeningen, at der »på udvalgsmøder i denne måned er truffet nogle vigtige beslutninger vedr. kystsikring. Dels er der truffet beslutning om at igangsætte arbejdet med kystsikringen i delstrækning 1–3 …« – citat fra Kenneth Gøtterups nyhedsbrev 25. juni 2025.
Det var meget positivt at læse, at »alle partier er enige, og at der nu igangsættes reelle dispositionsforslag for strækningerne, og at Dragør nu går i gang med forberedelserne af vores kystsikring ud fra de tidligere planer.«
Den 4. juli 2025 modtager bl.a. grundejerforeninger »Nyhedsbrev om kystbeskyttelse i Dragør Kommune«.
Under overskriften: »Status på kystbeskyttelse – etape 2«. Delstrækning 1 – Dragør Nord.
Vi kan med stor forundring læse, at der arbejdes med to løsninger:
Løsning 1:
»Nordstranden: Alternativ B – Udbygning fra landsiden med adgang til vand«. Det er et delvist fremskudt dige med laguner mellem forlandet og det eksisterende dige på land. Pris ca. 30 millioner kroner.
Som bekendt har vi på Nord i årevis argumenteret og arbejdet for et kystnært dige understøttet af COWI-rapport udarbejdet i 2023 – løsning B. En løsning som både tager hensyn til skybrud og grundvandsproblematikken og samtidig beskytter os mod højvande og bølgepåvirkninger.
Derudover er det et adaptivt projekt, og pågældende løsningsmodel anbefales af COWI. Kystsikringsmodellen vil bevare det frie udsyn over Øresund, hvilket jo er Dragørs DNA – »en by ved vandet«.
Løsning 2:
»Nordstranden: Alternativ C – Ydre løsning med større vandspejl«. Det er en forlandsløsning, som er placeret længere fra land, og som danner et større vandspejl mellem kystlinjen og det nye forland. Pris ca. 68 millioner kroner.
Alternativ C er i store træk sammenligneligt med Sund & Bælts forslag om et knap fem meter højt fremskudt dige. Det er jo netop det projekt, Nord er stor modstander af.
Dragør Nyt den 16. juli 2025 – Overskrift: »Nu kommer kystsikringen også til Dragør by«.
I det offentliggjorte brev til miljøminister Magnus Heunicke og transportminister Thomas Danielsen fremgår det bl.a., citat: »Vi håber især på, at det bliver muligt for Sund & Bælt at gennemføre arbejdet på vegne af Dragør Kommune gennem en anlægslov …«
Vi finder det dybt bekymrende, at I søger/ønsker en anlægslov. En anlægslov er bl.a. kendetegnet ved, at anden lovgivning kan tilsidesættes, og offentligheden mister muligheden for at gøre indsigelser.
Vi vil bede kommunalbestyrelsens medlemmer svare på, om der søges om en anlægslov for at fremme Dragør Kommunes eget projekt med udgangspunkt i en 100-års-hændelse regnet fra 2050 eller en anlægslov, som tilgodeser Sund & Bælts løsning og interesser?
Ovenstående udmeldinger om diget på Nord (delstrækning 1 – etape 2) henholdsvis den 25. juni, den 4. juli og den 16. juli er modsatrettede, tvetydige og uklare – og i vores optik spilles der på for mange heste.
Vi forventer, at Dragørs kommunalbestyrelse tager udgangspunkt i det, borgerne ønsker, og ikke, hvad Staten samt Sund & Bælt ønsker.
Vi forstår, at Dragør Kommune allerede har orienteret såvel transportministeren som miljøministeren om, at Dragør går i gang med forberedelserne af vores kystsikring ud fra allerede vedtagne lokale planer.
Vi håber, at kommunen har sikret sig, at staten ikke forsøger at stoppe et sådant projekt, hverken nu eller senere. Tiden er knap, og vi kan ikke vente længere.
Som I ved, har vi på Nord fra starten været modstandere af en fælles statslig løsning, da vi mener, at vores og statens ønsker om kystsikring er uforenelige. Statens opgave er at sikre Københavns infrastruktur, og Dragør Kommunes interesse er at sikre egen kystlinje og dermed bagvedliggende private og kommunale værdier.
