50.000 kroner. Så mange penge er der årligt i den innovationsfond, som børn og unge under 18 år nu kan søge penge fra i Dragør Kommune.
Pengene blev afsat i budgetaftalen 2026–2029 for at styrke unges medindflydelse i kommunen. Og nu er der blevet skrevet en såkaldt fundats for innovationsfonden, der beskriver formål og proces for, hvordan pengene skal fordeles.
Hvad du som barn eller ung vil søge penge til, er der dog meget vidde rammer for. Du skal bare kunne forklare helt konkret, hvad det går ud på, og hvordan og hvorfor det vil gøre en forskel for børn og unge i Dragør.
I år kommer det til…
Ansøgningsfristen bliver den 1. oktober, og herefter vil et bedømmelsesudvalg bestående af to personer fra Ungerådet, to personer fra Børnerådet, lederen af UngDragør og en repræsentant fra forvaltningen mødes og beslutte, hvem der kan få penge, og hvor mange de kan få.
Henrik Kjærsvold-Niclasen (V), som er formand for Børne-, Borger- og Velfærdsudvalget, understreger, at det bliver vigtigt at kommunikere bredt ud om den nye fond, så det ikke kun bliver de unge, der i forvejen sidder i elevråd eller ungeråd, som hører om den.
»Børn og unge skal ikke kun høres, når voksne allerede har besluttet noget. Innovationsfonden giver dem mulighed for selv at komme med idéer og få dem ført ud i livet,« forklarer han.
Kenneth Gøtterup, borgmester, Det Konservative Folkeparti
13. juni 2026 19.22
Tilbage i februar besluttede et flertal i kommunalbestyrelsen, bestående af Konservative, Venstre, Socialdemokratiet og SF, at forvaltningen skulle fremlægge en vurdering af Dragørs økonomi set 10 år frem.
Denne analyse er nu færdig og blev første gang forelagt kommunalbestyrelsen på vores budgetseminar tirsdag den 26. maj.
Den vil også blive behandlet på økonomiudvalgets møde i juni.
Baggrund
Dragør står i dag med en god økonomi. Vi har en god likviditet med 185 millioner kroner i kassen ved udgangen af 2025 og generel budgetoverholdelse.
Alligevel er det rettidig omhu at kigge lidt længere…
Samtidig stiger antallet af ældre over 80 år med 56 procent. Med andre ord viser prognosen, at vi får færre indtægter og flere udgifter, hvis ikke vi stabiliserer indbyggertallet på det nuværende niveau.
Samtidig står vi også over for store og dyre anlægsopgaver såsom kystsikring, udbygning og etablering af flere plejehjemspladser samt en renovering og udvikling af havnen. Det er opgaver, vi skal løse, men de kommer til at påvirke kommunens økonomi.
Derfor bad et flertal om at få udarbejdet en prognose for den overordnede økonomi over de kommende ti år med fokus på, hvordan driftsbudgettet vil udvikle sig, og hvordan vores likviditet udvikler sig, hvis vi gennemfører alle de store anlægsopgaver.
Ved at have et godt overblik så tidligt som muligt skaber vi mulighed for at handle, have en god dialog med borgerne – og ikke mindst at tage ansvar på et oplyst grundlag om fremtidige prioriteringer i Dragør.
Økonomien genoprettet
Da vi tiltrådte i 2022, var det oven på en periode, hvor der dels havde været overforbrug, og hvor ministeren i august 2020 orienterede Dragør Kommune om, at kommunens likviditet var på 13,8 millioner kroner, hvorfor ministeren udbad sig en handleplan.
I valgperioden 2022–2025 besluttede et flertal af Konservative, Venstre og Socialdemokratiet en ny økonomisk politik og nye modeller for budgetopfølgning. Det har betydet, at budgetterne er overholdt, og at vi har fået bygget kassebeholdningen op. Ved udgangen af 2025 havde vi 185 millioner kroner i gennemsnitlig kassebeholdning.
Under valgkampen var der mange, der angreb Konservative for dette og udtalte, at det var unødvendigt. Men virkeligheden er, at selv om 185 millioner kroner kan lyde af mange penge, så har vi en kassebeholdning, der stort set svarer til, hvad gennemsnittet af kommunerne har per indbygger.
I vores optik er vi hverken rige eller fattige. Vi er ansvarlige, og dertil har vi en lang række udgifter fremadrettet.
