H.C. Andersens mange eventyr er kendte over den ganske verden.
I 1837 udkom eventyret Den lille havfrue, der fortæller om den uforløste kærlighed mellem den unge havfrue og den unge prins.
I 1909 blev eventyret til ballet på Det Kgl. Teater. Som en hyldest til balletdanserinden Ellen Price, der dansede titelpartiet, lod den aldrende brygger Carl Jacobsen billedhuggeren Edvard Eriksen skabe skulpturen af havfruen, der blev opsat på Langelinie i 1913.
Afsløringen af skulpturen tiltrak opmærksomheden fra et par hundrede forbipasserende. Derefter blev der stille, og ingen kunne ane, at København netop havde fået opstillet sit mest folkekære og ikoniske vartegn.
Skulpturen »Den lille havfrue« førte derefter i mange år en temmelig upåagtet tilværelse.
I 1930’erne gik Turistforeningen for Danmark i gang med at fortælle nye historier til landets gæster. H.C. Andersens eventyrlige København blev et af temaerne, hvilket skulpturen »Den lille havfrue« blev flettet ind i, og efterhånden blev skulpturen et ikon for det lykkelige eventyrland.
Om morgenen den 25. april 1964 kunne aviserne bringe historien om, at »Den lille havfrue« i løbet af natten var blevet halshugget. Nyheden ramte alverdens avisforsider, der blot lagde nye alen til verdensberømmelsen. »Den lille havfrue« blev et globalt ikon for danskhed.
Multikunstneren og kulturprovokatøren Jørgen Nash blev straks mistænkt for at have savet hovedet af havfruen, men trods intensivt politiarbejde blev han aldrig tiltalt.
Mange år senere i 1997 tilstod han i sit store erindringsværk Havfruemorderen krydser sine spor, at det var ham, der havde begået ugerningen, og at han havde smidt det afsavede hoved i Utterslev Mose. Hovedet blev aldrig fundet, og selv efter tilståelsen blev Jørgen Nash aldrig sigtet.
I 2010 kom »Den lille havfrue« igen i fokus i en ophedet diskussion om turisme, kommercielle interesser, international image og national identitet, da skulpturen blev udvalgt som hovedattraktion ved Danmarks bidrag til verdensudstillingen i Shanghai i Kina.
Det blev et scoop for de danske arrangører, som med stolthed kunne konstatere, at den danske pavillon havde været besøgt af fem en halv million gæster, svarende til hele den danske befolkning.
»Den store havfrue«
Den københavnske erhvervsmand Peter Bech havde blandt sine aktiviteter en restaurant på Langeliniekajen, hvor de store krydstogtskibe lægger til.
Han havde bemærket sig den triste oplevelse, at mange turister blev skuffede over, hvor lille »Den lille havfrue« var. Derfor besluttede han at få fremstillet en større havfruefigur, som kunne placeres ved restauranten.
Han udarbejdede skitser til figuren, og han ville fokusere på udsigten til havet, imens havfruen skulle udtrykke selvstændigheden i den mere moderne kvinde.
Efter forskellige sonderinger hos stenhuggerfirmaer, som eventuelt ville kunne påtage sig den store opgave, fandt han et stenhuggerfirma i Kina, der havde de rette kvalifikationer, og som havde det rette mandskab til det omfattende håndarbejde.
Peter Bech udformede tegningerne til havfruen, og selve ansigtet blev en kopi af et foto af hans niece Charlotte.
Stenhuggerarbejdet varede et halvt år, og den færdige skulptur i granit endte med at veje 14 tons og have en højde på fem meter.
»Den store havfrue« blev opsat på Langeliniekajen i 2007, og den blev straks taget til sig af både krydstogtturisterne, det lokale publikum og af det officielle Danmark via turistorganisationen Wonderful Copenhagen.
Havfruens tvillingedøtre
Peter Bech købte Middelgrundsfortet i 2002 for at omdanne det til et spændende sted at besøge for Københavns befolkning, og der blev etableret færgeforbindelse til Nyhavn og indrettet restaurant.
I forbindelse med succesen med »Den store havfrue« bestilte Peter Bech to mindre tvillingdøtre til »Den store havfrue« til opstilling på Middelgrundsfortet.
I 2013 blev erhvervsmanden fra København forelsket, og i 2014 giftede han sig med fiskerpigen Cythia fra Dragør. Hun havde fra starten gjort det klart, at hun ikke var flytbar fra sin by Dragør.
Peter Bech flyttede derfor ind i Cythias bolig på Kongevejen, og han er efterfølgende blevet Dragør-borger helt ind i sjælen.
I 2015 solgte Peter Bech Middelgrundsfortet, så det kunne blive omdannet til Ungdommens Ø i tilknytning til den danske spejderbevægelse, og i forbindelse med salget hjemtog Peter Bech de to tvillingedøtre til »Den store havfrue«.
Han tilbød Dragør Kommune, at de kunne få en placering på Dragør Havn, men efter en længerevarende folkelig og politisk tumult endte det med, at de to tvillingedøtre blev opstillet i haven ud til Kongevejen i Peter og Cythias bolig.
De to havfruer blev straks en turistattraktion, og ved byvandringer blev der gjort holdt ved Havfruehuset, som blev husets navn.
De mange turistbesøg og opmærksomheden omkring havfruerne blev dog for meget for husets beboere, så efter nogle år blev havfruerne flyttet til deres nuværende placering som indgang til Café Espersen på Dragør Gamle Havn.
Havfruens skæbne
Peter Bech solgte sin restaurant på Langeliniekaj i 2014 og hjemtog efterfølgende den privatejede »Den store havfrue« i 2018 til Dragør.
Under stort hemmelighedskræmmeri blev den fragtet til Dragør og opstillet på en velegnet placering på Dragør Fort efter aftale med fortets ejer, Torben Bødtker. Det skete ved en festlig afsløring i 2018 under overværelse af byens borgmester.
»Den store havfrue« har siden opfyldt sin mission om at være et symbol for eventyrlig kærlighed, og den lokale befolkning og andre gæster på Dragør Fort har taget den til sig på værdig vis.
Nu syv år senere har Kulturarvstyrelsen i forbindelse med en revision af fortets indretning og forbedringer begæret »Den store havfrue« fjernet fra Dragør Fort, idet man er af den opfattelse, at havfruen ikke harmonerer med et forsvarsværk, som er fortidsmindefredet.
Havfruens ejer, Peter Bech, har derfor generøst tilbudt »Den store havfrue« som gave til Dragør Kommune til glæde for byens borgere og gæster.
En placering valgt med omhu og med udsigt over havet. Giveren er indstillet på, at skulpturen opstilles på prøve i eksempel et år, hvorefter den uden den forventede folkelige opbakning kan blive taget tilbage af giveren uden omkostninger for kommunen.
Fortællingen om havfruens historie og dens tilknytning til Dragør er allerede en del af byens nyere historie, og det vil være skammeligt, hvis skulpturen ikke kan finde en egnet plads.
København har gennem mange år kunnet bryste sig af at have »Den lille havfrue«, men Dragør kan bryste sig af at have »Den store havfrue«.
Det er en pointe, der som anekdote kan underbygge havfruens lokale historie.
Claus Ehlers