Vi har naturligvis fulgt kystsikringsløsningen for Søvang med stor og aktiv interesse, og det viser jo med al tydelighed, at det kan lade sig gøre at kombinere et visuelt smukt projekt med det ønskede sikringsniveau og med hensyntagen til Natura 2000.
Et projekt, som skaber flere rekreative områder og dermed merværdi for borgerne – det samme kan lade sig gøre på Nord.
Vi er ikke underlagt Natura 2000 på Nord, men vi har store mængder af ålegræs, som er af afgørende betydning for genopretning og forbedring af havmiljøet.
Vi håber i Nordstrandsforeningen, at I vil fortsætte dialogen, borgerinddragelsen og den transparens, som har kendetegnet »Diger i Dragør« helt fra den spæde start i 2018. Vi ser frem til fortsat at være aktive partnere, når det endelige projekt skal udarbejdes. Vi har arbejdstøjet på og er klar.
Økonomi
Vi mener fortsat, at en kollektiv betalingsmodel er den rigtige. Alle i Dragør har glæde af kystsikringsprojektet. I brevet til de to ministre efterlyser I også en mulighed for »at finansiere og fordele regningen på en anden måde end gennem en bidragsfordeling i regi af Kystbeskyttelsesloven«. Dette forslag er meget positivt.
Vi har læst liste T’s forslag, som virker meget gennemarbejdet.
Heldigvis har Dragør Kommune ført en stram økonomisk politik, hvilket har medført, at vi har en stor kassebeholdning, så en væsentlig del af omkostningerne kan tages fra dette råderum, men vi er naturligvis indstillet på i fællesskab at finde en løsning, hvis der kommer til at mangle midler.
Det væsentlige er, at vi kommer i gang. Jo længere tid vi venter, jo større risici er der for udgifter for både borgere og Dragør Kommune.
Dragør og lufthavnen som nabo
Nordstrandsforeningen varetager ikke alene grundejernes interesse omkring kystsikring, men foreningen deltager også aktivt i de udfordringer, vi har på Nord med Københavns Lufthavn.
Vi forstår, at Dragør Kommune har besluttet sig for fremadrettet at føre mere kontrol med lufthavnens dispositioner, som har direkte indvirkning på Dragør og byens borgere. Dette er meget positivt, og vi ser frem til at følge Dragør Kommunes engagement.
Lufthavnen har i årtier ikke overholdt regler og lovgivning vedrørende bl.a. partikel- og støjforurening, som kun intensiveres. Københavns Lufthavn har desuden i årtier udledt urenset overfladevand fyldt med kemikalier (som langt overstiger grænseværdier) direkte ud i Øresund via deres otte udløb. Det 8. udløb er direkte ud i Nordstrandsbugten.
Lufthavnen har som bekendt også ødelagt Dragørs gode drikkevand. Det er muligt, at det er fortidens synder, og at de ikke juridisk kan drages til ansvar, men de har et moralsk ansvar, som efter vores mening skal vægtes på lige fod med jura.
Vi ser også med stor bekymring på den planlagte forskydning af tværbanen med 300 meter mod Dragør. Vi har de seneste uger – i forbindelse med reparation af baner – oplevet hvilket støjhelvede, det udsætter Dragør for, når der startes og landes fra tværbanen. Vi oplever i forvejen en ubegrundet intensiveret brug af tværbanen til stor gene for Dragørs borgere.
Lufthavnen er en 98% statsejet virksomhed, som årligt generer et milliardoverskud. Der investeres massivt i fremtidig udvidelse af lufthavnen, og vi mener, dette skal ske under langt større hensyntagen til lufthavnens naboer.
Københavns Lufthavn har ved flere lejligheder udtrykt ønske om godt naboskab, men det kræver, at de skifter adfærd, og det er glædeligt, at kommunalbestyrelsen nu træder i karakter og stiller både spørgsmål og krav i langt højere grad end tidligere.
Med venlig hilsen
På vegne af Nordstrandsforeningens bestyrelse
Anette Gormsen og Søren Hvalsø