Fremtiden kan være udfordret
Forvaltningens analyse af økonomien frem mod 2035 viser, at vi må forvente et fald i skatteindtægter, og samtidig viser analysen også, at vores udgifter stiger. Det vil sige, at der er et stort gab mellem indtægter og udgifter.
Der er p.t. to befolkningsprognoser. Den ene, udarbejdet af COWI, viser, at vi kommer til at mangle 600 borgere, og den anden, udarbejdet af Danmarks Statistik, viser, at vi kommer til at mangle 1.000 borgere. Men uanset antal er kombinationen af færre borgere og øgede udgifter en dårlig kombination.
Prognosen viser også, at vi kommer til at mangle mellem 60–90 millioner kroner årligt, hvis ikke vi sikrer et højere indbyggertal. Det betyder, at kassebeholdningen vil blive tømt på fem til seks år, hvis ikke vi gør noget.
Hvis vi kan stabilisere vores indtægter ved for eksempel at tiltrække flere nye borgere, vil vi have råd til det serviceniveau, vi har i dag. Kan vi ikke stabilisere antallet af borgere, ser vi ind i store tilpasninger af den kommunale drift.
Heldigvis har vi en meget attraktiv kommune at bosætte sig i. Faldet i antallet af borgere handler ikke om, at boligerne i Dragør ikke kan sælges. Det handler om, at vi er for få per husstand – ligesom vi har få boliger til rådighed.
Prioriteringer
Først og fremmest skal vi forholde os til det fremtidige befolkningstal, baseret på prognoser. Ser vi fire år bagud, er borgertallet faldet i Dragør, og derfor skal prognoserne tages alvorligt.
Derfor kommer kommunalbestyrelsen også til at skulle træffe nogle meget væsentlige beslutninger fremadrettet. Først og fremmest vil det være vores anbefaling, at Dragør Kommune får valideret forvaltningens beregninger. Konklusionerne er vidtgående, og derfor vil det altid være fornuftigt at få foretaget en supplerende vurdering.
Når vi kender den, skal vi følge udviklingen i antallet af borgere meget nøje. Derudover bør vi få udarbejdet og vedtaget en bosætningsstrategi, så vi kan sikre vores indbyggertal. Det er en vanskelig opgave, da vi kun har meget få udbygningsmuligheder i Dragør på grund af de mange bindinger, der er i planloven og landsplansdirektivet for lufthavnen.
Og endelig må vi også se på mulige tilpasninger i den kommunale service, der modsvarer de mistede indtægter, vi kan få. Vi vil gøre alt, hvad vi kan, for ikke at bringe tilpasninger, besparelser og forringelser i spil, men ved både tiltrækning af flere borgere samt tæt opfølgning kan vi forhåbentlig undgå dette.
Dernæst skal der også være fokus på, hvorvidt der kan skabes flere indtægter generelt.
Med andre ord er der brug for en fast hånd på roret, for at vi holder vores nuværende kurs og er i stand til at ændre kursen, hvis den økonomiske trussel, der er i horisonten, rammer Dragørs kyster. Det ansvar tager vi på os og ser frem til at løfte opgaven både i samarbejde med borgerne og de øvrige partier i kommunalbestyrelsen.
Juni er tid til at nyde haven. Men der er dog også masser af arbejde med at vande og gøde, forklarer gartner Amalie Agth Østergaard Sørensen. Hun sidder her omgivet af honningurt. En smuk blomst, som især bierne elsker. Foto: Kirsten Marie Juel Jensen
Nyd det. Det er nok den allervigtigste lektie om haven i juni. Nyd alle de grønne planter og blomster, der gror. Hvis du vil have så mange sommerblomster som muligt og kunne høste sprøde grøntsager i køkkenhaven, er der dog også lidt arbejde at tage sig til.
»Juni er den tid, hvor man skal få gødet godt, hvis man gerne vil hjælpe sine planter. Både i bede, krukker og i køkkenhaven. Hvis man spørger mig, er organisk gødning bedst. Så køb noget organisk granulat eller flydende gødning. Eller endnu bedre. Brug kompost eller hestegødning, som der jo er masser af her i Dragør,« opfordrer Amalie…
Hvis du vælger flydende gødning, skal du bare hælde den rette dose i vandkanden sammen med vand. Det skal dog gives oftere end den faste gødning.
»Hvis man bruger granulat, skal man gøde sjældnere. For de små kugler opløses efterhånden med regnen, eller når du vander. Granulat er dermed bedre at vælge, hvis du er bange for at komme til at overdosere gødningen,« forklarer gartneren.
Hun bruger selv mest hestemøg. Ikke mindst fordi naboen har heste og læsser hestepærer ind over hegnet og i en bunke i hendes have, hvorfra hun så henter en trillebør fuld, efterhånden som hun får brug for det.
De kolde nætter helt hen i maj har betydet, at Amalie har ladet mange af sine spirer og små planter stå i drivhuset om natten – og så er de kun kommet ud om dagen. Men i juni skal de sidste plantes ud. Foto: Kirsten Marie Juel Jensen
De sidste spirer skal ud
Udover gødning er det også vigtigt, at du sørger for at vande godt. Det gælder alt fra frugtbuske til kartofler. For som mennesker kræver planterne selvfølgelig både næring og væske for at vokse sig store og stærke.
Noget andet, der vokser sig stort og stærkt, er ukrudt og vilde blomster. Men lad det hele stå, så længe du kan holde det ud. For det tiltrækker vigtige insekter til haven. Og når du luger ukrudt, så saml det gerne sammen og start en kompost af det. Så har du næring til jorden næste år, lyder rådet fra Amalie.
Juni er også tiden til at sætte det sidste af det, du måske har forspiret, ud i haven. Det kan være tomater, porrer, agurkeplanter og grønkål eller blomster som tallerkensmækkere og tagetes. Hvis du som Amalie har passet ekstra godt på spirerne i et drivhus eller en udestue, er det på tide, at de får mere plads at vokse på og mere næring fra jorden.
»Der er dog også for eksempel tomatsorter, blomster og chili, som du kan lade blive inde og dyrke i vindueskarmen eller i en udestue,« siger Amalie Agth Østergaard Sørensen.
Så direkte – og tynd ud
Juni er også varm nok til, at du kan så mange ting direkte i jorden. Flere sommerblomster, majs eller gulerødder, hvis du ikke allerede har sået dem.
»De planter, du allerede har sået eller plantet ud, vokser hurtigt, og så skal du også tynde ud i dem. For eksempel grønkål og spidskål, som gerne vil have 40–50 centimeter imellem planterne, fordi de kan blive store. Senest 1. juli skal du også lægge et kål-net hen over dem – eventuelt hen over nogle pinde eller bøjler, så de kan vokse under nettet. For ellers bliver de spist af kållarver,« forklarer Amalie Agth Østergaard Sørensen.
Gulerødderne skal også tyndes ud. Og her er der et trick, hvis du gerne vil have lange, lige og lækre gulerødder.
»Hvis du hiver en hel gulerodsplante op, som står lige ved siden af en anden, kan du komme til at forstyrre rødderne ved den gulerod, der står tilbage. Så nip eller klip bare toppen af de gulerødder, du skal fjerne. De skyder ikke igen. På den måde forstyrrer du ingen rødder, og gulerødderne kan vokse lige,« siger gartneren.
Gødning er altafgørende for at sikre god og kraftig vækst til alt fra kartofler til sommerblomster og frugtbuske. Husk at det er vigtigt at hyppe omkring kartoflerne – at samle ekstra jord om planterne – her i juni. For når kartoflerne vokser, skal man sikre sig, de ikke titter op af jorden og bliver grønne og giftige af for meget sollys. Foto: Kirsten Marie Juel Jensen
Slut med asparges
Noget andet, du også skal sørge for at nippe af, er visne blomsterhoveder. Og det er ikke kun for syns skyld. Det får blomsterne til at skyde og blomstre mere og i længere tid gennem sommeren.
Andre lækre sager i haven er det dog ved at være slut med i juni, hvis du vil være sikker på, at planterne også giver noget til næste år. Det gælder blandt andet de tidlige sorter af rabarber. Og asparges.
»En god tommelfingerregel er, at når aspargesskuddene er tyndere end en blyant, skal du stoppe med at høste. Det er også en god idé at lade nogle stå, fordi der så er flere til at smide frø, så aspargesplanterne kan sprede sig,« forklarer Amalie Agth Østergaard Sørensen.
Hvis man for alvor vil have succes med både blomster og køkkenhave, er man nødt til at læse lidt op på det hele. Eller tale med sin lokale planteskole. Blandt andet for at finde ud af, om planterne trives bedst i sol eller skygge – og hvornår man kan se, de er klar til at høste. Når det gælder hvidløgene, skal de nederste blade være visne – så plejer de at være klar til at tage op. Foto: Kirsten Marie Juel Jensen.
Høst kartofler og hvidløg
Til gengæld er der så andre ting, du kan begynde at høste i juni. Som dine kartofler, hvis du har lagt tidlige sorter som solist. Når de har blomstret, kan du grave forsigtigt omkring planten, løsne jorden og få de nye kartofler op. De tidlige sorter skal spises hurtigt, da de ikke holder sig længe i køleskabet.
»Hvis man har sat hvidløg i efteråret, er det også i juni, man kan begynde at høste dem. Når de nederste blade er visnet, er de ved at være klar,« siger Amalie Agth Østergaard Sørensen.
Grønkål kan både forspires og sås direkte i jorden. Husk at planterne skal stå med 40–50 centimers afstand, fordi de vokser sig store. Senest 1. juli skal du dække dem med fiberdug, hvis du skal sikre dig, at de ikke bliver spist af larver. Foto: Kirsten Marie Juel Jensen
Myreshowet – og hvad du gør ved det
Myrer elsker tør jord, og hen over sommeren kan de godt myldre vel meget rundt i både køkkenhave og blomsterbede. Det skal du helst undgå. For godt nok er myrer nyttige i haven, fordi de løsner jorden og spiser en række skadedyr.
Men hvis de overtager det hele, kan de ødelægge blomsterne, fordi de suger saften ud af dem. De kan ødelægge frugter og grøntsager, fordi de spiser af dem. Og de kan stjæle nysåede frø og spise dem, så du ikke får planter ud af det. Derudover kan de underminere fliserne i din terrasse eller indkørsel, så de synker og kommer til at ligge skævt.
Ligesom inde i huset, kan myrerne i haven dog også være svære at få styr på. Gartner Amalie Agth Østergaard Sørensen har dog et par tip.
»Hold jorden fugtig omkring planter og blomster – for myrerne trives bedst i tør jord. Du kan også spule dine blomsterknopper og planter med vandslangen – det får også myrerne væk. Hvis du opdager, at der er ved at udvikle sig en hel myretue et sted, så hæld kogende vand over. Det holder ikke myrerne helt væk, men det hjælper,« siger hun.
Ifølge både Videncentret Bolius og Havenyt kan gode gammeldags tricks som at strø kanel, kaffegrums eller appelsinskræller i nogle tilfælde godt skræmme myrerne væk. Men det kommer både an på, hvor mange myrer der er – og hvilken type af myrer, du døjer med.
I haven med børnene: Lav soluroer
Der er selvfølgelig en del at se på og smage på i haven i juni – fra rabarber til radiser. Men der er også andre aktiviteter at tage børnene med til. For eksempel kan I samle materialer ind fra haven – pinde, skaller og blomster, I kan tørre – og lave sol-uroer af dem.
»Uroerne hænges op udenfor, hvor de bevæger sig i vinden og kaster skygger i solen. Hvis man har små spejle, perler eller glas, så kan de hænges med og kaste endnu mere lys. Aktiviteten kombinerer kreativitet, natur og snak om lys, sommer og bevægelse,« siger Franciska Krohn Tøgern, udeskolekoordinator for Dragørs tre folkeskoler og lærer på Store Magleby Skole.
Hop i haven
Rigtig mange Dragør-borgere har deres egne haver, en jordlod eller er med i en nyttehave. Har man først fået smag for at gå og rode ude i mulden, tage børnene med derud eller prøve at spire sine egne planter, er det svært at stoppe igen.
Men er man ny eller bare lidt rusten i sin haveviden, kan det virke uoverkommeligt at komme i gang – uanset om det bare handler om, hvornår græsset bør gødes og slås, hvordan man kan få haven til at blomstre hele året – eller komme i gang med at dyrke noget som helst.
Dragør Nyt har derfor samlet et lille panel af haveeksperter som hver måned på skift vil komme med deres perspektiv på, hvad det er tid for at gøre i haven netop nu. De kommer med masser af inspirerende tips og fakta – og så er det bare om at hoppe i haven.
Blomsterfloret er imponerende i juni måned. Hvis du husker at nippe de blomsterhoveder af, som er visne, skyder mange planter igen, og du har blomster i længere tid. Foto: Kirsten Marie Juel JensenAmalie Agth Østergaard Sørensen har gang i omkring 100 forskellige sorter dahlia. Hun synes, den smukke blomst er særligt interessant at dyrke i Store Magleby, fordi det har været en tradition i mange, mange år. Manden, der tidligere havde det jordstykke, hun driver, leverede i mange år dahlia til Grønttorvet og udviklede selv specielle sorter. Foto: Kirsten Marie Juel Jensen
Lufthavnens brandøvelsesplads ligger tæt ved hegnet mod Dragør Nordstrand – så her er blevet brugt store mængder PFAS-holdigt brandskum. Foto: Tim Panduro
Det kommer endnu engang til at trække ud med at få renset spildevand for PFAS, et såkaldt evighedskemikalie, ved udløbet U8 tæt på Dragør Nordstrand.
Udløbet modtager vand fra Københavns Lufthavn, der er forurenet med PFAS på grund af tidligere brug af brandslukningsstof med miljøgiften. Lufthavnen har i forvejen flere rensningsanlæg, der håndterer forureningen, og planen var oprindeligt, at U8 også skulle dækkes ind af et anlæg, der skulle have været sat i gang inden udgangen af 2025.
En forsinkelse i processen gjorde, at udbudsmaterialet først kunne ligge klar i forsommeren i år – altså…
»Vi forventer at kunne sende udbudsmateriale ud efter sommerferien, og med den foreløbige tidsplan fra vores rådgiver forventer vi, at anlægget er i drift inden sommeren 2027,« hedder det i et skriftligt svar til Dragør Nyt fra Københavns Lufthavns kommunikationsafdeling.
»Grunden til forsinkelsen af renseanlægget ved U8 er, at vi har haft længere drøftelser med Tårnby Kommune om kravene til anlægget, og at vi derudover desværre har været nødt til at skifte rådgiver midt i processen. Vi har stadig et godt samarbejde med Tårnby Kommune og Dragør Kommune om PFAS,« hedder det videre i svaret.
Tårnby Kommune er hovedmyndighed på sagen, fordi de fleste miljøsager fra Dragør formelt behandles af Tårnby.
PFAS
PFAS er en miljøgift, der tidligere indgik i det særlige brandskum, som bruges ved flyulykker.
Ifølge Sundhedsstyrelsen er der statistisk sammenhæng mellem PFAS og dårligere virkning af vacciner hos børn, nyrekræft hos voksne, forøget kolesterol og lav fødselsvægt, mens der er mere usikkerhed om, hvorvidt det giver forøget risiko for blandt andet bryst- og testikelkræft.
Københavns Lufthavn var blandt de første, der stoppede med at bruge brandskum med stoffet. Men det har meget lang nedbrydningstid, og derfor vil det være en udfordring i årtier endnu, hvilket har resulteret i betegnelsen »evighedskemikalie«.
Flemming Bender Jensen har altid været glad for det, han lavede – men samtidig har han altid haft en udlængsel. Han har skuet efter den næste skumtop og den næste blå himmel. Foto: Kirsten Marie Juel Jensen
Han kunne ikke se vandet. Der var kun en smal række af vinduer øverst oppe i den hal med de store hvide vægge, hvor han stod og arbejdede.
Men den blå himmel og skyerne, der dansede forbi, kunne han skimte. Synet og eventyret – og tanken om de skibe, der sejlede afsted lige udenfor – gav ham en voldsom udlængsel.
Han vidste, han havde et godt job som maskinarbejder hos B&W (verdens førende skibsmotorbyggere i 60’erne). Og at han var en mester i at bygge motorer og maskiner. Nu var han 22 år, og det nemmeste ville være at gøre som alle andre. Beholde jobbet, blive gift, købe et hus. Slå sig ned…
»Men i det øjeblik kunne jeg bare mærke, at det her skal jeg ikke bruge hele mit liv på. Så jeg solgte en båd, jeg havde bygget og brugte pengene til at købe en flybillet til New York.«
Sådan fortæller Flemming Bender Jensen, der i denne uge fylder 80 år, hvordan hans sejleventyr for alvor begyndte.
Egentlig ikke tid til drømme
At bådene skulle blive en livslang passion for ham, kom ellers ikke i dåbsgave, da han voksede op i Kastrup. Faderen var selvstændig og havde før krigen haft sejlbåd i Nakskov Fjord, og moderen var hjemmegående husmor. Men juleaften det år, Flemming var fyldt fem år, døde faderen af et mavesår. Så moderen tog arbejde som husmorafløser for at tjene penge. Og Flemming og hans søster måtte selv hjælpe til fra barnsben.
Flemming gik da også i lære på en maskinfabrik allerede som 14-årig. Så fritidsinteresser og store drømme burde der egentlig ikke have været tid til.
Men saltvandet i luften trak, og som 12-årig var han begyndt i Kastrup Sejlklub. Han sparede sammen til at købe en OK-jolle og byggede selv en bedre som 20-årig.
Og det var den, han kunne sælge til så gode penge, at han kunne flyve til New York. Han havde en beslutsomhed med sig og en vilje til at gribe chancer, som, mener han, kan føres tilbage til det at miste sin far som 5-årig og være nødt til at tage ansvar.
Så der stod han altså i New York. Året var 1968, og planen var at tage videre for at besøge sin gode ven Ib, som skulle træne mexikanerne til de olympiske lege i Acapulco. Flemming nåede da også frem, overraskede Ib og endte med at hjælpe de danske OL-sejlere under hele OL. Det var også der, han første gang mødte Paul Elvstrøm – sejlsportens ukronede konge.
»Det var et fantastisk OL, men også resten af de seks måneder, jeg havde i Mexico og USA. Det var fest og farver. Amerikanerne var meget venlige, og jeg mødte så mange spændende mennesker,« fortæller Flemming Bender Jensen.
Mødet med Paul Elvstrøm og sejloplevelserne med ham har sat sig dybt i Flemming Bender Jensen. Foto: Kirsten Marie Juel Jensen
Fortsatte sin sejl-færd
Så han kom hjem med endnu mere lyst til eventyr og sejlads, end da han tog afsted. Derfor passede det ret godt, at han blev mødt med en militærindkaldelse til Søværnet.
Han kom i marinen og endte med at blive der i tolv et halvt år, fordi han kunne kombinere sin viden om sejlads og nødprocedurer inden for sejlads. Han var blandt andet instruktør i brandbekæmpelse og røgdykning og blev siden brandvagtchef på Holmen. Samtidig sejlede han de hvide chalupper, der sejlede med de kongelige til og fra kongeskibet Dannebrog.
Kapsejladsen kunne han ligeledes dyrke inden for marinen. Og også her mødte han de kongelige. Han kan fortælle anekdoter om at have sejlet med den norske Kong Harald, der var på besøg i Danmark, fordi den danske Kong Frederik var død. Eller om at have sejlet mod en Kong Konstantin, som var en presset mand, fordi det var kort tid før, han blev afsat og måtte i eksil.
Men det er en anden »kongelig«, der har gjort mest indtryk på Flemming.
»Jeg plejer at sige, at jeg har sejlet med to konger og en kejser. Og kejseren – det var Elvstrøm. Jeg havde jo mødt ham i Acapulco, men næste gang jeg mødte ham, var da jeg sejlede kapsejlads i marinen. Jeg havde bygget 20 flipperjoller med konstablerne på Margretheholm. Og så skulle Elvstrøm flyve ind i en helikopter sammen med admiralen og indvie de her joller. Men da helikopteren kom og lavede et stort ‘blast’, blev den yderste jolle – som var den, jeg havde bygget til mig selv – løftet op over pladsen, hvor den vendte sig, faldt ned og blev slået i 1.000 stykker,« husker Flemming Bender Jensen med et skævt grin.
Flemming Bender Jensen elsker, når det kun er ham selv og hans kendskab til båden, der afgør det hele. Privatfoto.
Nyt eventyr med Elvstrøm
Den smadrede båd blev dog starten på et nyt eventyr. For Flemming kom på den måde naturligt i snak med Elvstrøm og blev fast gast på hans Soling i 1970 og 1971.
»På det tidspunkt havde jeg sejlet i mere end ti år. Men jeg følte det, som om jeg sad i en båd for første gang, når jeg sejlede med Elvstrøm. Han havde en unik forståelse for sine gaster og for, hvor vinden og strømmen kom fra, og hvad det krævede af os,« forklarer Flemming Bender Jensen.
En diskusprolaps satte dog en midlertidig stopper for Flemmings sejlkarriere i 1972. Og det blev farvel til OL-drømmen med Elvstrøm.
Til gengæld fik Flemming lov at låne en form af Elvstrøm til at støbe en finnjolle i. Han endte faktisk med at bygge fire finnjoller i den form. Men han syntes ikke, de blev hurtige nok. Så han endte med at købe sig en bedre finnjolle i stedet. Og lige siden har det været hans foretrukne fartøj.
Sejlads og familie konkurrerede
Efter marinen blev Flemming uddannet folkeskolelærer og fik seks år i den danske folkeskole som matematik- og fysiklærer. Senere fik han ansættelse i SAS, hvor han blev chefinstruktør for nødprocedurer og security og underviste i hele verden. Samtidig kunne han dyrke kapsejladsen i flybranchens egne konkurrencer. Blandt andet vandt han World Airline Championships i Sydney.
Udover at dyrke kapsejladsen på højt plan endte han i øvrigt ved lidt af en tilfældighed med at blive fast styrmand på en stor ejendomsmagnats båd, som han sejlede 30.000 sømil med. Så når han ikke fløj rundt i verden med SAS, kunne han sejle rundt i den båd som styrmand. Sejladsen og eventyrlysten har foreløbigt bragt ham rundt i 67 forskellige lande.
Undervejs har udlængslen dog også skullet konkurrere med familien. For allerede i marinen mødte han Ingelise, som han blev gift med, byggede hus med i Dragør og fik to børn med.
»Ingelise har altid givet mig plads til at sejle. Og vi har to fantastiske børn, som begge har fået den her eventyrlyst med sig. Men når jeg tænker over det, så er det jo Ingelise, der altid har været stabil, og mig, der har været klovnen, som kom ind og ud,« siger Flemming Bender Jensen med lige dele sjov og alvor i stemmen og fortsætter:
»Men familien betyder alt. Og da børnene var små, læste jeg i øvrigt til lærer og arbejdede i flere år som folkeskolelærer. Så her havde jeg mere tid til at være sammen med familien. Så kom SAS og prikkede mig på skulderen og lokkede med mere i løn og frie rejser, og så vandt eventyrlysten igen.«
Kan ikke slippe finnjollen
Uanset hvor hans job og livet har ført ham hen, har kapsejladsen dog altid været en konstant. Og den runde fødselsdag får ham ikke til at ændre det.
»Det gode ved finnjolleklassen er, at man kan blive ved med at sejle hele livet. Og nu har jeg nået klassen på over 80 år, hvor man er Super Legend. Det, synes jeg faktisk, er et mål i sig selv,« smiler han.
I klassen før Super Legend – som hedder Legend – vandt han i øvrigt EM i Polen som 74-årig. Han var den første dansker, der deltog i den klasse.
Efter EM endte Flemming dog med at sælge sin elskede finnjolle og købe en stor havkrydser, han altid havde drømt om. Men sådan en båd kræver en besætning på seks til syv mand, og det blev for besværligt at samle så stort et hold, når han ville ud at sejle. Så nu har han lige købt sin gamle finnjolle tilbage, og den ligger på plads nummer ét i Dragør Havn.
For uanset, at han har masser af eventyr i kufferten og føler sig taknemlig over alt, han har oplevet, slipper han ikke sejladsen. Uanset at kroppen ikke er så hurtig, som den har været. Men hvad er der med de både?
»Jamen, du er alene med naturen og det sportsredskab, du har. Jo bedre, du kender båden, vinden og strømmen, og jo mere du træner, jo bedre bliver du. Det elsker jeg bare,« fortæller han.
Minder og sjove anekdoter er der masser af, når man som Flemming Bender Jensen har sejlet med konger og ‘kejsere’. Foto: Kirsten Marie Juel Jensen
Kort om Flemming Bender Jensen
• Født i 1946. • Gift med Ingelise på 55. år. • Opvokset i Kastrup, men har boet i Dragør i over 50 år. • Har to børn og fem børnebørn. • Uddannet maskinarbejder og folkeskolelærer. • Har blandt andet arbejdet som maskinarbejder hos B&W, som instruktør i brandsikkerhed og røgdykning i marinen, som brandchef på Holmen og bådfører for de kongelige hvide chalupper, som chefinstruktør i nødprocedurer i SAS og som selvstændig underviser i både safety og security i flybranchen. • Sejlet kapsejlads, siden han var 12 år. Blandt andet med Paul Elvstrøm, for marinen og for SAS. Medaljer har der været mange af. Deriblandt en del af guld. For eksempel til DM i Drage i 1984. Til World Airline Championships i Sydney i 1992. Til EM i Finnjolle i Legendklassen i 2020. Derudover har han i mange år været styrmand på en 53 fods danskbygget havkrydser.
Kend dine sejlbåde
Finnjolle: En enmandsjolle med ét sejl. 4,5 meter lang og 1,5 meter bred og har et sejl på 10 kvadratmeter. Som regel støbt i glasfiber og har en kulfibermast. Forholdsvis tung båd at sejle.
OK-jolle: En enmandsjolle med ét sejl. Fire meter lang og 1,42 meter bred med et sejl på 8,25 kvadratmeter. Bygget i krydsfinér og/eller glasfiber og er et lettere og billigere alternativ til Finnjollen, der er mere fysisk krævende at sejle.
Flipperjolle: En tomandsjolle med tre sejl (fok, spiler og storsejl). En let båd bygget i glasfiber, som er 4,1 meter lang og 1,32 meter bred.
Soling: En tre-personers åben kølbåd med tre sejl (fok, spiler og storsejl). 8,2 meter lang og 1,9 meter bred. Skroget er bygget af glasfiber, men kølen er i bly, og mast og bom i aluminium.
Drage: En kølbåd, der sejles af tre personer og har tre sejl (storsejl, genua og spiler). 8,9 meter lang og 1,95 meter bred. Den blev tidligere bygget af fyrretræ og mahogni, men bygges i dag af glasfiber.
Havkrydser: En solid og sødygtig sejlbåd, der er velegnet til lange sejladser. Den er typisk 8,5–13,5 meter lang og ofte noget bredere end kapsejladsbådene. Den kan være bygget af både glasfiber, stål og træ.
Peter Læssøe, medlem af kommunalbestyrelsen for Liste T samt Annette Nyvang og Sanne Rossen, medlemmer af Liste T’s bestyrelse
12. juni 2026 19.22
I sidste uge kom det frem, at Dragørs tre skoler skal spare meget. Nu viser det sig, at beløbet er historisk højt. 3,5 millioner kroner. Så store besparelser har skolerne ikke oplevet i mindst ti år.
Det er ikke besparelser, der kan findes ved at flytte lidt rundt på papirerne. De vil kunne mærkes af elever, forældre og medarbejdere.
Men det er ikke kun størrelsen på besparelserne, der er opsigtsvækkende. Det er også måden, de bliver gennemført på. Har du heller ikke hørt om besparelserne? Det er der en grund til.
Normalt ville besparelser af denne størrelse udløse en politisk sag, hvor…
Men den økonomiske styremodel på skoleområdet (den såkaldte Dragør-model) gør, at det alene er skolerne, der skal holde for, når specialområdet overskrider budgettet.
Ingen offentlig debat. Ingen reel politisk prioritering.
Det er et demokratisk problem. Mange forældre vil først opdage besparelserne, når de rammer deres barns skolehverdag.
Derfor foreslår Liste T, at Dragør-modellen sættes ud af kraft i denne situation. Ikke for at ignorere de økonomiske udfordringer, men for at sikre en reel politisk debat om besparelsernes størrelse og konsekvenserne for skolerne – og ikke mindst for at give kommunalbestyrelsen muligheden for at finde besparelser på andre områder end skolerne.
Mere end en budgetdiskussion
I virkeligheden handler dette om mere end 3,5 millioner kroner. Det handler om, hvilken folkeskole vi ønsker i fremtiden.
Dragør har gennem mange år været kendt for stærke folkeskoler med høj kvalitet. Det har vi haft god grund til at være stolte af.
Men hvad sker der, når skolerne år efter år mødes med besparelser og gradvist får færre ressourcer?
Det er en debat, vi er nødt til at tage åbent og ærligt.
For hvis vi ønsker at tiltrække flere børnefamilier til kommunen, er gode skoler en helt afgørende forudsætning. Samtidig ved vi, at gode skoler er afgørende for at kunne tiltrække og fastholde dygtige lærere og pædagoger. Det er allerede en udfordring i dag, og den bliver ikke mindre, hvis vi sender et signal om, at skoleområdet år efter år må holde for.
Derfor bør spørgsmålet ikke være, hvordan vi automatisk finder 3,5 millioner kroner på skolerne. Spørgsmålet bør være, hvilken folkeskole vi ønsker i Dragør – og om vi er villige til at investere i den.
